Budget 2026-2029

1. Bygningsstandard og rammer

• Indeklima

Budgettet viser, at der er afsat 0 kr. til forbedring af indeklima i 2026–2028, men det er helt afgørende, at der fortsat er fokus på gode indeklimaforhold, så børn og ansatte kan opholde sig i sunde rammer.

• Anlæg

Midlerne til bygningsvedligehold, udearealer og legepladser er langt fra tilstrækkelig.

Bygningsstandard går ned. Når der sker nedskæringer eller udskydelser i vedligehold og anlæg, ender institutioner, børn og medarbejdere med at betale regningen. Det går ud over børnenes hverdag og udvikling, medarbejdernes arbejdsmiljø og institutionernes mulighed for at levere den kvalitet, vi alle ønsker. Det bør være en selvstændig prioritet at investere i dagtilbuddenes fysiske rammer – ikke noget, der sker på bekostning af skoleområdet. Vi ønsker en langsigtet, stabil anlægsplan for dagtilbud, så både børn, forældre og medarbejdere kan have tillid til, at rammerne er på plads.

Der bør sikres et minimumsniveau for udearealer og grønne områder. Det må ikke være op til forældre at vedligeholde eller til dagtilbuddene at bruge driftsmidler på at hyre anlægsgartnere. Børn skal kunne lege og lære i gode udeområder, uden at det sker på bekostning af andre vigtige indsatser. Det kan ikke være rigtigt, at børnene fortsat skal lege blandt brændenælde og tidsler, der er større end dem selv. Ej heller at legehuse skal være spærret af med presenning, fordi gamle søm stikker ud.

Vi har nævnt det mange gange før – der skal forbedres her!

2. Fastholdelse og udvikling af medarbejdere

• Budgetmaterialet viser, at en central kvalitetspulje understøtter kompetenceudvikling, større fællesprojekter og pædagogisk opkvalificering med fokus på børns læring, sprog og tidlig indsats. Det er helt centralt, at Randers Kommune prioriterer at fastholde dygtige medarbejdere og styrke deres kompetencer. Der er allerede stor konkurrence om pædagogisk personale, og vi ser kompetenceudvikling som et nøglegreb til både at fastholde og motivere medarbejdere. Vi vil især fremhæve fokus på udeliv og naturpædagogik, som er en styrke i mange dagtilbud og noget, børnene profiterer meget af.

3. Ledelse og normering

• Budgettet viser, at i 2025 og 2026 medregnes pædagogiske ledere med 75 % i normeringen, og at dette stiger til 85 % i 2027, hvilket er det maksimale i henhold til lovgivningen. Vi mener, at lederes tid skal trækkes fuldstændigt ud af normeringen, så alle tal ærligt afspejler den faktiske pædagogiske bemanding. Det har aldrig givet mening at tælle ledere med, da de har en helt anden rolle end pædagogisk personale i det daglige arbejde med børnene. Når lederne regnes med, ser normeringen bedre ud på papiret, end den reelt er i praksis – og det rammer både børn og medarbejdere.

Vi vil derfor klart opfordre til, at denne praksis ændres, og at lederne trækkes ud af normeringsberegningen snarest muligt. Det vil være et vigtigt skridt for at skabe mere ærlige og retvisende tal og for at styrke kvaliteten i dagtilbuddene.

På vegne af Dagtilbudsbestyrelsen Randers Sydvest,

Formand

Camilla Ahrenkiel

På vegne af teamledergruppen ved Center for Virksomhedsservice og Rekruttering indgives nedenstående høringssvar til budgetforslagets oplæg til en ny model for erhvervsområdet.

Med en ny erhvervsafdeling kan kommunen samle strategiske og koordinerende kræfter, skabe en mere proaktiv erhvervsservice og styrke kommunens position som en erhvervsvenlig kommune. Det er i tråd med Fremtidens Randers, der sætter en ambition om flere private arbejdspladser, højere beskæftigelse og stærkere social mobilitet. For at forslaget kan udfolde sit fulde potentiale, anbefaler vi, at omorganiseringen har følgende fokuspunkter for øje:

• Når rekrutteringsservice og virksomhedsservice tænkes som ét, styrker det både erhvervs- og beskæftigelsesområdet og gør kommunen i stand til at levere både de strategiske samarbejder og de konkrete løsninger, som virksomhederne efterspørger i deres arbejdskraftbehov. Det giver virksomhederne en helhedsorienteret service, der understøtter vækstbetingelser og udvikling.

• Et stærkt samspil mellem erhvervs- og beskæftigelsesområdet giver virksomhederne én tydelig og hurtig indgang til kommunens service og sikrer samtidig, at flere borgere får job, uddannelse og lønnede timer – til gavn for virksomhedernes bundlinje og borgernes muligheder for et godt liv.

• Giver vi en ny erhvervsafdeling en klar koncernstrategisk forankring, kan området være et effektivt koordinerende led på strategisk, operativt og driftsmæssigt niveau og give Randers et stærkt fundament til at levere resultater, der er både målbare og mærkbare for borgere og virksomheder.

Processen frem mod en ny organisering bør derfor suppleres med konkrete styrings- og implementeringsgreb, så den nye erhvervsafdeling får de bedste betingelser for succes:

• Fælles styring og KPI’er: Etablér en tværgående styregruppe og fastsæt 5–7 fælles KPI’er eller servicemål for både erhvervs- og beskæftigelsesområdet (fx virksomhedstilfredshed, time-to-fill, antal borgere i job/uddannelse/løntimer etc.).

• Én indgang i praksis: Skab fælles telefon/mail/portal og klare serviceaftaler (SLA’er) med svartider og ansvar.

• Fælles pipeline og dataloops: Etabler en fælles virksomhedspipeline og del brancheintelligens mellem erhverv og beskæftigelse.

• Implementeringsmilepæle: Fastlæg milepæle for 2026–2027, herunder én indgang i drift, fælles KPI-dashboard og co-location på nøgleområder.

• Partnerskaber og opkvalificering: Styrk samarbejdet med uddannelsesaktører og anvend reformens frihedsgrader til målrettet opkvalificering.

Vi anbefaler derfor, 1) at en beslutning om at omorganisere medarbejdere til en ny erhvervsafdeling bevarer virksomheds- og rekrutteringskonsulenterne under ét og viderefører hele værdikæden og opgaveporteføljen i virksomhedsservicen, 2) at erhvervs- og beskæftigelsesområdet sikres et stærkt samspil, og endeligt 3) at erhvervsområdets koncernstrategiske rolle forankres med klare styrings- og implementeringsgreb.

En ny erhvervsafdeling kan på den måde blive en central drivkraft i et Randers, der fremstår ambitiøs, sammenhængende og attraktiv for både virksomheder og borgere. Vi tror på, at disse tiltag kan understøtte, at den nye organisering ikke blot bliver en strukturændring, men et reelt spring fremad mod at realisere visionerne i Fremtidens Randers og beskæftigelsesreformen.

Vi ser frem til at bidrage til indfrielsen af byrådets kommende beslutning, Fremtidens Randers og kommunens velkomne erhvervspolitiske ambitioner.

Med venlig hilsen

Teamledergruppen ved Center for Virksomhedsservice og Rekruttering

Jakob Lollesgaard, Mette Jensen og Sidney Bakar

Til Randers Byråd og Økonomiudvalget

Rismølleskolens skolebestyrelse takker for muligheden for at afgive høringssvar til Randers Kommunes budgetforslag for perioden 2026-2029.

Vi har med stor interesse gennemgået det fremlagte budgetmateriale og ønsker hermed at fremkomme med følgende bemærkninger og anbefalinger, som vi håber vil indgå i den videre politiske behandling.

1. Prioritering af folkeskolen som kernevelfærdsområde

Det er skolebestyrelsens opfattelse, at folkeskolen bør udgøre en central prioritet i kommunens budgetlægning. Vi ser med bekymring på, at der ikke i tilstrækkelig grad afsættes ressourcer til at imødegå de stigende udfordringer, som skolerne står overfor – herunder behovet for øget inklusion, styrket faglighed og forbedret trivsel blandt elever og personale.

Vi anbefaler:

• En styrkelse af den specialpædagogiske indsats og inklusionsarbejdet.

• Øgede midler til kompetenceudvikling af undervisningspersonalet.

• Forbedring af undervisningsmiljøet, både fysisk og digitalt.

2. Anlægsinvesteringer og vedligeholdelse

Skolebestyrelsen finder det afgørende, at der i budgettet afsættes tilstrækkelige midler til vedligeholdelse og modernisering af skolens bygninger og faciliteter. Et sundt og inspirerende læringsmiljø er en forudsætning for både trivsel og faglig udvikling.

Vi opfordrer til:

• Prioritering af indeklima, energirenovering og tilgængelighed.

• Investering i læringsmiljøer, indendørs såvel som udendørs.

• Forbedret sikkerhed og adgangsforhold på skolens område.

3. Demografisk udvikling og kapacitetstilpasning

Vi anerkender, at budgettet tager højde for demografiske ændringer, men vil understrege vigtigheden af, at kapacitetstilpasninger sker med blik for kvalitet og kontinuitet i undervisningen. Skolebestyrelsen anbefaler, at der arbejdes med langsigtede og fleksible løsninger, der sikrer stabile rammer for elever og personale.

4. Dialog og inddragelse

Skolebestyrelsen værdsætter muligheden for at afgive høringssvar og opfordrer til, at skolebestyrelser og faglige aktører inddrages mere systematisk i den løbende budgetproces. Vi ser stor værdi i lokal indsigt og samarbejde, som kan bidrage til mere bæredygtige og virkningsfulde beslutninger.

Afsluttende bemærkninger

Rismølleskolens skolebestyrelse håber, at ovenstående synspunkter vil blive taget i betragtning i den videre behandling af budgetforslaget. Vi står naturligvis til rådighed for yderligere dialog og uddybning af vores anbefalinger.

Med venlig hilsen

Skolebestyrelsen på Rismølleskolen

Randers, den 10. september 2025

Vedhæftet

Høringssvar fra Sektor-MED Kultur vedr. udkast til budget 2026-2029.

Høringssvar fra LEV, Lokalforeningen Forældre og Netværk Ligeværd Randers, Autisme foreningen kreds Østjylland.

Vi er dybt bekymret over man ønsker at flytte Lucernevejens børnehave, så det bliver en del af et dagtilbud. Vi taler om at flytte børn, der er så udfordret, at de kalder på helt særlige specialpædagogiske ressourcer og rammer. Der betyder de har brug for Lucernevejens børnehave. De er vurderet til at ikke skulle være i et almene tilbud, så hvorfor skal de tilbage til et sted der ikke opfylder deres behov.

Vi oplever forældre, der beretter om det er en kamp at få et specialbørnehave tilbud i Randers, derfor bliver vi bekymret, når man vælger at nedlægge pladser. Bliver det nu endnu svære at få det rigtige tilbud til ens barn….

Børnene kalder på fysiske rammer, hvor det er masser plads og massiv afskærmning, hvordan har man påtænkt det skal være en mulighed i en almene børnehave….Det har vi svært ved at se kan lykkedes.

Vi er som foreninger dybt bekymret over den vej Randers kommune har valgt de senere år, hvor man har afspecialiseret de specialpædagogiske tilbud til børn og unge. Vi møder familier der er max presset med børn i massiv mistrivsel fordi det er en kamp at få den rigtige hjælp til ens barn, det gælder både dagtilbud, skole, ungdomsuddannelse samt senere i voksenlivet. Der er fokus på fremtidens Randers og man taler om de 1000 unge, der er uden uddannelse, samt de særlige dyre enkeltmandssager samt tabt arbejdsfortjeneste. Vi spørger, hvornår ønsker Randers at investere i målgruppen, så de bliver en ressource o g ikke en udgift. Hvornår begynder man med tidlig indsats i stedet for at afspecialisere og lukke tilbud. Dermed drage omsorg for børnene så forældre kan passe deres arbejde og børnene blive en ressource.

Vi opfordret byrådet til at tænke langsigtet og helhedsorienteret, invester i mennesker også dem med særlige behov!!!!!

.

Høringssvar Fra Nete Ankerstjerne formand for lokalforeningen Ligeværd Randers forældre og netværk

Høringssvar til Budget i Randers Kommune

Jeg vil gerne udtrykke stor bekymring over de gentagne besparelser, som rammer de mest sårbare borgere i Randers Kommune. Det er uforståeligt, at det igen og igen er børn og unge mennesker med handicap der skal bære byrden, når der skal findes penge i budgettet.

Hvor er visionerne for et Fremtidens Randers, der giver alle borgere reelle muligheder for at leve et værdigt og meningsfuldt liv? Ligeværdighed for mennesker med særlige behov.

Hvad med den tidlige indsats, som vi ved kan forebygge langt dyrere og mere alvorlige problemer senere i livet. Overgangen fra barn til voksen som er vigtigt for de unges livschancer, dermed muligheden for uddannelse, beskæftigelse og for at kunne klare sig i livet.

Det er ikke rimeligt at netop de borgere, som har mindst at stå imod med, gang på gang bliver mødt med besparelser. Det udhuler både tilliden til kommunen og troen på at randers kan være en by, hvor der er plads til alle.

Invester i mennesker, især de mest sårbare i stedet for at skære i deres livsgrundlag.

Verdensklasse sundhedsvæsen fortjener verdensklasse omsorg – også i kommunerne.

Omsorgsområdet i Randers Kommune går gerne forrest.

                                    Prioriteterne der gør en forskel – her er vores ønskeliste.

• Demografimidler

• Midler til implementering af Ældreloven og Sundhedsloven samt tidlig inddragelse i processerne.

• Styrket ledelse med fokus på kvalitet og tilstrækkeligt antal ledere.

• Byggeri af Dronningborg Plejecenter og plan for løbende udskiftning af centre.

• Prioritering af Voksenelevløn til erhvervsuddannelserne

• Tidstro og funktionelle lokaler til personalet.

• Systematisk kompetenceudvikling gennem interne og eksterne kurser, efter-, videre- og specialuddannelser, der understøtter læring, faglig vækst og tværfagligt samarbejde.

Demografimidler og prisregulering – en investering i fremtidens omsorg.

Vi ønsker at fastholde kvaliteten i hverdagen for borgerne – og det gør borgerne også. Der er stigende forventninger fra borgere, deres pårørende og de omkringboende. Omsorgsområdet har derfor behov for demografiregulering til at imødekomme disse forventninger.

De generelle prisstigninger rammer flere områder, men særligt køkkenet udfordres, da stigende fødevarepriser kan begrænse udbuddet og gøre det vanskeligere at opretholde den ønskede kvalitet inden for budgettet.

Faglighed, rekruttering og fastholdelse.

Omsorgsområdet er i konstant udvikling. Borgerne bliver ældre og får flere komplekse behov – og også flere krav. Det kræver høj faglighed hos alle personalegrupper og tilstrækkelig bemanding. VIVE’s rapport om normering på plejecentrene giver et klart billede af, hvor forskelligt kommunerne vælger at investere i beboerne. Vi har et klart ønske om, at Randers kommune ligger højere.

Vi har mange ufaglærte på omsorgsområdet og har behov for at kunne rekruttere vores afløsere til uddannelse.

Vi oplever færre ansøgere og færre kvalificerede ansøgere til de opslåede stillinger, samtidig med et stigende behov for specialiseret faglighed. Vi har derfor et stort behov for at fastholde nuværende medarbejdere gennem både løbende og specialiseret uddannelse.

Vi er desuden overbeviste om, at fokus på uddannelsesmuligheder i ansættelsen vil gøre det mere attraktivt at søge arbejde hos os.

Derfor er det helt afgørende, at de rette faguddannelser matcher de rette funktioner i arbejdet.

Når medarbejdere er uddannet til præcis de opgaver, de står med i hverdagen, løfter det både kvaliteten i omsorgen og arbejdsmiljøet. Det skaber større tryghed for borgerne – og øget trivsel og stolthed hos medarbejderne. Faglighed og funktion skal gå hånd i hånd.

Ældreloven og Sundhedsreformen – styrkelse og udvikling.

Ældreloven er trådt i kraft, og vi er i gang med implementeringen. Det er en stor opgave og en meget lang proces. Ansatte i omsorg ønsker en god og ordentlig implementeringsproces med fokus på trivsel og arbejdsmiljø – og det koster. Sidste år fulgte økonomien ikke med til dette, da Byrådet valgte at flytte midlerne fra omsorg til at dække kommunens store underskud. Men i år er kommunens budget ikke negativt.

Sundhedsreformen er undervejs, og vi ved, at akutsygeplejen og de fleste aflastningspladser skal overgå til regionen. Vi mener, at vi har den nødvendige faglighed til at drifte opgaven, hvis den er rentabel. Almen sygepleje og forebyggelse skal forblive kommunalt, og sygeplejersker og terapeuter vil gerne påtage sig opgaven – men der er behov for en tydelig og snarlig præcisering af opgaverne og der er behov for penge til opgaven.

Vi har behov for ledere, der kan lede omsorgsområdet gennem de store omvæltninger, vi nu skal igennem. Vi har behov for, at de bliver styrket kompetencemæssigt til opgaven, samt at deres ledelsesfelt bliver mere ens og matcher ledelsesfelter andre steder i kommunen.

Plejeboliger og personalelokaler – klar til fornyelse og fremtidsplanlægning.

Mange af kommunens plejecentre er af ældre dato og trænger til opgradering. Opførelsen af Dronningborg Plejecenter er sat i bero på grund af muligheden for et friplejehjem, men ingen har budt på opgaven. Vi er klar til fornyelse i form af en plan for opførelse af flere nye plejecentre og dermed udskiftning af de slidte ældrecentre. Boligmassen skal være økonomisk rentabel og tidssvarende for både borgere og personale.

Mange af kommunens medarbejdere har dårlige personalefaciliteter, fx i kældre og bryggers. Det påvirker trivsel og arbejdsmiljø, når der er støjgener og dårligt indeklima – fx træk og kulde om vinteren og hedebølge om sommeren, fordi vinduer ikke kan åbnes.

Implementeringen af Ældreloven er i proces, og der skal etableres teams – men hvor skal de være?

Vi har svært ved at se, hvor kommunen vil finde tidssvarende lokaler til dette.

Med venlig hilsen

Medarbejdersiden, Sektor MED Omsorg – næstformand Gitte Mygind

Efter læsning af budget 26/29 har vi følgende kommentarer:

Set i lyset af udmøntningen af besparelser fra sidste års budget, bekymrer det os, at der de kommende år fortsat ligger et effektiviseringsbidrag over skolerne. Disse besparelser fremgår ikke i dette budget, hvorfor det fremstår som om, at skoleområdet ikke rammes i dette års budget, hvilket ikke er tilfældet. Effektiviseringsbidraget rammer på et tidspunkt, hvor området har brug for en ekstra økonomisk hånd i ryggen for at komme igennem en meget vigtig proces.

Almenområdet står foran en stor opgave med fuld inklusion fra 0.-3. klasse samt flere specialopgaver i eget regi. Det er helt afgørende for at få succes med denne øvelse, at skolerne har ordentlige betingelser gennem to-lærerordning, kompetenceudvikling samt mulighed for udvidet rådgivning. Det er vores håb, at besparelserne tages af bordet i forbindelse med det endelige budget, og at der tilføres ekstra ressourcer til opgaven.

Generelt er hele specialområdet i Randers kommune blevet udsat for en afspecialisering de senere år, hvor både specialområdet på dagtilbud og skole har været genstand for besparelser. Denne afspecialisering har konsekvenser for det nære arbejde med det enkelte barn, og vi er bekymrede for, at børnene betaler for høj en pris, hvis deres behov ikke bliver forstået og imødekommet, hvis vigtig viden går tabt i processen. Vi forstår tanken bag ønsket om inklusion, men praksis viser, at børnene har brug for noget andet og langt mere differentieret end almenområdet kan tilbyde.

Flytningen af Lucernevejens børnehave kaldes i budgetmaterialet for en styrkelse af dagtilbudsområdet, og det forventes at børnene vil profitere at samværet med børn i almenskolen. Der er tale om børn med betydelig og varig nedsat funktionshæmning eller børn med gennemgribende udviklingsforstyrrelser samt opmærksomhedsforstyrrelser, som har brug for en høj grad af specialisering. Desuden ved vi, at en tidlig forebyggende indsats med netop denne gruppe børn styrker det fremtidige arbejde med børnene. Derfor er det vigtigt, at alle faggrupper høres i processen. Vi håber, at dette tages i betragtning, såfremt forslaget skulle blive vedtaget.

På vegne af skolebestyrelsen på Oust Mølleskolen

Pernille Heibøll Sørensen

Hovedudvalgets medarbejderside vil gerne kvittere for muligheden for at afgive høringssvar til budgettet for 2026–2029.

Sidste års budget var en hård omgang for medarbejderne i Randers Kommune. Nedlæggelse af stillinger, afskedigelser og forflyttelser har haft konsekvenser – både menneskeligt og organisatorisk. Trods dette har medarbejdere og ledere på tværs af alle driftsområder i 2025 ydet en stor indsats for at sikre, at borgerne fortsat mødes med ordentlig service og faglig kvalitet.

Medarbejderne anbefaler, at det økonomiske råderum, som forventes i de kommende to år, anvendes strategisk til investeringer i medarbejdere og kompetenceudvikling. Det vil understøtte ambitionerne i projekt Fremtidens Randers og bidrage til en bæredygtig udvikling af kommunens velfærdstilbud.

Vi ser med positive øjne på initiativerne i Hvidbogen og kommunaldirektørens servicetjek af organiseringen. Medarbejderne er klar til at bidrage aktivt til en videreudvikling af samarbejdsformer og strukturer, der kan styrke både effektivitet og trivsel. Vi opfordrer til, at man tør gå endnu mere i dybden med organiseringen og inddrager medarbejdernes erfaringer og perspektiver i processen.

En særlig bekymring er de mange borgere på overførselsindkomst – herunder de ca. 1.000 unge, som hverken er i job eller uddannelse. De repræsenterer både en social udfordring og et potentiale for fremtidig arbejdskraft. Medarbejderne anbefaler en tidlig og målrettet indsats, der kan bringe flere unge tættere på arbejdsmarkedet og uddannelse.

Medarbejderne er overordnet set positivt stemte over den påtænkte mulighed for, at HR får bemyndigelse til at håndtere konkrete arbejdsmiljø udfordringer.

Afslutningsvis anbefaler Hovedudvalgets medarbejderside, at Randers Kommune anlægger et langsigtet perspektiv på de strukturelle udfordringer. Det kræver ro, tillid og investeringer i det kommunale system – og ikke mindst i de medarbejdere, der hver dag løfter opgaven.

På vegne af Hovedudvalgets medarbejderside Karsten Madsen

Handicaprådet har følgende bemærkninger til ”Forslag til Budget 2026-2029 i Randers Kommune”:

Flytning af Specialbørnehaven Lucernevej til Daginstitutionen Huset Nyvang

Handicaprådet tager skarpt afstand fra forslaget om at flytte specialbørnehaven Lucernevej og vurderer, at forslaget ikke bare rejser alvorlige faglige bekymringer, men også kan få negative konsekvenser for både børnenes trivsel og kommunens langsigtede ansvar.

Handicaprådet sætter spørgsmålstegn ved, om børnene på Lucernevej overhovedet kan tåle mere fleksibilitet og tværgående samarbejde?

