Fremvisning af velfærdsteknologi

Vi har forskellige muligheder for, at du kan få kendskab til og oplevelser med velfærdsteknologi.

Udstillinger og oplevelsesrum

I Randers Kommune kan du se hjælpemidler og velfærdsteknologier udstillet på to lokaliteter, som både henvender sig til borgere og medarbejdere:

  • På Hjælpemiddelhuset kan du blandt andet se, hvordan et badeværelse er indrettet med velfærdsteknologi, og du kan afprøve enkelte hjælpemidler.
  • I Nellemann-bygningen på Tørvebryggen har vi mange småhjælpemidler udstillet. Showroomet i Nellemann er ikke bemandet, men er alle hverdage åben for borgere fra kl. 09.00-15.00.

Mobil udstilling

For at møde borgerne i lokalområderne har Randers Kommune en rullende og mobil udstilling af små velfærdsteknologier og hjælpemidler. Tuk-tuk’en holder blandt andet ved biblioteker, indkøbscentre, sundhedshuse, bosteder og torvepladser.  Med tuk-tuk’en lægges der op til dialog samt inspiration og information om velfærdsteknolog. Der findes mange små hjælpemidler, som kan gøre hverdagen lettere, og som man som borger selv kan købe. I tuk-tuk’en kan du se et udsnit af disse og blive klogere på, hvad hjælpemidler og velfærdsteknologi kan gøre for dig.