Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn starter med overgangskost, når de er 6 måneder, medmindre de ikke længere kan mættes udelukkende med modermælk eller modermælkserstatning. Man bør dog tidligst starte med overgangskost efter 4 måneder.
Hvornår er dit barn klar til skemad?
Dit barn viser, at det er parat til at begynde at spise mad, når det kigger nysgerrigt efter maden og åbner munden for maden samt selv begynde at række ud efter maden og forsøge at putte den i munden.
Hvis dit barn ikke tager tilstrækkeligt på eller virker sultent, kan det være tegn på, at det har behov for at komme i gang med at spise. Spørg sundhedsplejersken, hvis du er i tvivl.
Det er vigtigt ikke at gå for tidligt i gang med skemad. Det skyldes primært, at mave- og tarmsystemet skal være klar til at fordøje maden. Ligeledes skal barnet være moden til at tygge maden.
Kom godt i gang med skemad
Find et tidspunkt på dagen, hvor dit barn hverken er for sultent eller for træt.
Tilbyd kun et skemåltid om dagen i starten, og gerne på nogenlunde samme tidspunkt, så barnet lærer, at det er det, der sker på den tid af dagen.
Accepter når barnet signalerer, at det ikke har lyst til mere. Pres aldrig dit barn til at spise. Mad skal gerne være forbundet med lyst.
Lav kun små portioner - der bliver ikke spist så meget i starten.
Tilbyd gerne barnet mange forskellige typer grød og mos, så det får forskellige smagsoplevelser.
Lad barnet selv røre ved grød og mos. Det er vigtigt, at barnet gør sig oplevelser med madens konsistens, temperatur, duft og smag. Acceptér at det sviner, når børn skal lære at spise og få et naturligt forhold til mad.
Tilbyd barnet vand at drikke til måltidet. Barnet må få vand fra den kolde hane fra det er 4 måneder.
Hold øje med at barnet stadig har afføring hver dag. Går maven i stå, så hold pause med skemaden et par dage.
Hvad må barnet spise?
Du kan finde fakta, inspiration og opskrifter på hjemmesiden Mad til børn. Du kan også se deres videoer på YouTube om, hvordan man laver grød, og hvordan man laver mos.
På Sundhedsstyrelsens hjemmeside kan du hente bogen "Mad til små - fra mælk til familiens mad". Bogen henvender sig til forældre til børn i alderen 0-2 år. Den fortæller, hvad det lille barn har brug for at spise, så det kan vokse og fungere bedst muligt.
På oversigten herunder kan du få et hurtigt overblik over, hvad dit barn må få at spise.
Spisemønster
Bryst eller flaske
Maden
Modermælk eller modermælkserstatning
Madforslag
Modermælk. Sundhedsstyrelsen anbefaler fuld amning til 6 måneder. Hvis amning ikke er mulig, kan der gives modermælkserstatning mærket "fra fødslen".
Der bør altid tages højde for barnets parathed, inden man opstarter skemad.
Overgangskost bør ikke introduceres før 4 måneder, men barnet skal være godt i gang inden 7 måneders alderen.
Spisemønster
Bryst eller flaske. Evt. ske eller kop.
Maden
Modermælk eller modermælkserstatning. Evt. grød, kartoffelgrøntsagsmos og frugtmos.
Madforslag
- Modermælk og modermælkserstatning.
- Grød af både glutenfrie og glutenholdige mel- og gryntyper; f.eks. hirse, majs, boghvede, havre, rug. Rismel kan anvendes, dog i begrænset omfang.
- Grøntsagsmos af kartoffel, gulerod, broccoli, pastinak, persillerod og græskar tilsat 1 tsk. fedtstof og brystmælk/modermælkserstatning. Det er altid en god ide, at halvdelen af mosen består af kartofler. Det giver barnet et ordenligt kalorie indtag.
- Frugtmos. Anvendelse af banan i mos bør begrænses. Det kan medvirke til forstoppelse.
Spisemønster
- Bryst eller flaske
- Ske
- Kop
- Selv holde ved skorpe/et stykke frugt eller lignende.
Maden
- Modermælk eller modermælkserstatning
- Grød
- Kartoffel - grøntsagsmos
- Frugtmos
- Rugbrød og andet brød uden kerner fra ca. 8 måneder.
Most grød skal gradvis gøres grovere.
Madforslag
- Modermælk, modermælkserstatning.
- Grød af f.eks. majs, ris, hirse, boghvede, havregryn, fuldkornsblandinger, byggryn, øllebrød.
- Grøntsagsmos af kartoffel, gulerod, broccoli, blomkål, pastinak, persillerod, rosenkål, jordskok, avocado, peberfrugt, majs, porre, ærter, bønner, bønnespirer, hvidkål, rødkål, spidskål, squash og aubergine.
