Forældretilfredshed på dagtilbudsområdet
Læs mere om Økonomi- og Indenrigsministeriet nationale brugertilfredshedsundersøgelse for Randers Kommune
Økonomi- og indenrigsministeriets undersøgelse skal give indblik i borgernes oplevelse af kvaliteten i de offentlige velfærdstilbud og understøtte den lokale kvalitetsudvikling.
Den seneste undersøgelse på dagtilbudsområdet blev gennemført af Danmarks Statistik fra september 2025 til februar 2026. Her har forældre til børn i kommunale og selvejende dagtilbud haft mulighed for at vurdere blandt andet deres barns trivsel og fællesskab, aktiviteter, dialogen med dagtilbuddet, de fysiske rammer og deres samlede tilfredshed.
I Randers Kommune svarer 90 procent af forældrene, at de er tilfredse eller meget tilfredse med deres barns dagtilbud. 59 procent er meget tilfredse og 31 procent tilfredse.
Undersøgelsen følger op på en tilsvarende undersøgelse fra 2022. Spørgsmålene er siden blevet ændret, og derfor er det kun resultaterne for den samlede tilfredshed, der kan sammenlignes direkte mellem 2022 og 2026.
Se alle resultater på Økonomi- og Indenrigsministeriets hjemmeside.