Boliger i bedre kvalitet

Randers Kommune ligger som de har redt – Men har et stort potentiale

Den 17-07-2025

Randers kommune har meget at byde på med sin centrale placering og en god infrastruktur. En let tilgængelig historiske middelalderby og en dejlig natur. Et stærkt kulturliv og med over 260 foreninger, det skal der værne om. Kort sagt - en aktiv by.

Men det er svært når, de ledende politikere og den ledende administration er travlt optager af at tale Randers kommune ned - som en uansvarlig og dårlig økonomisk styret kommune.

Det har de selvsagt ret i, men som borgen står man uforstående overfor den manglende handling.

Ser man på hvidbogen er det foruroligende læsning - men ikke overraskende, fornemmelsen af stagnation, at Randers kommune ikke de sidste 10-15 år har fulgt med tiden er åbenlyst.

Men fortvivl ikke - andre kommuner, der har været i samme situation har fundet en løsning.

Randers Kommune står ved en skillevej, det en nu fremtiden skal planlægges.

Skab en udviklingsplan

Lad Randers kommunes dygtige medarbejder om at tegne et layout over Randers som en imødekommende og grøn by - fra Justesens Plæne over Storkeengen, Brotoften, Tronholmen og fra Randers Bro til DLG-grunden. Tænk Bolværkspladsen som et fleksibelt byrum - et events område hvor By, Havn og Gudenåen løber sammen og skaber et samlingspunkt for hele Randers og skab en grøn flot ”byport” indgang til Randers by via Shell-grunden og Dytmærsken.

Fasthold det grønne bånd ned til Gudenåen og Randersfjord og skab en varierende boligmasse i en kombination med fritidsaktiviteter som sejl og roklubben, sats på livskvalitet.

Når samtalen går på økonomi, er en progressiv løsning den eneste vej, kun byer der har satser på et universitetsmiljø et campusområde har vist sig at kunne vokse og tiltrække nye erhverv og kun en by der forstår at skabe fællesområde der opleves som et spændende for hele byen, hvor kultur, historie og events bliver attraktiv for alle borger, turister mm. kan tiltrække og fastholde kommende generationer.

Klimabroen et fejl projekt:

Politikerne i 10 - 15 år udelukkende har satset på to modeller, der ikke løser de udfordringer, fremtiden bringer.

Både Klimabroen og Østbroen er idéer – ikke løsninger. De minder mest om kejserens nye klæder.

• Alvoren er tydelig, da nogle modeller viser en højere vandstigning end de 3 meter, Randers Kommune bruger som udgangspunkt for Klimabroen, derfor er byen ikke beskyttet.

• Klimabroen fokuserer kun på Randers' indre by og tager ikke højde for de betydelige tab, som en vandstigning på 3 meter vil medføre helt ind til Tangeværket – herunder den kritiske infrastruktur, som staten er ansvarlig for: E45 og jernbanen.

• Der er ingen omtanke for de skader og værditab, vores nabokommuner vil lide – og end ikke de skader, der vil opstå inden for kommunens egne grænser, vækker tilsyneladende interesse.

• Der mangler forståelse for, at støj er sundhedsskadeligt og reducerer levealderen i de berørte områder.

• Der mangler forståelse for, at boligværdien er væsentlig laver i et støjfyldt miljø.

• At lede trafik ind i boligområder eller ad omveje uden om den normale trafikåre giver selvsagt ingen mening.

Kun et samarbejde med andre kommuner og staten – hvor Randers Kommune ikke bærer den økonomiske byrde alene – er en farbar vej frem.

Forslag til Kommuneplan 2025

1. Et universitet skaber udvikling

2 og 3 Infrastruktur og Klimasikring hænger sammen, En todelt løsning med klar effekt

1. Et universitet skaber udvikling, Skab rammerne så Randers bliver en udviklingsby

I arbejdet med kommuneplanen skal Randers positioneres som en moderne udviklingsby. Skab derfor rammerne for et universitet en stærk drivkraft for øget bosætning og fastholdelse af unge, en drivkraft for erhvervsudvikling, innovation, Byliv, kultur og nye fællesskaber.

