Idræt for sindet

Er du psykisk sårbar og har du brug for og lyst til at dyrke motion i trygge og rolige rammer, så er foreningen Idræt For Sindet (IFS) måske noget for dig.

Idræt for sindet (IFS) er en forening, der udbyder en vifte af aktiviteter. Foreningen varetager interesser for sindslidende i Randers Kommune og koncentrerer sig om at tilbyde idræt og andre bekræftende aktiviteter, der hjælper psykisk syge til at føle glæde og livskvalitet. Der er ikke noget pres, stress eller jag og der er plads til småsnak, hygge og samvær.

Det er ikke nødvendig at have en diagnose for at deltage i foreningens aktiviteter. IFS tilbyder en vifte af aktiviteter som f.eks.

  • Svømning
  • Bowling
  • Floorball
  • Skydning
  • Og meget mere

IFS kontor finder du i Psykiatriens Hus på Gl. Hadsundvej 3, indgang B, 1. sal, 8900 Randers C.