start på hovedindhold

Ro i maven

Ro i maven er et online behandlingsforløb til unge i alderen 13-18 år med funktionelle mavesmerter.

Den unge får:

  • Et forløb på 6 uger med videoer, øvelser og lydfiler
  • Konkrete redskaber, der bygger på evidensbaserede metoder
  • En fleksibel løsning, der gennemføres hjemme og passer ind i hverdagen

Forløbene kombinerer fleksibiliteten i et virtuelt univers med de vigtigste elementer fra individuel behandling.

Forløbet kan gennemføres selvstændigt af den unge, men støtte fra forældrene kan gøre en stor forskel.

Målgruppe:

Ro i maven er for unge, som lider af tilbagevendende/funktionelle mavesmerter, som ikke skyldes fysisk sygdom og som:

  • Er mellem 13 – 18 år
  • Er påvirket af mavesmerterne – både i forhold til trivsel og dagligdag
  • På grund af mavesmerter undgår aktiviteter, det skal eller gerne vil (f.eks. skole eller fritidsaktiviteter)
  • Er i stand til at deltage i og gennemføre ugentlige moduler på ca. 30-60 minutter samt lytte til lydfiler af 5-12 minutters varighed mindst 5 gange om ugen.

Jeres rolle som forældre:

Selvom Ro i Maven kan gennemføres selvstændigt af den unge, kan støtte fra forældrene gøre en stor forskel.

I kan fx hjælpe med:

  • Minde om at gennemføre ugens modul
  • Støtte op om daglig lytning til hypnoselydfiler
  • Hjælpe med at holde fast i nye vaner

I aftaler selv, hvor meget forældrene inddrages, dog tilknyttes I som forældre altid til forløbet via en e-mail og får en video om, hvordan I bedst hjælper den unge.

Ansøgning:

Kontakt den fremskudte socialrådgiver eller sundhedsplejerske, der betjener jeres barns skole for at høre om mulighederne. Kontaktoplysningerne på vedkommende kan fås fra skolen.

I kan ringe direkte til PPR på 89 15 57 60 på hverdage fra kl. 9.00 - 13.00

Ønsker I at skrive til PPR, henvises I til E-Boks eller Borger.dk, hvorfra I kan sende digital post og på denne måde kommunikere sikkert med det offentlige. Oplys venligst hvilken skole som barnet går på. Herefter vil I få tilsendt kontaktoplysninger på den fremskudte socialrådgiver, der betjener barnets skole.