Gudenåen - Randers Kommune

Du kan både se de flade våde enge langs åen og de markante dalskrænter med træbevoksning.

Gudenå-engene vest for Randers er i dag en naturpark med et rigt fugleliv og gode muligheder for at fiske i åen.

Åens forløb

Fra sit udspring ved Tinnet Krat få km syd for Nørre Snede løber den 160 km nordpå gennem talrige sving og trin i landskabet mod Randers Fjord og videre ud i Kattegat.

Men hvorfor løber Gudenåen sådan en stor omvej?

Hvis Gudenåen strømmede direkte fra Tinnet Krat mod øst og Horsens Fjord eller mod sydøst og Vejle Fjord, ville Gudenåen kunne klare turen til havet på kun 25-30 km.

Få mere viden om Gudenåen

På Gudenåkomitéens hjemmeside: www.videnomgudenaaen.silkeborg.dk forklares den viden, der findes om Gudenåen på en populærvidenskabelig måde.

Gudenåkomitéen er et frivilligt, tværkommunalt politisk samarbejde omkring Gudenåen, som har eksisteret siden midten af 70'erne.

Gudenåkomitéen har fokus på klimatilpasning, benyttelse og beskyttelse af Gudenåen.

Fakta

Gudenåen løber 160 km fra Tinnet Krat til Randers Fjord og falder på denne strækning 72 højdemeter.
Gudenåen afvander et landareal på 2.650 m2 svarende til ca. 10 % af Jyllands areal.
I hele Gudenåsystemet er der 550 vandløb og 67 større søer.
”Gudenåengene” mellem Randers og Langå har en størrelse på 400 km2 og blev genskabt i et naturgenopretningsprojekt fra 2004-2016; i et samarbejde mellem Randers Kommune, Århus Amt og Aage V. Jensens Fonde.
Pramdragerstien, den gamle træksti, er 70 km lang og følger Gudenåen mellem Silkeborg og Randers.

Istiden og dannelsen af Gudenåens landskab

Tegningerne nedenfor viser, hvordan Gudenåen blev tvunget den lange vej ud til Randers Fjord.

*Illustration: Gudenåkomitéen v/ Stig Bachmann Nielsen, Naturplan.*

Faldborgdalen

I istiden spærrede gletsjerne for vandet, så det måtte løbe nordpå.

Først løb vandet ud til Limfjorden gennem Faldborgdalen ved Viborg.

Skalsådalen

Senere løb vandet ud mod Limfjorden gennem Skalsådalen.

Randers Fjord

Og til sidst fandt vandet den nuværende vej gennem Randers Fjord ud til Kattegat.

Også i dag løber Gudenåen mod Randers Fjord takket være de gamle bakker fra istiden.

Gudenåsystemet

I hele Gudenåsystemet er der 550 vandløb og 67 større søer.

Gudenåen er Danmarks længste vandløb og afvander et område på størrelse med Fyn eller cirka 10% af Jyllands areal.

Gudenåens afvandingssystem – eller opland – er som et kæmpestort aflangt vandfad.

Vandet fra nedbøren samles i riller som vandløb og i fordybninger som søer, før det løber ud i den laveste ende mod nord. Til sidst, ude i Randers Fjord, blandes Gudenåen med Kattegats havvand — i et stort deltaområde, hvor saltindholdet hele tiden skifter, afhængigt af vejr og vind.

Gudenåens vandopland

Kortet viser hele Gudenåsystemets opland.

Gudenåen i sig selv afvander 2.600 km2 landområde (mørk blå farve)

Medregnes afstrømningen mod Randers Fjord med til oplandet (lys blå farve) afvandes i alt 3.200 km2.

Vådområder mellem Randers og Langå

Her ser du de nye vådområder, ”Gudenåengene”, som er genskabt i ådalen og deltaet mellem Randers og Langå. Naturgenopretningen har været et samarbejde mellem Randers Kommune, Århus Amt og Aage V. Jensens Fonde.

De viste vådområder er genskabt fra 2004 til 2016. Der er i alt er genskabt 4 km2 vådområder (400 ha).

