
Vestbyen
Vestbyens forskellige bykvarterer er bundet sammen af Vestparken. Før Vestparken blev anlagt i 1914-15, lå ”Vestre Bakker” et godt stykke udenfor Randers bykerne. Byen voksede hurtigt vestpå, og parken blev udført som nødhjælpsarbejde under 1. verdenskrig.
I 1945 efter 2. verdenskrig var Vestparken omsluttet af Vestbyens bebyggelser mod nord og øst og af Stadion og idrætsbaner mod syd og vest.
Tilblivelsen af Vestbyen
1850-1900
Jordlodderne vest for Randers bykerne omtales først som Vestre Bakker.
Da jernbanen blev anlagt i 1862, lå stationsbygningen langt udenfor den egentlige by. Samtidig var byen ved at sprænge middelalderens snævre rammer for bebyggelse. Med den begyndende industrialisering steg behovet for boliger til fabriksarbejdere, som blev bygget i en ring omkring Randers bymidte.

Vestbyen i Randers, som den var opmålt i 1878

Vestbyen i Randers, som den var opmålt i 1878
1900-30
I den nye bydel mod vest, Vesterbro, skød de første karreer op langs Viborgvej. Mange af dem blev bygget af Randers Arbejderes Byggeforening.
Udviklingen tog rigtigt fat efter 1909, hvor der blev afholdt en byplankonkurrence for området, hvori der indgik etablering af en skovpark. Byrådet godkendte i 1914 et forslag til parken udarbejdet af stadsingeniør Fenger og havearkitekt Erstad Jørgensen. Arbejdet blev udført under første verdenskrig som nødhjælpsarbejde.
Udover funktionen som park og rekreativt område for lokalområdet blev Vestparken meget hurtigt brugt som en gennemgangspark mellem kvarterets forskellige bydele.

Kort over Randers med opmåling fra 1907 (med enkelte rettelser 1929)

Kort over Randers med opmåling fra 1907 (med enkelte rettelser 1929)
1930-1945
I begyndelsen af 30’erne gik kommunen i gang med områdets største anlægsarbejder til dato.
Der havde længe været planer om at skabe bedre vejforbindelser, og de blev skabt ved at grave de sydligste bakker af Vester Altananlægget væk og dermed forlænge Søren Møllers Gade og Danmarksgade helt frem en nye plads ved Viborgvej. Pladsen fik navnet Wilhelm Thomsens Plads.
Som prikken over i-et blev det store og moderne ejendomskompleks ”Vesterport” opført lige overfor banegården.
I 1938 blev Parkboulevarden forlænget, hvilket betød, at Vestparken blev delt i en sydlig og en nordlig del.
Byggeriet i hele området fortsatte, og det blev nødvendigt at forlænge de nyanlagte veje yderligere mod vest.
I 1941-42 blev Sjællandsgade anlagt, og Jyllandsgade blev forlænget mod øst. Endnu engang kunne det kun ske ved enorme udgravninger i bakkerne mellem Vester Altan og Vestparken.


1945-1960
Efter Anden Verdenskrigs byggede Boligforeningen af 1940 det store etagebyggeri Sjællandsparken nord for Sjællandsgade, som blev gravet ind i bakkerne. Kort tid efter udbyggede Lejerbo hele området mellem Jyllandsgade og Sjællandsgade. I 1950’erne kulminerede det med de store punkthuse, bygget af Boligforeningen af 1940, som i lang tid var det nærmeste man i Randers kom på skyskrabere.
Omkring 1955-1960 var området fuldt bebygget med et befolkningstal i kvarteret på 5.000 indbyggere.
Efter 1970
I begyndelse af 1970´erne blev enkelte af de tidligere byggeforeningshuse langs Viborgvej erstattet af nybyggeri. Samtidig blev den første af en række idrætshaller opført på idrætsanlægget syd for Vestparken.
I 1999 blev Danmarks første kommunale sygehjem, Plejehjemmet Grethe, blev revet ned og erstattet af et byggeri med 36 nye ældreboliger.
I 2005 blev Randers Station ombygget og tilføjet nye overdækkede tribuner.
I 2020 blev Randers Idrætshaller udvidet mod syd med Arenaen.
Fakta om Vestbyen
- Vestre Bakker lå som ubebyggede jorder udenfor Randers bykerne indtil slutningen af 1800- tallet.
- Omkring 1955 var Vestbyen fuldt udbygget, og der boede ca. 5.000 indbyggere i bydelen.
- I dag bor der 64.511 indbyggere i Randers by ( 2024 ).
- I Danmark er disse 5 byer større end i Randers: København, Aarhus, Odense, Aalborg og Esbjerg.
- Randers Kommunes Borger nr. 100.000 hedder Ida og blev født 10. januar 2024 på Randers Sygehus.