Fremtidens Randers Kommune

Kommune betyder fællesskab. Og selvom vi har meget at være stolte af, står Randers Kommune med grundlæggende økonomiske og sociale udfordringer. Hvordan kan vi sammen udvikle Randers Kommune? Det spørgsmål vil vi gerne drøfte med borgere, foreninger og virksomheder i hele kommunen. Alle er velkomne.

Alle er inviteret til 'forsamlingshusmøder' 10 steder i kommunen

Løsninger findes i fællesskab. Derfor inviterer Randers Kommune nu alle med til at forme fremtiden. Det sker i en række arrangementer, som foregår rund om i kommunen, i løbet af juni måned. Også tæt på DIG. Kom og vær med.

Randers står ved en skillevej

Kommunen har stærke fællesskaber, rig natur og et dynamisk erhvervsliv – men også sociale og økonomiske udfordringer, som kræver fælles handling. Derfor har byrådet sat gang i Fremtidens Randers – et ambitiøst projekt, hvor hele kommunen skal inddrages i at finde veje frem.

Første skridt er Hvidbogen, som offentliggøres den 3. juni. Den samler viden om, hvordan det står til i kommunen – med fakta, tendenser og pejlemærker – men uden at anvise løsninger. For løsningerne skal findes i fællesskab. Derfor inviterer Randers Kommune nu alle med til at forme fremtiden. Det sker i en række arrangementer i løbet af juni måned.

Mere information inklusiv hvidbog og baggrundsmateriale vil være tilgængeligt her på siden fra den 3. juni.