Øster Tørslev - Sandhøjen

Randers Kommune udbyder 15 byggegrunde på Sandhøjen i skønne Øster Tørslev. Her finder du natur, god plads og højt til loftet.

Kom tæt på naturen i et trygt og aktivt landsbymiljø.

Årligt offentligt udbud

Randers Kommune gennemfører i perioden 10.02.2024 – 25. 02.2024 årligt udbud af byggegrunde, jfr. indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 396 af 03/03/2021.

Det er derfor ikke muligt at reservere eller købe grunde i perioden 09.02.2024 kl. 12.00 - 04.03.2024 kl. 12.00.

Afgivelse af købstilbud på mindsteprisen eller mere, sendes til udbudgrundsalg@randers.dk

Købstilbud er bindende til og med mandag den 04.03.2024 kl. 12.00. 

Randers Kommune vil, efter udløbet af udbudsperioden, tage stilling til de indkomne bud. Indkomne købstilbud er fortrolige, indtil salg har fundet sted.

Opmærksomheden henledes på, at kommunalbestyrelsen forbeholder sig ret til at forkaste alle tilbud.

Velkommen til Øster Tørslev

Øster Tørslev er beliggende ca. 16 km nordøst for Randers C og byder på natur og et aktivt og trygt landsbymiljø for alle.

De 15 parcelhusgrunde på Sandhøjen i Øster Tørslev ligger dejligt placeret i udkanten af byen, hvorfra du alligevel er i gåafstand til alt i byen. Grundene er højtbeliggende og mange med mulighed for udsigt.

I Øster Tørslev finder du både institutioner, dagligvareforretning, gode trafikforbindelser og en folkeskole – Grønhøjskolen.

En af Randers Kommunes afdelinger af Sundhedshøjskolen holder også til i Øster Tørslev.

Med bussen kan du komme fra Øster Tørslev til Randers C på 30 minutter.

Du er meget velkommen til at kontakte os via tlf. 8915 1886 eller mail byggegrunde@randers.dk, hvis du vil vide mere om byggegrundene på Sandhøjen.

Vil du reservere en grund?

Aktivér kortet nedenfor. Tryk på "ledig" eller "reserveret" ud for adressen og udfyld formularen.

Køb af byggegrund

På vores side "Værd at vide om køb af byggegrund" kan du læse, hvordan du køber eller reserverer en byggegrund. Derudover kan du også læse om købsaftale, betaling, tinglysning, byggepligt og tilslutning m.m.

Hvem kan købe?

Grundene kan alene erhverves af fysiske personer, og ingen køber kan erhverve mere end én grund.

Randers Kommune forbeholder sig retten til at afvise en køber, såfremt det vurderes, at den pågældende køber alene erhverver grunden med henblik på videresalg – herunder også i bebygget stand – og ikke til egen benyttelse.