
Deltagerinformation
Til dig som skal gå eller løbe på ruterne i Randers. Her har vi samlet lidt praktisk information.
Er du en af de 20.000 deltagere som har købt startnummer til Royal Run i Randers, så modtager du dine informationer direkte fra Royal Run Danmark.
Praktisk information til deltagere
Du modtager en deltagermail med den specifikke starttid for din løbegruppe, når vi nærmer os løbsdagen.

På Brotoften finder du byttebørs og udlevering af startpakker.
Hvis du ikke har modtaget din startpakke med posten, så kan du hente den her.
Åbningstid: Mandag d. 25. maj 9 - 16
Byttebørs
Lader du mærket sidde i, kan du bytte din T-shirt til en anden størrelse, så længe lager haves.
Startpakker
Fremvis dit startnummer, som du modtager på mail.
Hvis du afhenter startpakker for andre deltagere, skal du også kunne fremvise deres startnumre.
Når deltagerne kommer i mål får de udleveret en vand, en økologisk banan og en RAWBITE.
Derudover er der et væskedepot på 5 km-ruten og tre væskedepoter på 10 km-ruten.
På Brotoften har du mulighed for at få opbevaret din bagage i et særligt område før start.
Åbningstid: Mandag d. 25. maj 9.00 - 16.00.
Der er ikke mulighed for omklædning i start- og målområdet, så kom omklædt hjemmefra.
Der er placeret toiletter flere steder omkring start og mål; i Troholmparken (ved startområdet), på J.O. Krags Plads (ved målområdet), i Trangstræde og på Kirketorvet.
Åbningstid: Mandag d. 25. maj 8.30 - 18.00
På tilgængelighedskortet kan deltagere på One mile-ruten se de mest fremkommelige strækninger med flisebelægning, områder med chaussésten samt steder med stigninger og fald på ruten. Derudover er der markeret toiletter, handicapparkering og steder, hvor frivillige kan hjælpe undervejs på ruten.
Få nem adgang til vigtig information med Royal Run-appen. Her er alle de vigtige, praktiske oplysninger samlet ét sted.
Royal Run udsender et nyhedsbrev, så du kan få seneste nyt fra Royal Run direkte i din indbakke.
Mere om Royal Run Randers

Kontakt
Find kontaktoplysninger og telefontider til Royal Run og Randers Kommune søndag den 24. og mandag den 25. maj.

Ruterne
Alle tre ruter ved Royal Run i Randers har start på Randersbro med udsigt til Gudenåen og Randers Havn. Målstregen er placeret ved Den Jyske Hingst på Østervold


