Videnskabsklubben

Videnskabsklubben er et gratis fritidstilbud til alle nysgerrige i 4.-6. klasse, der har lyst til at dykke ned i naturvidenskabens verden sammen.

I Videnskabsklubben bliver du undervist af dygtige gymnasieelever og udskolingselever, som har været på et uddannelsesforløb for at blive klar til at være den bedste rollemodel for netop jer i 4.-6. klasse.

Hvis du synes, det lyder spændende med undervisning på gymnasierne og vil være med på holdet af "Miniforskere", så læs mere her:  

For 4. klasse: Primatologi

En grundlæggende introduktion til evolution

I syv uger skal deltagerne være primatologer: Forskere, der undersøger aber og menneskeaber. Alle hold kommer igennem en række øvelser, hvor miniforskerne lærer om nogle af de mest markante egenskaber og kendetegn for primater, om de forskellige grupper af primater, samt om de problemer, der opstår i forbindelse med for eksempel bevaring af primater.

Videnskabsklubben for 4. klasse er syv tirsdage fra uge 43 til uge 49 fra kl. ca. 15.30-17.00.

Det foregår på Tradium HTX, Vester Allé 26, 8900 Randers C.

Tilmeldingen åbner i august og sker efter først til mølle-princippet.

For 4. og 5. klasse: Biodiversitet

Fokus på jordens liv og mangfoldighed

Forløbet om biodiversitet skal åbne miniforskernes øjne for det mylder af liv, der eksisterer omkring dem, og hvordan vi kan bevare naturens mangfoldighed baseret på den nyeste viden inden for biodiversitet.​

Videnskabsklubben for 5. og 6. klasse er syv tirsdage fra uge 43 til uge 49 fra kl. ca. 15.30-17.00.

Det foregår på Paderup Gymnasium, Apollovej 64, 8960 Randers SØ.

Tilmeldingen åbner i august og sker efter først til mølle-princippet.

For 5. og 6. klasse: Materialefysik

Baseret på den nyeste viden

Fysikforløbet fokuserer på al den fysik, man kan møde i sin hverdag, især med fokus på materialer. Hvor længe er en isterning eksempelvis om at smelte, hvis man lægger den i et glas med madlavningsolie? Hvordan påvirker salt smeltepunktet for vand? Og hvilken flydeevne har ketchup?

Videnskabsklubben for 6. klasse er syv tirsdage fra uge 43 til uge 49 fra kl. ca. 15.30-17.00

Det foregår på Randers Statsskole,Rådmands Blvd. 20, 8900 Randers C.

Tilmeldingen åbner i august og sker efter først til mølle-princippet.