Befolkningsprognosen i Randers
Befolkningsprognosen er et vigtigt redskab til planlægning og budgettering af udgifter og indtægter i Randers Kommune.
Hvert år udarbejder Randers Kommune en prognose, der beskriver, hvordan befolkningstallet, alderssammensætning og bosætning forventes at udvikle sig de kommende år. Prognosen anvendes blandt andet til fordeling af ressourcer til de af kommunens serviceområder, som påvirkes af befolkningsudviklingen.
Denne rapport beskriver befolkningsprognosen frem til 1. januar 2035 samt de forudsætninger, der ligger til grund for prognosen.
Prognosens forudsætninger vedrører fertilitet, dødelighed, flyttemønstre, antal flygtninge samt omfang af boligbyggeri i Randers Kommune. Disse beskrives i det sidste kapitel.
God læselyst!
Hvordan gik det så i 2021? Det kan du læse om i denne analyse af udviklingen:
Bilag til befolkningsprognosen består af 2 bilag:
- Bilag 1: Befolkningstal på 1-års aldersgrupper samt udvalgte aldersgrupper
- Bilag 2: Samlet befolkningsudvikling fordelt på basisområder
Kontakt Budgetkontoret for yderligere oplysninger via budgetkontor@randers.dk.
6-by nøgletal
Hvert andet år udgiver 6 store kommuner: Århus, Odense, Aalborg, Esbjerg, Randers og København - en nøgletalsrapport.
Rapporten sammenligner kommunernes udgifter og aktivitetstal til de store serviceområder: Børnepasning, folkeskoler, ældreområdet samt en række øvrige områder. Udgifterne opgøres pr. borgere, målgruppe og brugere for at sikre sammenlignelighed.
Rapporten har anvendt FLIS (Fælles Kommunalt ledelsesinformation) og manuelle indberetninger fra fagsystemer til at udarbejde nøgletallene på. 6-by nøgletalsrapporten er i et nyt design, således den er blevet mere læsevenlig og overskuelig.
Rapportens formål
Formålet med rapporten er at give læseren mulighed for at vurdere forskelle og ligheder mellem kommunernes udgifter og serviceniveau. Rapporten siger derfor noget om kommunernes overordnede prioriteringer mellem de forskelle serviceområder.
Nøgletalsrapporten giver ingen uddybende forklaringer på forskellene, men kan bruges til at udpege serviceområder, hvor der kan være behov for en mere minutiøs analyse.
Kommunerne organiserer ikke opgavevaretagelsen ens, ligesom der også er forskelle i praksis for kontering og budgettering. Selvom der i rapporten, så vidt muligt, er taget hensyn til disse forskelle, kan det give forskydninger i opgørelsen af udgifter på de forskellige serviceområde.
Danmarks Statistik
Statistikbanken, som er udgivet af Danmarks Statistik, giver adgang til en lang række informationer om det danske samfund. Heriblandt statistik om alle landets kommuner, som kan sammenlignes med hinanden eller med landet som helhed. Det er let at udtrække nøgletallene til visning på skærm, i diagrammer eller på landkort. Der er også mulighed for at eksportere nøgletallene i regnearks- eller databaseformater. Find de kommunale statistikker i mappen "Kommuner og regioner" under emnet "Nationalregnskab og offentlige finanser".
Kommunale Nøgletal
Social- og Indenrigsministeriet har udgivet et webbaseret værktøj, der giver mulighed for at få vist mere end 200 kommunale nøgletal for hver af landets kommuner fra 1993 til i dag.
Nøgletallene dækker alle de kommunale områder og giver muligheder for at sammenligne og sortere nøgletal for kommuner, at eksportere nøgletallene i forskellige formater samt at vælge mellem flere præsentationsmuligheder heriblandt tabeller, grafer og landkortvisning.
Folketal
COWIs demografiske vidensbank publicerer løbende statistik om befolknings- og boligudviklingen i kommunerne med data fra Danmarks Statistik. Her kan man få visuelt overblik over den mellemkommunale flytning, aldersmæssig flytning, fertilitet og meget mere.