Befolkningsprognose og nøgletal

Her kan du finde fakta og nøgletal om befolkningsudviklingen i Randers Kommune

Befolkningsprognosen i Randers

Befolkningsprognosen er et vigtigt redskab til planlægning og budgettering af udgifter og indtægter i Randers Kommune.

Hvert år udarbejder Randers Kommune en prognose, der beskriver, hvordan befolkningstallet, alderssammensætning og bosætning forventes at udvikle sig de kommende år. Prognosen anvendes blandt andet til fordeling af ressourcer til de af kommunens serviceområder, som påvirkes af befolkningsudviklingen.

Denne rapport beskriver befolkningsprognosen frem til 1. januar 2032 samt de forudsætninger, der ligger til grund for prognosen.

Prognosens forudsætninger vedrører fertilitet, dødelighed, flyttemønstre, flygtninge samt boligbyggeri i Randers Kommune. Disse beskrives i det sidste kapitel.

God læselyst!

Øvrigt tal- og kortmateriale

Alle bilag indeholder den samlede befolkning i Randers Kommune fordelt på forskellige geografiske inddelinger:

  • Skoledistrikter er inddelt efter grundskolerne 0.-6. klasse, der består af 18 skoler.
  • Ældreområder er inddelt efter ældreområderne Nord, Syd og Vest.
  • Børnedistrikter er opdelt på Midt, Nordvest, Nordøst, Sydvest og Sydøst
  • Basisområder er inddelt på et mere detaljeret niveau efter vejnavne eller by- og landområder.

Bemærk: Basisområderne, der trækkes 31. december, kan ikke direkte sammenlignes med byerne i ressourcekortet, som altid viser det aktuelle befolkningstal. Der henvises til sag nr. 687 ”Befolkningsudvikling landdistriktet” i byrådet d. 14. januar 2019, hvor forskellen forklares. Basisområderne er desuden også opdelt i plejecentre for sig, hvorfor disse borgere skal lægges til de pågældende byer, for at få det reelle befolkningstal i disse byer.

Ukendte adresser: Personer, der ikke har tilknyttet en adresse, fremgår i tabelmaterialet som personer med ukendte adresser.

Kilde: Tallene er baseret på et årligt udtræk per 31. december og kan derfor afvige fra Danmarks Statistik pga. efterkorrektioner.

Beskrivelse af tabelkolonner

Faktisk ændring

  • Total 2007-2019: Viser forskellen mellem befolkningstallet i 2007 og 2019 i det pågældende område i personer
  • Gns årlig 2007-2019: Viser den gennemsnitlige årlige ændring mellem befolkningstallet i 2007 og 2019 i det pågældende område i personer
  • Total 2018-2019: Viser forskellen mellem befolkningstallet i 2018 og 2019 i det pågældende område i personer

Faktisk befolkningstal

  • Faktisk 01-01-2019: Viser det aktuelle befolkningstal 1. januar 2019 i det pågældende område i personer.

Prognoseændring

  • Total 2020-2032: Viser forskellen mellem det forventede befolkningstal i 2020 og 2032 i det pågældende område i personer
  • Gsn årlig 2020-2032: Viser den gennemsnitlige årlige forventede ændring mellem befolkningstallet i 2020 og 2032 i det pågældende område i personer

%-vis ændring

  • Gns årlig i % 2007-2019: Viser den gennemsnitlige årlige vækst i procent fra 2007 til 2019
  • Gns årlig i % 2018-2019: Viser den gennemsnitlige årlige vækst i procent fra 2018 til 2019
  • Gns årlig i % 2020-2032: Viser den forventede gennemsnitlige årlige vækst i % fra 2020 til 2032

Kortmateriale

Kortmaterialet består af 3 kort for hver geografisk inddeling. Kortene viser den procentvise ændring, som er angivet i tabellerne.

Den procentvise ændring gør det nemmere at sammenligne perioderne, selvom årrækkerne ikke er ens.

%-vis ændring

  • Gns årlig i % 2007-2019: Viser den gennemsnitlige årlige vækst i procent fra 2007 til 2019
  • Gns årlig i % 2018-2019: Viser den gennemsnitlige årlige vækst i procent fra 2018 til 2019
  • Gns årlig i % 2020-2032: Viser den forventede gennemsnitlige årlige vækst i % fra 2020 til 2032

Indeholder det faktiske befolkningstal i 2019 og prognosen for 2020-2032 udspecificeret på 1-års aldersgrupper samt udvalgte aldersgrupper som fx 25-64 årige.

Bilag 1: Befolkningstal på 1-års aldersgrupper i Randers Kommune, 2019-2032, primo år

Bilag 2: Befolkningstal på udvalgte aldersgrupper i Randers Kommune, 2019-2032, primo år

Bilagene viser den samlede befolkningsudvikling i Randers Kommune fordelt på skoledistrikter (0.-6.klasse). Se vejledningen øverst for yderligere info.

Bilag 3a indeholder desuden en specifikation af 0-16 årige fordelt på skoledistrikter.

