Oplev god stemning til Royal Run
start på hovedindhold

Tronholmparken

Kl. 09.30-17.00: Træd ind i eventzonen ved startområdet i Tronholmparken, hvor vi har skabt den perfekte ramme for en uforglemmelig dag.

Her er der plads til lidt af det hele, uanset om du er her for at mærke pulsen, udforske din nysgerrighed eller bare nyde den gode energi.

Rundt omkring på pladsen kan du dykke ned i et væld af spændende oplevelser:

  • Besøg vores kreaworkshops, hvor du blandt andet kan lave din egen kongekrone og heppeskilt til dem du hepper på. Find din indre skabertrang frem sammen med resten af familien.
  • Test din balance i vores område til parkour, hvor RgF Parkour vil stå til rådighed med tricks og fliks.
  • Foodtrucks står klar med lækre snacks og kolde forfriskninger, der holder energien i top hele dagen.

Masser af musik

Fra scenen lyder der blandt andet "Åh Abe"-klassikere, når Mek Pek skyder festen i gang for både børn, forældre og bedsteforældre.

ZANDER & KJELDSEN giver en hyldest til Elvis. Duoen Zander Jakobsen (sang/guitar) og Morten Kjeldsen (guitar), kendt fra Zander & ZZ Riders, vil underholde med sange fra Elvis Presleys store repertoire. Med numre som "That's alright Mama", "Heartbreak Hotel", og mange flere af Elvis' udødelige hits, lover Zander & Kjeldsen en rockende oplevelse.

Marie Frank fra Langå er en lokal stolthed, der gennem mere end 25 år har sat sit markante præg på den danske musikscene. Hun slog for alvor igennem med debutalbummet Ancient Pleasures, som med hits som "Symptom Of My Time" og "Heart Of Saturday Night" også vakte international opmærksomhed. Med sin karakteristiske stemme, stærke melodier og poetiske univers har Marie Frank skabt en lang række anmelderroste udgivelser. Publikum kan glæde sig til en nærværende koncertoplevelse under Royal Run i Randers.

Mellem underholdningen på scenen vil kvindelige dj's sprede en hyggelig stemning på pladsen.

Water and Wellness

Water and Wellness inviterer alle til fællesskab, bevægelse og forkælelse.

Hele dagen igennem vil der være mulighed for at opleve skøn velvære i deres saunaområde. De afholder løbende korte og hyggelige saunagus-sessioner på 5-10 minutter i to saunaer med plads til 8 personer i hver. Disse kombineres med adgang til fire forfriskende koldvandskar – den perfekte pause med både varme og kulde.

Husk at medbringe badetøj, hvis du vil benytte sauna og koldvandskar.

Saunagus starter allerede en halv time før første løb og fortsætter hele dagen. Dagens sidste gus afsluttes ca. en halv time efter, at sidste deltager er kommet i mål.

Derudover byder programmet på energifyldt jumping fitness på trampoliner. Her afholdes korte hold af på ca. 20 minutter med plads til 15 deltagere pr. hold. Første hold starter 15 minutter før hvert løb, og aktiviteterne fortsætter løbende under afviklingen af løbene.

Alle aktiviteter er gratis, og alle er velkomne.