Bolig på et ældrecenter

Hvis du som ældre har brug for pleje og omsorg døgnet rundt, kan du søge om en plejebolig eller ældrebolig på et ældrecenter.

Har du behov for en plejebolig eller ældrebolig, skal du kontakte Visitationen. Visitationen vurderer, hvilken type bolig der passer til netop dine behov.

Visitationen
Regimentvej 10, Indgang 16F
8930 Randers NØ

Tlf.: 8915 2550

E-mail: visitation@randers.dk (til mails som ikke indeholder følsomme personoplysninger)

Sikker e-mail: Sikker_sundhedogaeldre@randers.dk (til mails som indeholder følsomme personoplysninger)

Åbningstiderne er mandag-fredag kl. 08.00-12.00.

Plejeboliger er for personer med et stort behov for fysisk eller psykisk pleje og omsorg døgnet rundt.

I plejeboliger er der tilknyttet medarbejdere, som hjælper beboerne med at klare dagligdagen.

Du kan søge en plejebolig, hvis du - trods massiv hjælp - ikke kan klare at bo alene. Det vil typisk være, når det ikke længere er nok med hjemmeplejens eller dine pårørendes praktiske støtte og pleje.

Læs mere om visitationskriterierne til plejeboliger.

Ældreboliger er for personer, som har brug for nogen fysisk eller psykisk pleje og omsorg døgnet rundt, men stadig kan en del selv.

Læs mere om visitationskriterierne for ældreboliger.