Hæderspriser og årsnåle
Randers Kommune uddeler hvert år priser til blandt andre idrætsudøvere og ledere og der er årsnåle til frivillige, der har 25 eller 50 års jubilæum.
Hæderspriser
Randers Kommune og de Samvirkende idrætsklubber i Randers (SIKR) uddeler hvert år priser i forbindelse med fejringen af årets idrætstalenter. Der er priser til udøvere og ledere og trænere fra folkeoplysende foreninger, uanset om det er idræts- eller spejderforeninger m.m. Der gives også 10.000 kr. i en initiativpris til en forening.
Læs mere om indstilling til hæderspriser på siden for Randers Talent og Elite.
Årsnåle
Årsnålen er indført af Folkeoplysningsudvalget i Randers Kommune, som gerne vil takke de mange frivillige i foreningslivet for deres store uegennyttige indsats.
Årsnåle gives til personer, der i henholdsvis 25 eller 50 år har været frivillig i en folkeoplysende forening. Det behøver ikke være i den samme forening, og det behøver ikke være uafbrudt, blot der er tale om en indsats gennem i alt 25 år eller 50 år.
Følgende kriterier skal være opfyldt, hvis en frivillig skal indstilles til en nål:
- Den frivillige har brugt 25 eller 50 år af sit liv på frivilligt arbejde i en eller flere folkeoplysende foreninger (det behøver således ikke være i samme forening).
- Foreningen skal være godkendt i Kultur og Fritidsafdelingen som en folkeoplysende forening.
- Det er foreningen, der indstiller den frivillige.
- Det er foreningen, der uddeler årsnålen til den frivillige.
Hvis du på vegne af din forening vil indstille en frivillig til en årsnål, skal du sende en mail til fritid.kultur@randers.dk, hvori du oplyser:
- hvor mange "25 årsnåle" og "50 årsnåle", I har brug for.
- om I selv henter dem hos Randers Kommune på Laksetorvet, eller vi skal sende dem. Hvis vi skal sende nålene samlet til foreningen, skal I oplyse en adresse.