Dengang Randers blev Venedig

Fredag den 29. april kl. 14.00-21.30

Museum Østjylland: Lyttelounge om klimakatastrofe

Forestil dig at dit hus står under vand, og du må bevæge dig rundt i en båd i din hjemby. Det var virkeligheden i Randers, efter at en storm i 1921 oversvømmede byen og skabte en ufrivillig tilstand af Venedig i den jyske provinsby.

Katastrofen skabte store ødelæggelser og personlige omkostninger for byens borgere – men den blev samtidig kimen til nye tanker om sikring af byen mod vandmasserne.

Sæt dig godt til rette i Museum Østjyllands hyggelige lytte-lounge og hør denne og andre spændende fortællinger fra Podcast-serien "Åsteder – Fortællinger fra Gudenåen" og bliv klogere på, hvordan klimaet og naturkatastrofer altid har forandret og påvirket livet for menneskene langs Gudenåen.

På standen kan du også få en god snak med museets personale over en kop kaffe og bl.a. finde ud af, hvordan museet til dagligt arbejder med klima og sikring af vores fælles kulturarv for eftertiden.

Vi arbejder med verdensmål 4,7, 10, 13 og 15. Standens indhold kommer dog mest til at tage udgangspunkt i verdensmål 13, som er klimaindsatsen.

Læs mere på Museum Østjyllands hjemmeside.