Randers har allerede de fysiske og infrastrukturelle forudsætninger på plads, med direkte adgang til E45 og jernbanen.

Banegården kan fungere som et knudepunkt – Der giver mulighed for at gå direkte fra banegården til universitetet – campusområde placeres i området ved Hvidemøllevej syd for jernbanen. Denne placering vil binde Randers naturligt sammen med andre universitetsbyer som Aalborg og Aarhus. Randers bliver dermed en del af et nationalt netværk, byer med den kobling er i dag vækst motorer. eksempelvis er Kolding netop blevet landets syvende største by.

2. Trafikafvikling

En statslig opgave, at binde Nordjylland og Midtjylland regioner sammen fra den nordlig østkyst over Hadsund den nordøstlige del af Randerskommune til E 45 syd for Randers.

En tunnel under Randers Fjord vil give en effektiv trafikafvikling og skabe ro i området. En moderne og fremtidssikret trafikforbindelse sikrer uhindret trafik til gavn for alle brugere – pendlere, sygehus og erhvervsliv. Hele lokalområdet undgår øget støjbelastning, og trafiksikkerheden øges, da smutvejskørsel undgås.

Tunnelløsningen reducerer støjgener markant og beskytter dermed både fjordlandskabet og store dele af Randers by. Trafikken flyttes væk fra boligområder og havnen. Et teknologisk og bæredygtigt valg, der værner om både mennesker og miljø – og samtidig sikrer Randers’ unikke historie som handels- og havneby.

Forbind de to trafikknudepunkter:

A: Krydset Dronningborg Boulevard / Udbyhøjvej / Tjærbyvej

B: Krydset Ny Havnevej / Kristrup Engvej

Med en tunnelforbindelse tværs over Randers Fjord – i en lige linje fra kryds A ved Tjærbyvej til Kristrup Engvej – med 90 graders sving til kryds B.

Denne løsning ligger i forlængelse af den eksisterende infrastruktur.

3. Klimabeskyttelse

En statslig opgave, at kystsikrer et område der dækker flere kommuner samt sikre statslige værdier som E 45 og jernbanen

Reguleringssluse ved Mellerup. En reel beskyttelse mod fremtidens højvande.

Hele fjordområdet og Randers by skal beskyttes mod de voksende trusler fra klimaforandringer og stormflod. En reguleringssluse med sluseklapper, strategisk placeret ved Mellerup, kan skærme hele fjordstrækningen fra Mellerup til Tangeværket. Det er en løsning, der dækker både landbrug og byområder og samtidig sikrer kritisk infrastruktur, herunder E45 og jernbanen. Sluseklapperne har ydermere den fordel, at de sikrer fri passage for både fisk og skibe.

For at minimere generne i anlægsfasen kan flere præfabrikerede pramme, monteret med grundstrukturen for sluseklapperne, nedsænkes, hvorefter sluseklapperne monteres. Den samlede konstruktion vil fremstå som en reguleringssluse, der kan modstå en stormflod på ≥ 3 meter, (eks. 5m) ifølge DMI er en højere vandstand end 3 m en reel mulighed trussel.

Løsningen imødekommer klimarelaterede trusler på en direkte og effektiv måde.

Følgende instanser er kontaktet vedrørende reguleringsslusen:

Miljøministeriet - Kystdirektoratet - Gudenåkomitéen - DMI - EU’s oversvømmelsesdirektiv

Venligst - En borger, der kerer sig for Randers.

Flemming Ketler Iversen

stjernevej@mail.dk

Randers Kommune ligger som de har redt – Men har et stort potentiale

Randers kommune har meget at byde på med sin centrale placering og en god infrastruktur. En let tilgængelig historiske middelalderby og en dejlig natur. Et stærkt kulturliv og med over 260 foreninger, det skal der værne om. Kort sagt - en aktiv by.