Der er nedlagt 2,7 km2 pumpelaug (270 ha), hvor flere ejere var fælles om at drive afvandingen i særlige pumpelaug. Der arbejdes fortsat på at slippe vandet fri andre steder i ådalen.

Gudenåens planter og dyr

I billedgalleriet nedenfor kan du få et lille indtryk af de mange forskellige slags planter og dyr, som lever ved Gudenåen.

Vandløbsfugle

Isfugl, vandstær og bjergvipstjert er nogle af de mest karakteristiske vandløbsfugle. De to sidste yngler kun ved rindende vand.

Fisk

Der findes naturligt 28 arter ferskvandsfisk i vandsystemet plus 9 arter, som stammer fra udsætninger eller udslip fra dambrug.

Undervandsplanter

I 2001 blev der fundet 80 forskellige arter vandplanter i og langs med hovedløbet, heraf 10 af de 19 arter af vandaks, som er kendt i Danmark. Desuden fandt man 5 krydsningstyper af vandaks.

Vandremuslingen

I 2006 blev Vandremuslingen, der stammer fra området omkring det Kaspiske Hav og Sortehavet, første gang registreret i Gudenåsystemet i Knud Sø ved Ry, men findes nu i et meste af hovedløbet fra Tørring til Randers.

Vandremuslinger er effektive til at filtrere vandet, og det har nogle steder gjort vandet mere klart.
På grund af vandremuslingens effektivitet til at filtrere alger fra vandet har muslingen blandt andet påvirket Gudenåen ved at gøre vandet mere klart; særligt på strækningen fra Silkeborg til Randers.
Her når lyset nu bedre ned i vandsøjlen, hvilket har givet undervandsplanterne bedre voksebetingelser. Undervandsplanterne har bredt sig, hvilket er godt for naturindholdet i og ved åen.
En uhensigtsmæssig effekt er dog, at flere planter bremser vandstrømmen i planternes vækstperiode, hvilket kan bevirke, at vandstanden stiger til gene for nogle af de menneskelige aktiviteter og værdier langs med åen.

1 / 3

Gudenåens fugle
Illustration: Gudenåkomitéen v/ Stig Bachmann Nielsen, Naturplan

Pramdragerstien

Den gamle træksti, Pramdragerstien, er 70 km lang og følger Gudenåen mellem Randers og Silkeborg.

I 1400-tallet fungerede landevejene dårligt og derfor blev transport ad vandet en løsning. Metoden blev især udviklet i begyndelsen af 1800-tallet.
Omkring 1850 opstod Silkeborg, og byen voksede hurtigt, ikke mindst på grund af Michael Drewsens papirfabrik. Fabrikken krævede tilførsel af materialer og mulighed for at afsætte sine varer.
Dette var medvirkende til pramfartens fremgang.

I perioden 1851-1858 blev Gudenåen oprenset for at lette transporten, og der blev anlagt en træksti hele vejen fra Silkeborg til Randers. Samtidig blev der vedtaget en lov, som skulle sikre uhindret transport af prammene langs hele åens løb. Denne lov blev først ophævet i efteråret 1995.

I Randers blev prammene blev fortøjet på Tørvebryggen. Her skete salg og omlastning af varer.

Som bemanding havde man faste mænd på prammene, og desuden lejemænd/pramdragere, der blev hyret for en enkelt tur ad gangen.
Transporten ned ad Gudenåen med strømmen var nem. Den kunne ofte foregå med sejl. Mod strømmen var det straks værre. Her krævedes 4-5 mand, alt efter vejrforholdene, til at trække en pram med ca. 20-25 ton gods.

Da jernbanen blev anlagt i begyndelsen af 1860’erne overtog den positionen som transportmiddel, og pramfarten mistede efterhånden sin betydning. Siden 1890’erne gjorde udviklingen af maskiner, at man ikke længere brugte mænd og heste som trækkraft, men i stedet motorbåde til at trække prammene mod strømmen.

I 1918 blev kraftværket ved Tange opført. Her byggede man en dæmning og hindrede dermed fri adgang for prammene. Det blev det endelige dødsstød for pramfarten.

Trækstien ligger der stadig og bliver brugt til vandreture.