Ældrebolig/handicapvenlig bolig
I ældreboliger/handicapvenlige boliger er det let at komme omkring, men boligerne har ikke fast tilknyttet personale.
En ældre- og handicapvenlig bolig er til dig, der har et lettere fysisk, psykisk, socialt plejebehov og har svært ved at klare dig i din nuværende bolig pga. de fysiske rammer. Der er ikke fast tilknyttet personale, men du kan søge om hjemmehjælp, hvis du har brug for det.
Det er boligforeninger og boligselskaber, der administrerer de fleste ældre-/handicapvenlige boliger. Det er ikke nødvendigt at være medlem af en boligforening for at komme i betragtning til en ældre-/handicapvenlig bolig, som Randers Kommune har anvisningsret til. Det er dog en god idé at være medlem af så mange boligforeninger som muligt og være aktivt søgende, så du selv har mulighed for at søge andre boliger.