En sundere og sjovere hverdag

Fredag den 29. april kl. 14.00-21.30

Cyklistforbundet: Ikke bare snak! Vi handler på Verdensmålene

Her møder du nogle særlinge, der øjensynlig kan få dagligdagen til at fungere uden brug af bil. Du må både røre ved dem, give dem et anerkendende klap og fodre dem med spørgsmål om, hvordan du selv kan få en grønnere, sundere og sjovere hverdag.

Få udarbejdet et konkret ruteforslag for din tur på cykel til/fra arbejde eller uddannelse.

Prøv en tur på en sej el-mountainbike.

Lad landsformanden for Cyklistforbundet inspirere dig i en snak om, hvordan cykling som samfundets schweizerkniv kan bidrage til løsningen af stort set alle problemer.

Støt den gode sag ved at blive medlem af Cyklistforbundet til en særlig attraktiv Verdensmålsfestival-pris.

Cyklistforbundets medlemmer nøjes ikke med snak, men handler på verdensmål 3 - Sundhed og trivsel, 11 - Bæredygtige byer og lokalsamfund, 12 - Ansvarligt forbrug og produktion, 13 - Klimaindsats og 17 - Partnerskaber for handling.

Læs mere på Cyklistforbundets hjemmeside om cykelsagen og FN's verdensmål.