
Sne og is giver skraldemændene lidt udfordringer
Det er ikke alle steder, at de har kunnet tømme beholderne, og det gælder specielt genbrugsbeholderne.

Med sne og isglatte veje og indkørsler oplever skraldemændene lidt ekstra udfordringer.
Det er veje og indkørsler, hvor der ikke er ryddet og saltet, at der ikke er blevet tømt. Da vi er blevet spået mere snevejr, vil det dog ikke give mening at planlægge ekstra tømninger lige nu.
Har du ikke fået tømt genbrugsbeholderne, kan du i stedet samle det overskydende papir, pap, metal, glas, plast og mad- og drikkekartoner, sorteret selvfølgelig og i klare sække, og stille det ved siden af genbrugsbeholderen. Så tager skraldemanden det med næste gang, de kommer.
Bor du så det kan være svært at holde adgangsvejen fri for is og sne, så kan du alternativt køre din beholder ud på tømmedagen.
Vi informerer løbende om situationen på Daglig drift.