Men det er svært når, de ledende politikere og den ledende administration er travlt optager af at tale Randers kommune ned - som en uansvarlig og dårlig økonomisk styret kommune.

Det har de selvsagt ret i, men som borgen står man uforstående overfor den manglende handling.

Ser man på hvidbogen er det foruroligende læsning - men ikke overraskende, fornemmelsen af stagnation, at Randers kommune ikke de sidste 10-15 år har fulgt med tiden er åbenlyst.

Men fortvivl ikke - andre kommuner, der har været i samme situation har fundet en løsning.

Randers Kommune står ved en skillevej, det en nu fremtiden skal planlægges.

Skab en udviklingsplan

Lad Randers kommunes dygtige medarbejder om at tegne et layout over Randers som en imødekommende og grøn by - fra Justesens Plæne over Storkeengen, Brotoften, Tronholmen og fra Randers Bro til DLG-grunden. Tænk Bolværkspladsen som et fleksibelt byrum - et events område hvor By, Havn og Gudenåen løber sammen og skaber et samlingspunkt for hele Randers og skab en grøn flot ”byport” indgang til Randers by via Shell-grunden og Dytmærsken.

Fasthold det grønne bånd ned til Gudenåen og Randersfjord og skab en varierende boligmasse i en kombination med fritidsaktiviteter som sejl og roklubben, sats på livskvalitet.

Når samtalen går på økonomi, er en progressiv løsning den eneste vej, kun byer der har satser på et universitetsmiljø et campusområde har vist sig at kunne vokse og tiltrække nye erhverv og kun en by der forstår at skabe fællesområde der opleves som et spændende for hele byen, hvor kultur, historie og events bliver attraktiv for alle borger, turister mm. kan tiltrække og fastholde kommende generationer.

Klimabroen et fejl projekt:

Politikerne i 10 - 15 år udelukkende har satset på to modeller, der ikke løser de udfordringer, fremtiden bringer.

Både Klimabroen og Østbroen er idéer – ikke løsninger. De minder mest om kejserens nye klæder.

• Alvoren er tydelig, da nogle modeller viser en højere vandstigning end de 3 meter, Randers Kommune bruger som udgangspunkt for Klimabroen, derfor er byen ikke beskyttet.

• Klimabroen fokuserer kun på Randers' indre by og tager ikke højde for de betydelige tab, som en vandstigning på 3 meter vil medføre helt ind til Tangeværket – herunder den kritiske infrastruktur, som staten er ansvarlig for: E45 og jernbanen.

• Der er ingen omtanke for de skader og værditab, vores nabokommuner vil lide – og end ikke de skader, der vil opstå inden for kommunens egne grænser, vækker tilsyneladende interesse.

• Der mangler forståelse for, at støj er sundhedsskadeligt og reducerer levealderen i de berørte områder.

• Der mangler forståelse for, at boligværdien er væsentlig laver i et støjfyldt miljø.

• At lede trafik ind i boligområder eller ad omveje uden om den normale trafikåre giver selvsagt ingen mening.

Kun et samarbejde med andre kommuner og staten – hvor Randers Kommune ikke bærer den økonomiske byrde alene – er en farbar vej frem.

Forslag til Kommuneplan 2025

1. Et universitet skaber udvikling

2 og 3 Infrastruktur og Klimasikring hænger sammen, En todelt løsning med klar effekt

1. Et universitet skaber udvikling, Skab rammerne så Randers bliver en udviklingsby

I arbejdet med kommuneplanen skal Randers positioneres som en moderne udviklingsby. Skab derfor rammerne for et universitet en stærk drivkraft for øget bosætning og fastholdelse af unge, en drivkraft for erhvervsudvikling, innovation, Byliv, kultur og nye fællesskaber.

Randers har allerede de fysiske og infrastrukturelle forudsætninger på plads, med direkte adgang til E45 og jernbanen.

