Støtte til børn under 6 år, tildeles primært gennem Soroptimist International Randers og DGI: Foreningsliv for alle, hvilket man kan læse mere om på vores hjemmeside.
Har man spørgsmål hertil, er man altid velkommen til at kontakte mig.
I vinterferien afholdt vi en 2-dags svømmecamp sammen med SwimTeam Neptun, for de børn og familier, som måske ikke havde andet at se frem til i ferien.
Vi startede med 30 pladser, men disse blev fyldt op på blot 5 timer efter udsendelse af tilmelding og vi endte med en venteliste på over 30 børn. Heldigvis lykkedes det at finde flere instruktører og hjælpetrænere, hvorved vi kunne åbne yderligere 20 pladser, til 50 pladser i alt.
Det var en sand fornøjelse og se hvordan vi, med jeres hjælp, kunne nå ud til så mange børn og familier.
Alle skal have muligheden for en aktiv fritid, derfor udvider vi løbende vores samarbejde i Fritid For Alle og fra 2024, indgår nu også Assentoftskolen og Faarup Børneby, som en del af Fritid For Alle. Dermed kan vi nå endnu længere ud og hjælpe der hvor det giver mening.
Ligeledes er nye foreninger kommet til, nemlig Stevnstrup Rideklub og Hornbæk Gymnastik Forening. Det giver mulighed for endnu mere ridning, dans og gymnastik!
Tak til de næsten 70 deltagere, der gjorde vores workshop om "Unges Trivsel og Fællesskaber" til en inspirerende eftermiddag!
På workshoppen, dykkede vi ned i vigtige emner om læring, udvikling og trivsel hos børn og unge, med fokus på brobygning ind i almene fællesskaber. Diskussionerne og energien ved bordene var fantastiske, og det var tydeligt, at vi alle har en rolle at spille i børnenes trivsel.
Christoffer Hansen fra PLAY gav os indsigt om, hvordan fællesskaber kan styrke trivsel, samt hvordan vores Fritid For Alle indsats kan være et redskab hertil. Hans perspektiver var medrivende og gav os konkrete bud på, hvordan vi kan styrke samarbejdet med børn, fagpersonale og foreningsliv.
Og en stor tak til Børn og Skole, SSP & Forebyggelse og UngeCentret i Randers Kommune for at være medarrangør på dette arrangement, der var med til at bringe folk tættere sammen i en fælles mission om at styrke børn og unges trivsel i Randers Kommune.
D. 3. februar arrangerede vi musikleg for de små i Dragonparken med henblik på at introducere nogle af de ukrainske børn og familier for Randers Musikskole. 16 børn og deres forældre var med til nogle timer, der var fyldt med sange, sjov og rytmik. Der var glade ansigter og god stemning.