Sundhed, Kultur og Omsorg

Sådan behandler vi dine oplysninger i Sundhed, Kultur og Omsorg. Gældende fra 14-08-2023.

Vi har sendt link til denne orientering, fordi vi er begyndt at behandle oplysninger om dig i en af vores afdelinger indenfor Sundhed og Omsorgsforvaltningen i Randers Kommune.

Vi har opdateret vores pjece vedrørende vores behandling af personoplysninger og har tilføjet et særligt afsnit omkring deling af sundhedsoplysninger til Sundhedsdatastyrelsen via KL Gateway. Delingen af oplysningerne sker med formålet at understøtte udvikling og forbedring af den samlede indsats for borgere og patienter.

Du behøver ikke at foretage dig noget på baggrund af denne orientering. Det er udelukkende en orientering til dig.

I henhold til databeskyttelsesforordningen skal vi nemlig give dig en række oplysninger, når vi behandler personoplysninger om dig, som vi har modtaget enten fra dig selv eller fra andre.

Hvem er vi?

Indenfor Forvaltningen Sundhed og Omsorg er vi en række afdelinger og enheder som indsamler og behandler oplysninger om dig med forskelligt formål.

  • Visitationsenheden – visitering af bl.a. personlig og praktisk hjælp, hjælpemidler, boliger mm. efter Lov om Social Service
  • Syn- og Høresamarbejdet Midt – visitering af hjælpemidler
  • Træningsområdet – visitering af genoptræning eller vedligeholdende træning efter Lov om Social Service
  • Forebyggende medarbejdere
  • Hjemmeplejen /private leverandører – leverandør af personlig pleje og praktisk hjælp
  • Distrikter – leverandør af personlig pleje og praktisk hjælp samt visitering af hjælpemidler
  • Plejecentre – leverandør af omsorg og støtte i visiteret bolig
  • Demens- og forløbskoordinatorer
  • Sygeplejen – leverandør af sygeplejeydelser
  • Hjælpemiddelhuset – Randers Kommunes hjælpemiddeldepot
  • Genoptræningscenter Randers – Genoptræning efter Sundhedslovens § 140
  • Rehabiliteringsenheden - Rehabiliterings-, genoptrænings- og ressourceforløb samt forløb hos Forløbskoordinator for hhv. kræft og senhjerneskade
  • Sundhedsfremmeenheden.

Hvordan opbevarer vi dine personoplysninger

Fælles for de ovennævnte afdelinger er, at de alle registrerer og opbevarer personoplysninger om dig, i vores fælles elektroniske omsorgssystem.

Hvad anvender vi dine oplysninger til?

Vi kan behandle dine personoplysninger til følgende formål:

  • Oplysningerne indsamles og behandles med formålet om at kunne træffe afgørelse i dine ansøgningssager efter Lov om Social Service
  • Oplysningerne indsamles, behandles og videregives i forhold til at kunne levere den omsorg, pleje og støtte, som du er bevilget efter Lov om Social Service
  • Oplysningerne indsamles, behandles og videregives i forhold til at kunne levere ydelser efter Sundhedsloven til dig
  • Oplysningerne indsamles med formålet at kunne dokumentere i henhold til Lov om Social Service og Sundhedsloven
  • Oplysningerne indsamles, behandles og videregives i forbindelse med tilsyn
  • Oplysninger indsamles, behandles og videregives i anonymiseret form til brug for ledelsestilsyn og statistik.
  • Oplysningerne videregives til diverse styrelser efter lovkrav.

Har vi lov til at behandle dine oplysninger?

Dine personoplysninger behandles efter lovgivningen på området eller databeskyttelses-forordningen (forordning 2016/679 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger).

Hjemlen for vores behandling af personoplysninger er:

  • Databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e og artikel 9, stk. 2, litra b
  • Databeskyttelseslovens § 11, stk. 1
  • Lov om Social Service §§ 79, 79a, 83, 84, 86, 88, 89, 94, 95, 112, 113, 114, 116, 118, 119-122, samt kap. 24 a-d.
  • Sundhedslovens §§ 41, 42a-b, 119, 138, 140 140a og 193b
  • Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kap.10 ift. ressourceforløb.

Kategorier af personoplysninger

Randers Kommune kan behandle følgende kategorier af personoplysninger om dig:

  • Almindelige personoplysninger, som dine kontaktoplysninger, fx dit navn, din adresse mv.
  • Fortrolige oplysninger, fx dit CPR-nummer, samt boligmæssige og sociale forhold mv., hvis det har betydning for din sag
  • Følsomme oplysninger, fx helbredsoplysninger og funktionsnedsættelse, når dette har betydning for din sag. Herudover behandles også, når det er relevant, oplysninger om etnicitet.

Hvem videregiver vi dine personoplysninger til

Alt efter sagens karakter, kan det være nødvendigt at videregive dine personoplysninger til andre myndigheder eller samarbejdspartnere:

Fx videregives oplysninger, når det er relevant for sagen, til

  • partsrepræsentant, værge, fremtidsfuldmægtig eller anden fuldmagtshaver, som varetager dine interesser i sagen, fx en advokat.
  • Ankestyrelsen - hvis du har klaget over en afgørelse.
  • Med dit forudgående samtykke, fx ved flytning til eller ferieophold i en anden kommune, da videregiver vi oplysninger til den kommune, som du tager ophold i. Dette gør vi for, at du kan modtage hjælp efter flytningen eller under ferieophold i den nye/ midlertidige opholdskommune.
  • Til private leverandør - ved visitation til personlig pleje og praktisk hjælp og madservice, hvor du har valgt privat leverandør.