Banegården kan fungere som et knudepunkt – Der giver mulighed for at gå direkte fra banegården til universitetet – campusområde placeres i området ved Hvidemøllevej syd for jernbanen. Denne placering vil binde Randers naturligt sammen med andre universitetsbyer som Aalborg og Aarhus. Randers bliver dermed en del af et nationalt netværk, byer med den kobling er i dag vækst motorer. eksempelvis er Kolding netop blevet landets syvende største by.

2. Trafikafvikling

En statslig opgave, at binde Nordjylland og Midtjylland regioner sammen fra den nordlig østkyst over Hadsund den nordøstlige del af Randerskommune til E 45 syd for Randers.

En tunnel under Randers Fjord vil give en effektiv trafikafvikling og skabe ro i området. En moderne og fremtidssikret trafikforbindelse sikrer uhindret trafik til gavn for alle brugere – pendlere, sygehus og erhvervsliv. Hele lokalområdet undgår øget støjbelastning, og trafiksikkerheden øges, da smutvejskørsel undgås.

Tunnelløsningen reducerer støjgener markant og beskytter dermed både fjordlandskabet og store dele af Randers by. Trafikken flyttes væk fra boligområder og havnen. Et teknologisk og bæredygtigt valg, der værner om både mennesker og miljø – og samtidig sikrer Randers’ unikke historie som handels- og havneby.

Forbind de to trafikknudepunkter:

A: Krydset Dronningborg Boulevard / Udbyhøjvej / Tjærbyvej

B: Krydset Ny Havnevej / Kristrup Engvej

Med en tunnelforbindelse tværs over Randers Fjord – i en lige linje fra kryds A ved Tjærbyvej til Kristrup Engvej – med 90 graders sving til kryds B.

Denne løsning ligger i forlængelse af den eksisterende infrastruktur.

3. Klimabeskyttelse

En statslig opgave, at kystsikrer et område der dækker flere kommuner samt sikre statslige værdier som E 45 og jernbanen

Reguleringssluse ved Mellerup. En reel beskyttelse mod fremtidens højvande.

Hele fjordområdet og Randers by skal beskyttes mod de voksende trusler fra klimaforandringer og stormflod. En reguleringssluse med sluseklapper, strategisk placeret ved Mellerup, kan skærme hele fjordstrækningen fra Mellerup til Tangeværket. Det er en løsning, der dækker både landbrug og byområder og samtidig sikrer kritisk infrastruktur, herunder E45 og jernbanen. Sluseklapperne har ydermere den fordel, at de sikrer fri passage for både fisk og skibe.

For at minimere generne i anlægsfasen kan flere præfabrikerede pramme, monteret med grundstrukturen for sluseklapperne, nedsænkes, hvorefter sluseklapperne monteres. Den samlede konstruktion vil fremstå som en reguleringssluse, der kan modstå en stormflod på ≥ 3 meter, (eks. 5m) ifølge DMI er en højere vandstand end 3 m en reel mulighed trussel.

Løsningen imødekommer klimarelaterede trusler på en direkte og effektiv måde.

Følgende instanser er kontaktet vedrørende reguleringsslusen:

Miljøministeriet - Kystdirektoratet - Gudenåkomitéen - DMI - EU’s oversvømmelsesdirektiv

Venligst - En borger, der kerer sig for Randers.

Flemming Ketler Iversen

stjernevej@mail.dk

Kontakt til ejerne af tomme lokaler i Kirkegade, Middelgade og Torvegade om de vil bidrage med at ændre området til en bydel med attraktive lejligheder. Hvis bygningerne er i for dårlig stand skal de væltes, så der kan bygges nyt, alternativt skal de renoveres. Der skal åbnes op til Vestergrave og Laksetorvet, så hele området bliver en indbydende bydel. Kontakt til en arkitekt som kan lave et forslag til byfornyelsen. 

