Glad i bevægelse

Har du lyst til at få mere energi, bevæge dig sammen med andre og få støtte til at passe bedre på både krop og sind?

Vores nye tilbud ”Glad i bevægelse” handler om at skabe bevægelsesglæde og finde dine egne ressourcer, så du kan blive glad for at bevæge dig på din måde.

På modulet sætter vi fokus på de fysiske og mentale barrierer, som kan have betydning for det at komme i gang med og vedligeholde bevægelse.

Forløbet kombinerer teori og praksis, så du både får viden og konkrete erfaringer med bevægelse. Her handler det ikke om præstation, men om fællesskab, trivsel og små skridt mod en hverdag med mere bevægelse.

For hvem?

For dig der har tanker om at skabe mere bevægelse i din hverdag og ønsker at arbejde med de barrierer der står i vejen.

Du skal have mod på at indgå i et fællesskab med andre og at afprøve forskellige typer af bevægelse.

Modulets formål

Formålet med modulet er at få mere bevægelse ind i hverdagen på en meningsfuld og bæredygtig måde. Formålet er også at gøre det lettere at tilgå foreningslivet for den enkelte. Modulet samarbejder med forskellige lokale foreninger afhængig af deltagernes interesser.

Undervisere                                                                                                 

Stine, Fysioterapeut i Huset Tværs.

Matias, kandidat i Idræt og sundhed, medarbejder i Huset Tværs

 

Praktisk

Modulets mødedatoer:

20/4-26 kl. 9-10.30

27/4 kl. 9-12 Mulighed for intro til træningsrum

4/5 kl. 9-11.30

18/5 kl. 9-12

01/06 kl. 9-12

08/06 kl. 9-11.

Udover disse mødegange er der ture ud af huset som aftales med modulet.

Vi glæder os til at møde dig og gå imod en hverdag med mere bevægelse.