Nødvendig specialisering

En flytning vil udvande den specialiserede faglighed med risiko for tab af erfarne medarbejdere som konsekvens. Handicaprådet bemærker desuden, at ledelsen også vil overgå til Huset Nyvangs eksisterende ledelse. Børnene har brug for trygge rammer og stabilitet og specialpædagogiske kompetencer mere end forandringer og hyppige skift og lignende, som kommer med fleksibiliteten.

Inklusion styrker ikke automatisk børnefællesskaber.

Tværtimod risikerer børnene at miste vigtige udviklingsmuligheder og opleve mistrivsel og mindreværd. Det kan skabe flere af de særligt komplekse sager, som kommunen netop ønsker at undgå. En tidlig, målrettet indsats må forventes at mindske udgifterne til støtte, behandling og sygdom senere i børnenes liv. Børn med handicap risikerer at blive marginaliseret i fællesskaber, de ikke kan deltage i på lige vilkår – med mistrivsel og tabte udviklingsmuligheder til følge.

Et barn i mistrivsel belaster ikke blot barnet selv, men slider også på de pårørende – desværre ofte med konsekvenser for forældres sundhed og beskæftigelse – og personalet, der presses på faglighed og arbejdsmiljø. Det er urimeligt, at børnene på Lucernevej risikerer en hverdag med øget mistrivsel, fordi et puslespil på dagtilbudsområdet ikke vil gå op.

Økonomi og Fremtidens Randers

Økonomisk er det kortsigtet at nedprioritere specialområdet. Tidlige, målrettede indsatser reducerer derimod senere udgifter til støtte, behandling og sundhed. Det er ikke et enten-eller mellem økonomi og trivsel – trivsel er en forudsætning for økonomisk ansvarlighed.

Forslaget strider desuden imod intentionerne fra Hvidbogen om Fremtidens Randers, hvor netop udfordringer med udsathed, lav beskæftigelse og sundhed samt mange udsatte børn og unge er fremhævet.

Visitation og kapacitet på Lucernevej

Det er meget bekymrende, at kun 12 af 25 pladser på Lucernevej aktuelt er besat, selvom Handicaprådet ved, at forældre har fået afslag på visitation dertil. Handicaprådet anbefaler, at byrådet først undersøger visitationspraksis, før man ændrer på et velfungerende specialtilbud.

Handicaprådet anbefaler i stedet, at byrådet igangsætter en handlingsplan for det specialiserede socialområde med afsæt i Fremtidens Randers. Handicaprådet stiller sig gerne til rådighed i forbindelse med udformningen af en sådan plan.

Inddrag de berørte og træk på erfaringerne

Konsekvenserne af de nylige organisatoriske ændringer på børnehandicapområdet er endnu ikke evalueret, og vi kender derfor hverken effekten eller konsekvenserne heraf. Derfor er det umuligt at sige præcist, hvad yderligere store ændringer/besparelser, der påvirker børn med handicap, også vil have af konsekvenser. Handicaprådet har endnu ikke modtaget positive tilbagemeldinger fra pårørende og frygter meget, at yderligere tiltag vil have uoverskuelige negative konsekvenser på længere sigt.

Befordring - konkurrenceudsættelse

Rådet bemærker desuden forslaget om konkurrenceudsættelse af driftsopgaver på befordring (notat 7 i budgetmaterialet) og forventer, at en sådan beslutning sendes i høring før endelig vedtagelse.

Med venlig hilsen

Karina Hjorth

Formand for Handicaprådet

I forbindelse med høringen af budgetforslaget for 2026–2029 fremsender Skolelederforeningen hermed følgende bemærkninger og ønsker til det videre budgetarbejde.

Bevar provenuet på 25 mio. kr. i skoleområdet.

Vi noterer os, at der i det fremlagte budgetforslag opstår et provenu på 25 mio. kr. som følge af, en reduktion af kapacitetsudvidelsen på skolerne i Sydbyen.

Skolelederforeningen skal stærkt opfordre til, at dette provenu forbliver inden for skoleområdet og ikke omplaceres til andre sektorer. Midlerne bør i stedet investeres i den bygnings- og indretningsmæssige kvalitet på folkeskoleområdet – til gavn for elevernes læring og trivsel, medarbejdernes arbejdsmiljø og skolernes faglige udvikling. Vi har mange skoler i Randers med et presserende behov for modernisering. Anlægsmidlerne er ikke en reserve – de er fundamentet for at fastholde fysiske rammer, der lever op til nutidens krav til undervisning, sikkerhed og arbejdsmiljø. Tager man af denne pulje fra skoleområdet, forringer man direkte folkeskolens muligheder for at løse sin kerneopgave.

Dette er i tråd med ambitionerne i Randers Kommunes Børne- og Ungepolitik, og det vil være et vigtigt signal om, at skolerne prioriteres.

Tilbagetrækning af beslutningen om effektiviseringer på 7 mio. kr.

Vi ønsker samtidig at gentage vores kritik af beslutningen fra budget 2025 - 28 om at gennemføre et generelt effektiviseringskrav på 7 mio. kr. på skoleområdet. I en tid hvor vi arbejder på at holde flest mulige i almenskolen samtidigt med at opgaverne omkring inklusion, specialpædagogiske behov og trivsel er blevet mere komplekse er det nødvendigt at sikre mulighed for at arbejde med inklusion i almenskolen.

Vi opfordrer til, at denne effektivisering annulleres i forbindelse med budgetlægningen for 2026 - 2029, og at der arbejdes for en stabil og bæredygtig økonomi i skolevæsenet, der reelt matcher de opgaver og forventninger, vi som skole bliver mødt med.

UU – tæt på skolen

UU-vejlederen er en nøgleperson i overgangen mellem skole og ungdomsuddannelse. Flyttes UU til Social og Arbejdsmarked, frygter vi at miste det tætte samarbejde, som i dag er muliggjort ved vejledernes fysiske tilstedeværelse på skolen. Den kontinuitet og tilgængelighed er afgørende for elever, forældre og lærere, og vi ønsker, at denne struktur fastholdes.

Afsluttende bemærkning

Vi anerkender de økonomiske udfordringer, kommunen står overfor, men vi vil samtidig understrege, at en investering i folkeskolen er en investering i hele kommunens fremtid. Skolelederforeningen stiller sig gerne til rådighed for videre dialog og samarbejde om, hvordan midlerne anvendes bedst muligt til gavn for alle børn og unge i Randers Kommune.

Med venlig hilsen

Peter Nellemann

Formand for Skolelederforeningen i Randers

Vedrørende: Høring om forslag til ny organisering af erhvervsområdet jf. Budget 2026-2029

Sagsnavn: Budget 2026-2029

Dato: 9. september 2025

På vegne af medarbejder i Center for Virksomhedsservice og Rekruttering ønsker vi fra Lokal MED hermed at afgive høringssvar til forslaget om ny model for organisering af erhvervsområdet i Randers Kommune, som fremlagt i notatet af 27. august 2025.

📌 Overordnede betragtninger

Vi anerkender behovet for en styrket og mere sammenhængende erhvervsindsats i Randers Kommune. Det er positivt, at der lægges op til en samlet strategi, som involverer både erhvervslivets aktører og relevante myndighedsområder, og som samler fagligheder og forvaltninger med det formål at fremme erhvervslivet i kommunen.

Såfremt forslaget vedtages, ønsker vi dog at belyse en række forhold, som vi vurderer, bør indgå i den videre proces. Da Center for Virksomhedsservice og Rekruttering foreslås reorganiseret, finder vi det væsentligt at fremhæve de potentielle konsekvenser – uanset hvordan en fremtidig erhvervsafdeling udformes. Samtidig kan en ’ny indgang’ for virksomhederne også have en stor signalværdi – et signal om noget nyt, et Fremtidens Randers.

Vi anerkender dog også, at det ikke er alle funktioner, opgaver og fagligheder, der nødvendigvis gør sig gældende i en ny erhvervsenhed.

⚠️ Bekymringer vedrørende omorganisering og opdeling af en velfungerende afdeling

• Tab af faglig synergi og helhedstænkning: Center for Virksomhedsservice og Rekruttering har opbygget stærke kompetencer og relationer til både virksomheder og borgere. En fysisk opsplitning af afdelingens teams og fagligheder risikerer at fragmentere den helhedsorienterede tilgang, som har været en styrke – både for virksomhederne og borgerne. Den daglige sparring på tværs af afdelingen vil i nogen grad gå tabt, hvilket kan svække den jobrettede indsats og det kendskab til borgerne, som er afgørende for kvalificeret rekruttering. Derfor er det afgørende at:

- Der sikres en struktureret mulighed for samarbejde og sparring mellem den nye erhvervsenhed og det nye jobcenter, som skal sikre vidensdeling og kendskab til erhvervslivet.

- At der for Virksomhedskonsulenterne sikres supporterende fagligheder og funktioner, der dels sikrer deres virke og synlighed ude i virksomhederne, dels sikrer et godt flow for virksomhederne og ikke mindst som sikrer et godt arbejdsmiljø med fokus på kerneopgaven.

• Risiko for svækket beskæftigelsesindsats: En fysisk flytning af medarbejdere fra Jobcenteret kan svække den direkte kobling mellem erhverv og beskæftigelse, som er afgørende for hurtig og effektiv rekruttering. Igen er sparring og samarbejde mellem erhvervsenheden og jobcentret afgørende for gensidigt kendskab, og ikke mindst kvalificeret sparring med særligt borgere/kandidater, som i høj grad drager nytte at den tætte sparring i afdelingen. Den daglige dialog og sparring er afgørende for at sikre det rette match mellem virksomheder og borgere. En opsplitning kan svække denne dynamik og dermed kvaliteten af den service, vi yder.

Det er dermed også vigtigt, at man, ligesom man tænker det for virksomhederne, tænker én indgang for borgerne – og en værdifuld en af slagsen.

• Afhængighed af interne kompetencer: Afdelingen er afhængig af et tæt samarbejde på tværs – både internt i afdelingen og ud i både jobcentret og erhvervslivet. Et samarbejde som særligt virksomhedskonsulenter drager nytter af, for at kunne bevare fokus på den opsøgende, virksomhedsrettet indsats. De er dybt afhængige af et bagland der kan supportere de opgaver de trækker med hjem fra virksomhederne, og som i dag leveres på tværs af afdelingen.

✅ Forslag til justeringer

• At der gennemføres en grundig konsekvensanalyse af medarbejderflytninger – både fagligt og organisatorisk – inden endelig beslutning. Det bør tydeliggøres, hvilke opgaver og fagligheder der skal indgå i en ny erhvervsafdeling, og hvilke kompetencer der kræves for at løfte opgaven – med øje for den helhedsorienterede indsats som virksomhederne i dag oplever, hvor virksomhedskonsulenterne har fokus på det opsøgende arbejde ude ved erhvervet i Randers, og hvor der er et bagland der – på tværs af forvaltninger - supporterer ift. bl.a. administration, myndighed, arbejdskraft, opkvalificering osv.

• At der etableres klare samarbejdsflader mellem den nye erhvervsafdeling og Jobcenteret, så beskæftigelsesindsatsen ikke svækkes. Herunder bør der sikres fælles fagsystemer og platforme, som understøtter en koordineret rekrutteringsservice for virksomhederne.

• At Advisory Boardet udvides med repræsentanter fra beskæftigelsesområdet og uddannelsesinstitutioner for at sikre bredere perspektiver og faglig forankring.

• At der afsættes tilstrækkelige ressourcer til implementering og kompetenceudvikling i den nye struktur, så overgangen sker smidigt og med respekt for eksisterende fagligheder.

🙌 Afsluttende bemærkninger

Vi ser frem til en styrket erhvervsindsats i Randers Kommune, men opfordrer til, at omorganiseringen sker med respekt for de faglige miljøer og samarbejdsrelationer, der allerede fungerer og appellere til gennemsigtighed, involvering og klare mål og at komme vellykket i mål med denne mulige implementering af en ny organisering.

Med venlig hilsen

LokalMED

Center for Virksomhedsservice og Rekruttering

Høringssvar fra Rismølleskolen til budgetforslag 2026–2029

På Rismølleskolen ser vi med bekymring på flere af de forslag, som indgår i budget 2026–2029. Vi ønsker med dette høringssvar at pege på de væsentligste konsekvenser og samtidig komme med en klar appel: Vi skal investere i folkeskolen, ikke udhule den.

Bevar renoveringsplanen

Rismølleskolen er opført i 1959 og står – som mange andre skoler i Randers – med et presserende behov for modernisering. Den eksisterende renoveringsplan er afgørende for at sikre tidssvarende rammer, der understøtter variation, trivsel og deltagelse i undervisningen. Hvis planen udhules, risikerer vi at stå med utidssvarende faciliteter i mange år frem til skade for både elever og medarbejdere.

Ingen overførsel af anlægsmidler

Vi er kritiske over for forslaget om at flytte midler fra skolernes anlægspulje til etablering af dagtilbud. Anlægsmidlerne er ikke en reserve – de er fundamentet for at fastholde fysiske rammer, der lever op til nutidens krav til undervisning, sikkerhed og arbejdsmiljø. Tager man af denne pulje, forringer man direkte folkeskolens muligheder for at løse sin kerneopgave.

Klyngesamarbejdet

Forslaget om at samle decentrale ledere i klynger er vi skeptiske overfor. Den daglige, synlige og nærværende ledelse på skolen er en forudsætning for et stærkt samarbejde, høj trivsel blandt medarbejdere og tryghed for eleverne. En mere fjern ledelsesstruktur risikerer at skabe afstand, utryghed og svække skolens sammenhængskraft.

UU – tæt på skolen

UU-vejlederen er en nøgleperson i overgangen mellem skole og ungdomsuddannelse. Flyttes UU til Social og Arbejdsmarked, frygter vi at miste det tætte samarbejde, som i dag er muliggjort ved vejledernes fysiske tilstedeværelse på skolen. Den kontinuitet og tilgængelighed er afgørende for elever, forældre og lærere, og vi ønsker, at denne struktur fastholdes.

Invester i folkeskolen – drop effektiviseringskravet

Folkeskolen er fundamentet for børns læring, trivsel og fremtid. Effektiviseringskravene i budgetforslaget vil i praksis føre til forringelser, som går ud over kvaliteten i undervisningen og arbejdsvilkårene.

I to år har Rismølleskolen gennem Finansloven fået tilskud til fritidsmidler, hvilket har gjort en markant forskel i fritidsdelen: færre konflikter, flere fællesskaber og bedre inklusion. Disse midler ophører pr. 1. januar 2026, og vi skal derfor samtidig opfordre til at man fra byrådets side prioriterer at bevare dette tilskud.

Det er et politisk valg: Skal folkeskolen være førstevalg i Randers, kræver det investeringer, ikke besparelser.

Vi har læst direktionens oplæg nysgerrigt og fulgt med i debatten, der efterfølgende har været i pressen og på de sociale medier.

Vi har noteret os, at der tilsyneladende er penge at investere for de næste år i Randers.

Man kan, hvis man vil.

BUPL Østjylland anbefaler følgende indsatser:

• Hjælp Fremtidens Randers på vej med investeringer i reelle forebyggende indsatser i dagtilbuddene. Sørg for, at I fortsat understøtter den positive udvikling frem mod 65% pædagoger og minimumsnormeringer på institutions niveau. Udover at det understøtter lige udviklingsmuligheder for alle børn i Randers kommune, skaber det også rammer for kvalitativt forældresamarbejde over lang tid.

• Fritidspædagogiske midler. Flere skoler har i perioden 2024 – 2026 fået puljemidler til at investere i Fritidspædagogikken. Det virker. Investeringen giver muligheder for både at favne de helt almindelige børn, børn på kanten af mistrivsel og de børn, der allerede så småt er begyndt på, at have fravær, hvilket kan føre til skolevægring

• Juniorklubber alle steder. En lille investering, der kan betyde meget for et ungt menneske. Der skal laves en tildelingsmodel, der kan justeres efter lokale forhold.

• Forbedret Forældresamarbejde mellem skole og forældre i Indskolingen. Midler afsat til alle skoler med fokus på, at der er en eller flere medarbejdere, der har særlig fokus på trivsel og samarbejdet med børnenes hjem.

• Prioriter vores specialiserede indsatser. De Tildelte ressourcer skal bruges tæt på børnene, og der skal være pædagogfaglig ledelse til at understøtte den faglige udvikling og indsats.

Særligt omkring Lucernevejens børnehave anbefaler BUPL Østjylland, at man understøtter det faglige miljø i en svær tid.

Område -MED Vest har holdt møde den 8. september 2025 og har følgende kommentarer til budget 2026-2029:

Ældreloven er vedtaget, og der er nationalt blevet afsat midler til implementering de kommende år. Vi vil gøre opmærksom på, at disse midler ikke tilfaldt Omsorgsområdet.

Disse midler skulle være med til at sikre kompetenceløft af medarbejdere, implementering af faste teams, tværfaglighed, visitation i forløb, udvikling af demensområdet m.v.

Da området ikke har fået tildelt disse midler, vil det blive umuligt at opnå det kvalitetsløft, forandring og udvikling, som der nationalt er forudsat. Vi vil derfor gerne gøre opmærksom på, vi ønsker at få tilført nogle af disse penge ved denne budgetforhandling for næste års økonomi, så området bliver i stand til at efterleve kravene i den nye Ældrelov.

Samtidig ønsker vi at fremsende ønske om nye bedre lokaler til medarbejderne i hjemmeplejen. Det er mange steder i dag meget dårlige forhold, og med den nye Ældrelov skal der laves flere og mindre teams, så behovet er presserende.

Der er fortsat en stigende kompleksitet i opgaver, hvilket kræver en høj faglighed. Derfor ser vi det vigtigt, at der bliver afsat midler til kompetenceløft af medarbejdere, for at fastholde men også sikre rekruttering til området, hvor der for nuværende er mange ufaglærte i plejen. Vi ser derfor positivt på, at der også i 2026 afsættes midler til voksenelevløn, men der bør også afsættes midler til løft af det faglige niveau for de faste medarbejdere, der løser komplekse opgaver i dag.

Efter en analyse på cafe-området er der lavet besparelser, og der er yderligere ilagt en rammebesparelse. Der er fokus på økologi og sundhed, hvilket er dyrt, men økonomien følger ikke med. Opgaverne fra cafeerne er flyttet ud i enhederne på centrene. Det giver en bekymring for faglighed ift. ernæring.

Område – MED stiller spørgsmål til om mulighederne for et friplejehjem er udtømt, og opfordrer til igangsættelse af byggeriet af et nyt Dronningborg plejecenter, som er sat på stand-by, da flere af de nuværende plejecentrene ses i en dårlig og utidssvarende stand. Det er nødvendigt med tidssvarende boliger for at sikre gode plejeboliger og ordentlige servicearealer for medarbejderne.

I område - MED Vest glæder vi os over at der i budget 2026 fortsat tilføres demografimidler, samt prisfremskrivning da det er alt afgørende for at hverdagen hænger sammen og der kan ydes den rette hjælp til borgerne. Der er et stort behov for disse midler, da borgerne bliver ældre, bliver multisyge, ønsker at blive i eget hjem så der er et stort behov for lønmidler, der kan dække dette behov.

Ligeledes er borgerne på plejecentre ældre og multisyge, så der er ligeledes behov for en større økonomi til lønmidler.

På vegne af medarbejdere i område-MED område Vest

Pernille Schou Pedersen

Næstformand

Forældrebestyrelsen har forholdt sig til og drøftet det fremlagte budget materiale i bestyrelsen og

med perspektiver fra tilsvarende drøftelser i Dagtilbudsrådet. På den baggrund ønsker vi at

perspektivere to punkter fra materialet:

Lucernevej:

Bestyrelsen anerkender, at det er en svær proces og har forståelse for spørgsmålene om børnene

lige så stille bliver sluset ind i almen, men læser samtidig forslaget, som at det ikke er hensigten. EN

fysisk flytning i en ny fysisk ramme med special fagligt arbejde som det børnene kender i dag, men

med muligheden for, at været tæt på almenområdet, som helt naturligt. Det har vi meget gode

erfaringer med egen ressourcegruppe i Dagtilbud Nordøst. Derfor er vi generelt positive over for

forslaget. Tag varsomt og klogt om børnene og deres familier

Børnehuset Toftegården:

Bestyrelsen tilslutter fuldstændig forslaget, og mener det er en absolut nødvendighed at der

prioriteres midler til et nybygget Børnehus. Vi vil dog samtidig kvalificere, at Byrådet overvejer og

prioriterer hvorvidt et gæstehus kan integreres i det nye byggeri set i lyset af

kapacitetsudfordringerne i dagplejen i dagtilbud Sydøst.

Uanset hvilke prioriteringer der understøttes og vælges, må det altid være med et børneperspektiv

og kvalitet for øje.

Venlig hilsen

Forældrebestyrelse Dagtilbud NordøsT

MED-udvalget og skolebestyrelsen på Søndermarkskolen

MED-udvalget og skolebestyrelsen på Søndermarkskolen anerkender, at Randers Kommune fortsat befinder sig i en svær økonomisk situation. Budget 2026 – 2029 efterlader os dog med flere bekymringer – ikke mindst set i lyset af de besparelser, der blev besluttet med budget 2025 - 2028, og som først i de kommende overslagsår vil få deres fulde udmøntning.

Kvalitetsdrøftelserne, ”Alle med i skolestart”, ambitionen om folkeskolen som førstevalg mv. kalder på store forandringer og investeringer i folkeskolen. De foreslåede – og allerede besluttede – besparelser på almenområdet forringer fortsat mulighederne for at lykkes med at bevare den nuværende kvalitet, skabe gode læringsmiljøer og realisere visionen om ”en skole der kan og vil mere for flere”.

MED og bestyrelsen bemærker særligt følgende:

1. Kapacitet i Sydbyen

Vi anerkender forvaltningens nye kapacitetsanalyse, men undre os fortsat over, at tallene har ændret sig så markant over kort tid, og kan i den forbindelse være usikre på om prognoserne holder. Vi noterer os prognosen viser, at Søndermarkskolen forventes at vokse fra 23 til 28 klasser frem mod 2035.

I lyset af dette finder vi det problematisk, at den foreslåede kapacitetsudvidelse på Søndermarkskolen reduceres til kun 2-3 nye lokaler. Skolen oplever allerede i dag pres på fællesarealer, visse faglokaler og fleksible læringsmiljøer, og vi frygter, at udbygningen hurtigt vil vise sig utilstrækkelig. Vi opfordrer derfor til, at der tænkes mere langsigtet i forhold til Søndermarkskolens kapacitet og modernisering.

Vi støtter, at Kristrup Skole får den nødvendige kapacitetsudvidelse og modernisering, men mener, at en mere balanceret prioritering mellem skolerne i Sydbyen er påkrævet, hvis vi skal sikre en robust udvikling i hele området.

Endelig stiller vi os undrende over, at der foreslås flytning af anlægsmidler fra skoleområdet til dagtilbudsområdet til finansiering af Tofetgården.

1. Klyngesamarbejdet

Vi anerkender, at forvaltningen med budget 2025–2028 igangsatte en proces med at undersøge klyngesamarbejder på skoleområdet, både administrativt og fagligt. Vi ser positivt på ambitionen om at skabe bedre videndeling, kvalitet og robusthed i opgaveløsningen.

Vi noterer dog, at forvaltningen selv vurderer, at det er vanskeligt at realisere et egentligt økonomisk potentiale i det administrative klyngesamarbejde, da sekretærfunktionen løfter en mangeartet og lokalt forankret opgave. Vores bekymring er, at centralisering kan føre til tab af nærhed og fleksibilitet i den daglige drift.

