
Fra Turbokylling til Toppris
Når indkøb løfter både klimaet og kollegaerne.
Turbokylling ud – klimavenlige varer ind!
Randers Kommune vandt i 2024 prisen som Verdens Bedste Indkøber, og det skyldes i høj grad Camilla Oxholm Sørensen og resten af teamet bag den nye indkøbsaftale.
De har ikke bare ændret på, hvad vi køber – men også på hvordan de arbejder sammen. Projektet blev en slags teambuilding med fødevarer i centrum: De nørder ingredienslister, tester varer og fejrer de små sejre undervejs.
"Det var fedt at være med til noget, hvor man kunne mærke, at det nytter – både for klimaet og for fællesskabet," fortæller Camilla.
Et stærkt eksempel på, hvordan faglighed, fællesskab og grønne ambitioner går hånd i hånd.