Ledig – hvad gør jeg?

Hvis du er eller bliver ledig, har du mulighed for at søge om økonomisk hjælp

Er du medlem af en a-kasse, kan du søge om dagpenge. Er du ikke medlem af en a-kasse eller, hvis du på andre måder ikke opfylder betingelserne for at få dagpenge, har du mulighed for at søge kontanthjælp eller søge uddannelseshjælp.

En omvæltning i din hverdag

Det kan være en stor omvæltning at blive ledig, og du vil sikkert opleve, at din hverdag ændrer sig på flere forskellige områder. Der vil være en del regler, du skal sætte dig ind i, når du er ledig, og så får du naturligvis også en anden økonomi at forholde dig til.