Notatet fremstår dog uklart, og det er vanskeligt at gennemskue, hvad der menes med et fremtidigt klyngesamarbejde. Samarbejde om faglige spidskompetencer og skolefællesskaber kan være en styrke, men vi finder det afgørende, at den enkelte skole fortsat kan udvikle sit særkende i tråd med intentionerne i ”Frihed og fordybelse”.

1. UU og Ungecenteret

Flytningen af UU-vejledningen ind i Ungecenteret kan give nye samarbejdsmuligheder, men vi er bekymrede for, at det kan svække den tætte kobling mellem skole og vejledning. Nærhed og kendskab til eleverne er afgørende for at støtte deres overgang til ungdomsuddannelser.

Vi opfordrer til, at der sikres stærke bindeled mellem folkeskolerne og UU, så alle elever fortsat får en tidlig, målrettet og kvalificeret vejledning.

1. Effektiviseringskrav

Budgettet bygger på effektiviseringskrav, som i høj grad rammer almenområdet. Vi oplever en klar modsætning mellem besparelserne og de politiske målsætninger om kvalitet og folkeskolen som førstevalg.

Vi vil derfor understrege, at yderligere effektiviseringer uden investeringer i kvalitet, kapacitet og arbejdsmiljø risikerer at undergrave de målsætninger, som Randers Kommune har sat for folkeskolen.

MED-udvalget og bestyrelsen på Søndermarkskolen bakker op om intentionerne om at styrke folkeskolen i Randers Kommune, men vi må samtidig understrege vores bekymring for, om de økonomiske rammer i budget 2026–2029 gør det muligt at indfri ambitionerne.

Vi bidrager gerne konstruktivt til de videre drøftelser, men finder det nødvendigt at fastholde, at kvalitet, nærhed og kapacitet er forudsætninger for, at vi kan lykkes med en folkeskole, der kan og vil mere for flere.

Venlig hilsen 

MED-udvalget og Skolebestyrelsen på Søndermarkskolen 

Vi har med interesse læst oplægget vedrørende konkurrenceudsættelse af driftsopgaven med udlånshjælpemidler til borgere.

Vi tilslutter os forvaltningens forslag om at afsøge mulighederne for et fælleskommunalt samarbejder i stedet for en udlicitering.

I den forbindelse har vi følgende bemærkninger til forslaget:

I den nuværende ordning med drift at hjælpemiddellageret, udføres opgaverne af kendte personer. Levering/afhentning og reparation af hjælpemidlerne indebærer adgang til borgernes hjem og kræver derfor tillid, respekt og kontinuitet. Den nuværende model med Hjælpemiddelhuset Kronjylland sikrer, at medarbejdere har kendskab til borgerne og deres situation, hvilket understøtter en værdig og tryg oplevelse for borgeren. Et fælleskommunalt lager risikerer at svække denne relation og skabe større afstand mellem borger og personale.

Vi har tre faste chauffører og 2 faste kørende teknikere, som udfører langt de fleste opgaver med levering/afhentning og reparationer af hjælpemidlerne. Dette medvirker at chauffør og tekniker har et grundigt kendskab til borgeren og dennes vanskeligheder. Vi har i nogle tilfælde kendt borgeren fra barnsben. Ud over det skaber større tryghed for borgeren, giver det også en større faglighed i opgaveløsningen.

Hjælpemiddelhuset har det sidste halve år arbejdet med mere fleksibel selvafhentning af hjælpemidler, for eksempel i forbindelse med udskrivelser. Nu er der mulighed for at hente og aflevere hjælpemidler udenfor Hjælpemiddelhusets åbningstider. Der er hver dag borgere eller deres pårørende, som benytter dette tilbud. Vi ved også, at det er et tilbud i de andre kommuner i klyngen, og vi risikerer at færre borgere vil benytte sig at dette tilbud, hvis der bliver længere til afhentningsstedet.

Mange af de hjælpemidler der indkøbes, er underlagt EU’s udbudsregler og Hjælpemiddelhuset arbejder sammen med indkøb i både SKI og Kom Udbud regi. Ved et fælleskommunalt samarbejde opnår man måske en så stor volumen, at der skal laves udbud på flere produkter, end der er i dag. Dette kan medføre, at den indflydelse de enkelte kommuner har på deres produktvalg, kan blive udfordret og der skal opnås en enighed om indkøb og serviceniveau mellem de fire kommuner. Vi risikerer også flere opgaver med at gennemføre udbuddene. Derudover vil der ved et fælleskommunalt samarbejde skulle være en opmærksomhed på et fælles serviceniveau i forhold til kassering og reparation af hjælpemidlerne.

Vi står overfor ny ældrelov, servicelov og sundhedslov. Vi ved at hjælpemiddelområdet bliver berørt, men vi kender endnu ikke omfanget af ændringerne, og hvilke opgaver der fremadrettet skal udføres i kommunalt regi på hjælpemiddelområdet. Vi vil foreslå, at man afventer de kommende lovændringer inden man afsøger mulighederne for et fælleskommunalt samarbejde.

Slutteligt vil vi gøre opmærksom på, at et fælleskommunalt samarbejde vil kunne medføre længere afstand til borgeren og dermed længere køretid, som i sidste ende kan risikere at medføre færre borgerbesøg per tekniker/chauffør.

På vegne af personalet på Hjælpemiddelhuset Kronjylland

Allan Jakobsen Frandsen, tekniker og Anita Hartmann Jensen, faglig koordinator

Til Randers Kommune

Vedrørende: Høring om forslag til ny organisering af erhvervsområdet jf. Budget 2026-2029

Sagsnavn: Budget 2026-2029

Dato: 9. september 2025

På vegne af LokalMED ved Center for Virksomhedsservice og Rekruttering ønsker vi hermed at afgive høringssvar til forslaget om ny model for organisering af erhvervsområdet i Randers Kommune, som fremlagt i notatet af 27. august 2025 - se vedhæftet.

Høringssvar vedrørende ny model for organisering af erhvervsområdet i Randers Kommune

Til Randers Kommune

Vedrørende: Høring om forslag til ny organisering af erhvervsområdet jf. Budget 2026-2029

Sagsnavn: Budget 2026-2029

Dato: 10. september 2025

På vegne af Møbelcirklen ved Center for Virksomhedsservice og Rekruttering ønsker vi hermed at afgive høringssvar til forslaget om en ny model for organisering af erhvervsområdet i Randers Kommune, som fremlagt i notatet af 27. august 2025.

Vi vil indledningsvis præsentere Møbelcirklen, så I har kendskab til vores ståsted for de videre indspark. Dernæst vil vi forholde os til indholdet i Hvidbogen i et Møbelcirkel-perspektiv. Afslutningsvis deler vi nogle af de udviklingsmuligheder, som vi ser for Møbelcirklen, samt vores betragtninger om den forestående styrkelse af erhvervsområdet.

________________________________________

Møbelcirklen – cirkulær virksomhed og kompetenceudviklingscenter i Randers Kommune

Møbelcirklen Randers er et innovativt cirkulærøkonomisk initiativ, hvor bæredygtighed, social ansvarlighed og beskæftigelse går hånd i hånd. Med afsæt i Randers Kommunes indkøbspolitik, FN’s Verdensmål og et stærkt lokalt ønske om at tænke grønt, arbejder Møbelcirklen for at reducere affald, styrke fællesskabet og bringe mennesker tættere på arbejdsmarkedet gennem tilegnelse af bæredygtige kompetencer, indsigt og forståelse for den cirkulære tankegang.

En cirkulær løsning på møbelspild

Møbelcirklens kerneopgave er at cirkulere og upcycle kommunens udtjente møbler. I stedet for at skrotte brugbare møbler bliver de rengjort, repareret og givet nyt liv, så de igen kan tages i brug et andet sted i organisationen. Denne praksis:

• forlænger møblers levetid

• minimerer affald og CO2-aftryk

• fremmer en bæredygtig kultur på kommunens arbejdspladser

• skaber æstetiske og funktionelle kontormiljøer med fokus på genbrug

Møbelcirklen er den første af sin slags i Danmark og fungerer som et forbillede på, hvordan grøn omstilling og sociale indsatser kan gå hånd i hånd.

________________________________________

Kompetenceudvikling og beskæftigelse

Ud over at være en grøn virksomhed er Møbelcirklen også et kompetenceudviklingscenter for unge, ledige og sygemeldte borgere, der har brug for støtte til at nærme sig job eller uddannelse.

Målgruppen har ofte komplekse udfordringer og får i Møbelcirklen mulighed for at udvikle:

• faglige kompetencer (fx håndværk, produktion, kommunikation, digitalt arbejde, administration og service)

• sociale færdigheder og forståelse for arbejdspladskultur

• viden om bæredygtig produktion og grønne løsninger

Kursisterne indgår i en hverdag, der minder om en rigtig arbejdsplads, hvor de lærer om upcycling, materialesammensætning, produktudvikling med fokus på cirkulær økonomi samt FN’s Verdensmål.

Forløbene tilpasses individuelt, og Møbelcirklen samarbejder tæt med Jobcenter Randers for at sikre, at kursisterne får det rette skub fremad. Målet er klart: 50 % af kursisterne skal være i job eller uddannelse inden for seks måneder.

Derudover tilbyder Møbelcirklen mulighed for lønnede timer i egne rammer eller via samarbejdspartnere i det lokale erhvervsliv.

Møbelcirklen er ikke kun et sted for læring og udvikling – det er også et rummeligt fællesskab, hvor forskellighed og styrkebaseret læring vægtes højt. Kursisterne bliver en del af et meningsfuldt fællesskab, hvor de kan vokse både fagligt og personligt.

________________________________________

Brobygning til erhvervslivet

Et tæt samarbejde med private virksomheder er en af grundstenene for vores succes. Det er gennem disse partnerskaber, at vi kan skabe reelle beskæftigelsesmuligheder for kursisterne og samtidig bidrage til virksomhedernes grønne og sociale bundlinje.

Møbelcirklen fungerer dermed som en brobygger mellem beskæftigelsesindsats, grøn omstilling og erhvervsudvikling.

________________________________________

Møbelcirklens bidrag

1. Reduktion af overførselsindkomst og øget beskæftigelsesfrekvens

Møbelcirklen tilbyder afklarings- og opkvalificeringsforløb for unge, aktivitetsparate og sygemeldte borgere – grupper, der er overrepræsenteret i statistikken over borgere på overførselsindkomst.

2. Udvikling af sociale kompetencer og arbejdsparathed

Kursisterne får erfaring med mødestabilitet, samarbejde, ansvar og kommunikation i en hverdag, der minder om en moderne arbejdsplads.

3. Upcycling og grøn cirkulær produktion

Vi kombinerer kommunale møbler med restmaterialer fra private virksomheder, så affald omdannes til nye funktionelle og æstetiske produkter med reel klimaeffekt og lokal forankring.

4. Brobygning til lønnede timer via socialt frikort

Møbelcirklen skaber trygge overgange til arbejdsmarkedet gennem dialog og samarbejde med virksomheder om fleksible ansættelsesløsninger.

5. Løbende tilpasning til arbejdsmarkedets behov

Vi tilpasser løbende vores tilbud til de kompetencekrav, som lokale virksomheder efterspørger, hvilket øger chancen for varige ansættelser.

6. Styrket erhvervsliv og partnerskaber

Gennem samarbejde om materialer, praktik og beskæftigelse fungerer Møbelcirklen som bindeled mellem kommune og erhvervsliv og understøtter virksomhedernes inklusionskultur.

________________________________________

Sammenfatning

Møbelcirklen:

• udvikler både faglige og sociale kompetencer

• cirkulerer kommunalt inventar til glæde og gavn for miljø, mennesker og økonomi

• tilbyder beskæftigelse med klimaeffekt og mening

• understøtter virksomheder med relevant arbejdskraft

• skaber trygge overgange til job – fx via socialt frikort

• reducerer affald og fremmer grøn omstilling

• indgår aktivt i tværgående samarbejder og lokalt erhvervsliv

________________________________________

Udviklingsmuligheder – Møbelcirklens næste skridt

Møbelcirklen ønsker at være i konstant udvikling og følge med samfundets behov og efterspørgsel – både når det gælder den grønne omstilling, og når det gælder kompetenceudvikling for borgere på kanten af arbejdsmarkedet. Samtidig ønsker vi at inspirere andre kommuner og virksomheder til at tænke nyt og cirkulært. Vi ser derfor en række konkrete udviklingsspor, der kan styrke Møbelcirklens bidrag til både beskæftigelse, bæredygtighed og læring:

1. Undervisningscontainer til skoler – praktisk læring om plast og genbrug

Vi ønsker at udvikle en mobil undervisningscontainer, der kan besøge skoler – særligt målrettet mellemtrinet. Her kan eleverne få viden om forskellige plasttyper og mulighederne for genanvendelse. Containeren vil være udstyret med maskiner til at lave plastgranulat og sprøjtestøbe genstande – f.eks. en slikskål – så eleverne får en sanselig og konkret oplevelse af bæredygtig produktion. Der er ansøgt om fondsmidler hos Novo Nordisk.

2. Nye værksteder og CSR-ansættelser

Vi ser potentiale i at udvide antallet af værksteder, fx med smedeværksted, værksted til reparation af løbehjul, Moon-Cars for skoler og institutioner samt et cykelværksted. Det vil skabe nye læringsmiljøer for kursisterne og muliggøre ansættelse af medarbejdere i CSR-stillinger med ansvar for den faglige oplæring. Det styrker både den interne faglighed og skaber nye samarbejdsflader med lokale virksomheder og erhvervsskoler.

3. Efteruddannelse af personale og bredere kompetenceprofiler

For at sikre, at vores kursister opnår relevante og anvendelige kompetencer, ønsker vi at efteruddanne vores personale målrettet de forskellige fagområder. Det vil kvalificere medarbejderne til at undervise og vejlede mere specifikt inden for fx træ, metal, cykelreparation, plastbearbejdning og design. Dermed kan vi tilbyde en bredere og mere tidssvarende kompetenceprofil, som matcher efterspørgslen på arbejdsmarkedet.

4. Samarbejde med genbrugsplads og butik med istandsatte effekter

Et oplagt udviklingsspor er et partnerskab med kommunens genbrugsplads, hvor Møbelcirklen kan modtage udvalgt affald med potentiale for reparation og videreformidling. Produkterne kan sælges i en genbrugsbutik, som både skaber beskæftigelse, affaldsreduktion og mulighed for borgerne for at handle bæredygtigt.

5. Udvidet målgruppe – STU-elever og unge med særlige behov

Vi ser mulighed for at inkludere STU-elever i vores forløb, hvor der allerede er et praksisnært og trygt læringsmiljø. Det vil kunne skabe bro til erhvervsliv eller videre forløb, og samtidig styrke den rummelige profil, som kendetegner Møbelcirklen.

6. Intern cirkulation af byggematerialer

Materialecirklen – det første møde er afholdt og i uge 33-34 tages de første spadestik til samarbejdet med ejendomsservice - et projekt med fokus på klima, jobskabelse og ressourceoptimering

Der ønskes at igangsætte et udviklingsarbejde med fokus på intern cirkulation af byggematerialer – inspireret af de gode erfaringer med den eksisterende infrastruktur omkring møbelcirkulationen i Møbelcirklen.

Formålet er at reducere klimabelastningen fra vedligeholdelses-, bygge- og anlægsprojekter på kommunale bygninger samt at fremme beskæftigelse og social inklusion.

________________________________________

Betydningen af erhvervslivet for Møbelcirklens succes

En af de mest betydningsfulde faktorer for, at Møbelcirklen lykkes, er den tætte forankring til det lokale erhvervsliv. Gennem samarbejdet med virksomheder kan vi skabe reelle og meningsfulde beskæftigelsesmuligheder for vores kursister og samtidig bidrage til virksomhedernes grønne og sociale bundlinje.

Partnerskaberne sikrer, at vores tilbud løbende tilpasses de kompetencebehov, erhvervslivet efterspørger, og dermed øges chancen for varige ansættelser.

Møbelcirklen fungerer således som en brobygger mellem beskæftigelsesindsats, grøn omstilling og erhvervsudvikling – og netop dette tætte samspil er afgørende for projektets fortsatte bæredygtighed og vækst.

Møbelcirklen bidrager til samskabelse og inklusion mellem det kommunale og det private erhvervsliv. Vi ser derfor meget positivt på den forestående styrkelse af erhvervsområdet og anser Møbelcirklen som en relevant samarbejdspartner. Vi stiller gerne vores viden og erfaring til rådighed i den videre proces med at udvikle erhvervsserviceringen i Randers Kommune.

I budgetforslag 2026-2029 lægges der op til at flytte Lucernevejens Børnehaven til Børnehuset Nyvang, og etablere en ny integreret institution i de gamle lokale. Dette indebærer at de terapeuter der nu sidder på Lucernevej og varetager træning og behandling af børn efter barnets lov §31, §81 og §90, skal flytte til en anden lokalisation.

Vi vil gerne henlede opmærksomheden på, at det er vigtigt at inddrage terapeuterne i processen med at finde egnede lokaler, da lokalerne har stor betydning for, at de kan løse deres arbejdsopgaver på faglig forsvarlig vis. Det er bl.a. vigtigt at lokalerne er samlet 1 sted, da en del af indsatserne er tværfaglige, og terapeuterne derfor nemt skal kunne gå fra en monofaglig behandling i et lokale til en tværfaglig indsats i et andet lokale.

Vi bakker desuden op omkring det høringssvar terapeuterne fra "Specialindsat For Børn og Unge" har indsendt.

Med venlig hilsen

Medarbejdersiden i Lokal-MED i PPR.

Høringssvar til budget 2026-29 fra Skolebestyrelsen og MED-udvalget på Nørrevangsskolen

Høringssvar fra MED-udvalg og Skolebestyrelse – Tirsdalens Skole

Indledning

Tak for muligheden for at afgive høringssvar på basisbudgettet for 2026–2029, som blev offentliggjort den 29. august 2025 og er i høring frem til den 10. september 2025.

Som aktør med fokus på børns trivsel og uddannelsesforløb retter vi opmærksomheden mod fem centrale temaer i budgetforslaget: Organisering af UU, anlægsinvesteringer i Sydbyen, flytning af anlægsmidler fra skoleområdet til dagtilbudsområdet, klyngesamarbejdet samt udskudte besparelser fra tidligere budgetaftaler.

________________________________________

1. Flytning af Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU)

Budgetmaterialet indeholder et afsnit om administration, ledelse og organisering under “Arbejdsmarkedsområdet – et samlet ungeområde”. Det indikerer en strukturel ændring, hvor UU potentielt flyttes til et mere overordnet ungeområde uden for skoleforvaltningen.

Vores bekymring:

• UU's placering i børn- og skoleforvaltningen har hidtil sikret en tidlig og direkte indsats for grundskoleelever i deres uddannelsesvalg.

• En flytning risikerer at forskyde fokus og ressourcer mod de ældste ungdomsgrupper, samtidig med at den forebyggende indsats i grundskolen svækkes – og dermed øges risikoen for, at unge “farer vild” i overgangen til ungdomsuddannelserne.

Pointe:

Vi er rigtig glade for og tilfredse med vores samarbejde med UU, og vi har fortsat brug for et rigtig tæt og konstruktivt samarbejde med UU. De gør en stor forskel i arbejdet med de unges vej i uddannelsessystemet, og dette starter i grundskolen.

________________________________________

2. Anlæg og modernisering i Sydbyen – Tirsdalens Skole

Budgetmaterialet indeholder en skoleanalyse under “Børn og Skole” → “Skoleanalyse – udviklingsplaner i Sydbyen”, hvoraf analysen for Tirsdalens Skole fremgår i et underliggende notat.

Skoleanalyse og økonomisk ramme:

• Kapacitetsanalysen viser, at Tirsdalens Skole forventes at have stabil kapacitet i budgetperioden, og at afskaffelsen af 10. klasse fra 2030 giver yderligere plads. I budgetmaterialets elevtalsprognose ses der over de næste 10 år et forventet fald i andelen af elever, der vælger deres distriktsskole i Sydbyen. Skolebestyrelse og MED mener, at Randers kommune er bør være mere ambitiøse for folkeskolen som første valg. Dette i kombination med en bydel i vækst gør, at der kan være bekymring for, hvorvidt prognosen vil holde.

• På baggrund af den eksisterende prognose foreslås alene modernisering af almene arealer for ca. 5,5 mio. kr.

• Skolen er placeret i “Runde 4” i prioriteringsrækkefølgen for skolemodernisering efter modelskolerne, hvor runde 1 og runde 2 allerede er åbnet.

Pointe:

• Selv ved stabil kapacitet er modernisering for kun 5,5 mio. kr. utilstrækkelig til at afdække reelt vedligeholdelsesbehov og skabe et undervisningsmiljø, der er tidssvarende og attraktivt.

• En bydel i vækst som Sydbyen, med ambition om at skabe trygge, moderne læringsrum, bør ikke nøjes med minimale investeringer – særligt ikke efter tidligere beslutninger (2023) om anvendelse af 90 mio. kr. til udvikling på området.

• Der har været en lang proces omkring kapacitetsudvidelse i Sydbyen, hvor der er afholdt en række møder og inddragende processer af både skolebestyrelser og personaler. Da der har kørt en særskilt proces omkring kapacitetsudvidelsen i Sydbyen er Sydbyens skolerne ikke ”hørt” i anvendelsen af de øvrige anlægsmidler på skoleområdet. Nu står Tirsdalens Skole i en situation, hvor den beslutning, der blev truffet i 2023, trækkes tilbage uden mulighed for at kunne tilkendegive behov og ønsker i anvendelsen af de øvrige anlægsmidler på skoleområdet.

• Når et tilsagn på 90 millioner reduceres til en ramme på 5,5 mio. kr. i kombination med uklare demokratiske høringsprocesser, svækkes tilliden til det politiske niveau. Forældre, medarbejdere og elever mister tillid til, at langsigtede beslutninger faktisk realiseres.

• Dette sammenholdt med, at Tirsdalens Skole først foreslås prioriteret i ”runde 4” i udmøntnings- og prioriteringsplanen, forstærker bekymringen for om Tirsdalens Skole nogensinde vil blive prioriteret i processen.

________________________________________

3. Flytning af anlægsmidler fra skoleområdet til dagtilbudsområdet

Det fremgår af budgetmaterialet, at en del af de tidligere afsatte 90 mio. kr. til skoleområdet nu foreslås anvendt til etablering af Toftegården (dagtilbud).

Pointe:

• Når anlægsmidler fjernes fra skoleområdet for at finansiere dagtilbud, reduceres mulighederne for nødvendige renoveringer og moderniseringer på Tirsdalens Skole og på skoleområdet generelt.

• Dette skaber usikkerhed om kommunens langsigtede prioritering af skoleområdet, og svækker tilliden til, at tidligere tilsagn om investeringer realiseres.

________________________________________

4. Klyngesamarbejdet – muligheder og opmærksomhedspunkter

Budgetmaterialet bemærker, at den proces omkring klyngesamarbejdet, som blev iværksat efter budget 2025–2028, hverken har dokumenteret væsentlige økonomiske gevinster eller tydelige faglige muligheder. På den baggrund undrer det, at klyngesamarbejdet fortsat fremhæves i budgetforslaget for 2026–2029. Dette skaber utryghed og bekymring for, om der ligger skjulte dagsordner eller forventninger, som endnu ikke er tydeliggjort, og som potentielt kan påvirke skolernes selvstændighed og ressourcer.

