Befolkningsprognose og nøgletal

Her kan du finde fakta og nøgletal om befolkningsudviklingen i Randers Kommune

Befolkningsprognosen i Randers

Befolkningsprognosen er et vigtigt redskab til planlægning og budgettering af udgifter og indtægter i Randers Kommune.

Hvert år udarbejder Randers Kommune en prognose, der beskriver, hvordan befolkningstallet, alderssammensætning og bosætning forventes at udvikle sig de kommende år. Prognosen anvendes blandt andet til fordeling af ressourcer til de af kommunens serviceområder, som påvirkes af befolkningsudviklingen.

Denne rapport beskriver befolkningsprognosen frem til 1. januar 2034 samt de forudsætninger, der ligger til grund for prognosen.

Prognosens forudsætninger vedrører fertilitet, dødelighed, flyttemønstre, antal flygtninge samt omfang af boligbyggeri i Randers Kommune. Disse beskrives i det sidste kapitel.

God læselyst!

Øvrigt materiale

Bilagene indeholder forskellige befolkningstal for Randers Kommune fordelt på forskellige geografiske og aldersmæssige inddelinger.

  • Skoledistrikter viser de 6-16 årige fordelt på skoledistrikter (distrikter med 0.-6. klasse), der består af 18 skoler.

  • Ældreområder viser de 65+ årige fordelt på ældreområderne Nord, Syd og Vest.

  • Ældredistrikter viser de 65+ årige fordelt på kommunens ni ældredistrikter.

  • Børnedistrikter viser de 0-5 årige fordelt på børnedistrikterne Midt, Nordvest, Nordøst, Sydvest og Sydøst

  • Basisområder viser hele befolkningsudviklingen inddelt på et mere detaljeret niveau efter vejnavne eller by- og landområder. Se bemærkninger. 

Bemærkninger:

Bemærk, der skelnes udelukkende på bopæl og ikke hvor mange personer, der benytter sig af den dertilhørende distriktsskole, dagtilbud, ældretilbud m.v.

Bemærk, basisområderne, der trækkes 31. december, kan ikke direkte sammenlignes med byerne i ressourcekortet, som altid viser det aktuelle befolkningstal. Der henvises til sag nr. 687 ”Befolkningsudvikling landdistriktet” i byrådet d. 14. januar 2019, hvor forskellen forklares. Basisområderne er desuden også opdelt i plejecentre for sig, hvorfor disse borgere skal lægges til de pågældende byer, for at få det reelle befolkningstal i disse byer.

Ukendte adresser: Personer, der ikke har tilknyttet en adresse, fremgår i tabelmaterialet som personer med ukendte adresser.

Kilde: Tallene er baseret på et årligt udtræk per 31. december og kan derfor afvige fra Danmarks Statistik pga. efterkorrektioner.

 

Beskrivelse af tabelkolonner

Faktisk ændring

  • Total 2009-2020: Viser forskellen mellem befolkningstallet primo 2009 og primo 2020 i personer (ud fra det valgte område og alder). Plus angiver en vækst.
  • Gns årlig 2009-2020: Viser den gennemsnitlige årlige ændring mellem befolkningstallet primo 2009 og primo 2020 i personer (ud fra det valgte område og alder). Plus angiver en vækst.
  • Total 2020-2021: Viser forskellen mellem befolkningstallet primo 2020 og primo 2021 i personer (ud fra det valgte område og alder). Plus angiver en vækst.

Faktisk befolkningstal

  • Faktisk 01-01-2021: Viser det aktuelle befolkningstal 1. januar 2021 i personer (ud fra det valgte område og alder).

Prognoseændring

  • Total 2021-2034: Viser forskellen mellem det faktiske befolkningstal primo 2021 og det forventede befolkningstal primo 2034 i personer (ud fra det valgte område og alder). Plus angiver en vækst.
  • Gsn årlig 2021-2034: Viser den gennemsnitlige årlige forventede ændring mellem det faktiske befolkningstal i 2021 og det forventede befolkningstal i 2034 i personer (ud fra det valgte område og alder). Plus angiver en vækst.

Procentvist ændring (%-vis ændring)

Den procentvise ændring gør det nemmere at sammenligne periode og områder, selvom årrækkerne og områderne ikke er ens.

