Ægteskab, registreret partnerskab og pension
Det er en god idé at tjekke dine egne og din ægtefælle/partners pensioner, når du bliver gift.
Bliver du gift, eller har du indgået registreret partnerskab, kan det være en god anledning til at se på jeres indbetalinger til pension. Måske ønsker I, at de skal tilpasses jeres nye situation og behov?
De fleste individuelle pensioner og arbejdsmarkedspensioner indeholder en række forsikringer, som dækker, hvis du mister evnen til at arbejde, eller hvis du dør. Udbetalingen fra forsikringerne kan supplere det, du evt. kan få udbetalt fra en lovbaseret ordning.
Når I bliver gift eller har indgået registreret partnerskab, er det en god anledning til at overveje, om I har sikret hinanden tilstrækkeligt allerede, eller om jeres behov har ændret sig.
Det er derfor en god idé at få et overblik over, hvilke pensioner du kan søge om, hvis du mister din arbejdsevne, og hvilke forsikringer du eventuelt er dækket af i en arbejdsmarkedspension eller individuel pension. Du kan også skabe dig et overblik over, hvad din partner kan få udbetalt fra dine pensionsordninger, når du dør.
Du kan oprette en såkaldt ægtefællepension via din arbejdsmarkedspension eller din individuelle pension. Ægtefællepension er en forsikring, der sikrer din ægtefælle eller registrerede partner, så de får udbetalt et beløb til forsørgelse, hvis du dør først.
Tjenestemandsordningen giver altid ret til ægtefællepension, hvis kravene til ægteskabets indgåelse er opfyldt.
Hvis du bliver gift eller har indgået registreret partnerskab, er det en god idé at kigge på forsikringsdelen i din og din partners pensioner. I kan overveje, om der skal laves en såkaldt begunstigelse i din forsikring. En begunstigelse er en aftale om, hvem der skal have pengene ved din død. Ved en begunstigelse vil pengene blive udbetalt direkte til den, som er begunstiget uden om boet. Når forsikringen bliver betalt uden om boet, kan pengene ikke blive brugt til at betale en eventuel gæld.
I de fleste tilfælde kan du læse i din pensionsaftale, hvem der skal have pengene, når du dør. Det vil ofte fremgå, at dine ’nærmeste pårørende’ får pengene fra din pension udbetalt som begunstiget.
Loven bestemmer, at I automatisk bliver regnet for at være ’nærmeste pårørende’ i hinandens pensionsordninger, i det øjeblik I bliver gift eller har indgået registreret partnerskab.
Hvis en af jer tidligere har bedt om at få en anden begunstiget, skal I selv meddele jeres pensionsselskab, pensionskasse eller pengeinstitut, at I nu ønsker at begunstige hinanden i stedet.
Når du dør, stopper udbetalingen af din arbejdsmarkedspension og dine individuelle pensioner. Din ægtefælle eller samlever får derfor ikke del i udbetalingen.
Nogle arbejdsmarkedspensioner, der er aftalt mellem arbejdsgivere og lønmodtagere, giver dog mulighed for at oprette en såkaldt kontosikring. Det betyder, at du alligevel har mulighed for at give dine nærmeste del i de penge, du har sparet op til din pension, når du dør.
Du kan kontakte dit pensionsselskab for at få nærmere oplysninger om mulighederne for kontosikring. Hvis du har en pension i et pengeinstitut, gælder der andre regler for, hvornår dine nærmeste kan få del i de penge, du har sparet op til din pension.
Du kan ikke oprette en kontosikring som tjenestemand. Som tjenestemand vil din ægtefælle normalt i 3 måneder efter din død have ret til det pensionsbeløb, du fik udbetalt. Det kaldes en ’efterindtægt’.
Dine opsparede feriemidler og dine opsparede dyrtidsmidler i Lønmodtagernes Dyrtidsfond vil altid blive udbetalt til boet, når du dør. Du kan ikke indsætte en begunstiget. Din ægtefælle eller registrerede partner får som arving del i pengene, hvis der er overskud i boet.
Når du bliver gift eller har indgået registreret partnerskab, indgår du automatisk i et formuefællesskab med din ægtefælle. Det betyder, at I skal dele jeres fælles formue, hvis I bliver skilt.
Din pension indgår normalt ikke i jeres fælles formue. Det betyder, at du kan tage din pension med dig uden at dele den, hvis du bliver skilt. Det gælder dog kun pensioner, som er 'rimelige'. En 'rimelig' pension er normalt en pension, hvor størrelsen svarer til, hvad andre personer med samme job og løn indbetaler. En arbejdsmarkedspension vil ofte være rimelig, og du vil som regel ikke skulle dele den, hvis du bliver separeret eller skilt.
Hvis I ønsker at dele jeres pensionsordninger på anden måde, kan I overveje at få lavet en ægtepagt. En ægtepagt er en aftale, som bl.a. beskriver, hvordan jeres pension skal deles, hvis I senere går fra hinanden. Denne mulighed har I kun, hvis der er tale om rate- eller kapitalpensioner, men ikke livrenter/livsvarige pensioner. Ægtepagten skal tinglyses for at være gyldig.
Folkepensionens størrelse kan blive påvirket, hvis du går fra at være enlig til at blive gift. Folkepensionens grundbeløb ændrer sig ikke, men satsen for pensionstillægget bliver mindre, og den bliver reguleret på baggrund af jeres fælles indtægt. Hvis du modtager helbredstillæg og supplerende pensionsydelse, dvs. ældrecheck, kan de også blive påvirket af din ægtefælles indtægt eller formue. Der sker en lignende påvirkning af din ydelse, hvis du modtager førtidspension eller seniorpension, som også bliver reguleret på baggrund af jeres fælles indtægt.
Fra 1. januar 2023 vil din ægtefælles indtægt ved personligt arbejde ikke længere nedsætte din pension. Indtægt ved personligt arbejde er bl.a. løn, arbejdsløshedsdagpenge og indkomst fra selvstændig virksomhed, hvor din ægtefælle er aktiv i driften. Din ægtefælles øvrige personlige indkomst samt kapitalindkomst og aktieindkomst, vil fortsat indgå i beregningen af din pension.
’Boet’ eller ’dødsbo’ er den formue og gæld, som du efterlader, når du dør. Arven er det, der er tilbage, når gælden er betalt. Har du ikke oprettet et testamente, bliver arven fordelt til dine arvinger efter arveloven.