Pointe:

Tydeliggør hvad der forstås ved fremtidigt klyngesamarbejde.

________________________________________

5. Udskudte og besluttede besparelser fra tidligere budgetaftale

Selvom budgetforslaget 2026–2029 ikke viser nye store besparelser på skoleområdet, påvirker tidligere besluttede besparelser fra budget 2025–2028 fortsat skolernes økonomi:

• Effektiviseringskrav på almen-skolerne på ca. 7 mio. kr. i 2025 og samlet 11,4 mio. kr. i 2026 blev udskudt, men slår igennem i perioden 2026–2028.

• Konsekvenserne af tidligere besluttede besparelser – særligt på specialområdet – er stadig under implementering, og flere tiltag er endnu ikke fuldt ud effektueret. Det skaber usikkerhed om, hvilke økonomiske konsekvenser ændringer som fx takstharmonisering og skiftet fra klassetildeling til elevtildeling reelt vil få for skolernes økonomi.

Pointe:

Skoleområdet fremstår på papiret relativt upåvirket i budgetforslaget, men i realiteten står skolerne over for betydelige økonomiske udfordringer som følge af tidligere beslutninger.

Byrådet bør tydeligt redegøre for, hvordan disse udskudte besparelser påvirker skolernes økonomi i 2026–2029, så det samlede billede fremstår retvisende.

________________________________________

Samlede pointer:

MED-udvalget og Skolebestyrelsen opfordrer byrådet til at:

1. Bevare UU i skoleforvaltningen eller sikre tydelig prioritering og koordinering, så indsatser for grundskoleelever opretholdes og styrkes.

2. Øg anlægsrammen for Tirsdalens Skole, og prioriter skolen allerede nu – ikke først i runde 4. Moderniseringsmidlerne bør afspejle de reelle behov og understøtte skolens rolle som et attraktivt skoletilbud i Sydbyen. Dette bør ske gennem en inddragende og dialogbaseret proces – så tilliden til de politiske beslutninger kan genoprettes.

3. Undgå at flytte anlægsmidler fra skoleområdet til dagtilbudsområdet, men i stedet sikre særskilt finansiering af Toftegården.

4. Tydeliggør hvad der forstås ved klyngesamarbejde.

5. Tydeliggøre udskudte besparelser fra tidligere budgetaftaler, så skolernes samlede økonomiske situation fremstår retvisende for politikere, forældre og medarbejdere.

________________________________________

Venlig hilsen

MED-udvalget og Skolebestyrelsen, Tirsdalens Skole

 Høringssvar vedrørende budget forslaget 2026-2029

Vi takker for muligheden for at afgive høringssvar i forbindelse med det fremlagte budgetforslag.

Vi hilser det velkommen, at budgetforslaget lægger op til, at der afsættes 42,1 millioner kroner til udbygning og modernisering af Kristrup Skole, som beskrevet i NERD architects scenarie A (s.195 ff).

Behov for fremskyndet udbygning – kapacitetsudfordringer før 2029

I analysen fremgår det, at kapacitetsudfordringen på Kristrup Skole vurderes som mindre og længere ude i fremtiden end tidligere antaget. Vi vil gerne anfægte denne vurdering, da vi allerede nu ser en konkret og stigende tilgang af elever, som skolen har svært ved at huse inden for de eksisterende fysiske rammer.

Der er i scenarie A foreslået en kapacitetsudvidelse med bl.a. nybyggeri af 4 klasselokaler, hvilket vi støtter – men vi mener, at denne udvidelse bør fremskyndes og igangsættes før 2029. Der har i mange år været udbygningsplaner for skolen. Disse er ikke blevet realiseret, hvilket har skabt et pres på skolens daglige drift og undervisningsmiljø og undervisningens kvalitet. Det er afgørende, at skolen får de nødvendige fysiske rammer i tide, så vi kan sikre et godt læringsmiljø og undgå overbelægning.

Hvis udbygningen udskydes yderligere, risikerer vi:

- Overfyldte klasselokaler og manglende differentieringsmuligheder

- Begrænset adgang til faglokaler og fællesarealer

- Forringet arbejdsmiljø for både elever og personale

- Svækket mulighed for at understøtte den pædagogiske praksis, som analysen selv fremhæver som mål

Sportshal frem for multisal – funktionalitet og langsigtet værdi

Scenarie A foreslår etablering af en multisal. Vi er meget glade for og enige i, at der er behov for et sted, hvor vi som skole kan samles. Det vil skabe bedre muligheder for fællesskab og traditioner. Pt. er vi 605 børn (og i stigning) og ca. 100 ansatte, og det betyder, at en ny hal skal kunne rumme minimum 700 personer. Herudover kommer forældre.

Vi mener, at en sportshal vil være en langt mere hensigtsmæssig og fremtidssikret løsning. Den foreslåede multisal vil kun i begrænset omfang kunne aflaste idrætsundervisningen og vil ikke kunne rumme de aktiviteter, som en sportshal kan facilitere – herunder boldspil, gymnastik, fællesaktiviteter og samarbejde med lokale idrætsforeninger.

En sportshal vil være en investering med højere brugsværdi og levetid, kunne understøtte idrætsundervisningen fuldt ud. Være med til at skabe mulighed for samarbejde med lokale idrætsforeninger. Tilbyde fleksibilitet til større arrangementer, samt være et samlingspunkt for både skole og lokalsamfund.

Udbygningen bør ses i lyset af Fremtidens Randers

Randers Kommune har med projektet Fremtidens Randers igangsat et ambitiøst og langsigtet forandringsarbejde.

I denne sammenhæng er det afgørende, at skoleområdet prioriteres som en central del af Fremtidens Randers. En fremskyndet udbygning af Kristrup Skole – med moderne læringsmiljøer og en sportshal – vil være en konkret og målbar investering i netop de værdier, som projektet bygger på.

Ved at handle nu, og ikke vente til 2029, viser Randers Kommune, at man tager ansvar for:

- At skabe lige muligheder for børn i hele kommunen – også i Sydbyen

- At sikre tidssvarende rammer for læring, trivsel og bevægelse

- At styrke sammenhængen mellem skole, fritid og lokalsamfund

Afslutning

Vi anbefaler på baggrund af ovenstående:

- At udbygningen af Kristrup Skole fremskyndes.

- At der etableres en sportshal frem for en multisal

- At projektet ses som en del af Fremtidens Randers, hvor investering i børn og unges læringsmiljøer er en forudsætning for at lykkes med de langsigtede mål

Med venlig hilsen

MED-udvalget, Kristrup Skole

Ældrerådets høringssvar på det reducerede budget til Ældrerådet 2026-2029.

Fra forvaltningens side foreslås en reduktion på kr. 72.000 årligt over de 4 år eller totalt 288.000 kroner.

Der er forskellige fejl i forudsætningerne for denne reduktion.

For det første er året 2025 skønnet til at ende på en udgift på 315.000 kroner

Dette er inklusive det nye driftsbidrag til Danske Ældreråd, som ikke har været der de foregående år. Udgiften er på kr. 43-45.000 kroner, der skal lægges oveni det årlige budget.

2026 bliver også første år for en del medlemmer af Ældrerådet med udgifter til opstartskurser m.v.

Det er oplyst, at budgettet for 2026 bliver på 271.587 kroner. Hertil skal naturligvis lægges de cirka 45.000 kroner, der er øremærket Danske Ældreråd, og som kommunen modtager sammen med bloktilskuddet og som - i henhold til forståelsespapir fra KL og skrivelse fra kommunaldirektør Jesper Kaas Schmidt - er øremærket samme.

Ældrerådet har desuden udvist rettidig omhu og sparet, så rådet af det resterende budget for 2025 indkøber 11 nye iPads til afløsning fra de eksisterende, der ikke kan opgraderes sikkerhedsmæssigt til at kunne bruges til arbejdet fremover. Dette beløber sig til cirka kr. 36.500, men sikrer samtidig, at udgiften ikke kommer igen i den kommende periode.

Ældrerådet har ikke noget imod at spare, men det skal gøres på det rigtige grundlag, så der ikke kommer overraskelser, der fordrer ekstrabevillinger over året.

Vi vil derfor foreslå, at der til de foreslåede bevillinger tillægges det ekstra driftsbidrag til Danske Ældreråd, som kommunen jo kompenseres for.

Samtidig tillader vi os at gå ud fra, at den kommende udgift i forbindelse med Randers Kommunes værtskab for 7-by-mødet på ældrerådsniveau afholdes uden om Ældrerådets budget.

Hvad Ældrerådet så fremover vil spare på, er noget, det nye Ældreråd vil se på.

På ældrerådets vegne,

Med venlig hilsen,

Ejvind Clemmensen

Formand for Ældrerådet

Randers, 10. september 2025

I forbindelse med høringen af budgetforslaget for 2026–2029 fremsender Østervangsskolen hermed følgende bemærkninger og ønsker til det videre budgetarbejde.

Bevar provenuet på 25 mio. kr. i skoleområdet

Vi noterer os, at der i det fremlagte budgetforslag opstår et provenu på 25 mio. kr. som følge af, en reduktion af kapacitetsudvidelsen på skolerne i Sydbyen.

Østervangsskolen skal stærkt opfordre til, at dette provenu forbliver inden for skoleområdet og ikke omplaceres til andre sektorer. Midlerne bør i stedet investeres i den bygnings- og indretningsmæssige kvalitet på folkeskoleområdet – til gavn for elevernes læring og trivsel, medarbejdernes arbejdsmiljø og skolernes faglige udvikling.

Dette er i tråd med ambitionerne i Randers Kommunes Børne- og Ungepolitik, og det vil være et vigtigt signal om, at skolerne prioriteres.

Tilbagetrækning af beslutningen om effektiviseringer på 7 mio. kr.

Vi ønsker samtidig at gentage vores kritik af beslutningen fra budget 2025 - 28 om at gennemføre et generelt effektiviseringskrav på 7 mio. kr. på skoleområdet. I en tid hvor vi arbejder på at holde flest mulige i almenskolen samtidigt med at opgaverne omkring inklusion, specialpædagogiske behov og trivsel er blevet mere komplekse.

Vi opfordrer til, at denne effektivisering annulleres i forbindelse med budgetlægningen for 2026, og at der arbejdes for en stabil og bæredygtig økonomi i skolevæsenet, der reelt matcher de opgaver og forventninger, vi som skole bliver mødt med.

Afsluttende bemærkning

Vi anerkender de økonomiske udfordringer, kommunen står overfor, men vi vil samtidig understrege, at en investering i folkeskolen er en investering i hele kommunens fremtid. Østervangsskolen stiller sig gerne til rådighed for videre dialog og samarbejde om, hvordan midlerne anvendes bedst muligt til gavn for alle børn og unge i Randers Kommune.

Med venlig hilsen

Louise Lønstrup Lund

Formand for skolebestyrelsen, Østervangsskolen

Høringssvar om ny organisering af erhvervsområdet i Randers Kommune

Der afgives hermed høringssvar til forslaget om ny model for organisering af erhvervsområdet i Randers Kommune, som fremlagt i notatet af 27. august 2025.

Der anerkendes behovet for en styrket og mere sammenhængende erhvervsindsats i Randers Kommune. For at indfri dette potentiale er det afgørende, at kommunikationsfunktionen indgår i den nye erhvervsorganisering og bliver en integreret del af den samlede erhvervsenhed.

En tæt kobling mellem erhvervsindsatsen og kommunikationsdisciplinen er afgørende for at kunne fremme erhvervslivet i kommunen og for at styrke den samlede synlighed af kommunens indsatser over for både virksomheder, samarbejdspartnere og borgere.

Kommunikation er en central faktor for at kunne synliggøre de indsatser, resultater og serviceaftryk, som Randers Kommune lægger i samarbejdet med virksomhederne. Det handler både om at være til stede med nærværende, hyppig og proaktiv kommunikation over for erhvervslivet – og om at række ud til de borgere og potentielle kandidater, som endnu ikke kender til de muligheder, Randers Kommune tilbyder. Dermed understøtter kommunikationsfunktionen både tiltrækning af arbejdskraft udefra og fastholdelse af virksomheder lokalt.

Som en integreret del af den nye erhvervsenhed vil kommunikationsfunktionen understøtte indsatsen gennem:

1. Synliggørelse af partnerskaber og konkrete resultater fra virksomhedssamarbejder
2. Understøttelse af opkvalificeringsprojekter og rekrutteringsindsatser med målrettet kommunikation
3. Kommunikationsindsatser som styrker dialogen med virksomheder
4. Proaktiv kommunikation, der når ud til både lokale kandidater og jobsøgende uden for kommunen

For at sikre et stærkt serviceaftryk og en sammenhængende indsats er det væsentligt, at kommunikationsfunktionen forankres i den nye erhvervsenhed i tæt samspil med den centrale kommunikation. Kommunikationsfunktionen bidrager strategisk med at fremme erhvervslivets udvikling, styrke Randers Kommunes position som erhvervskommune og understøtte både virksomheder, samarbejdspartnere og borgere gennem tydelig og værdiskabende kommunikation.

Ældrerådets kommentarer til budget 2026-2029

Det er glædeligt at konstatere, at der ikke foreslås yderligere forringelser på ældreområdet end de hidtil vedtagne. Især set i lyset af, at eksempelvis midlerne på cirka 10 mio.kr. tildelt til kvalitetsløft ikke blev brugt til formålet, hvilket Ældrerådet naturligvis har en forventning om ikke er tilfældet fremover.

I forhold til budgettet er det naturligvis Ældrerådets klare forventning, at alle demografimidler, der udløses sammen med det vedtagne budget til ældreområdet, også allokeres til ældreområdet fra økonomiudvalget. Det er mange millioner kroner, der kan gøre stor gavn, hvis de benyttes klogt. Det tager Ældrerådet gerne en dialog med Omsorgsudvalget omkring.

Rengøring

Det er fortsat Ældrerådets holdning, at det er uværdigt, at Byrådet har vedtaget at skære ned på den visiterede rengøring fra hver anden til hver tredje uge. Ud over det uanstændige i selve holdningen, der fører til sådan en beslutning, er der også en betydelig sundhedsmæssig risiko hos den udsatte gruppe. Et rent hjem uden ”bakteriebomber” er både fysisk og psykisk sundt. Vi kan kun opfordre til, at den beslutning omgøres hurtigst muligt.

”Sov med strømperne på”

Ældrerådet vil fortsat påpege, at der bør ligge et lægeligt skøn til grund for beslutningen hos den enkelte borger om at sove med kompressionsstrømper på. I teksten påpeges, at det har en gavnlig effekt igennem foretagne forsøg. Beror denne antagelse på et skøn eller er den evidensbaseret? Hos nogle vil det være smertefuldt, når strømpen hen over natten slår folder eller lignende.

Forhøjelse af prisen på Madservice

Ældrerådet er bekymret for den økonomisk svageste del af borgerne, der pålægges stigende udgifter på trods af en ikke stigende pension. For nogle af de ældre betyder bare en lille stigning meget. Da der er forslag om at nedsætte prisen for maden til 50 kroner i den nye finanslov – forhåbentlig med kompensation til kommunen for manglende indtægt - mener Ældrerådet, at man bør afvente resultatet af forhandlingerne.

Men ikke blot er maden steget flere gange inden for de seneste år.

Nu fordres det også, at borgere, der er visiteret til støvsugning og/eller gulvvask, selv skal anskaffe maskinen. Det løber op i flere tusinde kroner. Hvis borgeren ikke har råd, yder kommunen ingen tilskud eller lignende på trods af, at den nye ældrelov indfører hjemmel hertil. Der er i den kommende finanslov afsat midler til indførelse af teknologi i kommunerne og disse kunne med god grund benyttes til et tilskud til borgerne. Det er jo sådan, at i fald borgeren ikke anskaffer maskinen, bortfalder muligheden for at få støvsuget eller vasket gulv. Dette gælder ligeledes, hvis borgerens hjem ikke er velegnet til at benytte den nye teknologi. Vi opfordrer Byrådet til nøje at følge denne procedure - der jo ikke bygger på andre principper end frivillig tvang - både hvad angår det menneskelige men også det økonomiske aspekt – sparer det reelt tid eller overskygges denne beregnede besparelse af servicering af maskinellet? Frederiksberg Kommune har således netop tilbagerullet en beslutning om tvang med hensyn til robotter.

Tøjvask hver 14. dag er indført mod et gebyr samt nødvendigt indkøb af ekstra tøj, så borgeren har tøj til at skifte hver dag eller tiere i en måned. Har omsorgsudvalget/Byrådet fulgt op på denne beslutning: Eksempelvis: Hvor mange borgere der på denne baggrund har frasagt sig tøjvask og hvor mange der ikke er med i ordningen grundet særlige forhold?

Prisen for Pensionistkortet til buskørsel er steget til 1.200 kroner (600 kroner halvårligt) fra 500 kroner helårligt – altså en stigning på 700 kroner årligt.

Alt dette sammenholdt med den generelle høje stigning på dagligvarer m.m. har gjort rigtig ondt i mange pensionisters økonomi. Byrådet kan ikke fortsætte med denne politik, men er nødt til at forholde sig til, at mange borgere tilhører lavindkomstområdet, som en ren folkepension kan betegnes som.

Det er til gengæld med stor glæde, at Ældrerådet ser de mange nye projekter omkring seniorboliger, da de har en positiv effekt på kommunens økonomi.

Det er ligeledes glædeligt, at en revision af boligplanen viser, at en mindre del end forventet af de ældste borgere får behov for plejehjemspladser, men klarer sig længere i eget hjem. Vi kan dog konstatere, at kommunen samtidig tærer på det overskud af plejeboliger i forhold til indbyggertallet, der hidtil har præget Randers Kommune. Dette har hidtil resulteret i korte ventetider for borgere med behov, så Ældrerådet imødeser en stigning i ventetiden.

Ældrerådet imødeser og bifalder en ny plan for anlæg og vedligehold i Randers Kommune. Planen, der skal gælde flere år ud i fremtiden, skal sikre, at hele kommunens tilgængelighed og kvalitet i vejnet, cykelstier og ikke mindst fortove/pladser højnes betydeligt. Dette samtidig med en bedre vedligeholdelse af kommunens bygninger, herunder skoler og plejehjem.

For så vidt angår idræt er det vigtigt, at alle borgere har lige muligheder for at dyrke sport og vedligeholdende træning gennem foreninger. Især for seniorerne og den ældre del af borgerne er det vigtigt at holde kroppen i gang og ikke mindst er den mentale del af samværet omkring idrætten vigtig. Det er glædeligt, at der atter kommer en hal i Dronningborg ligesom der flere steder i kommunen ligger planer for opførelse af lokale faciliteter. Det er både en gevinst for den enkelte borger, men også en samfundsøkonomisk gevinst for kommunen med sundhed gennem hele livet og samvær på tværs.

Randers Kommune er rig på kultur og må den blive ved med at være det! Det er tydeligt, at kulturen understøttes på billet-siden af den ældre del af borgerne. Vi skal huske på, at 85% af borgerne over 60 år ikke modtager hjælp af nogen art fra Kommunen, men tværtimod bidrager økonomisk og personligt som frivillige til kommunens aktiviteter. Som sådan har gruppen krav på at blive hørt og blive taget alvorligt blandt andet ved høringssvar fra Ældrerådet med videre. Randers Kommune er dybt afhængige af denne gruppe.

Vi ønsker det kommende byråd det bedste og håber, at Ældrerådet og Byrådet må bevare og udbygge samarbejdet og den gode samtale

På ældrerådets vegne,

Med venlig hilsen,

Ejvind Clemmensen

Formand for Ældrerådet

Randers, 10. september 2025

Se vedhæftede fil

Høringssvar vedr. budgetforslag 2026-2029

Høringssvaret vedrører forslaget omkring “Styrkelse af specialområdet og udvidelse af kapaciteten på dagtilbudsområdet”

Vi er i den tværfaglige terapeutgruppe under PPR blevet bekendt med at en påtænkt flytning af Terapeuterne fra “Specialindsats for børn og unge” er i vente, såfremt det besluttes at Lucernevejens Børnehave skal flytte til Børnehuset Nyvang:

”I den tredje bygning (kaldet bygning 2) har terapeuter, der yder forskellige tilbud til børn, som ikke er indskrevet i specialbørnehaven, til huse. Der vil være behov for, at disse terapeuter flyttes til en anden lokalitet, for at lokalerne i stedet kan rumme en almen daginstitution. Terapeuternes arbejde vil fortsat foregå i lokaler tilknyttet specialtilbuddet, enten i tilknytning til specialbørnehaven ved Huset Nyvang eller i tilknytning til et af de øvrige specialtilbud, der findes indenfor Børne- og Familieområdet.”

Vi ønsker med denne skrivelse at anskueliggøre, hvilke krav der stilles til en ny lokation for at vi kan udføre vores arbejde med tilfredsstillende faglig kvalitet.

Hvem er vi:

Terapeuterne fra Specialindsats for børn og unge er en tværfaglig afdeling repræsenteret af to fysioterapeuter, en ergoterapeut og en musikterapeut. Ved årsskiftet blev vi lagt ind under PPR og har derfor fået tre nye PPR-fysioterapeutkollegaer. Vores arbejdsopgaver er dog for nuværende adskilte.

Vi varetager følgende opgaver:

• Den specialiserede, vedligeholdende træning/behandling af børn og unge med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser (jf. §31, §81 og §90, Barnets lov). Vi tilbyder både monofaglige og tværfaglige udredninger, behandlingsindsatser samt vejledning. Målgruppen er kendetegnet ved et behov for, at træning/behandling foregår i skærmede, specialiserede rammer.

• Koordineringen af CPOP-målinger (opfølgningsprogram for Cerebral Parese) samt udførelse af målinger, som indrapporteres til CPOP-programmet..

• Tilsynsopgave i hjemmetræningssager.

• Genoptræning ud fra genoptræningsplaner fra sygehusene, på børn der i forvejen er tilknyttet vores tilbud.

Som terapeuter (ergoterapeut og fysioterapeuter) arbejder vi under autorisationsloven. Dette indebærer bl.a. vi er forpligtet til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed, og skal leve op til normen for almindelig anerkendt faglig standard.

Opmærksomhedspunkter ved en flytning:

Vi har, siden den specialiserede træning/behandlingsindsats (den daværende §11.7) blev hjemtaget til kommunen, haft til huse på Lucernevej 61, hvor vi har haft vores selvstændige træningshus, med fire terapilokaler, venterum og toilet. Inden for de seneste fem år er der monteret et avanceret hejsesystem til fleksibel ophæng af gynger m.v. i et af fysioterapilokalerne. Vi har mulighed for at gøre brug af børnehavens store træningslokale ved holdtræning og/eller ved behov for at kunne benytte loftlift. Børnehavens børn kommer til musikterapi i vores lokaler og der er mulighed for at låne redskaber samt materialer m.v. de to tilbud imellem.

Ligesom Specialbørnehaven har behov for særligt indrettede, handicapvenlige og skærmede rammer, har vi specifikke krav til vores behandlingslokaler, for at kunne tilbyde den træning/behandling der kræves ud fra den faglige standard.

Vi ønsker derfor at synliggøre, hvilke krav der stilles til vores behandlingslokaler, hvis vi skal flytte lokation:

• Adgangsforhold skal være handicapvenlige, så kørestolsbrugere og gangbesværede kan tilgå bygninger og lokaler Der skal være gode parkeringsmuligheder tæt på – også for handicapbusser.