Regel om 1 P plads per bolig i nybyggerier/ forandring til boligformål, i centrum, bør fjernes/ reduceres til måske 1 per 3 boliger (primært handicap P).

Af flere grunde:

1. Folk, der bosætter sig i centrum fravælger i stigende grad bil
2. Med beboerlicens til 200/ md. - og ubegrænset P på Kommunale pladser, skal det forlanges af beboere, de går ca. 50-100 meter til P pladser
3. Kommunale - offentlige P pladser i city/ handelsgaderne skal forbeholdes de butiksbesøgende. (max 3 timer måske?) Og IKKE til beboerlicenser
4. Det stigende antal EL biler forlanger lade mulighed. Jo flere P pladser, desto dyrere for byggeriet.
5. Nogle større erhvervsejendomme i city kan/ bør indrettes til nye efterspurgte/ attraktive boliger, især for seniorer. Det vil reducere kostpris for ejendommen, hvis kravet om P pladser ved/ i ejendommen reduceres kraftigt.

God ide at ville øge standarden af boligmassen i midtbyen. Mit forslag går på at det sker med størst mulig respekt fir den velbevarede middelalderby. Dvs man i høj grad ser på bevaringsværdien og gerne freder endnu flere bygninger. Det bør ske i samarbejde med bevaringsudvalger og Fonden til bevarelse af gamle bygninger i Randers Kommune. Derudover bør der bruges kompetente arkitekter og bygnings sagkyndige. Der kunne States med at købe den gamle Valsemølle og dermed være med til at opgradere Tøjhushaven med respekt for byens historie Det vil kræve stor respekt for byernes historie og arkitektur at opgradere byens boligmasse 

Et salg af Laksetorvets tæt på 20.000 kvm er logik i nødvendigheden. Det kan åbne op for at få etableret et flot og præsentabelt "ansigt" af Randers city ud mod de mange besøgende i Regnskoven.

Og give gæster lyst til at se nærmere på byen.

Området omkring Laksetorvet/ Odinsgade/Vestergrave bindes sammen med Centrum

Laksetorvet og Handskefabrik grunden, kunne udvikles med nye tæt/lav boliger + "den grønne kile", og kobles sammen med Citykernen ved opkøb af de tilstødende matrikler. Fjern den gamle Handskefabrik bygning, og de forladte bygninger, "Autobanken" der er baghuset til Kirkegade 3 (forladt af Nordea).

Det vil kunne give et naturligt sammenhæng, åbne op og lede mange besøgende op i Centrum.

Ryddet vil de samlede matrikler kunne give op mod 26.000 kvm byggegrund lige i smørhullet. De gamle bygninger, Håndværksmuseet og rækken af pakhuse skal naturligvis bibeholdes, og være del af et unikt nyt, attraktivt bymiljø. Samt masser af nye beboere = kunder til butikkerne i City. Se matrikelkortet her: https://www.matriklen.dk/#/kort/sfe/7186920

Kæd så det hele sammen med opkøb/ renovering/ oprydning af Middelgade 6-12 ejendommen, og en længe ventet total renovering af Svaneapoteket. Fonden til Gamle Huses bevarelse skal, sammen med investorer, kobles på istandsættelsen af begge disse komplekser. Nuværende ejere får det aldrig gennemført

Middelgade, Kirkegade og Torvegade er historisk de vigtigste indgange til City

Det er meget vigtigt, at de nævnte + andre ejendomme i de 3 gader renoveres/ ændres delvist til andet formål end erhverv (attraktive cityboliger). Flere af dem er meget forfaldne. Og dét, koblet med ejere, der intet foretager sig, er en skændsel for dette vigtige område. Tvangssalg skal blive en mulighed. Så seriøse ejere overtager.