Her videregives oplysninger om visitationen, dine kontaktoplysninger og oplysninger om indlæggelses- og udskrivningsdato, således vi kan sikre dig hjælpen, når du er i hjemmet. Ved madservice videregives også allergier og kosttype.

  • Ved visitation til vareudbringning, da videregives kontaktoplysninger til købmanden i dit nærområde.
  • Ved bevilling af bolig videregives oplysninger til boligforeningen ift. indgåelse af lejekontrakt. Der videregives cpr. nr. og kontaktoplysninger. Når det er relevant, videregives også værgemål/fremtidsfuldmagt.
  • Ved ansøgning om bolig i anden kommunen eller ved ønske om optagelse på et friplejehjem, da videregives oplysningerne til den kommune, hvor den ønskede bolig er placeret eller til friplejeboligleverandøren.
  • Hjælpemiddelforhandlere i forbindelse med bevilling af hjælpemidler
  • sager om boligindretning: Eksterne leverandører, fx arkitekt og håndværkere og Tinglysningsretten
  • Den Nationale Videns- og Specialrådgivningsorganisation på det sociale område (VISO)
  • Læger og speciallæger
  • Sygehus, f.eks. hvis du indlægges. Her videregives oplysninger om din hjælp til hjemmepleje, hjælpemidler og sundhedsydelser.
  • Politi
  • Styrelsen for Patientsikkerhed ifm. tilsyn
  • Analyseinstitutter (lovgivningsbestemt), herunder Danmarks Statistik
  • Analyse- eller forskningsinstitut til kvalitetssikring ved eksterne leverandører – vi videregiver navn og telefonnummer
  • Sundhedsdatastyrelsen – Et samlet patientoverblik jf. retssikkerhedslovens § 13 og sundhedslovens §§ 41 og 42a og b.
  • Vi er i sager om ressourceforløb og efter henvisning til rehabiliteringsforløb fra Jobcenter forpligtet til at give en tilbagemelding, også uden dit samtykke.

Hvordan er vi kommet i besiddelse af dine personoplysninger

Dine personoplysninger stammer primært fra:

  • Cpr-registret
  • Oplysninger du selv har givet til kommunen
  • Oplysninger som er indhentet med dit samtykke, f.eks. helbredsoplysninger
  • Oplysninger fra dine pårørende, bisiddere, partsrepræsentant osv.
  • Oplysninger fra sygehus eller egen læge
  • Oplysninger fra Jobcenter ifm. ressourceforløb
  • Socialforvaltningen.

Hvor længe opbevarer vi dine personoplysninger

Vi gemmer kun dine oplysninger, så længe det er nødvendigt, herunder f.eks. fordi vi er forpligtet hertil i følge loven. En overvejende del af de oplysninger vi indhenter og opbevarer i vores elektroniske omsorgssystem, er vi forpligtet til at gemme i følge loven, indtil de arkiveres. Det følger af arkivloven.

Dine rettigheder

Efter databeskyttelsesforordningen har du en række rettigheder i forhold til Randers Kommunes behandling af dine oplysninger. Du kan til enhver tid benytte dig af rettighederne, hvilket sker ved at kontakte kommunen.

Du kan læse mere om dine rettigheder i Datatilsynets vejledning om de registreredes rettigheder, som du finder på datatilsynet.dk.

Du har følgende rettigheder:

Ret til at se dine oplysninger (indsigtsret)

Du har ret til at få indsigt i de oplysninger, som Randers Kommune behandler om dig, samt en række yderligere oplysninger

Ret til berigtigelse (rettelse)

Du har ret til at få urigtige oplysninger om dig selv rettet

Ret til sletning

I særlige tilfælde har du ret til at få slettet oplysninger om dig, inden tidspunktet for vores almindelige generelle sletning indtræffer

Ret til begrænsning af behandlingen

Du har visse i tilfælde ret til at få behandlingen af dine personoplysninger begrænset. Hvis du har ret til at få begrænset behandlingen, må vi fremover kun behandle oplysningerne – bortset fra opbevaring – med dit samtykke, eller med henblik på at retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares, eller for at beskytte en person eller vigtige samfundsinteresser

Ret til indsigelse

Du har i visse tilfælde ret til at gøre indsigelse mod vores eller lovlige behandling af dine personoplysninger.

Databeskyttelsesrådgiver

Hvis du har spørgsmål til vores behandling af dine oplysninger, er du altid velkommen til at kontakte vores databeskyttelsesrådgiver, som kan kontaktes på følgende måde:

Klagemuligheder

Du har ret til at indgive en klage til Datatilsynet, hvis du er utilfreds med den måde, Randers Kommune behandler dine personoplysninger på. Du finder Datatilsynets kontaktoplysninger på datatilsynet.dk. Som registreret har du endvidere mulighed for at indbringe spørgsmål om Randers Kommunes overholdelse af databeskyttelsesloven for domstolene.