• Der er behov for minimum 4 aflukkede trænings/behandlingslokaler, som ligger i umiddelbar nærhed af hinanden. Vi har jævnligt børn inde til en tværfaglig udredning, og det vil i høj grad påvirke effektiviteten af arbejdet, hvis vi skal flytte os fra lokalitet mellem 2 indsatser.

• Lofter og vægge skal være egnede til ophæng af lift, gynger samt ribber.

• Lokalerne skal være lydisolerede, så tramp, råb, musik mv. ikke skaber forstyrrelse i omkringliggende lokaler.

• Kontorpladser skal være i nærheden af træningslokalerne, så vi mellem træning/behandling kan foretage dokumentation, lave telefonopkald mv.

• Der skal i lokalerne være plads til store skabe til opbevaring af redskaber/instrumenter. Mange af de børn vi ser, er let afledelige, og vil lade sig forstyrre af for mange visuelle stimuli i rummet.

• Indsatsen kræver rum på følgende størrelse:

o Holdtræningsrum/fysioterapilokale, som kan rumme holdtræning op til 6 børn. Minimumstørrelse: 60 m2 (min. 10 m. i længden, så det er muligt at sætte i løb)

o Fysioterapilokale på mindst 35 m2, hvori der er lift samt plads til en bred briks.

o Finmotorisk rum, hvor der er plads til bord/stole samt til let fysisk udfoldelse mindst 25m2

o Musikterapirum på mindst 25m2. Der skal være plads til at en del større instrumenter (fx klaverer og trommesæt) kan stå fremme, samt at mindre instrumenter kan være i skabe.

Vi håber, vores opridsning af tilbuddets krav til nye behandlingslokaler vil blive inddraget i den komplekse behandlings- og beslutningsproces, der er forbundet med dette budgetforslag.

Med venlig hilsen

PPR-terapeuterne; Terapeuterne fra "Specialindsats for børn og unge".

Hermed hørringsvar til udlicitering af borgerkørsel, beskæftigelses indsats, Kvalitetsstandard nr. 8, fra med arbejdergruppen i LKC LMU

Vi anerkender at der umiddelbart ikke er lagt op til store besparelser på området.

Vi synes at forslaget om at flytte FGU/UU/STU til socialområdet, lyder som en god ide, afhængigt af den konkrete udmøntning.

Andre medarbejder kan dog være bekymret for at endnu en forbyggende indsats bliver fjernet.

Lige nu løfter UU en kæmpe opgave ude på skolerne, med unge der mistrives og ikke kan være i et alm skole tilbud. De er med til at give dem andre muligheder og få dem hjulpet i et andet tilbud.

Mistes fokus på de allerede forbyggende indsatser der ligger, og kommer der kun fokus på de 1000 unge, der lige nu er på alle dagsordner?

Unge der oftest mistrives i skolerne, kan ikke varetage beskæftigelse, så hvad vil formålet være med at flytte indsatserne hen på beskæftigelsesområdet? Bliver det ikke en forringelse?

Vedr. kørsel mener medarbejderne på bostederne og aktivitetscentrene, at der skal være klare krav til evt. eksterne leverandører af kørsel.

Fx skal forhold som HVORNÅR borgerne skal være klar, og hvor meget “elastik” må der være, være helt afklaret.

At der tages hensyn til målgruppen og at det til tider kan være svært at få borgerne klar til et bestemt tidspunkt. I disse tilfælde bliver personalet nødt til selv at kører borgerne, da chaufføren ikke kan vente.

Det er vigtigt med genkendelighed - altså få chauffører om opgaven.

Vi er bevidste om, at den økonomiske situation i Randers Kommune er under pres, bl.a. set i lyset af Nordic Waste og de problematikker, der er skitseret i ”Den hvide bog”.

Vi kan være bekymrede for, at konsekvenserne af udgifterne til indsatserne nævnt ovenfor lægges over på børnene og deres muligheder for at lære og trives.

Når elever i fremtiden skal inkluderes i almenskolen (evt. visiteres i en senere alder) kræver det ressourcer i almenundervisningen for at almenskolerne kan løfte opgaven. Man fjerner ikke behovet for støtte ved at placere børnene i almenklasser – men man kan på sigt reducere behovet for støtte ved at arbejde med børnene fra børnehaveklassen til det selv har strategierne for at kunne klare sig. Dette tager tid og kræver ressourcer i form af personale med pædagogisk, faglig viden. Vi opfordrer derfor til, at de ressourcer, der spares ved færre børn i specialtilbud, nu og i fremtiden, tilføres almenområdet, som så kan lykkes med opgaven.

På dagtilbudsområdet er vi bekymrede for det faktum, at minimumsnormeringerne i dag også skal betale for ledelse, møder med andre faggrupper, forældre mm. Dette giver ganske enkelt for få ressourcer til kerneopgaven – arbejdet med og ved børnene.

Begrebet ”klyngesamarbejde” er et ukendt og ubeskrevet begreb. Det er svært at give høringssvar på noget, som ingen rigtig ved, hvad er. Hvad er tankerne, hvad skal det bruges til?? Det giver lige nu usikkerhed og utryghed. Hvad bliver konsekvenserne for Børnebyerne – vi opfatter i forvejen os selv som en form for klynge (vuggestue, børnehave og skole/sfo i skøn forening). Når begrebet bliver mere specifikt, så vil vi opfordre til, at det igen sendes i høring, så vi har mulighed for at tage stilling til noget konkret.

Vi anerkender behovet for prioriteringer, og vi går gerne i dialog om, hvordan midlerne bruges bedst muligt. Dog synes vi, det er vigtigt, at prioriteringen bliver langsigtet og at børnene prioriteres – børnene er fremtidens Randers

På vegne af MED udvalget samt skolebestyrelsen ved Havndal Skole og Børneby

Annette Nejmann-Laursen og Rasmus Binderup Skeel Østergaard

Nedlæggelse af specialbørnehaven på Lucernevej.

Forslaget om at nedlægge specialbørnehaven Lucernevej og overføre dens opgaver til den almene børnehave i Huset Nyvang, virker utilstrækkelig gennemtænkt. Dette er især, fordi den ikke ledsages af en selvstændig specialefaglig ledelse! Området er meget komplekst. Det må ikke forsimples, fordi det kan få negative konsekvenser for børnenes trivsel og udviklingsmuligheder, hvis kommunen ikke løser sin opgave ordentligt.

Løsning af specialopgaver kræver stor indsigt og ekspertise.

Børnene på Lucernevej har betydelige og varige funktionsnedsættelser. De har brug for stabilitet, specialiseret og kompetent socialpædagogik og trygge, forudsigelige rammer. En flytning vil skabe en stor uro for børnene; problemet bliver ikke mindre af, at det er forudsigeligt, at erfarne pædagoger uværgerligt vil søge væk.

Som udgangspunkt er inklusionstanker gode, men kun hvis de ledsages af respekt for de meget udfordrende vilkår, som børnene lever under. Uden de rette rammer, risikerer børn med handicaps at blive marginaliserede, udenfor de fællesskaber, de ellers skulle omfattes af. For børnehavebørn vil dette trække tråde langt op i leveårene.

Manøvren med at flytte specialbørnehaven væk fra Lucernevej og hen til en børnehave med hele 130 børn (!) kan altså true såvel nutidig trivsel som fremtidig udvikling og livskvalitet. Børnene har brug for reel omsorg, faglig kvalitet og stabile rammer. Forældrene har brug for at vide, at kommunen leverer på de meget komplekse udfordringer, der er.

Neddrosling af paragraf 18-midlerne.

I en verden, der efterlyser uselviskhed og frivilligt arbejde, virker det helt modsat at kommunen agter at nedsætte budgetmidlerne til §18-uddelingerne. Dette område bør i stedet udvikles meget mere.

Med venlig hilsen

Vitus Jordan, fmd. f. Lev Randers
www.randers.lev.dk

Høringssvar fra Autismeforeningen, Kreds Østjylland

I betragtning af de mange ressourcer Randers Byråd har brugt på projektet ”Fremtidens Randers”, håber vi at kunne se nogle af anbefalingerne blive fulgt i det budget som bliver fremlagt af det kommende byråd. Det budgetforslag der er fremlagt i år, er bekymrende læsning. Især når der fortsat er besparelser fra tidligere år, der fortsat er under udmøntning.

Lucernevejens børnehave

Vi frygter afspecialisering, og utilstrækkelige fysiske rammer, i forhold til at give børnene et tilbud, hvor de ikke yderligt sættes tilbage i deres udvikling. Mange af de nuværende børn i Lucernevejens børnehave har prøvet kræfter med almen området, inden de visiteres til Lucernevejens børnehave. Autismeforeningens indtryk er at det er MEGET svært at blive visiteret til Lucernevejens børnehave. Der mangler viden, uddannelse og personale ressourcer i almenområdet, så der er mange flere børn, der i dag ikke får et tilbud, som de har brug for, til at udvikle sig.

Randers Specialskole

Der er ikke direkte besparelser i år, men eleverne påvirkes stadig, af de massive besparelser området har været igennem de sidste mange år. Autismeforeningen oplever, at der fortsat mangler viden, uddannelse og personaleressourcer i almenområdet, og spcialklasserne. Derfor er der mange elever, der ikke får den rette støtte. Vi ser ikke at besparelserne på specialskolen har medført forbedringer på almenområdet, som der blev lovet i tidligere budgetter. Hverken for de neurotypiske elever, eller for eleverne med behov for specialpædagogisk støtte.

Resultatet af flytning af børnehandicap til familie afdelingen.

Det virker som om det ikke er landet endnu. Vi hører stadig om ventetid. Og motivationen for at lave en hurtigere og bedre indsats i skolen, for at forebygge at eleverne bliver så overbelastede af utilstrækkelige rammer at de ikke længer kan gå i skole, og forældrene ikke kan passe deres arbejde, nu hvor arbejdsfortjeneste ligger under samme direktør, er ikke startet.

Flytning af UU til arbejdsmarkeds området

Autismeforeningen er bekymret for at UU flyttes fra skoleområdet. Den tidlige indsats er vigtigt. Vi er bekymrede for at, hvis UU placeres under jobcenteret, så udvandes fokus på den tidlige indsats i skolerne.

Realistisk budgettering af Socialområdet

Økonomien på socialområdet har aldrig været i balance. Området har været underfinansieret i rigtig mange år. Der har ikke været demografi reguleret. Planen om at løse de økonomiske problemer ved selv at bygge bosteder, er et skridt på vejen. Men der er stadig ventetid på f.eks. at få en mestringsvejleder. Så selvom der ikke er nogle større besparelser i år, så er der skåret ind til benet. Det er Autismeforenings overbevisning, at der er behov for meget mere støtte for at borgere kan gennemføre uddannelser og fastholde arbejde, mens de samtidig får deres dagligdag til at hænge sammen. Og mange kommer fra skoleområdet uden en fuld 9. klasse, eller har klaret sig gennem almenskolen uden tilstrækkelig støtte, og er så belastede at de ender med at droppe ud af en ungdomsuddannelse, en videregående uddannelse eller en håndværksuddannelse. Der er nødvendigt at der hurtigt kan sætte sættes ind med den rette støtte. Jo længere der går, jo mere omfattende støtte bliver der behov for.

Hvis Randers byråd, reelt ønsker at bremse udviklingen, med flere unge der ikke kommer i uddannelse og arbejder. Flere på overførselsindkomst. Borger, der er så belastede af de eller deres familiemedlemmer ikke har fået den rette støtte, at de bliver syge. Så er det nødvendigt med investeringer i viden og personaleressourcer. Men også en indsats på tværs af de forskellige forvaltninger.

På vegne af Autismeforeningen Kreds Østjylland

Elisabeth Sørensen

Formand Autismeforeningen Kreds Østjylland

Jeg ønsker at give min klare bekymring og indsigelse imod forslaget om at placere lucernevejens §83-specialbørnehave sammen med en almindelig børnehave.

Forslaget harmonerer ikke med de særlige behov, som børn i en specialbørnehave kan have. Mange af børnene lever med:

Autisme, hvor der er behov for struktur, forudsigelighed og rolige rammer.

Svækket immunforsvar, som kan gøre dem ekstra sårbare i større fællesskaber.

Kognitive udfordringer samt motoriske og fysiske handicap, der kræver særligt indrettede rammer og trygge omgivelser.

De nuværende fysiske rammer, som forslaget lægger op til, vurderes at være utilstrækkelige. Der mangler rigtig meget

Skærmede udeområder, hvor børnene kan finde ro og overskuelighed.

Stuerne er små og mulighed for en-til-en rum er der ikke nok af, det er afgørende for trivsel og udvikling.

Immun svækkede børn vil blive udsat for markant større smitterisiko. 

Jeg finder det desuden stærkt problematisk, at forældre, læger og formentlig også personalet ikke er blevet inddraget i processen. Det virker som et forslag udarbejdet uden tilstrækkelig viden om børnenes reelle behov og de økonomiske konsekvenser for kommunen. 

Endelig står det uklart, hvordan økonomien bag løsningen er tænkt igennem. Risikoen er, at man ender med en utilstrækkelig og uforsvarlig løsning, der hverken tilgodeser specialbørnene eller børnene i den almindelige børnehave.

Jeg vil derfor kraftigt opfordre til, at forslaget revurderes, og at der i stedet arbejdes med løsninger, der bygger på reel inddragelse af forældre, fagpersoner og personale – og som tager udgangspunkt i børnenes behov frem for økonomiske hensyn alene.

Vedhæftede fremsendes mit høringssvar af 9. september 2025

Høringssvar fra forældregruppen i Trekløverskolens skolebestyrelse

Vedrørende: forslag i budget 2026–2029 om flytning af Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) samt Lucernevejens Børnehave

Trekløverskolens skolebestyrelse anerkender intentionen om at skabe et mere sammenhængende ungeområde og en bæredygtig institutionsstruktur. Som skolebestyrelse med forældrerepræsentation ønsker vi dog at udtrykke bekymring for, hvordan de foreslåede ændringer vil påvirke børn og familier.

Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU)

UU’s nuværende placering under Børn & Skole giver elever og forældre en naturlig og tryg adgang til vejledning tidligt i skoleforløbet. Denne tætte kobling skaber kontinuitet og forbereder unge bedst muligt på overgangen til ungdomsuddannelse.

For Trekløverskolens elever er det afgørende, at vejledningen fortsat har et stærkt uddannelsesfokus. Mange af vores unge har brug for ekstra støtte til at finde det rette skole- eller uddannelsesforløb. En kvalificeret og tidlig vejledning er en forudsætning for, at de kan opnå en meningsfuld fremtid med uddannelse og beskæftigelse.

Lucernevejens Børnehave

Lucernevejens Børnehave er kommunens eneste specialtilbud for børn med særlige behov. Her er der gennem mange år opbygget en unik faglighed, som er afgørende for både børn og forældre.

Erfaringen viser, at når specialtilbud lukkes eller flyttes, går viden ofte tabt, og det tager lang tid at genopbygge kvaliteten. En flytning vil derfor skabe stor utryghed for familierne og med stor sandsynlighed medføre dyrere løsninger af lavere kvalitet.

Inden en beslutning træffes, bør der derfor udarbejdes en grundig konsekvensanalyse, som også inddrager forældrenes perspektiv.

Allerede mærkbare konsekvenser

Flereårige besparelser og manglende fokus på specialområdet taler deres tydelige sprog. Igen i år ser vi det udmøntet i nedskæringer: Vi starter skoleåret med 20 færre medarbejdere, samtidig med sygemeldinger og nødvendige tiltag som opsætning af hegn. Hegn fordi personalet ikke rækker til det pædagogiske arbejde, der er nødvendigt omkring eleverne. Tiltagene omkring UU og Lucernevejens Børnehave vil blot være endnu en forringelse for børn med særlige behov – og det rammer både elever, familier og medarbejdere hårdt.

Samlet fokus

Trekløverskolens skolebestyrelse finder det nødvendigt at understrege vigtigheden af, at en tidlig og forebyggende indsats tæt koblet til skole- og dagtilbudsområdet er afgørende for både kvalitet og økonomi.

Det er essentielt at sikre:

Fastholdelse og videreførelse af den specialiserede viden, som børn og familier er afhængige af.

Gennemsigtighed om de pædagogiske, organisatoriske og økonomiske konsekvenser.

Et helhedsblik på barnets hverdag, hvor skole, fritid og familieliv hænger sammen – og hvor gode indsatser også betyder gode økonomiske løsninger.

Kun under disse forudsætninger kan ændringerne skabe tryghed for familierne og bidrage til at styrke kommunens samlede tilbud til børn og unge.

Med venlig hilsen

Forældre gruppen i Trekløverskolens skolebestyrelse

Samlet høringssvar fra medarbejdersiden i SEKTOR-MED på arbejdsmarkedsområdet

Indledning

Vi takker for muligheden for at afgive høringssvar til det fremlagte materiale. Det er positivt, at der lægges op til dialog og inddragelse i en proces, der har stor betydning for både medarbejdere og borgere. Vi har gennemgået materialet og ønsker at bidrage med følgende overvejelser og anbefalinger.

Høringsproces og tidsramme

Det er vigtigt at understrege, at høringsmaterialet er omfattende og kræver grundig gennemgang. Mange af de involverede parter er ikke vant til at læse budgetmateriale i denne form, og med kun en mundtlig præsentation på én time og en høringsfrist på blot 10 dage, har det været vanskeligt at udarbejde et kvalificeret svar til drøftelse i sektor-MED. Vi anbefaler derfor, at fremtidige høringsperioder forlænges til minimum 15 arbejdsdage, så der er reel mulighed for at inddrage relevante faglige og organisatoriske perspektiver.

1. Høringssvar om reform af beskæftigelsesindsatsen

Kommunen bruger i dag næsten 2,5 mia. kr. på overførselsindkomst, så det kan hurtigt blive dyrt at spare penge på beskæftigelsesindsatsen. I den nationale benchmark præsterer Jobcenter Randers som nr. 50 ud af 98 kommuner, og det er en flot position ud fra, at vores rammevilkår giver os en 97’ne plads. Det er til trods for at vores driftsudgifter pr. ledig er lave. Vi leverer med andre ord en god og billig indsats allerede.

Vi vil derfor klart anbefale, at man både i det kommende og fremtidige budgetter overvejer konsekvenserne af, at beskæftigelsesområdet skal bære den fulde besparelse, der i 2029 er opgjort til omkring 55 mio. kr.

En større besparelse på medarbejderressourcer vil få alvorlige konsekvenser for kvaliteten af beskæftigelsesindsatsen i Randers Kommune, og det vil kunne ses direkte i kommunens udgifter til overførselsindkomster. Evidens peger på, at hyppige samtaler og tæt opfølgning er blandt de mest effektive metoder til at få borgere i arbejde. Færre medarbejdere vil uundgåeligt føre til højere sagstal og mindre tid til den enkelte borger med ringere resultater til følge.

Erfaringerne med ”Flere skal med”-tilgangen har vist, at en helhedsorienteret og vedholdende indsats virker. Når medarbejderne har tid og ressourcer til at arbejde individuelt med borgerne, skabes der både bedre beskæftigelsesresultater og højere brugertilfredshed.

Hvis Randers Kommune skal leve op til sin egen beskæftigelsespolitik herunder målet om kortere sagsforløb og færre sagsbehandlerskift kræver det investering i medarbejdere og indsatser, der sikrer kontinuitet og kvalitet i borgernes forløb.

Randers ligger højt i antallet af borgere på overførselsindkomst. Den eneste vej til at nedbringe dette tal og samtidig styrke kommunens økonomi er at investere i de medarbejdere, der dagligt hjælper borgerne ud på arbejdsmarkedet. Uden en stærk indsats risikerer vi, at flere borgere fastholdes i passiv forsørgelse med store menneskelige og økonomiske omkostninger til følge.

Vi bakker derfor klart op om en investeringstankegang, og ikke mindst en videreførelse af de investeringscases, der aktuelt er på beskæftigelsesområdet, da de allerede har tjent sig selv hjem og netto givet kommunekassen 10 mio. kr. mere, end vi ellers ville have haft. Det har afgørende betydning for at nedbringe antallet mennesker på overførselsindkomst, så vi sammen kan skabe rum til Fremtidens Randers.

2. Høringssvar om forslag til en ny organisering af erhvervsområdet i Randers Kommune

Vi støtter en styrket erhvervsindsats i Randers Kommune, og det vil kun være positivt for byen og arbejdsmarkedet, at vi får flere virksomheder til byen. Vi opfordrer til, at den sker med respekt for den eksisterende faglige sammenhæng og med fokus på at bevare en effektiv og helhedsorienteret beskæftigelsesindsats. Når vi har hørt kommunaldirektør Jesper Kaas udtrykke det: "Vi skal ikke ødelægge noget, der virker.", så er vi enige. Jobcenter Randers virksomhedsservice scorer højt på virksomhedstilfredshedsmålinger.

Beskæftigelsesreformen peger på, at det stærke virksomhedssamarbejde i endnu højere grad bliver nøglen til at lykkes, og derfor er det meget vigtigt for den fremtidige beskæftigelsesindsats, at virksomhedssamarbejdet kan styrkes og øges. Randers Kommune og byens 4700 virksomheder har brug for, at vi rykker endnu tættere og får skabt endnu bedre relationer i beskæftigelsesindsatsen.

Konsekvenser og bekymringer

1. Svækkelse af den helhedsorienterede beskæftigelsesindsats Virksomhedskonsulenterne spiller i dag en central rolle i den integrerede indsats, hvor tæt samarbejde med rådgivere og sagsbehandlere sikrer hurtige og fleksible løsninger for borgere og virksomheder. En organisatorisk adskillelse risikerer at fragmentere indsatsen og skabe siloer.

Konsulenterne har i dag en direkte relation til beskæftigelsesindsatsen, herunder rekruttering, virksomhedspraktik og jobformidling. En flytning vil bryde den daglige faglige sparring og svække kvaliteten i opgaveløsningen.

2. Fokusforskydning fra borger til erhverv Randers Kommune står i dag med betydelige udfordringer i forhold til at nedbringe ledigheden og reducere udgifterne til overførselsindkomster. Virksomhedskonsulenterne spiller en afgørende rolle i at sikre, at de tilbud og jobåbninger, der formidles, matcher de borgere, vi arbejder med både i forhold til kompetencer, behov og progression mod arbejdsmarkedet. Ved at flytte konsulenterne til en erhvervsafdeling og samtidig pålægge dem nye opgaver, risikerer vi en forskydning i fokus fra den borgerrettede indsats til bredere erhvervspolitiske mål. Dette kan medføre, at jobåbninger og virksomhedstilbud i mindre grad tager udgangspunkt i borgernes forudsætninger, hvilket i sidste ende kan fastholde ledige i offentlig forsørgelse. Vi er ikke bedre end de tilbud, vi kan give vores borgere og derfor er det afgørende, at virksomhedskonsulenterne fortsat arbejder tæt sammen med beskæftigelsesindsatsen, hvor borgerens vej til job er det centrale omdrejningspunkt.

3. Risiko for svækket service til virksomheder Ved en opdeling af afdelingen risikerer virksomhederne uklarhed om, hvem de skal kontakte ved rekruttering og tilskudsordninger. Hvis virksomhedskonsulenter og jobkonsulenter sidder hver for sig, skal der etableres én tydelig og samlet indgang – ellers mister vi overblikket og samarbejdet svækkes.

