start på hovedindhold

HUSK-workshop: Styrk trivslen i jeres forening

Få konkrete redskaber til at skabe fællesskaber, hvor børn og unge føler sig set, velkomne og motiverede for at blive.

Fritid For Alle og Danmarks Idrætsforbund inviterer foreningerne i Randers Kommune til en gratis og praksisnær workshop om HUSK-metoden.

HUSK er udviklet af Danmarks Idrætsforbund og giver trænere, ledere og forældre et fælles sprog og konkrete redskaber til at styrke trivsel, idrætsglæde og fællesskab:

  • Hils – skab en god og inkluderende velkomst
  • Ups – giv plads til at øve sig og begå fejl
  • Smil – gør idrætten sjov og lystbetonet
  • Klap – anerkend indsats, fremskridt og fællesskab.

Workshoppen faciliteres af Charlotte Sandager, HUSK-konsulent i DIF, sammen med Jesper Nøddesbo, oplægsholder og tidligere professionel håndboldspiller.

Det får du med hjem

På workshoppen får du:

  • En introduktion til HUSK-metoden og tankerne bag den
  • Konkrete øvelser og refleksioner med afsæt i foreningernes hverdag
  • Inspiration til den gode velkomst og inkluderende børne- og ungemiljøer
  • Mulighed for at udveksle erfaringer med andre foreninger
  • Redskaber og idéer, som kan bruges direkte i egen forening.

Hvem kan deltage?

Workshoppen er åben for alle foreninger i Randers Kommune. Workshoppen henvender sig til:

  • Trænere og holdledere
  • Bestyrelsesmedlemmer og foreningsledere
  • Foreningskonsulenter og andre frivillige
  • Forældre med tilknytning til en forening.

Der er ikke et loft over, hvor mange deltagere den enkelte forening kan tilmelde. Foreningerne er derfor velkomne til at deltage med flere trænere, frivillige, ledere og forældre.

Tid og sted

Dato: Torsdag den 10. september 2026

Tid: Kl. 17.00-20.00

Sted: Salonen, Arena Randers, Fyensgade 1, 8900 Randers C

Pris: Det er gratis at deltage

Forplejning: Der vil være forplejning under workshoppen

Tilmeldingsfrist: Fredag den 4. september 2026

Tilmelding

Tilmeld dig via linket nedenfor.

Tilmeldingen er personlig. Skal flere fra samme forening deltage, skal hver deltager udfylde formularen.

En del af Fritid For Alle

Workshoppen er en del af Fritid For Alles tilbud om gratis kompetenceudvikling til foreningslivet i Randers Kommune.

Gennem kompetenceudvikling, rådgivning og samarbejde understøtter Fritid For Alle foreningernes arbejde med at skabe gode, trygge og inkluderende fællesskaber for børn og unge.