Socialt frikort
Et socialt frikort giver dig mulighed for at arbejde og tjene penge uden modregning i din offentlige forsørgelse. Her kan du læse om ordningen og ansøge.
Hvad er et socialt frikort?
Socialt frikort giver borgere med særlige sociale problemer eller psykiske vanskeligheder mulighed for at tjene op til 44.691 skattefrit pr. år ved ustøttet arbejde.
Det sociale frikort er en social indsats med kobling til beskæftigelsesområdet, hvor du har mulighed for at være tilknyttet det ordinære arbejdsmarked på de timer, som du aktuelt kan bidrage med, og have en indtægt derved. Det sociale frikort giver dig dermed mulighed for at deltage i sociale- og arbejdsfællesskaber, bidrage og opleve værdi i hverdagen igennem et job.
Indtægten vil ikke blive modregnet andre forsørgelsesydelser eller andre indkomstafhængige offentlige ydelser.