Anbefalinger

• Bevar virksomhedskonsulenterne organisatorisk og fysisk i Jobcenteret.

• Formalisér samarbejdet med erhvervsafdelingen gennem klare aftaler og procedurer.

• Sikr adgang til relevante beskæftigelsessystemer og data, uanset organisatorisk placering.

• Gennemfør en grundig konsekvensanalyse med inddragelse af medarbejdere og ledelse.

• Prioritér arbejdsmiljø og trivsel i overgangsfasen med tydelig kommunikation og medindflydelse.

3. Høringssvar vedr. potentiel konkurrenceudsættelse af Sprogcenter Randers

På vegne af medarbejdergruppen udtrykker vi bekymring over forslaget om konkurrenceudsættelse af Sprogcenter Randers (SCR). Der er risiko for, at en svækkelse af det danskfaglige niveau vil kunne aflæses direkte i en stigning i overførselsindkomster, da borgernes tilgang til job vil blive lavere.

Faglig kvalitet og gennemførelse SCR har i flere år ligget over landsgennemsnittet i beståelsesprocenter og har hurtigere gennemløbstider og lavere fravær. Det skyldes fleksible pædagogiske tilgange og mulighed for fagligt begrundede ekstra modultests. En ekstern udbyder med faste rammer risikerer at svække det danskfaglige niveau.

Kursisternes progression og integration Ændring af udbyder kan føre til flere placeringer på Danskuddannelse 1, hvilket svækker kursisternes beskæftigelsesmuligheder og strider mod kommunens integrationsmål.

Administrative konsekvenser Konkurrenceudsættelse vil øge den administrative byrde, da hver modulstart kræver ny henvisning. Den nuværende interne model sikrer en smidig og helhedsorienteret indsats.

Økonomi I stedet for udlicitering bør man undersøge billigere lokaler til SCR, hvilket kan reducere omkostninger uden at gå på kompromis med kvalitet og sammenhæng.

Sammenhæng og lokal forankring SCR’s placering i Jobcenter Randers understøtter koordinering og helhed i borgernes forløb. En ekstern aktør vil fragmentere indsatsen og potentielt øge omkostningerne.

Vi opfordrer til, at den nuværende model bevares, da den bedst understøtter faglig kvalitet, integration og effektiv ressourceudnyttelse.

4. Høringssvar vedr. forslag om styrket borgerbetjening i Randers Kommune

Vi støtter intentionen om at styrke borger- og virksomhedsbetjeningen i Randers Kommune. En mere tilgængelig og effektiv modtagelse – fysisk, telefonisk og digitalt – er et vigtigt skridt mod en mere sammenhængende og brugervenlig service.

Medarbejdernes anbefalinger:

1. Faglighed ved første kontakt Borgerne skal møde medarbejdere med den rette viden, så henvendelser ikke sendes rundt unødigt.

2. Tværgående tilgængelighed Modtagelsen bør rumme bred faglighed og adgang til alle relevante afdelinger.

3. Trivsel og kvalitet God service kræver både faglig opkvalificering og et bæredygtigt arbejdsmiljø.

4. Særlige hensyn Modtagelsen skal være fysisk tilgængelig og bemandet med medarbejdere, der kan møde borgerne med forståelse og respekt.

Vi ser frem til at bidrage til en styrket borgerbetjening, der skaber værdi for både borgere, virksomheder og medarbejdere med fokus på struktur, kompetencer og trivsel fra starten.

5. Høringssvar vedr. forslag om organisatorisk samling af ungeområdet

Vi ser med stor interesse og opbakning på forslaget om at samle ungeområdet under Social og Arbejdsmarked herunder at flytte UU og FGU fra Børn og Skole. Det giver god mening både fagligt og organisatorisk, og vi vurderer, at det kan styrke indsatsen for unge med komplekse og sammensatte udfordringer.

Det er dog afgørende, at samlingen bliver reel ikke blot formel. Hvis UU flyttes organisatorisk, men placeres fysisk på FGU eller adskilles fra UUR i praksis, mister vi den daglige samarbejdsflade, som er nødvendig for at lykkes. Det vil være en forspildt mulighed.

Vi anbefaler derfor, at UU og UUR både fysisk og organisatorisk samplaceres og integreres tættere. Det vil give mulighed for en stærkere og mere koordineret indsats også med et fornyet fokus på unge under 18 år. Vi ser et stort potentiale i at arbejde mere opsøgende og tværfagligt, fx med mentorordninger allerede inden de unge fylder 18.

Vi bakker op om tanken bag forslaget og opfordrer til, at den konkrete implementering planlægges med blik for nærhed, samarbejde og praksisnærhed.

På vegne af medarbejderne i Sektor-MED Arbejdsmarked

Jane Hartvig Hansen, Næstformand i Sektor-MED arbejdsmarked.

Jeg skriver hermed mit høringssvar i forbindelse med forslaget om at lukke/flytte Lucernevejs specialbørnehave. Jeg er stærkt imod lukningen/ flytning og jeg vil gerne fremhæve en række væsentlige grunde til, hvorfor institutionen bør bevares som den er nu:

1. Børnenes trivsel og tryghed

Lucernevejs specialbørnehave er et trygt og velkendt miljø, hvor børnene oplever stabilitet, nærvær og forståelse for deres særlige behov. En lukning vil skabe utryghed og usikkerhed for både børn og forældre, og risikoen for mistrivsel er stor ved en flytning til nye rammer.

2. Specialiseret faglighed

Institutionens personale har opbygget en særlig faglig ekspertise og erfaring med at støtte børn med komplekse udfordringer. Denne specialviden kan ikke uden videre flyttes eller erstattes i andre børnehaver. En lukning vil derfor betyde tab af uvurderlige kompetencer, der er opbygget over mange år.

3. Individuelle behov og inklusion

Mange af børnene på Lucernevej har brug for et højt specialiseret miljø, som ikke kan imødekommes i almindelige daginstitutioner, uanset gode intentioner om inklusion. Reelt risikerer børnene at blive ekskluderet i stedet, hvis de mister deres trygge og tilpassede rammer.

4. Langsigtede konsekvenser

At fjerne en velfungerende specialinstitution vil på sigt betyde større udgifter til kommunen. Børn, der ikke får den rette støtte i deres tidlige år, kan senere få behov for langt mere omfattende indsatser i skole- og ungdomslivet. At bevare Lucernevejs specialbørnehave er derfor ikke kun en investering i børnene, men også en økonomisk ansvarlig beslutning.

Lucernevejs specialbørnehave er et unikt og uerstatteligt tilbud, som gør en afgørende forskel for børn med særlige behov og deres familier. Jeg opfordrer derfor på det kraftigste Randers Byråd til at bevare institutionen og sikre, at børnene fortsat får den tryghed, faglighed og støtte, de har brug for.

Med venlig hilsen

Sarah Høgh Madsen.

Vi hilser det særdeles velkommen, at budgetforslaget lægger op til, at der afsættes 42,1 millioner kroner til kapacitetsudvidelse og modernisering af Kristrup Skole, som der oprindeligt var lagt op til i scenarie A fra NERD architects' analyse af kapacitetsudfordringer på skolen.

Forslaget indebærer:

1. Nybyg af 4 klasselokaler og multisal​
2. Supplerende læringsarealer og modernisering af fællesarealer​
3. Makerspace og opgradering af personalekøkken.

Vi har brug for det hele og meget gerne snart, da vi allerede nu står i den situation, at alle vores klasselokaler er fyldt op. Vi har ganske enkelt ikke flere ledige klasselokaler og med udsigt til endnu flere elever næste år, så er det nødvendigt at få igangsat en kapacitetsudvidelse. Det kan med andre ord ikke vente til 2029/2030, som det ellers fremgår af materialet fra den seneste analyse af området. Eksempelvis går der allerede bare i dette skoleår 22 elever mere, end prognosen viser.

Vi har også længe efterspurgt en multisal, da vores eksisterende gymnastiksal ikke er stor nok til at huse de mere end 600 elever, som går på skolen. Og der er plads til at bygge på arealerne omkring skolen.

Vi håber derfor inderligt på, at I vil følge budgetforslaget angående udviklingsplanerne for Kristrup Skole, så vi kan komme i gang med en kapacitetsudvidelse og modernisering af skolen.

På vegne af Kristrup Skoles skolebestyrelse

En besparelse på 7,1 millioner i 2026 stigende til 11,4 millioner i 2027 og fremefter. Det er, hvad effektiviseringskravet viser, at der skal spares inden for skoleområdet henholdsvis næste år og de kommende år frem. Det svarer til i alt 41,3 millioner kroner inden for en 4-årig periode, og dermed rammes skoleområdet hårdt.

Men det beløb kan dog formindskes, hvis I politikere vælger at lade de overskydende 25,3 millioner fra den nyeste skoleanalyse for udviklingsplanerne i Sydbyen blive inden for skoleområdet i stedet for at bruge dem til at finansiere Toftegården. Så det foreslår vi skolebestyrelsesformænd på folkeskolerne i Randers Kommune, samtidig med at vi er imod effektiviseringskravet.

Hvis vi fortsat ønsker at have folkeskolen som førstevalg, så skal der ikke spares, da vi risikerer en yderligere flugt mod privat- og friskolerne, som står klar til at tage imod eleverne, hvis besparelserne medfører, at mange forældre rykker deres børn over i privat- og friskoleregi. Et yderst velkendt problem i Randers Kommune, som blot kan blive yderligere forstærket ved de forestående budgetforhandlinger.

Den eksisterende bevilling til to-lærerordningen og investeringen i forstærket inklusionsindsats i indskolingen bortfalder efter 2026, mens investeringerne i kompetenceudvikling bortfalder efter 2027, og denne investeringsmodel skal være økonomisk selvbærende over en 6-årig periode. Vi er yderst bekymrede for, om det nu også vil lykkes at få flere børn til at begynde og afslutte deres skolegang i en almenklasse, hvis disse bevillinger og investeringer bortfalder efter henholdsvis 2026 og 2027. Så fortsæt derfor med bevillingerne og investeringerne i stedet for.

Vi har også noteret os, at budgetforslaget lægger op til, at Ungdommens Uddannelsesvejledning flyttes væk fra skoleområdet. Hvis det bliver en realitet, er det yderst vigtigt at sikre sig, at det ikke går ud over den vejledning, som udskolingselever modtager i dag. Ellers er det ikke en særlig god idé.

Vi kan også konstatere, at der nævnes klyngesamarbejde i budgetforslaget, og det får os straks til at tænke på de forkastede skolefællesskaber, som vi fortsat ikke mener er en god idé. Hvis der ikke er et økonomisk incitament forbundet med klyngesamarbejde, så kan det give god mening i nogle sammenhænge. Ellers ikke.

Så samlet set er bønnen til jer politikere, at I ikke gennemfører effektiviseringskravet på skoleområdet, men derimod investerer i folkeskolen, da ingen børn i Randers Kommune skal være tilfældigt heldige.

På vegne af skolebestyrelsesformændene på folkeskolerne i Randers Kommune.

Bekymring vedr. flytning af UU

Fra Assentoftskolens side er vi bekymrede i forhold til de planer, der er omkring flytning af UU, så det ikke længere er i børn og skole. Der er vores vurdering, at det vil få konsekvenser for de ældste elever i grundskolen. Vi håber, at UU fortsat skal have deres gang på skolerne, da de har en afgørende betydning og er en vigtig samarbejdspartner for både elever, forældre, lærere og ledelser.

I de seneste år har UU haft en vigtig rolle i forhold til de børn, der er udfordret på den ene eller anden måde. Her har de vejledt i forhold til elevens personlige udfordringer, reduceret skema, praktikforløb osv.

Helt aktuelt oplever vi, hvordan vores tætte samarbejde med UU, er blevet endnu tættere grundet juniormesterlære-ordningen og de mange "løse ender", der kan opstå, når sådan et stort projekt skal rulles ud.

Vejforbindelser til Toftegaarden/skolen

I forhold til "ny Toftegaarden" vil vi bede jer være ekstra opmærksomme på, at der er tænkt i sikker børnehave/skole-vej, når de nye bygninger skal tages i brug - og i særdeleshed i byggeperioden, hvor vi netop har oplevet kaotiske trafikforhold i forbindelse med "byggeriet" af den midlertidige børnehave. I forhold til strukturplanen for Assentoft har der tidligere været dialog om, at der skal laves en ny vej-forbindelse fra den gamle landevej og op bag skolen/Toftegaarden. - En ny vejforbindelse op bag Toftegaarden/skolen vil samtidig have effekt stor effekt på den øvrige trafik og trafiksikkerhed i hele Assentoft. Det er kommunen, der ejer arealet, der går fra den gamle landevej og op til institutionerne.

Nu må galskaben stoppe, I kan og SKAL ikke spare mere på den front. Vi får nogle børn som bliver markant mere syge end de er i forvejen, de bliver presset til det ydereste, det betyder flere skoleværreinger, flere der hjemmepasser deres børn fordi tilbudet ikke kan laves så det passer til børn der er udfordret i hverdagen. Måske i får sparet nogle penge nu og her, men i sidste ende kommer det her til at koste kommunen endnu flere penge. Vi får flere syge børn, flere forældre på tabs arbejdsfortjeneste. Og en markant stor mistrivsel blandet børn og unge. 

Vågn nu for fanden op, og spar på de ting der ikke ødelægger menneskeliv. 

Høringssvar MED-udvalget Dagtilbud Midt

Vi har siden sidste budget fået Specialbørnehaven Lucernevej ind i Dagtilbud Midt, hvilket vi ser som en styrkelse af vores dagtilbud.

Forslaget om at flytte Specialbørnehaven til Huset Nyvang ser vi som en yderligere styrkelse heraf. Vi har mulighed for at sparre med hinanden, vidensdele og berige hinandens faglighed.

Vi kan se fordelen i, at børn med særlige behov kan spejle sig i flere børn og deltage i børnefællesskaber på tværs af huset. Dog skal der fortsat være mulighed for, at de børn der har behov for at blive skærmet kan blive skærmet, så de også kan fortsætte deres udvikling og trivsel. Ligeledes kan vi se fordelen, at børn fra almenområdet oplever mangfoldighed og kan få en større forståelse for børn med særlige behov.

Der er en bekymring om, at der fysisk er plads til børnene fra Specialbørnehaven Lucernevej, så de kan være i de små grupper, de har behov for, for at være i udvikling og trivsel. Desuden skal der være plads til deres hjælpemidler.

Bliver beslutningen, at flytte Specialbørnehaven Lucernevej til Huset Nyvang forventer vi, at der er gennemsigtighed for personale og forældre i begge institutioner. Vi forventer, at personalet bliver taget med på råd i processen og der bliver lyttet til deres viden og faglighed.

Såfremt det besluttes, at flytte Specialbørnehaven Lucernevej til Huset Nyvang og bygge Specialbørnehavens lokaler om til daginstitution, er vi bekymrede, hvis der ikke afsættes midler til at ansætte en leder til den nye institution. Ledelsesspændet vil blive for stort og kvaliteten for børn, forældre, personale og leder forringes i de institutioner, der skal dele ledelse.

Der er mange udsatte familier i Dagtilbud Midt, som kræver en særlig ledelsesopgave, derfor anbefaler vi på det kraftigste, at der bliver ansat en ny leder for at fastholde gode arbejdsvilkår for leder og personale, samt fortsat at kunne arbejde med tidlig indsats og forebyggelse.

Med venlig hilsen

Medarbejdersiden i MED-udvalget i Dagtilbud Midt.

Høringssvar fra Omsorg, Lokal område-MED område nord.

Vedhæftet

Udtalelse fra medarbejdersiden i Sektor-MED Skole – budget 2026-2029 i Randers

Medarbejderrepræsentanterne i Sektor-MED Skole har en række kommentarer til direktionens forsalg til et budget i balance – kommunens basisbudget:

Flytning af UU til Social- og Arbejdsmarkedsområdet

Vi anerkender Randers kommunens ambition om at ville styrke ungeindsatsen, men vi ser med stor bekymring på direktionens forslag om at ville flytte UU fra Børn og Skole- (BS) til Social og arbejdsmarkedsområdet (SA).

Vi ser et scenarie, hvor endnu flere unge risikerer, at mislykkes ved overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse, hvis ikke det velfungerende samarbejde mellem Folkeskolerne og UU fastholdes og i bedre fald opprioriteres.

Vi frygter, at med et organisatorisk skift til SA, der rammes af historiske besparelser qua beskæftigelsesreformen, da vil man øge antallet af unge, der vil stå uden aktivitet, når de forlader Folkeskolen.

Ved ikke at fastholde blikket stålsat på Randers Kommunes visioner og mål for uddannelse, herunder at; ”alle skal have den bedst mulige uddannelse – herunder at markant flere får en ungdomsuddannelse”, da risikerer Randers Kommune med direktionens forslag at sætte et velfungerende og mangeårigt samarbejde mellem UU og skolerne over styr, til skade for den i Hvidbogen nævnte målgruppe.

Vi er af den overbevisning, at et flyt af UU fra BS til SA vil have den modsatte effekt end den i Hvidbogen nævnte intention i relation til udsatte unge, om; ”at bryde den negative spiral, så udviklingen i stedet kan blive positivt selvforstærkende”.

Tidligere besparelser

Tidligere vedtagne besparelser helt tilbage fra budget 2023 og frem skal stadig gennemføres nu. Det gælder både besparelser på den “almindelige” Folkeskole, men også på Specialskolerne og fritidstilbuddene. Samtidigt falder blandt bevillingen til to-lærerordninger væk. Det betyder, at der i 2026 forsvinder mere end 10 millioner fra skolerne og over 14 millioner i 2027.

Vi forsøger med den ene hånd at lave en skole for flere – særligt med henblik på, at færre elever skal visiteres til vidtgående tilbud og så fjerner man med den anden hånd ressourcer fra skolerne – det klinger hult.

Man tilfører midler i et par år for at forbedre mulighederne. Dette er positivt, men skal det have en langsigtet effekt, skal det være en vedvarende investering.

Tildelingsmodellen forfordeler

Tildelingsmodellen laver en skævvridning mellem skoler med klasser med høje klassekvotienter og skoler med klasser med lave klassekvotienter. Tildelingsmodellen tager ikke højde for, at der er lavere timetal nu, end i den tidligere reform. Nedgangen i tim til understøttende undervisning erstattes af andre opgaver, der i reformen er finansieret af det lavere timetal (reduktionen i klassernes timetal). Opgaver, der i et vist omfang er de samme for skolerne, uanset antal elever i klasserne. Man har nemlig flyttet penge fra klassetildelingen over til elevtildelingen.

Derfor er det nødvendigt, at tildelingsmodellen får et eftersyn og bliver tilpasset til virkeligheden. I foråret skal den bruges igen.

Anlægspuljen

Det undrer, at man flytter penge fra skolernes anlægspulje, når man ved, hvilket efterslæb alle skoler har i forhold til renovering. Alle er vidende om, hvilken betydning nedslidte eller utidssvarende lokaler har af konsekvenser for elevernes udbytte af undervisningen, trivsel og personalets arbejdsmiljø.

Faglokaler

Faglokaler – staten har afsat midler til faglokaler m.m. i 2025-2027 – svarende til 2,6 milliarder på landsplan . På skoleområdet man ikke se, at der kommer øgede midler til investering i faglokaler m.m. i forhold til dette.

Vi kan se, at budgetforslaget indeholder mange penge til investeringer i både 2026 og 2027. De bør investeres med afsæt i Fremtidens Randers. Randers Kommunes medarbejdere gør allerede i dag en stor indsats. Investering i medarbejdere og kompetencer i folkeskolen vil forøge muligheden for at lykkes med Projekt Fremtidens Randers.

På vegne af medarbejderne i Sektor MED Skole

Leif Plauborg

Næstformand

Flere ældre – større ansvar

1. Langsigtet omsorg: Økonomiske rammer skal sikre, at borgere og medarbejdere trives – i tråd med Randers kommunes værdier.

1. Tidssvarende boliger: Friplejehjem er et supplement, men Dronningborg er nødvendigt

1. Ældremilliarden: Skal bruges målrettet til kvalitet, selvhjulpenhed og implementering af den nye ældrelov.

1. Rekruttering og fastholdelse: Før-SOSU-forløb, voksenelevløn, efteruddannelse er nøglen til stærk omsorg.

1. Demografimidler: til gavn for både borgere og medarbejdere.

Langsigtet udvikling af omsorgen

Vi opfordrer til, at byrådet fortsat sikrer en bæredygtig udvikling af omsorgsområdet, hvor både borgere og medarbejdere trives. Randers Kommunes værdier – ordentlighed, ligeværdighed, udvikling og frihed – giver et stærkt fundament. For at omsorgen kan leve op til dem i praksis, er det vigtigt, at de økonomiske rammer følger med.

Tidssvarende boliger – både friplejehjem og Dronningborg er nødvendige

Muligheden for et friplejehjem ændrer ikke på behovet for byggeplanerne i Dronningborg. Randers har brug for tidssvarende plejeboliger og ordentlige servicearealer for medarbejderne. I dag er mange personalefaciliteter utidssvarende og placeret i kældre, hvilket går ud over trivsel og arbejdsmiljø. Derfor bakker vi op om en plan for fornyelse af boligmassen og opfordrer til, at byggeriet af Dronningborg Plejecenter igangsættes, så kommunen kan leve op til fremtidens behov og borgernes forventninger.

Ældremilliarden og velfærdsteknologi – kvalitet og selvhjulpenhed

Vi mangler de penge, der skal til for at løse opgaven. Ældremilliarden giver en unik mulighed for at styrke området og skabe bedre kvalitet for borgerne. Samtidig er investering i velfærdsteknologi afgørende for livskvalitet og selvhjulpenhed. Vi opfordrer til, at Randers Kommune målrettet anvender midlerne til at understøtte implementeringen af den nye ældrelov og udviklingen af det nære sundhedsvæsen.

Rekruttering og fastholdelse – nøglen til stærk omsorg

Omsorgsområdet oplever færre ansøgere og stigende behov for specialiseret faglighed. For at tiltrække og fastholde medarbejdere kræves politisk opbakning til initiativer som før-SOSU forløb, voksenelevløn, efteruddannelse og gode arbejdsvilkår. Investering i trivsel, arbejdsmiljø og faglig udvikling sikrer, at medarbejdere både vælger faget til og bliver i det – til gavn for borgere og pårørende. Kvalitet og kompetencer kræver tid til opgaven. En god introduktion og en tydelig oplæringsvejleder er afgørende for, at nye medarbejdere hurtigt føler sig trygge og kan levere omsorg med høj faglighed.

Demografimidler og prisregulering – en investering i fremtidens omsorg

Med flere ældre og stigende forventninger er det afgørende, at budgetterne følger med, vi glæder sig over, at budgettet både rummer demografimidler og prisregulering – en vigtig forudsætning for at fastholde kvaliteten i hverdagen. Når ressourcerne følger behovene, styrker vi både omsorgen og trygheden for fremtiden.

På vegne af FOA’s tillidsrepræsentanter i Omsorg

Fælles Tillidsrepræsentant

Jack Thorøe Nielsen

Høringssvar til ”styrkelse af specialområdet i forhold til flytning af specialbørnehaven Lucernevej” fra personalet på Lucernevej

Vi ønsker en klar og tydelig beskrivelse af, hvad det nye forslag skal indeholde, både hvad angår de fysiske rammer, pædagogik, behandling, ledelse og alt hvad det indebærer at være et paragraf 83 tilbud. Vi ser en nødvendighed i, at specialbørnehaven er en fuldstændig separat afdeling i huset Nyvang med eget budget, egen normering, egen TR og AMR, egne åbningstider, egen pædagogik og eget personale, egen indgang og garderobe, da det er 2 forskellige tilbud hvor der er vidt forskellige behov der udbydes.