Kommunen skal være ledestjerne sammen med seriøse ejendomsudviklere

Kommunen skal gå forrest, og i samarbejde med andre aktører/investorer, skabe et nyt inviterende byrum/ torve mv. i den nye "bydel", der nærmest kan skabes på denne måde. Evt. også, hvis muligt, i et samarbejde med de 2 andre ejendomsejere i Odinsgade og Vestergrave 18. Men den bedste løsning er 1 udefra kommende visionær investor/ ejendomsudvikler. Et meget efterspurgt senior boligfællesskab vil være logisk

I stedet for at putte 50-80 millioner årligt i nødtørftigt vedligehold af gamle bygninger på Laksetorvet, kan hele Kommunens egen grund sælges til en seriøs ejendomsudvikler for måske over 200 Millioner

En ny samlet Kommunal administration som en logisk del af byggeriet ”By til vandet”

En ny komplet, samlet administration som et vigtig led i "Byen til vandet". Gerne ved/ langs Nordhavnen, så der kan bygges i flere etager. (Efter de gamle DLG siloer er fjernet! - forhåbentlig snart!)

Se hvad Horsens Kommune har fået ud af deres gamle Rådhus - og især grunden

Til information købte AP ejendomme det gamle Horsens rådhus og grund for 324 millioner. På grunden bygges, udover boliger, også et nyt hotel. Det kunne også være en rigtig god idé på Laksegrunden, og tilhørende nabogrunde i Randers

https://www.licitationen.dk/article/view/1086081/renoveringen_af_horsens_radhus_skaber_nyt_byrum

Hej

Randers har mange fine patricierejendomme fra gamle dage, men de ejes ofte af boligforeninger som har lavet om på vinduerne, hvilke i høj grad er med til at isolere ejendommen og det enkelte lejemål. Der har siddet småsprossede palævinduer i fremragende trækvalitet i mange ejendomme, f.eks i Prins Christians Gade. I dag er disse erstattet med plastvinduer som får boligerne til at ligne discountejendomme. I København, Ribe, Christiansfeld, Ebeltoft har man været så kloge at montere forsatsvinduer med energiglas som giver en fremragende isoleringsevne og bevarer det smukke originale udseende. Varmeregningen er attraktiv med denne løsning. Ved nyanskaffelse af vinduer, ville man nok vælge koblede rammer.

Plastvinduer taber energien lige ud i den blå luft. Det er en elendig investering og vanrøgt af de gamle smukke ejendomme. Kommunen skal stille krav om at bevare det smukke originale udseende af ejendommene. Det vil give en markant tiltrækningskraft af tilflyttere og turister

De gamle ejendomme fejler ikke noget, hvis bare man har ordentlige vinduer og god isolering på loftet. Læs Søren Vadstrup, Huse med sjæl

Det er vigtig at holde en smuk arkitektonisk by. Det originale for sig og det nye byggeri for sig - ikke op af hinanden. Det ser forfærdeligt ud. I skal stille væsentlige hårde krav til nyopførelser, ellers får i skabt en fuldstændig kold og sjæleforladt by - ligesom Aarhus. Den er ødelagt. I må aldrig efterligne Aarhus. Stil krav om altaner på nybyggeri og smukke detaljer. Husk på at øjnene ser og sjælen fryder sig over noget smukt at se på, og det er mange år ud i fremtiden, det drejer sig om

Det korte af det lange: Randers Kommune burde stille krav til ejendomsejerne om at holde de smukke gamle patricierejendomme originale i udseende

Hej

Tak for en spændende og informativ hvidbog.

Det lyder som en rigtig god ide at etablere flere boliger i Randers, i en kvalitet der kan tiltrække ressourcestærke borgere. I det omfang man kan sikrer udbuddet af disse boliger ved at renovere eksisternede boliger i Randers C, fremfor at bygge nye vil jeg foreslå man gør dette.

Udover at løfte midtbyen, så kan man som tommelfinger regel renoverer en bolig for 30% af den CO2 udledning de tilsvarende m2 vil udleje var de nybyggede. 

Her kan man virkelig gøre en stor forskel på aftrykket på miljøet.

Med venlig hilsen

Lars