start på hovedindhold

Vejledning til statusudtalelse

Som en del af Familie- og rådgivningscentrets arbejde med børn og unge beder vi ofte fagfolk fra barnets netværk om en statusudtalelse

Når vi beder om oplysninger

I arbejdet med børn og unge beder vi ofte fagfolk fra barnets netværk om en statusudtalelse. Det hjælper børne- og ungerådgiverne med at arbejde systematisk og se hele barnets situation – med fokus på barnets behov.

Vi lægger vægt på at inddrage både barnet, familien og netværket aktivt i arbejdet med at finde løsninger. Det handler både om at se på problemer og på de ressourcer, der allerede findes.

Når du modtager en anmodning fra os, fremgår det, hvilke forhold vi ønsker svar på. 

Når du udfylder statusudtalelsen, skal du være opmærksom på følgende: 

  • Giv et billede af barnets situation fra din faglige vinkel
  • Udfyld kun felter, hvor du har faglig eller konkret viden. Det er ikke et krav, at alle felter er udfyldt.
  • Beskriv hvad der fungerer, og hvad der giver anledning til bekymring
  • Hvis der har været iværksat tiltag, skal dette og effekten af tiltaget beskrives
  • Gør informationskilder tydelige, f.eks. ved at skrive: ”mor siger”
  • Beskriv så vidt muligt varighed og hyppighed konkret i stedet for at bruge ord som ”ofte” eller ”nogle gange”
  • Undgå indforståede fagtermer – brug almindeligt dansk, som kan forstås både af familien og andre faggrupper

Nedenstående er inspiration til, hvilke forhold du kan beskrive, men det er ikke udtømmende. Du kan også finde god hjælp med udgangspunkt i barnets alder i "De aldersopdelte fokuspunkter".

Barnets udvikling

Forældrekompetencer

Familieforhold og netværk

Vil du vide mere om vores arbejdsmetode?