Bevaring af Langå Stations bygninger, Bredgade 55 i Langå

Høring: Forslag til Lokalplan 733 – Bevaring af Langå Stationsbygninger, Bredgade 55 i Langå - samt afgørelse om ikke at udarbejde miljøvurdering

Offentliggjort

19. april 2022

Offentliggjort

22. marts 2022

Byrådet vedtog den 21. marts 2022 Forslag til Lokalplan 733 – Bevaring af Langå Stationsbygninger, Bredgade 55 i Langå - med afgørelse om ikke at foretage miljøvurdering til offentlig høring i 4 uger, jf. planlovens § 24.

Lokalplanforslaget omfatter de bevaringsværdige bygninger, som udgør Langå stationsbygning og det nordfor liggende anneks med tilhørende overdækkede arealer og sikrer at Langå stationsbygninger bevares og sikrer bygningerne mod væsentlige ændringer af de kulturhistoriske og arkitektoniske kvaliteter. De bærende værdier for Langå Stationsbygning og anneks omfatter særligt den kulturhistoriske værdi ved deres fortælleværdi, som stationsbygninger i en by, der fortsat i sin bygningsarv, har flere bygningsværker der er helt særlige i sin arkitektur og placering nær jernbanen.

Læs Forslag til Lokalplan 733 her

Miljøvurdering

Byrådet har afgjort, at planforslaget ikke er omfattet af kravet om miljøvurdering, da planforslaget vurderes ikke at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet. Begrundelsen fremgår af planforslagets redegørelse.

Hvis du vil klage over at der ikke laves en miljøvurdering, skal det ske til Planklagenævnet.

Klagefristen udløber den 19. april 2022.

Vær opmærksom på, at alle svar løbende vil blive offentliggjort herunder. Læs mere om Randers kommunes behandling af persondata.