  • Gns årlig i % 2009-2020: Viser den gennemsnitlige årlige vækst i procent fra 2009 til 2020
  • Gns årlig i % 2020-2021: Viser den gennemsnitlige årlige vækst i procent fra 2020 til 2021
  • Gns årlig i % 2021-2034: Viser den forventede gennemsnitlige årlige vækst i % fra 2021 til 2034

Bilag til befolkningsprognose 2022-2034

Indeholder en samlet bilagsoversigt for befolkningsprognosen. Følgende bilag indgår:

  • Befolkningstal på 1 års aldersgrupper
  • Befolkningstal på aldersgrupper
  • Befolkningsudvikling i aldersgruppen 6-16 år fordelt på skoledistrikter
  • Befolkningsudvikling i aldersgruppen 65+ år fordelt på ældreområder
  • Befolkningsudvikling i aldersgruppen 65+ år fordelt på ældredistrikter
  • Befolkningsudvikling i aldersgruppen 0-5 år fordelt på børnedistrikter
  • Befolkningsudvikling på basisområder

Notat til Økonomiudvalg og Byråd

Indeholder en grundig beskrivelse af befolkningsudviklingen i 2020 - både i forhold til prognosen og den historiske udvikling på de relevante parametre.

Kontakt Budgetkontoret for yderligere oplysninger via budgetkontor@randers.dk

6-by nøgletal 2019 - sammenligning af de seks største kommuner

Hvem bruger flest penge pr. indbygger på kollektiv trafik, veje eller ældreområdet? Seks af de største kommuner i Danmark sammenlignes i ny rapport.

En række nøgletal viser - i den såkaldte 6-bynøgletalsrapport for 2019 - ligheder og forskelle mellem Odense, Aalborg, Esbjerg, Randers, København og Aarhus kommuner på udvalgte områder.

Nøgletallenes hovedformål er at skabe grobund for sammenligning af udgifts- og serviceniveauer på tværs af 6-by kommunerne. Der er ikke tale om en facitliste, men nærmere et udgangspunkt for at dykke dybere ned i de forskelle og ligheder, der kan observeres på tværs af kommunerne og de enkelte sektorer imellem.

Rapporten sammenligner landets største bykommuner på en række områder. Både udgiftsniveau pr. indbygger, aktivitetsniveauer og mere specifikke opgørelser for områder, som tilsammen illustrerer kommunernes mangeartede opgaver:

  • Hvad er den gennemsnitlige skolestørrelse?
  • Hvor stor er kommunens kassebeholdning pr. indbygger?
  • Hvad er udgiften pr. 65+ år på ældreområdet?

Rapporten udkommer hvert andet år og for første gang anvendes data fra FLIS (det Fælleskommunale Ledelsesinformationssystem) til at udarbejde nøgletallene på udvalgte områder. FLIS integration til 6-bynøgletallene 2019 er sket i samarbejde mellem KL, KOMBIT og 6-byerne. I visse tilfælde kan en række faktorer fortsat - eksempelvis forskellig konteringspraksis - vanskeliggøre direkte sammenligninger. Tallene og tabellerne kan dog uanset hvad anvendes som et indspark til undring, debat og kritisk stillingtagen til den service som kommunerne leverer. Kort sagt er udgivelsen et forsøg på at synliggøre, hvordan kommunerne forvalter midlerne og leverer service til borgerne.

Danmarks Statistik

Statistikbanken, som er udgivet af Danmarks Statistik, giver adgang til en lang række informationer om det danske samfund. Heriblandt statistik om alle landets kommuner, som kan sammenlignes med hinanden eller med landet som helhed. Det er let at udtrække nøgletallene til visning på skærm, i diagrammer eller på landkort. Der er også mulighed for at eksportere nøgletallene i regnearks- eller databaseformater. Find de kommunale statistikker i mappen "Kommuner og regioner" under emnet "Nationalregnskab og offentlige finanser".

Kommunale Nøgletal

Social- og Indenrigsministeriet har udgivet et webbaseret værktøj, der giver mulighed for at få vist mere end 200 kommunale nøgletal for hver af landets kommuner fra 1993 til i dag.

Nøgletallene dækker alle de kommunale områder og giver muligheder for at sammenligne og sortere nøgletal for kommuner, at eksportere nøgletallene i forskellige formater samt at vælge mellem flere præsentationsmuligheder heriblandt tabeller, grafer og landkortvisning.

Folketal

COWIs demografiske vidensbank publicerer løbende statistik om befolknings- og boligudviklingen i kommunerne med data fra Danmarks Statistik. Her kan man få visuelt overblik over den mellemkommunale flytning, aldersmæssig flytning, fertilitet og meget mere.