Bilag 3a: Befolkningsudvikling fordelt på skoledistrikter tabeller

Bilag 3b: Befolkningsudvikling fordelt på skoledistrikter kort

Bilagene viser den samlede befolkningsudvikling i Randers Kommune fordelt på ældreområder og ældredistrikter. Se vejledningen øverst for yderligere info.

Bilag 4a Befolkningsudvikling fordelt på ældreområder og ældredistrikter tabeller

Bilag 4b Befolkningsudvikling fordelt på ældreområder kort

Bilagene viser den samlede befolkningsudvikling i Randers Kommune fordelt på børnedistrikter. Se vejledningen øverst for yderligere info.

Bilag 5a Befolkningsudvikling fordelt på børnedistrikter tabeller

Bilag 5b Befolkningsudvikling fordelt på børnedistrikter kort

Bilagene viser den samlede befolkningsudvikling i Randers Kommune fordelt på basisområder. Se vejledningen øverst for yderligere info.

Bilag 6a Befolkningsudvikling fordelt på basisområder tabeller

Bilag 6b Befolkningsudvikling fordelt på basisområder kort

Bemærk: Basisområderne, der trækkes 31. december, kan ikke direkte sammenlignes med byerne i ressourcekortet, som altid viser det aktuelle befolkningstal. Der henvises til sag nr. 687 ”Befolkningsudvikling landdistriktet” i byrådet d. 14. januar 2019, hvor forskellen forklares. Basisområderne er desuden også opdelt i plejecentre for sig, hvorfor disse borgere skal lægges til de pågældende byer, for at få det reelle befolkningstal i disse byer.

Kontakt Budgetkontoret for yderligere oplysninger via budgetkontor@randers.dk

6-by nøgletal 2019 - sammenligning af de seks største kommuner

Hvem bruger flest penge pr. indbygger på kollektiv trafik, veje eller ældreområdet? Seks af de største kommuner i Danmark sammenlignes i ny rapport.

En række nøgletal viser - i den såkaldte 6-bynøgletalsrapport for 2019 - ligheder og forskelle mellem Odense, Aalborg, Esbjerg, Randers, København og Aarhus kommuner på udvalgte områder.

Nøgletallenes hovedformål er at skabe grobund for sammenligning af udgifts- og serviceniveauer på tværs af 6-by kommunerne. Der er ikke tale om en facitliste, men nærmere et udgangspunkt for at dykke dybere ned i de forskelle og ligheder, der kan observeres på tværs af kommunerne og de enkelte sektorer imellem.

Rapporten sammenligner landets største bykommuner på en række områder. Både udgiftsniveau pr. indbygger, aktivitetsniveauer og mere specifikke opgørelser for områder, som tilsammen illustrerer kommunernes mangeartede opgaver:

  • Hvad er den gennemsnitlige skolestørrelse?
  • Hvor stor er kommunens kassebeholdning pr. indbygger?
  • Hvad er udgiften pr. 65+ år på ældreområdet?

Rapporten udkommer hvert andet år og for første gang anvendes data fra FLIS (det Fælleskommunale Ledelsesinformationssystem) til at udarbejde nøgletallene på udvalgte områder. FLIS integration til 6-bynøgletallene 2019 er sket i samarbejde mellem KL, KOMBIT og 6-byerne. I visse tilfælde kan en række faktorer fortsat - eksempelvis forskellig konteringspraksis - vanskeliggøre direkte sammenligninger. Tallene og tabellerne kan dog uanset hvad anvendes som et indspark til undring, debat og kritisk stillingtagen til den service som kommunerne leverer. Kort sagt er udgivelsen et forsøg på at synliggøre, hvordan kommunerne forvalter midlerne og leverer service til borgerne.

Danmarks Statistik

Statistikbanken, som er udgivet af Danmarks Statistik, giver adgang til en lang række informationer om det danske samfund. Heriblandt statistik om alle landets kommuner, som kan sammenlignes med hinanden eller med landet som helhed. Det er let at udtrække nøgletallene til visning på skærm, i diagrammer eller på landkort. Der er også mulighed for at eksportere nøgletallene i regnearks- eller databaseformater. Find de kommunale statistikker i mappen "Kommuner og regioner" under emnet "Nationalregnskab og offentlige finanser".

Kommunale Nøgletal

Social- og Indenrigsministeriet har udgivet et webbaseret værktøj, der giver mulighed for at få vist mere end 200 kommunale nøgletal for hver af landets kommuner fra 1993 til i dag.

Nøgletallene dækker alle de kommunale områder og giver muligheder for at sammenligne og sortere nøgletal for kommuner, at eksportere nøgletallene i forskellige formater samt at vælge mellem flere præsentationsmuligheder heriblandt tabeller, grafer og landkortvisning.

Folketal

COWIs demografiske vidensbank publicerer løbende statistik om befolknings- og boligudviklingen i kommunerne med data fra Danmarks Statistik. Her kan man få visuelt overblik over den mellemkommunale flytning, aldersmæssig flytning, fertilitet og meget mere.