Efter paragraf 83 stk. 2 i barnets lov skal der ydes hjælp og støtte med afsæt i barnets perspektiv, ressourcer og behov med henblik på at sikre barnets bedste. Derfor ser vi nedenstående perspektiver som væsentlige:

Indretning/fysiske rammer:

Der står i forslaget, at vi normeres til 20 børn – samtidig har vi fået at vide, at vi får 2 store rum og 2 små birum i Nyvang. Vi har en erfaring med at 5 max 6 børn i en gruppe med et større rum + et birum kan imødekomme de behov børnene har, så de kan trives og udvikles. Hvis der skal være 20 børn, vil vi få brug for flere rum. Hvis der skal være 10 børn i hver gruppe, vil vi støde på mange udfordringer i forhold til at skabe de rette specialpædagogiske rammer. Der er også behov for indendørs soverum til børn, der skal være under konstant opsyn pga. epilepsi osv. udover et ”liggeskur”, ligesom der skal tages højde for mængden af hjælpemidler der bruges (og kræver ekstra plads) i det daglige.

I forhold til legeplads tænker vi, at det er meget vigtigt, at der tages udgangspunkt i, at vi får rammer på legepladsen, der matcher dem, vi har nu. Det er både i forhold til, hvilken størrelse legeplads, at der er mulighed for skærmning og afgrænsede områder. Ligger den direkte op af den anden legeplads?

Vi har en bekymring i forhold til, at vi skal dele gang og garderobe med to børnehavegrupper. Kan der laves en anden løsning, hvor vores børn har egen indgang og garderobe således, at vi kan styre hvordan og hvornår, det er mest hensigtsmæssigt for vores børn at have fælles ”arealer” med de andre børn i Nyvang? Mange af vores børn har brug for at komme ind og ud af børnehaven uden for mange indtryk. Det er ligeledes vigtigt at kunne se, når taxa ankommer, for at kunne sikre det bedste overgang, at der er mulighed for let adgang for ambulance, der ikke skal ske igennem en hel institution, men direkte ind i afdelingen.

Der tales om, at der skal være mulighed for, at børnene kan spejle sig i de neurotypiske børn. Da er det meget vigtigt, at det foregår på en struktureret måde, hvor vi tilgodeser vores børns udfordringer og behov. Desuden har vi børn, der har et meget skrøbeligt immunforsvar og vi skal derfor ligeledes være varsomme med infektionsrisikoen.

Personale/ kultur:

Hvad tænker man personalenormeringen skal være? Vi har en nuværende normering på 3 pædagoger til 5 børn eller at hvert barn udløser 20 timer. Vil det fortsat forblive sådan? Hvis vi skal opretholde den pædagogiske kvalitet i forhold til børnene, ser vi det som en nødvendighed.

Pædagogik:

Vi ser en nødvendighed i at vi fortsat arbejder ud fra de specialpædagogiske rammer, hvor der er fokus på bl.a. struktur, forudsigelighed, genkendelighed, forberedelse, visuel understøttelse, ASK og mange gentagelser. Vi skal arbejde ud fra at der ydes hjælp og støtte med afsæt i barnets perspektiv, ressourcer og behov med henblik på at sikre barnets bedste. Der vil derfor være en væsentlig forskel i de to tilbuds pædagogiske tilgange og dette ser vi som en nødvendighed for børnenes trivsel og udvikling.

Behandling:

For børnegruppen i Specialbørnehaven Lucernevej er det tværfaglige samarbejde med fysioterapeut, ergoterapeut og musikterapeut en væsentlig del af hverdagen, da børnenes omstændigheder kræver forskellige synsvinkler for at sikre udvikling og trivsel. Det vil herunder være væsentligt at overveje brugen af terapirum – både til musik og til motorik. Vil terapirum været noget vi deler med resten af huset? Vi har et stort brug af terapirum både terapeutisk og til den daglige pædagogiske praksis, hvor vi bruger motorikrummet til regulering af børnenes nervesystemer. Derudover vil vi få brug for kontorpladser til administrativt arbejde. Vi har også et lager af div. arbejdsstole og ganghjælpemidler samt andre hjælpemidler, som vi vil få brug for at få opmagasineret.

Personalet fra specialbørnehaven Lucernevej

Mit input her er IKKE som privatperson, men som ansat i Jobcenter Randers, Center for virksomhedsservice og rekruttering (Vejen til Job) . (Denne mulighed fandtes ikke i skemaet):

Hermed input til høring omkring den kommende proces på Virksomhedsservice og rekruttering:

Mit input her er baseret på den ubekræftet fortælling omkring, at JCRE fremover vil blive splittet op, så Virksomhedskonsulenterne får en anden reference – og en anden placering end resten af det nuværende team.

Vejen til Job (VTJ) har nu eksisteret i ca. 4 år. Set på de opnåede resultatet må det betegnes som en succes. Vi har formået at skubbe kandidaterne den rigtige vej, tættere på arbejdsgiver. Vi har også i dialog og ved mentorprogrammer skubbet arbejdsgiver tættere på kandidaterne. Vi har hjulpet til med at give fokus, selvtillid og gennemslagskraft i jobsøgningen samt at tilføre en effektiv værktøjskasse til kandidaterne, som har resulteret i flere i job. Vores jordnære og virksomhedstætte tilgang har skabt disse resultater. Os som arbejder i VTJ har alle en erhvervsfaglig konsulent baggrund som gør, at vi også er en stærk partner i den tætte dialog vi har med erhvervslivet. Resultaterne skabes netop ved at have et ben i kandidatens verden – og et ben i erhvervslivets verden.

Vi gennemfører også en række aktiviteter og event i meget tæt samarbejde med erhvervslivet. F. eks JobMatch eller Jobdating. Den sidste har stigende succes, som skyldes det tætte samarbejde direkte med virksomhederne og virksomhedskonsulenterne. Vi gennemfører mentoruddannelser for erhvervsledere, hvor vi styrker dem i at få inklusionen af medarbejdere på kant af arbejdsmarkedet til at lykkedes.

Vi vurderer også at der er potentiale for mange flere af disse aktiviteter fremover.

Derfor vil succesen i et fremtidigt setup være helt afhængig i fortsættelse af denne nærhed til Erhverv og til virksomhedskonsulenterne. Det er helt afgørende. Det er det som har skabt vores resultater, og det som har skabt respekten omkring VTJ både interne og eksternt.

Høringssvar fra Social og Arbejdsmarkedssekretariatet (se vedhæftede 2 filer) for henholdsvis Arbejdsmiljø og MED samt Data og ledelsesinformation.

Høringssvar

Høringssvar til budget 2026-2029

Fra tillidsrepræsentanterne for de kostfaglige medarbejdere på tværs af alle forvaltningsområder i Randers Kommune

(skoler, dagtilbud, ældre, sundhed, ejendomsservice, social)

________________________________________

Positiv beslutning om Madservice

Indledningsvis vil vi gerne udtrykke vores glæde over, at forslaget om konkurrence udsættelse af Madservice på omsorgsområdet er taget af bordet.

Randers Kommune har med god grund vedtaget en ambitiøs mad- og måltidsstrategi, som vi kostfaglige medarbejdere arbejder målrettet efter i det daglige. Strategien bygger på de nationale kostråd og har et vigtigt fokus på både bæredygtighed og miljø – noget vi bakker fuldt op om. For at kunne realisere målene i strategien er det afgørende, at der er faglært personale med adgang til løbende efter- og videreuddannelse og et godt arbejdsmiljø.

________________________________________

Udfordringer: Besparelser og ulighed i tilbud

Kommunens køkkener har gennem flere budgetperioder været udsat for besparelser, som har haft tydelige konsekvenser. Et aktuelt eksempel er, at ældrecaféerne lukker i weekenderne fra 1. januar 2026 som følge af sidste års budgetaftale, og der vil herefter kun være én café med weekendåbent. Det skaber en skævvridning i borgernes adgang til sociale og ernæringsmæssige tilbud, afhængigt af hvor i kommunen de bor. Samtidig presser stigende priser på råvarer, energi og andre driftsudgifter økonomien yderligere og gør det vanskeligt at opretholde den ønskede kvalitet i madtilbuddene.

________________________________________

Rekruttering kræver gode vilkår

Det er allerede i dag en udfordring at tiltrække og fastholde faglært arbejdskraft i kommunens køkkener. Udsigten til, at der på landsplan vil mangle omkring 3.000 ernæringsassistenter i 2030, gør det endnu vigtigere at værne om gode arbejdsforhold og faglighed. Når vilkårene forringes, risikerer vi at miste den nødvendige ekspertise, som skal sikre ernæringsrigtige og målrettede måltider til borgere med særlige behov – og dermed leve op til de ambitioner, kommunen selv har sat i Mad- og Måltidsstrategien.

________________________________________

Problematiske forslag uden konsekvens vurdering og behov for medarbejderinddragelse.

Forslaget om konkurrence udsættelse af kantinerne i Ejendomsservice er fremlagt uden dokumenteret og gennemsigtig analyse, der viser, om det økonomisk eller kvalitetsmæssigt kan betale sig. Hvis I beslutter at undersøge konkurrence udsættelse af kantinerne, forudsætter budgetforslaget, at der afsættes midler til en sådan undersøgelse.

Hvis I beslutter at gå videre med undersøgelsen, finder vi det afgørende, at medarbejderne inddrages aktivt i processen. Medarbejderne besidder vigtig faglig viden og kender arbejdsmiljøet og kvaliteten i dagligdagen. Uden deres inddragelse risikerer I, at væsentlige konsekvenser overses, og at legitimiteten i processen svækkes. Vi opfordrer jer derfor til at sikre, at eventuelle fremtidige analyser og beslutninger bygger på et bredt og oplyst grundlag, hvor både økonomi, kvalitet og arbejdsmiljø vurderes grundigt.

________________________________________

Mad og måltider handler om mere end ernæring.

Mad og måltider handler om langt mere end ernæring. Det handler også om omsorg, værdighed, sundhed og socialt samvær. Som kostfaglige medarbejdere spiller vi en central rolle i at sikre dette på tværs af kommunens forvaltningsområder.

________________________________________

En opfordring til byrådet.

Vi opfordrer byrådet til fortsat at prioritere kvalitet, faglighed og bæredygtighed i kommunens madtilbud. Mad og måltider bidrager i høj grad til borgernes sundhed, trivsel, værdighed og sociale fællesskab. Derfor er det vigtigt, at fremtidige beslutninger træffes på et oplyst og langsigtet grundlag, hvor medarbejdernes faglige viden og erfaringer inddrages aktivt – så både muligheder og udfordringer bliver belyst grundigt.

________________________________________

Med venlig hilsen

Tillidsrepræsentanterne for de kostfaglige medarbejdere i Randers Kommune

Vi ser det som en nødvendighed at der bliver finansieret et nyt børnehus i dagtilbud SØ

Om Lucernevej tænker vi at det er oplagt at der stadig skal være en §83 institution, men at den med fordel kan integreres med en almen institution, og som foreslået Børnehuset Nyvang,  hvor de med mindre bygningsmæssige justeringer, vil kunne få egen afdeling i huset, og at bygningerne på Lucernevej så kan fungerer som en almen institution. 

Der er i forhold til at integrere en §83 børnegruppe i en almen institution, gode erfaringer at hente eksempelvis i Uglegruppen, ressource gruppe §4, i Dagtilbud NØ.  Her har de stadig deres egen skærmede enhed, men opleves  som en naturlig del af børnegruppen i det almene tilbud, i det omfang, som deres udviklingszone tillader det. Begge børnegrupper får andre børn at spejle sig i, som skaber nye børnefællesskaber, og disse skaber gode erfaringer med inklusion og mangfoldighed  i begge børnegrupper. 

Indledningsvist vil vi udtrykke klar opbakning til intentionen om at styrke den samlede ungeindsats i Randers Kommune. Den voksende udfordring med ca. 1000 unge i Randers, der står uden job eller uddannelse, kalder på en endnu stærkere og mere koordineret indsats indenfor området. Det er en vigtig og nødvendig dagsorden, som Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) bakker op om – og gerne bidrager aktivt og konstruktivt til.

Vi kan dog samtidig konstatere, at oplægget i budgetforslaget er overordnet og ukonkret.

En flytning uden klare rammer og med usikre ressourcer

Vi er bekymrede for, at UU tænkes ind i en arbejdsmarkedsforvaltning, der står over for implementeringen af betydelige besparelser som led i en national beskæftigelsesreform. Budgetforslaget giver ingen sikkerhed for, at UU’s nuværende ressourcer og faglige fundament kan fastholdes – eller styrkes. Uden en konkret model for hvordan indsatsen skal forbedres, frygter vi at svække en velfungerende og velanset afdeling med en stærk vejledningsfaglighed.

Vi imødeser en risiko for, at en flytning væk fra skoleforvaltningen vil mindske den tidlige og forebyggende indsats. En stærk indsats der er udviklet over mange år i et tæt samarbejde med grundskolerne. Det er et samarbejde, der har betydet, at man har kunnet identificere og støtte de elever, der har haft brug for ekstra hjælp og håndholdte indsatser. En styrke der risikerer at blive destabiliseret med det resultat, at kontakten til de unge mistes, før de falder ud – og dermed bidrager til den udfordring, vi netop ønsker at bryde.

Derfor er MED på det nuværende grundlag ikke overbevist om, at en flytning vil kunne bidrage til at styrke ungeområdet indenfor det allerede eksisterende KUI samarbejde.

En model for en styrket indsats: En selvstændig ungeenhed

For at mindske antallet af unge uden uddannelse og job vil vi i stedet foreslå en samlet og styrket ungeindsats i form af en selvstændig ungeenhed med egen ledelse og økonomi, hvor UU og jobcentrets ungeindsats sammenlægges og ikke organisatorisk direkte er underlagt jobcentret, som vi læser ud af forslaget.

Vi vil anse det for at være det bedste udgangspunkt for at styrke det tværfaglige samarbejde med øvrige kommunale enheder herunder PPR, Familie- og Rådgivningscentret samt Center for Handicap og Myndighed. En ungeindsats, der skal være ansvarlig for de forskellige tilbud og indsatser, der aktuelt håndteres af UU (juniormesterlære, fritidsjobindsats, obligatorisk praktik i udskolingen, RUN, FGU og Talenter på vej) samt hele Jobcentrets nuværende ungeindsats og STU. En sådan samlet tilbudsvifte vil give en større økonomi til at kunne samtænke indsatser og i højere grad hjælpe de unge, der ikke profiterer af de nuværende tilbud. Samtidig vil det give mulighed for at designe mere sammenhængende forløb for særligt udsatte unge og potentielt mindske søgningen til STU.

En sådan model/konstruktion vil endvidere sikre:

• en fastholdelse, styrkelse og prioritering af den tidlige og forebyggende indsats, der i dag sikrer, at langt hovedparten af unge efter endt grundskole fortsætter i et ungdomsuddannelsesforløb.

• vejledningsfagligheden i en velfungerende afdeling til gavn for et styrket ungeområde. Bl.a. ved at arbejde på en mere erhvervsrettet tilgang for de unge, der ikke er klar til uddannelse efter endt grundskoleforløb. Dette ved at sammentænke FGU, EGU, praktik, fritidsjob og Juniormesterlære.

• en forstærket indsats overfor unge der har svært ved fremmøde. Her vil en model som ovennævnte give muligheder for at styrke det mangeårige Garantiskolesamarbejde mellem ungeindsatsen og de lokale ungdomsuddannelser. Et uddannelsessamarbejde der også vil støtte op om den kommende uddannelsesreform herunder fokus på muligheder og faldgruber i forbindelse med den kommende EPX-uddannelse.

Afslutning

Randers Kommunes Uddannelsespolitik lægger vægt på et tæt samarbejde mellem skole, vejledning og erhvervsrettede tilbud – og på tidlig indsats, vejledning og valgmuligheder. Vi ser med nærværende ukonkrete forslag en risiko for, at ambitionerne ikke kan realiseres. Derfor anbefaler vi, at UU indgår i en selvstændig ungeenhed – og at en styrket ungeindsats organiseres med blik for faglighed, sammenhæng og de unges bedste.

På vegne af medarbejderne i MED for UU Randers

Thomas Lynge Houmann / Næstformand i MED

Dagtilbudsbestyrelsen Randers NV. er tilfredse med at der i forvaltningens udspil til budget 2026-2029 ikke er lagt op til yderligere besparelser på dagtilbudsområdet, men vi er forsat bekymret for de aftaler der er vedtaget fra tidligere år som for store konsekvenser for den kvalitet der er nødvendig på dagtilbudsområdet.

Dagtilbudsbestyrelsen Randers NV har følgende opmærksomhedspunkter ved budgettet:

1. Anvendelse af ledere som pædagogisk personale i minimumsnormeringerne

Fra tidligere budgetaftaler er det besluttet at 75 procent af ledernes tid skal tælle med i normeringen. Fra 2027 hæves procentandel til 85 procent.

Dagtilbudsbestyrelsen Randers NV. forslår at ledere tages ud af normeringen med virkning fra 1. januar 2026.

Minimumsnormeringer skal sikre flere voksne med børnene – ikke blot flere ansatte på papiret. Ledelse udfører en helt nødvendig opgave med planlægning, forældresamarbejde, personaleledelse og faglig udvikling, men er ofte ikke til stede i børnegruppen. Hvis ledere tælles med i normeringen, bliver tallene kunstigt høje, uden at børnene reelt oplever flere voksne omkring sig. Det svækker intentionen bag loven og mindsker kvaliteten i dagtilbuddene. Samtidig har ledere brug for tid til at udøve faglig ledelse, sparring og udviklingsarbejde; det går tabt, hvis de også skal tælle som “hænder” i normeringen. Ved at holde ledelsen uden for minimumsnormeringerne sikrer man gennemsigtighed, flere voksne i praksis og en stærkere faglig ledelse til gavn for både børn og personale.

2. Afskaf delt ledelse i børnehusene

Ifølge Dagtilbudsbestyrelsen Randers NV. oplyser er 2 ledere i Dagtilbudsbestyrelsen Randers NV. leder for flere børnehuse mens 8 pædagogiske ledere er ledere for 16 børnehuse i hele Randers Kommune. Der bør oversættes midler til at alle børnehuse i Randers Kommune kan have sin egen pædagogiske leder.

Hvert børnehus bør have sin egen pædagogiske leder for at sikre kvalitet og sammenhæng i hverdagen. En leder med pædagogisk baggrund kan være tæt på børn, personale og forældre, omsætte læreplaner til praksis og hurtigt tilpasse indsatsen til børnegruppens behov. Det giver højere faglighed, bedre trivsel for både børn og medarbejdere og mere tryghed for forældrene.

3. Tildelingsmodellen på dagtilbudsområdet mangler råderum til bygningsvedligehold og udearealer

Den nuværende tildelingsmodellen på dagtilbudsområdet har en fordelingsnøgle hvor 97 procent at tildelingen går til løn mens 3 procent går til alle andre udgifter end løn.

Dagtilbudsbestyrelsen Randers NV. opfattelse at midler til bygningsvedligehold, udearealer og legepladser ikke er til strækkelige overhoved. Der skal tilføjes flere penge til at kunne renovere bygningerne løbene samt afsættes penge til at vedligeholde udearealer. Børnene er i slidte bygninger der trænger til et løft. Der er for store forskellige på hvordan vores børnehuses bygningsmasse er vedligeholdt og hvor godt udearealerne bliver holdt. Det skal gøres bedre!

4. Bekymring for sammenhængskraften i Randers NV

I Dagtilbudsbestyrelsen Randers NV. har vi de seneste år oplevet en faldende børnetal som dels skyldes at mange børnefamilier flytter til sydbyen men vi oplever også at mange børnefamilier flytter til de små landdistriktsbyer uden for Randers by, det kan blive en udfordring for at sikre en sammenhæng i dagtilbudsområdet Randers NV. Vi er bekymret for udviklingen i den nordlige del af Randers by som taber konkurrencen om børnefamilierne i sydbyen og landdistriktsbyer uden for Randers By. Der er behov for en balanceret økonomisk politik hvor områder i og uden for Randers by har samme vilkår for at tiltrække børnefamilier.

Høringssvar skrevet at formandskabet 

Emil Storm-Fredeløkke

Formand

Mette Tvede 

Næstformand

Se vedhæftede dokument.

Værket har på et MED-møde den 3. september drøftet udkast til budget 2026-2029.

I forbindelse med budgetudkastet for 2026 kan det konstateres, at der ikke udover de nuværende implementerede besparelser, er udsigt til yderligere besparelser eller manglende prisfremskrivninger for budgetåret 2026.

Værkets medarbejdere med MED-status ønsker dog at gøre opmærksom på, at forslag 16.f ”Notat om nødvendig vedligeholdelse af Værkets bygninger” indebærer en reel – og voldsom – besparelse på Værkets bygningsvedligeholdelse i tilfælde af, at forslaget ikke skulle blive vedtaget.

Der er – som forslaget dokumenterer – både et realiseret forbrug, og et fremtidigt behov på ca. 2,8-2,9 millioner årligt til bygningsvedligeholdelse. Der er tildelt Værket ca. kr. 300.000 årligt til bygningsvedligeholdelse og dermed er der ca. kr. 2.500.000 årligt i ufinansierede udgifter til bygningsvedligeholdelse.

Dette regnestykke understøttes af Værkets årsresultat i 2024, som var et underskud på ca. kr. 700.000 efter modregning af ekstraordinært tilskud til bygningsvedligeholdelse på kr. 1.700.000. Altså et reelt underskud på ca. kr. 2.400.000 på trods af et positivt rekordår for Værket.

Værket har advaret mod netop denne uløste økonomiske udfordring siden sagen blev medtaget i bemærkningerne til budgetaftalen for 2021-2024.

Hvis forslag 16.f ”Notat om nødvendig vedligeholdelse af Værkets bygninger” ikke skulle blive vedtaget, vil konsekvensen være, at Værket fra 2026 bliver nødt til at ophøre med al bygningsvedligeholdelse, som ligger ud over kr. 300.000 årligt, uanset hvilke konsekvenser dette måtte få for Værkets drift.

Høringssvar fra Sektor-MED Sundhed vedrørende budget 2026-2029

Sundhedsområdet i Randers Kommune står klar til at bidrage aktivt til realiseringen af visionerne for Fremtidens Randers. Hvidbogen peger på komplekse og sammensatte udfordringer, som kalder på helhedsorienterede og tværgående løsninger - og her spiller sundhed en helt central rolle.

På tværs af sundhedsområdet ser vi et stort potentiale for at styrke borgernes livskvalitet, understøtte fællesskaber og fremme muligheder for deltagelse i både uddannelse og arbejdsliv. Med den borgersammensætning, vi har i Randers, og de opgaver der er beskrevet i hvidbogen, er det afgørende, at sundhed prioriteres med de nødvendige ressourcer. En ambitiøs og fremadskuende sundhedsindsats kan være med til at løfte hele kommunen.