Selleri, grønkål, spinat, rødbeder og fennikel i små mængder på grund af nitratindhold. - Kogt eller rå frugtmos af æble, pære, hyben, hindbær, solbær, ribs, brombær, blommer, fersken, banan, melon, jordbær, kiwi og saft af appelsin.
- Kogt kød i små mængder; kalv, svin, lam, okse, indmad, fisk og fjerkræ. Lidt hårdkogt æg.
Spisemønster
- Bryst/flaske
- Ske/gaffel
- Kop (fører selv)
- Tyggemad
- Begynder selv at spise med fingrene.
- Ved 1-1½ års alderen spiser barnet selv med ske/gaffel.
Maden
Maden gøres grovere, skæres i små stykker.
Mælkemængde: 1/2 liter i døgnet.
Flaske afsluttes ved 1 års alderen.
Madforslag
A38/tykmælk/yoghurt af sødmælkstypen 1/2 dl
stigende til 1 dl ved 1 år.
Fra 9 måneders alderen kan der gives komælk i maden, under 100 ml. pr. døgn.
Tilvænning til kost som den øvrige familie. Husk, at børn op til 3 års alderen har behov for ekstra fedtstof i maden og på brødet.
Fra 1 års alderen kan barnet få letmælk.
De fedtfattige mælketyper kan gives fra ca. 2 års alderen.
Rå grønsager og frugt gives i begrænsede mængder.
Opskrifter
- 4 tsk. mel (ris, majs, hirse, boghvede)
- 2 dl koldt vand
- modermælkserstatningspulver svarende til knap 2 dl vand
- 1 tsk. fedtstof.
Pisk mel og vand sammen i en gryde.
Bring blandingen i kog under omrøring.
Skru ned til svag varme og kog grøden under omrøring ca. 2 min. Afkøl til spisetemperatur.
Pisk modermælkserstatningspulver i.
Tip: Ønskes en tykkere grød, bruges lidt mere mel.
Kogetid
Majsmels-/rismelsgrød: 1-5 minutter.
Hirsegrød (hirseflager): ca. 5 minutter.
Boghvedegrød (boghvedemel): ca. 10 minutter.
Havregrød: ca. 5 minutter.
3-kornsgrød af 1 spsk. rugmel, 1 spsk. hirseflager, 1 spsk. havregryn: ca. 5 minutter.
- 2 skiver smuldret rugbrød uden kerner
- Ca. 1½ dl vand + ½ dl modermælkserstatning
- 1 tsk. fedtstof.
Rugbrød lægges i blød natten over i vandet (i køleskab).
Det koges nogle minutter og piskes godt sammen.
Tilsæt mælken.
Brug fortrinsvis årstidens grøntsager - gerne økologiske.
Indtil barnet er 6-7 måneder, bør det have kogte grøntsager. Vitaminerne bevares bedst ved kort kogetid. Kort kogetid opnås ved at:
- dele grøntsagerne i mindre stykker
- lægge grøntsagerne i kogende vand
- lægge låg på gryden
- koge i så lidt vand som muligt.
Tilberedning af grøntsagsmos
Grøntsagerne rengøres.
Kog dernæst grøntsagerne, så de bevarer vitaminerne.
De kogte grøntsager pureres gennem si, med gaffel, persillehakker eller blender.
Mosen kan evt. gøres mere lind ved tilsætning af grøntsagsvandet eller modermælkserstatning.
Tilsæt 1 tsk. fedtstof.
Grøntsagsmos bør enten spises eller nedfryses umiddelbart efter tilberedningen.
Der må ikke tilsættes grønt drys på varm
mad (kan indeholde jordbakterier).
Råkost kan gives i små mængder fra 8-10 måneders alderen.
Grøntsagerne rives fint eller hakkes i persillehakker eller lignende.
Brug fortrinsvis årstidens frugter - gerne økologiske.
Brug altid moden frugt.
Frugten kan afhængig af type rives, moses eller gives et let opkog.
Brug frugt til mellemmåltid, som dessert eller som tilskud på grød og surmælksprodukter.
- Vand
- Modermælkserstatning
Undgå søde drikke.
Fars koges i nogle minutter, evt. i gryden sammen med barnets grøntsager/kartofler.
Brug gerne krydderier i farsen (minus salt)
Der kan tilberedes en større portion kødboller til fryseren.
Fileter af rødspætte, skrubbe og torsk samt frisk torskerogn er velegnet.
Fisken/rognen koges forsigtigt, evt. i gryden sammen med barnets grøntsager/kartofler. Kogetid for fiskefileter er ca. 5 minutter og for frisk rogn ca. 20 minutter.
Dåsetorskerogn kan bruges, men indeholder en del salt.
En evt. rest opbevares i plastbeholder i køleskab i maks. et døgn.
Spar på saltet ved madlavning. Drys aldrig ekstra salt på barnets mad.
Husk, at hver gang barnet skal begynde på en ny slags mad, skal det gives som smagsprøve. Barnet må aldrig presses til at spise. Der skal være god tid til måltidet - maden er også at være sammen.