Kørekort-app

Kørekort-appen er et frivilligt supplement til dit fysiske kørekort og fungerer som gyldigt kørekort i Danmark.

Det betyder, at du kan lade dit fysiske kørekort ligge i skuffen derhjemme, så længe du i stedet kan fremvise din Kørekort-app. Behold dog dit fysiske kørekort. Det skal du stadig bruge, når du kører i udlandet.

Med appen kan du:

  • dokumentere, at du har et kørekort under kørsel i Danmark
  • fremvise dit kørekort på mobilen de steder, hvor du eller plejer at bruge dit kørekort, fx som id-bevis.

Det er dit ansvar at kunne fremvise dit kørekort i appen til politiet. Er din mobiltelefon løbet tør for strøm, eller har den en ødelagt skærm, kan du få en bøde for ikke at have medbragt dit kørekort under kørslen.

Kørekort-appen følger gyldigheden af dit fysiske kørekort. Det betyder, at du skal have et gyldigt dansk kørekort for at kunne oprette appen, og hvis du fornyer dit kørekort, skal du oprette dig i appen igen.