
Parken
I 1909 opstod ideen til en ny park i Vestre Bakker, hvor arealerne allerede var delvist tilplantede. Stadsingeniør Fenger og havearkitekt Erstad-Jørgensen udarbejdede et skovparkprojekt, som blev gennemført fra 1914-1916 under 1. verdenskrig som nødhjælpsarbejde.
Vestparken
Vestparken fik en anden karakter end byens tidligere parker. Det bakkede terræn med det vide udsyn ud over Gudenådalen var et centralt udgangspunkt for parkens udformning. Træplantningerne skulle i det kuperede terræn danne slyngede skovbryn omkring flere større åbne plæner. Plænerne kunne byens borgere benytte i fritiden til leg, sport, folkemøder og socialt samvær.
Et netværk af stier forbinder Vestparkens mange indgange og forskellige opholdssteder, og de gør det muligt for mange lokale beboere i området at tage en grøn genvej gennem parken.
Parkens toiletter i Apistemplet stod færdig i 1918.
I 1938 blev parken delt i to i forbindelse med Parkboulevardens udvidelse.
På et højdepunkt syd for Parkboulevarden ligger opholdshaven på et udvidet plateau med en storslået udsigt over Gudenådalen. Haven er indrammet af en grøn buegang og en hæk. I tilknytning til opholdshaven ligger en legeplads for mindre børn.

Illustrationsplan Vestparken

Illustrationsplan Vestparken
Vestparken er en del af Det Grønne Parkbånd i Randers
Byparkerne ligger på Gudenådalens skrænter rundt om den historiske bykerne.
Det er en 4,5 km lang gåtur, hvis du vil besøge alle Byparkerne på en gang; fra Tøjhushaven i øst til Doktorparken i vest.


Fakta om Vestparken
- Vestparken har en størrelse på 80.000 m2, som svarer til 8 hektar.
20 % af parkens samlede areal ligger nord for Parkboulevard. - Parken har en højdeforskel på 35 m fra bunden af parken til toppen af parken.
- De fleste af Vestparkens træer blev plantet i 1914-15.
- Vestparken har et kronedække på 50 %.
Det betyder, at træernes kroner dækker 50 % af parkens areal. - Den gamle kælkebakke var 300 m lang; med en højdeforskel på 35 m.
Den nuværende kælkebakke er 150 m lang; med en højdeforskel på 18 m.
Vestparkens kælkebakke og Vesterbakkeslæderne
Vestparken var og er fortsat et samlingssted for vintersport i Randers. Indtil Parkboulevarden i 1938 delte parken i to, var Vestparken berømt i hele Jylland for sin 300 m lange og stejle kælkebakke.
Det var ikke småslæder man kørte på, men som regel solide 4, 5 eller 6 mands træslæder. En særlig hårdfør Randersslæde blev kendt som Vesterbakkeslæden.
De udenbys slæder var de farligste, da styrmændene her ikke kendte bakkens sving så godt som de lokale. På slædesøndagene var der altid samlet mange tilskuere, og samaritterne havde fast vagt på stedet, hvor antallet af tilskadekomne kunne være ret stort - op til 40 personer i 1929.
De lokale spejdere gjorde en stor indsats ved at dirigere slæderne fra startpunktet. De lavede pauser mellem afgangene og fik dermed reduceret antallet af skader.
Der kælkes fortsat i Vestparken på gode vinterdage, men nu på almindelige 1 eller 2 mands slæder.


Vestparkens kælkebakke før 1938 havde en længde på 300 m; med en højdeforskel på 35 m.
Vestparkens nuværende længste kælkebakke har en længde på 150 m; med en højdeforskel på 18m


Apistemplet
Bygningen er opført i 1917-18 som et lille tempel med doriske søjler i nyklassicistisk stil og fik navnet ”Apistemplet”. Bygningen skulle som ”nødtørftshus” understøtte Vestparkens brug som et særligt samlingssted for byen. Derfor skulle kvinder have adgang til toiletforhold i parken.
Bygningen er tegnet af Ansteen Posselt, som var en fremtrædende Randers-arkitekt i begyndelsen af 1900-tallet. Bygningen er en støbt betonkonstruktion med jernarmering, som var moderne måde at bygge på i 1917.
Bygningen bærer som en finurlig detalje den græske tekst katourima, som betyder tissested, altså toilet.
Talerstolen og folkemøder i Vestparken
En talerstol af store granitsten er placeret i den vestlige del af parken, hvor de grønne skråninger kan bruges som både sidde- og ståpladser.
Talerstolen er i mange år blevet brugt ved Grundlovsfester.
Den er også blevet brugt ved store historiske begivenheder; såsom afsløringen af Genforeningsmonumentet i 1927 og fejringen af befrielsen i 1945 efter 2. verdenskrig.
Vestparkens træer og beplantning
De fleste af Vestparkens træer blev plantet i 1914-15, men der stod allerede træer på Vester Bakker, da parken blev etableret. Det vil sige, at der i parken er enkelte træer, som er ældre end 110 år.
Vestparkens træbeplantninger består af mange forskellige typer træer og buske.
Træerne er plantet i forskellige blandinger og i forskellige grupper i parken.
Træslægter og træarter
Følgende træslægter kan findes i Vestparken:
Bøg, Eg, Ahorn, Ask, Avnbøg, Lind, Løn, Navr, Robinie og Birk
Fyr, Gran og Lærk
Tjørn, Røn, Hassel, Hæg, Weichsel, Hyld, Slåen, Syren og Guldregn
Æble, Kirsebær, Valnød
Der findes flere arter under de enkelte slægter.
For eksempel kan træslægten Eg findes med følgende træarter i Vestparken: Stilkeg, Rødeg, Vintereg m.fl.
Særlig fauna i Vestparken
På de solrige sydvendte, sandede og stejle skråninger er der en særlig rig fauna i Vestparken. Dette understøttes af en særlig pleje med få græsklipninger hen over året.