Begravelsespladser
Kirkegårdene er begravelsespladser - også for folk, der er ikke er medlem af folkekirken.
Kister og urner skal normalt begraves på en godkendt begravelsesplads eller en kirkegård. På en skovbegravelsesplads må der kun begraves urner.
Asken kan spredes over åbent hav, hvis afdøde skriftligt har efterladt en erklæring om det.
I helt særlige tilfælde kan der gives tilladelse til askedeling eller, at en urne nedsættes et andet sted end på en godkendt begravelsesplads.
Enhver har ret til at blive begravet på et gravsted med plads til en i det sogn, hvor vedkommende boede på dødstidspunktet. Efterlader den afdøde en ægtefælle eller registreret partner, har man ret til et gravsted med 2 pladser. Man skal bede kirkegårdens ledelse om at få udlagt et gravsted.
Det er muligt at blive begravet i et andet sogn end bopælssognet, hvis afdøde havde en særlig tilknytning til stedet.
Det er kirkegårdsbestyrelsen i sognet, der giver tilladelse til begravelse af en afdød fra et andet sogn.
Flere muligheder for gravplads
Som gravplads kan man vælge et traditionelt gravsted til kistebegravelse, et urnegravsted, eller nedsættelse af kiste eller urne i en fællesplæne (også kaldet "de ukendtes grav") på kirkegården. Nogle steder kan man også vælge en plads i en plæne markeret ved en plade.
Din aske kan blive spredt over åbent hav, hvis du skriftligt har tilkendegivet et ønske om det.
Askespredningen skal foregå over åbent vand, det vil sige over havet eller over større fjorde eller bugter. Det er ikke tilladt at sprede asken over en sø.
Det er de efterladte, som skal sørge for at få asken spredt, og spredningen af asken skal foregå på en måde, der ikke vækker opsigt.
Det er ikke tilladt at sænke urner med aske i havet.
Angiv dit ønske skriftligt
Der findes en blanket, hvor du kan angive dit ønske om askespredning. Du må også gerne skrive dit ønske på almindeligt papir. Du skal blot sørge for at dit navn, adresse og cpr. nr. er anført på dit skriftlige ønske. Du skal også huske datering og underskrift.
Læg blanketten sammen med dine øvrige papirer som de efterladte får brug for i forbindelse med dødsfaldet.
Når de pårørende anmelder dødsfaldet skal blanketten vedlægges.
Kravet om skriftligt ønske om askespredning kan fraviges, når det er utvivlsomt, at det var afdødes ønske, at asken skulle spredes over åbent hav.
Man skal betale for brugsretten til et kistegravsted i mindst 20 år og mindst 10 år for et urnegravsted (fredningsperioden). Det er det antal år, det normalt tager, før en kiste eller urne og ligrester er nedbrudt. Taksterne er fastsat af kirkegårdens bestyrelse.
Taksterne for brugsret til og vedligeholdelse af gravsted og for arbejdet i forbindelse med begravelse eller urnenedsættelse må ikke overstige de faktiske udgifter.
På de kirkegårde, som bestyres af kommuner, er taksterne for brugsret ens for alle. På kirkegårde bestyret af menighedsråd er prisen for brugsret højere for personer, der ikke er medlemmer af folkekirken. Det skyldes, at en del af udgifterne til kirkegården dækkes af kirkeskat, som kun betales af medlemmer af folkekirken.
Enhver, uanset trosretning, har ret til at blive begravet på folkekirkens kirkegårde i det sogn, hvor vedkommende boede på dødstidspunktet. Dette gælder også for beboere udenfor sognet, såfremt vedkommende har en særlig tilknytning til sognet.
På nogle af folkekirkens kirkegårde er der indrettet særlige afdelinger for medlemmer af andre trossamfund, fx muslimer, eller personer, der ikke har været medlem af noget trossamfund. Kirkeministeriet har en oversigt over hvilke kirkegårde i Danmark, der har sådanne særlige afsnit.
I Brøndby kommune er der oprettet en muslimsk begravelsesplads, som drives af Dansk Islamisk Begravelsesfond. Alle muslimer i Danmark har ret til at blive begravet på denne begravelsesplads.
Læs artiklen om "Askedeling" under menupunktet "Begravelse eller bisættelse":
Ønsker du at nedsætte urnen på privat ejendom eller grund, skal du ansøge om en tilladelse. Tilladelsen indhentes i det stift, hvor den pågældende ejendom eller grund ligger.
Ansøgningen skal oplyse navn og CPR-nummer på den person, hvis urne ønskes nedsat. Den skal indeholde oplysninger om matrikelnummer og adresse for den ejendom eller grund, hvor urnen ønskes nedsat.
Det anbefales at medsende et kortbilag, hvor det er markeret, hvor urnen ønskes nedsat.
For at opnå tilladelse skal følgende betingelser være opfyldt:
- Grunden eller ejendommen skal som udgangspunkt være på mindst 5.000 kvadratmeter.
- Urnen skal bestå af et materiale, der er vandopløseligt, fx pap, støbt papirmasse, støbt papirmasse eller lignende.
- At der på ejendommen bliver tinglyst en deklaration, som forpligter ejeren af grunden til i de næste 10 år fra urnens nedsættelse ikke at grave så dybt, at urnen bliver berørt.
- At urnen nedgraves i mindst 1 meters dybde.
- At der, på det sted, hvor urnen nedsættes, ikke bliver anbragt en sten, et mindesmærke eller andet, der kendetegner stedet som begravelsesplads.
Der bliver ikke givet tilladelse til kistebegravelse på privat ejendom.
Du kan læse mere i Vejledning om urnenedsættelse på privat ejendom mv.:
Er du tvivl om, hvilket stift ansøgningen skal sendes til, kan du søge på adressen på sogn.dk:
Danmark er inddelt i 10 stifter. På folkekirken.dk kan du finde links til de enkelte stifter:
Du kan se de gældende regler på Retsinformation:
- Begravelsesloven (nyt vindue)
- Bekendtgørelse om begravelse og ligbrænding (nyt vindue)
- Bekendtgørelse af lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde (nyt vindue)
- Cirkulære om brugsret til gravsteder (nyt vindue)
- Vejledning om beregning af kirkegårdstakster
- Vejledning om urnenedsættelse på privat ejendom m.v.