
Borgermøde om rammerne for kommunens budget
Randers Byråd inviterer til borgermøde om rammerne for kommunens budget 2027-2030.
Alle er velkomne, når Randers Byråd inviterer til borgermøde om budgettet for 2027-2030 d. 31. august i Kulturhuset.
Når borgermødet afholdes, har forvaltningen i Randers Kommune netop fremlagt deres oplæg til det kommende budget for Randers Byråd. Det er dette oplæg, som byrådet arbejder videre med hen over den næste måneds tid frem mod det endelige budget 2027-2030.
Formålet med mødet er at give et bedre indblik i, hvordan kommunens budgetproces foregår, og hvad der ligger bag det budget, som byrådet til sidst vedtager.
Med udgangspunkt i oplægget til budget 2027-2030 bliver der på mødet givet et overordnet indblik i kommunens økonomiske rammer. Herunder den proces, byrådet arbejder efter frem mod det endelige budget. Der bliver blandt andet fortalt om, hvordan budgettet bliver til, og hvilke rammer og forudsætninger byrådet arbejder med undervejs.
Tid: 31. august kl. 19-21
Sted: Store Sal, Kulturhuset
Forplejning: Kaffe, te, sodavand og et stykke kage.
Tilmeldingsfrist: Fredag 28. august kl. 12