Opdag naturen på en ny måde

Fredag den 29. april kl. 14.00-21.30

Randers Kunstmuseum: Leg og forårsstemning i Det Blå Rum

Foto: Bjarne Riis Nygaard

Har du set Det Blå Rum?

Hvor skrøbelig er en fuglerede? Og kan den bruges som en hat?

Nysgerrige børn, unge og voksne inviteres til at komme forbi og møde kunstneren Maja Ingerslev ved Randers Kunstmuseums rullende atelier og opdagelsesrum.

Opdag naturen på en hel ny måde og sæt dine skabende kræfter i spil. Er det vigtigt at være tæt på din natur? Hvor mange farver findes på bare en enkelt gren?

Tag dine kunstneriske briller på og udforsk dine omgivelsers følsomhed og vigtighed, når vi i fællesskab stiller skarpt på verdensmål 15 - Livet på Land.

Maja har i samarbejde med Randers Kunstmuseum arbejdet med naturen i kunsten og kunsten i naturen, hvor hun har hjulpet børn med at møde den lokale natur og udforske dens mange muligheder. Hvis du eller dine børn savner frisk luft, leg og forårsstemning, så træd ind i Randers Kunstmuseums Det Blå Rum.

Læs mere om Randers Kunstmuseum.