Prismodtagerne

Klimavenlige køkkener i praksis

Inspiration fra Mælkevejen i Randers

I Børnehuset Mælkevejen er der lagt vægt på det grønne på tallerkenen.

I Børnehuset Mælkevejen i Randers har køkkenmedarbejderne Mia Krogh Andersen og Eva Maria Marseen Vejlby taget et markant skridt mod en grønnere fremtid. Inspireret af Fødevarestyrelsens officielle kostråd, har de omlagt menuen for de 125 børn i alderen 0-6 år. Denne indsats blev i 2022 anerkendt med priserne "Årets Plantebaserede Frontløber" i kategorien "Daginstitution" og “Årets råvareinspirator” i 2023.

Mia og Eva Maria har arbejdet målrettet på at integrere flere plantebaserede retter i børnenes kost. De har blandt andet introduceret temauger om bælgfrugter for at gøre børnene fortrolige med disse sunde ingredienser. Deres tilgang har ikke kun forbedret børnenes sundhed, men også reduceret institutionens klimaaftryk, så de nu kun udleder 1.3 kg CO2 pr kg indkøbte vare.

Mia og Eva Marias tre bud på tre veje til et mere klimavenligt køkken

Skab en handleplan sammen med din leder

Sæt klare mål for, hvordan I kan gøre køkkenet mere bæredygtigt – og lav en konkret plan for, hvordan I når derhen. Små skridt kan gøre en stor forskel!

Fastlæg CO₂-mål fra starten

Sæt en grænse for klimaaftrykket, fx maks. 2 kg CO₂ per kg indkøbte fødevarer, og mål jeres udvikling. Sammenlign resultater med andre institutioner og lær af hinanden.

Styrk fagligheden og del viden

Bæredygtige køkkener kræver dygtige medarbejdere. Prioritér kompetenceudvikling, del erfaringer internt, og lad jer inspirere af dem, der går forrest.

 Vil du have mere inspiration?

Følg Mælkevejen på Instagram her:

Lækker grøn mad behøver ikke være svært

1 / 3

Hvem kan sige nej til pandekager?

Spændende mad for alle.

Bon appetit!