Helhedsorienteret sundhed - tidlig indsats og forebyggelse

Sundhedsområdet arbejder ud fra en helhedsorienteret tilgang, hvor vi ser det hele menneske. Tidlig indsats og forebyggelse er nøglen til at styrke livskvalitet, mindske ulighed og skabe bedre muligheder for deltagelse i fællesskab og arbejdsliv. Når sundhed tænkes ind som en integreret del af kommunens udvikling, kan vi sammen skabe varige forbedringer for borgerne.

Opbakning til styrket organisering af sundhedsområdet

Sektor-MED Sundhed bakker op om det administrative forslag om at styrke sundhedsområdet organisatorisk og samle sundhedsindsatserne. Vi ser det som et vigtigt skridt i retningen af en mere sammenhængende og effektiv indsats, der kan skabe bedre resultater for borgerne. Sundhedsområdet har stor erfaring med tværgående og koordinerende indsatser i hele organisationen. Medarbejderne på sundhedsområdet er klar til at bidrage aktivt til denne udvikling og ser frem til at være en del af arbejdet med at realisere visionerne for Fremtidens Randers gennem en styrket og mere samlet indsats.

Sektor-MED Sundhed bakker op om høringssvarene fra Sundhedsplejen, Sundhedsfremme- og forebyggelse, Rehabiliteringsenheden og Tandplejen.

Med venlig hilsen

Medarbejderne

Sektor-MED Sundhedsområdet

Som repræsentanter for det administrative personale i Randers Kommune ønsker vi hermed at afgive vores høringssvar til budgetforslaget for 2026-2029, med særligt fokus på afrapporteringen vedrørende administration og støttefunktioner.

Vi anerkender den analyse, som forvaltningen har udarbejdet, og noterer os, at rapporten tydeligt viser, at Randers Kommune allerede befinder sig blandt de kommuner med de laveste udgifter til central administration og ledelse. Det er derfor væsentligt at understrege, at yderligere besparelser på dette område ikke kan gennemføres uden at det får konsekvenser for myndigheds- og udviklingsopgaver samt den samlede kvalitet i opgaveløsningen.

Det er vigtigt for os at fremhæve, at administrationen ikke blot er en støttefunktion, men en integreret del af den kommunale velfærd og service. Mange af de administrative opgaver er direkte borger- og virksomhedsnære, mens andre er afgørende for at sikre retssikkerhed, dokumentation, økonomisk ansvarlighed og understøttelse af ledelses og politiske beslutninger, der er afgørende for Randers Kommunes udvikling. En velfungerende administration er en væsentlig forudsætning for, at Randers Kommune kan udvikle sig og frontlinjepersonalet kan fokusere på deres kerneopgaver.

Vi støtter de anbefalinger, der peger på behovet for at styrke økonomistyring, datadrevet arbejde og HR-partnermodellen. Disse tiltag er nødvendige investeringer, hvis vi skal kunne imødekomme fremtidens krav – herunder digitalisering, anvendelse af kunstig intelligens, implementering af reformer og håndtering af stigende kompleksitet i opgaverne.

Vi forventer, at den videre analyse af opgaver og organisering sker på et neutralt og åbent grundlag – uden forudindtagede modeller for organisering. Det er afgørende først at få klarlagt, hvilke opgaver der skal løses og ikke mindst på hvilket kvalitetsniveau, før man vurderer, hvordan en hensigtsmæssig organisering kan understøtte dette.

Vi opfordrer til, at det administrative personale inddrages aktivt i de kommende forandringsprocesser. Vi besidder stor faglig viden og praktisk erfaring, som kan bidrage til at udvikle løsninger, der både er effektive, bæredygtige og lokalt forankrede.

Vi forventer, at kommende forandringsprocesser tilrettelægges med klare rammer, tydelig kommunikation og realistiske tidsplaner. Det er afgørende, at medarbejdere ikke efterlades i lange perioder med uvished om, hvad der skal ske, hvornår og hvordan. Sådanne situationer skaber usikkerhed – både internt og eksternt – og vanskeliggør samarbejdet med eksterne partnere, som naturligt efterspørger klarhed om, hvordan ændringerne påvirker deres arbejde med og i Randers Kommune. En kortere og mere gennemsigtig proces vil styrke tilliden og sikre, at alle involverede kan bidrage konstruktivt til udviklingen.

Med venlig hilsen

Medarbejdersiden i Sektor-MED, Administrationen

Randers Kommune

Hvis ikke politikere landet over snart erkender af folkeskolens sidste 10 år med at skulle inkludere børn som tidligere har modtaget special undervisning har fejlet, forstår jeg intet.

Vi taler om en hel generation, som har været prøveklude i et forkvaklet forsøg på at spare penge på den korte bane, ikke den lange bane vel at mærke. Hvis Randers kommune vælger at lukke endnu et special tilbud på Lucernevejens børnehave, synes jeg det er forkasteligt og pinligt i et land som vores med erklæret “velfærd”. 

Det er lidt svært helt rigtigt at se at Randers ønsker gode folkeskoler. Som forslaget er nu er der igen en besparelse på 7,1 millioner i 2026 stigende til 11,4 millioner i 2027 og fremefter.

Og så stikker det noget ud, at der i budgetforslaget er lagt op til at lade de skydende 25,3 millioner fra den nyeste skoleanalyse for udviklingsplanerne i Sydbyen skal gå til børnehaven Toftegården, i stedet for at give dem tilbage til byens skoler, hvor de er taget fra. Er det rimeligt?

Hvis vi fortsat ønsker at have folkeskolen som førstevalg, så skal der ikke spares, da vi risikerer en yderligere flugt mod privat- og friskolerne. Selv har vi en skole der i den grad trænger til en kærlig hånd og pengene ville falde på et tørt sted. 

I budgetforslaget nævnes også klyngesamarbejde og bæredygtige skoler. Sidste gang hed det skolefælleskaber. For en landsbyskole som vores med et stort opland er skolernes selvstændighed ekstrem vigtigt og vi anser det ikke som en god idé at gå ned ad den vej. Hvis der ikke er et økonomisk incitament forbundet med klyngesamarbejde, så kan det give god mening i nogle sammenhænge, eks at deles om lærerkræfter. Ellers ikke.

Invester nu i folkeskolen!

Skolebestyrelsen på Grønhøjskolen

Til byrådet i Randers Kommune,

På grund af den korte høringsfrist og det noget uoverskuelige budgetmateriale er det med nogen tøven at skolebestyrelsen på Munkholmskolen afgiver nedenstående høringssvar. I får vores holdninger til de pointer som står klart for os på nuværende tidspunkt, og hører fra os igen hvis der viser sig at være andre budskaber som ligger os på sinde.

Vi hæfter os med glæde ved at der ikke umiddelbart er lagt op til store strukturelle ændringer på skoleområdet i forbindelse med dette års budget. Det er glædeligt, da der er brug for stabilitet og forudsigelighed i skolernes strukturelle rammer, sådan at lærere og ledelser får ro til arbejdet med at drive og udvikle den bedste folkeskole. Dette er særligt vigtigt set i lyset af det statslige kvalitetsprogram som allerede indebærer store forandringer i vores daglige virke på skolerne i de kommende år.

Som skolebestyrelse har vi svært ved at gennemskue præcis hvordan generelle effektiviseringsbesparelser vil ramme os, og de samlede effekter på skolens økonomi af sidste års budgetaftale sammen med det forslag som ligger nu er uklare for os. Derfor kan vi blot understrege at enhver nedskæring i skolens økonomi VIL betyde at vi kan have færre af vores dygtige, kompetente medarbejdere omkring vores børn, og dermed ramme vores børn på den trivsel og faglighed som vi ellers er så glade for at Munkholmskolen giver dem.

Munkholmskolen – som mange andre folkeskoler i Randers – har væsentlige udfordringer med nedslidte faglokaler, tidssvarende rammer om undervisningen, pladsproblemer mm. I det lys er vi helt uforstående overfor at de midler til anlæg som oprindelig er taget fra skolernes anlægsbudgetter til udbygning i sydbyen foreslås overflyttet til daginstitutionsområdet. Det er en ond cirkel hvis akutte tilfælde igen og igen forhindrer os i at gennemføre nødvendige renoveringer, og dermed forebygge de dyre, akutte sager.

Vi er overraskede over at forvaltningen foreslår en flytning af UU og uddannelsessamarbejdet fra skoleområdet til arbejdsmarkedsområdet. Set fra vores perspektiv er der en risiko for at noget af den sammenhæng som særligt UU skaber mellem folkeskole og ungdomsuddannelser forsvinder. Det er derfor vigtigt at denne sammenhæng sikres på andre måder hvis forslaget gennemføres. Det er trods alt langt de fleste unge som overgår direkte fra grundskole til ungdomsuddannelser.

Det foreslåede budget fortsætter som forventet arbejdet med ’Alle med i skolestart’. Som bestyrelse håber vi at byrådet og forvaltningen følger udviklingen på dette område tæt, sådan at der løbende kan justeres i tiltaget på grundlag af de erfaringer der gøres og problemer der evt. måtte opstå. Vi savner nogle konkrete bud på hvordan og hvor hurtigt der følges op på indsatsen, nu hvor implementeringen er gået i gang.

Mvh

Skolebestyrelsen på Munkholmskolen

Er vedhæftet 

Bestyrelsen ved Dagtilbud Midt (Forældrebestyrelsen ved specialbørnehaven Lucernevej er ikke indbefattet) finder forslaget om flytning af Specialbørnehaven Lucernevej til Huset Nyvang som den bedst mulige løsning ud fra de økonomiske og ledelsesmæssige udfordringer der er. Forvaltningens forslag lægger vægt på, at børnene skal bibeholde kendte voksne, og har egne lokaler og legeplads ved Huset Nyvang. Dertil kommer nødvendigheden af at undgå fortsat økonomisk usikkerhed, der ville kræve mere yderliggående foranstaltninger.

Vi anerkender at der umiddelbart ikke er lagt op til store besparelser på området.

Vi synes at forslaget om at flytte FGU/UU/STU til socialområdet, lyder som en god ide, afhængigt af den konkrete udmøntning.

Specialbørnehaven Lucernevej.

Sektor MED Dagtilbud har siden budgettet sidste år hilst Specialbørnehaven Lucernevej velkommen i Dagtilbud.

Vi ser et stort potentiale i at styrke samarbejdet. Det giver mulighed for sparring og videndeling på tværs. Det er til glæde for en pædagogisk sammenhængskraft mellem det almene og det specialiserede.

Samarbejdet vil styrkes yderligere ved fysisk at flytte specialbørnehaven til en daginstitution. De tre eksisterende specialtilbud i dagtilbud har god erfaring med den type samarbejde.

Anbefaling ift. børn:

Der bør være særlig opmærksomhed på, at de nye fysiske rammer er tilpasset Lucernevejs-børnenes behov. Der skal være mulighed for at veksle mellem at blive skærmet og at kunne besøge den almene institution, uden at gå på kompromis med det enkelte barns behov.

Anbefaling ift. Personale:

Det er vores store anbefaling og ønske, at medarbejderne i både Specialbørnehaven Lucernevej og i Huset Nyvang tages med på råd igennem hele processen. At de oplever gennemsigtighed og åbenhed. At der lyttes til deres perspektiver og faglighed.

Det er vigtigt for det psykiske arbejdsmiljø og for fastholdelse af personalet i begge institutioner, at ingen personaler ”tvinges” til at flytte fra Huset Nyvang til den nye institution. Men at det tilbydes som en frivillig mulighed.

En eventuel flytning medfører en betydelig ændring af arbejdsvilkårene for medarbejderne i Specialbørnehaven Lucernevej. De har i forvejen skullet skifte forvaltning, organisering mm. Så de bør have en særlig opmærksomhed.

Anbefaling ift. ledelse:

I Dagtilbud Midt ligger en særlig ledelsesopgave ift. forebyggelse og tidlig indsats. Det vil ikke være foreneligt med at varetage to institutioner.

I budgetforslaget er der ikke taget højde for ansættelse af en leder til den “nye” integrerede institution på Lucernevej. Den nye 119-børns institution vil skulle dele leder med en allerede eksisterende institution i Dagtilbud Midt. Der bør tilføres midler til at ansætte en selvstændig pædagogisk leder til institutionen.

Den pædagogiske leder, der får ansvar for både Huset Nyvang og Specialbørnehaven Lucernevej, bør få mulighed for at blive opkvalificeret.

Finansiering af Børnehuset Toftegaarden.

Vi mener, den foreslåede kapacitetsudvidelse i Dagtilbud Midt giver god mening i forhold til at skabe råderum til opførelsen af en ny Toftegaard-institution.

Etablering af vuggestue i Fårup

Det er bestemt ikke optimalt, at liggehal placeres så langt fra vuggestuens grupperum. Det medfører dårlige arbejdsvilkår for personalet.

Opmærksomhed på Køkkenpersonale

Byrådet har med vedtagelsen af mad- og måltidsstrategien for hele kommunen sat en vigtig retning for kvaliteten af kommunens måltider. For at realisere strategiens mål er det afgørende, at budgettet sikrer bedre arbejdsforhold i køkkenerne – herunder et godt arbejdsmiljø, tilstrækkelige arbejdstimer samt muligheder for relevant efter- og videreuddannelse. Dette vil styrke de små faggrupper og sikre, at medarbejderne kan udføre deres arbejde med kvalitet og engagement.

Venlig hilsen

Medarbejdersiden i Sektor MED Dagtilbud.

Som Fagperson og borger i kommunen er jeg dybt bekymret for udviklingen på Dagtilbud og Skoleområdet.!!

- Hvordan kan det kaldes en styrkelse, når specialbørnehaven mister selvstændig ledelse og reduceres i pladser? Den faglighed, skærmning fra lyd og adgang til egen legeplads med stimulerende aktiviteter forsvinder fuldstændig. 

-Hvor er evidensen for at Multihandicappede børn og børn med massive udviklingshandicaps udvikler sig af at være i rammer med almene børn.? 

- Hvorfor presses børn tilbage i rammer, de tidligere er brudt sammen i?

- Hvorfor er der ikke lavet et alternativ, der styrker Lucernevej som specialinstitution?

- Hvor er dokumentationen for de “positive erfaringer fra andre kommuner”?

- Og hvorfor bliver færre børn visiteret, når behovet er der?

-Lucernevejens børnehave er i mange år slet ikke blevet nævnt som en mulighed for visitation, når børn indstilles væk fra Almen, derfor bruges færre pladser helt åbenlyst, når forældre ikke er bevidst om

muligheden. Det er brud på råd og vejledningspligten.

For mig viser det her en alvorlig mangel på gennemsigtighed og flere steder mangler høringssvaret berigtigelse . Forældrene og vi som borgere sidder tilbage uden klare svar, mens forslaget risikerer at ændre de yngste og mest sårbare børns livsvilkår for altid.

HØRINGSSVAR – SUNDHEDSFREMME OG FOREBYGGELSESENHEDEN

Samle sundhedstilbud organisatorisk

Sundhedsområdet står over for en vigtig og fremtrædende rolle, set i lyset af fremtidens Randers. For at kunne løfte sundhedsopgaverne er det vigtigt med et koordineret og styrket samarbejde på tværs - ind i sundhedstilbuddene til borgerne. Det vil være naturligt, at sundhedsindsatserne udspringer fra Sundhedscentret, hvor der i forvejen er samlet relevante faglige kompetencer.

Etablere et Center for Mental Sundhed

Randers Kommune markerer en klar prioritering af borgernes trivsel med etableringen af et Center for Mental Sundhed. Den mentale sundhed er udfordret, og der er behov for en styrket indsats.

Ved at samle relevante fagligheder og eksisterende tilbud i ét center opnås:

• Bedre koordinering og overblik

• Stærkere monitorering og opfølgning

• Målrettede, evidensbaserede indsatser baseret på lokale behov

Centret bør forankres i Sundhedsfremme- og Forebyggelsesenheden for at sikre kvalitet og tværfagligt samarbejde. For at realisere potentialet kræves yderligere ressourcer - både økonomisk og personalemæssigt.

Styrke forebyggelse og fysisk sundhed: Brobygning

For at sikre varig effekt af kommunens sundhedstilbud anbefales det, at brobygning til lokale samværs- og bevægelsesaktiviteter gøres til en fast del af den kommunale sundhedsindsats. Erfaringer viser, at borgere fastholdes i sunde fællesskaber og livsstil, når der skabes en god overgang fra sundhedsforløb til lokale aktiviteter.

Det igangværende brobygningsprojekt - i samarbejde mellem Sundhedsfremme og Forebyggelse, Rehabilitering samt Kultur og Fritid - har vist god effekt. Vi anbefaler, at projektet gøres permanent for at styrke forebyggelse, det tværfaglige samarbejde og borgernes fastholdelse i sundhed.

Forslag om etablering af HR-partnermodel

Vi har en klar forventning om, at de berørte medarbejdere bliver involveret i den efterfølgende proces omkring, hvorvidt Godt i Gang skal centraliseres under HR eller høre under det nye Center for Mental Sundhed.

De stigende udfordringer med flere udsatte borgere og et øget behov for sundhedsydelser vil kræve tilførsel af ressourcer for at kunne løfte opgaven.

På vegne af medarbejderne i SFE

Det lokale MED-udvalg på Sprogcenter Randers har på baggrund af bemærkninger fra medarbejderne gennemgået og drøftet den del af budgetmaterialet, der specifikt omhandler konkurrenceudsættelse af driftsopgaver i Randers Kommune – oplæg (Punkt 7, afsnit 4.5, s. 15 - Sprogundervisning), og bemærker, at der i materialet vurderes eventuelt at være et potentiale i at konkurrenceudsætte opgaven med sprogundervisning.

MED-udvalget udtrykker bekymring over forslaget om en potentiel konkurrenceudsættelse af sprogcenteropgaven i Randers Kommune. Opgaven løses i dag i en stabil og veldrevet organisation med en tæt kobling til jobcentret og øvrige kommunale indsatser. Fleksibilitet i opgaveløsningen præger samarbejdet mellem sprogcentret og de øvrige afdelinger, og sprogcentret bidrager aktivt i den fælles kommunale beskæftigelsesindsats mhp. at sikre velkvalificeret udenlandsk arbejdskraft til lokale virksomheder.

Konkurrenceudsættelse vurderes at indebære risiko for tab af lokal viden og sammenhæng samt ekstraomkostninger ved opgaver, der i dag løses inden for rammerne af sprogcentrets økonomi. Modsat en privat udbyder skal et kommunalt sprogcenter ikke generere overskud. Derudover er private udbydere mere økonomisk udsatte i forbindelse med udsving i aktivitet – med risiko for konkurs.

MED-udvalget anbefaler derfor ikke, at Randers Kommune konkurrenceudsætter opgaven med danskuddannelse til udenlandske borgere.

Anbefalinger:

1. Bevar det lokale og kommunale tilbud for at sikre kvalitet og sammenhæng i integrations- og beskæftigelsesindsatsen.
2. Fortsat konstruktiv dialog om sprogcentrets rammer og drift, herunder bygning og lokalekapacitet.

MED-udvalget opfordrer til en konstruktiv proces, hvor Sprogcenter Randers fortsat kan bidrage til kommunens økonomiske, integrationsmæssige og beskæftigelsesrettede mål.

Fakta om Sprogcenter Randers:

I nedenstående fremgår centrale nationale data, hvor Sprogcenter Randers ligger væsentligt højere end landsgennemsnittet:

Tema                                                                                                  Sprogcenter Randers            Landsgennemsnit

Bestået danskuddannelse inden for 5 år for kursister                                           

omfattet af integrationsloven, 2024                                                                            71 %                                  65 %           

Beståelsesprocent til de

afsluttende prøver, 2024                                                                                               99,4 %                               93,6 %

Fraværsprocent for kursister omfattet

af integrationsloven, 2024                                                                                             18 %                                  28 %

Lokal brugertilfredshedsundersøgelse 2023:

“Tilfredshed med undervisningen”                                                                               96 %                                      -

Kilde: https://integrationsbarometer.dk/danskuddannelserne

Kommunal forankring giver en sammenhængende og helhedsorienteret indsats

Et kommunalt sprogcenter har som allerede nævnt i budgetoplægget en række fordele:

1. Sprogcentret indgår i et tæt samarbejde med den kommunale virksomhedsservice og Center for Job og Kompetencer om beskæftigelsesindsatsen med henblik på at nedbryde sprogbarrierer og opkvalificere udenlandsk arbejdskraft både sprogligt og i forhold til arbejdspladskultur jf. Fremtidens Randers og Hvidbogen. I samarbejdet er vi bevidste om, at nyere forskning peger på, at sproglige kompetencer har afgørende betydning for beskæftigelse. https://www.vive.dk/media/pure/6654/653709
2. Fælles strategi og tæt samarbejde om den beskæftigelsesrettede indsats med Center for Job og Kompetencer.
3. Tæt samarbejde med integrationsafdelingen om flygtningegruppen med udgangspunkt i kursistens jobplan, sproglige progression, sprogmentor og sprogmakker, individuelle forløb, fraværsopfølgning mm.
4. Undervisning og aktiviteter på Sprogcenter Randers understøtter i et tæt kommunalt samarbejde nye borgere i at blive aktive forældre, medarbejdere og medborgere i foreningsliv og lokalsamfund.
5. Sprogcenter Randers udviser stor fleksibilitet i undervisningstilbud og ved behov for hurtige indsatser – f.eks. etablering af Ukraine-modtagecenter i 2022 i et bredt samarbejde med andre aktører i kommunen.
6. Vejledning og opkvalificering af borgere i arbejdspligten samt forløb i sundhedsdansk for at imødekomme det aktuelle behov for opkvalificering af udenlandsk sundhedspersonale uden meromkostninger for Randers Kommune.
7. Sprogcentret bidrager i det fælles kommunale sociale ansvar i forhold til kontinuerligt at have medarbejdere i praktik, fleksansættelse, løntilskud og nyttejob.
8. Fælles fagsystemer og arbejdsgange samt nem udveksling af persondata med de øvrige afdelinger i kommunen, hvilket smidiggør samarbejdet og kommer den enkelte borger til gavn.
9. Sprogcenter Randers trækker på stærke netværk lokalt, regionalt og nationalt, bl.a. et netværk med andre kommunale sprogcentre, hvilket bidrager til værdifuld sparring, videndeling og kompetenceudvikling.

Høj driftssikkerhed og stabilitet i et marked præget af store udsving med risiko for konkurser

1. Sprogcenter Randers er kendetegnet ved høj kvalitet i undervisningen, hvilket sikres gennem højtkvalificerede medarbejdere med stabil tilknytning til sprogcentret. Der er fokus på at bevare viden, videndeling og kompetenceudvikling i organisationen.
2. Sprogcentret har et godt arbejdsmiljø og samarbejdsklima, hvilket understøtter, at sprogcentret kan levere en stabil drift og et højt niveau i opgaveløsningen. Dette understøttes af seneste APV og trivselsmåling samt brugertilfredshedsundersøgelsen, som dokumenterer en høj grad af tilfredshed med undervisningen og læringsmiljøet på Sprogcenter Randers.
3. Sprogcenter Randers har et vedvarende fokus på ressourceudnyttelse og effektivitet – også ved udsving i aktivitet. F.eks. har sprogcentret udført tilpasninger af bygningen, der gør, at vi har større hold, og sprogcentret har målrettet arbejdet med at forbedre kursisternes gennemførselstid og dermed formået gradvist at sænke enhedsprisen pr. kursist.

Sammenfatning

Sprogcentret anbefaler ikke udlicitering af opgaven, da opgaven i dag løftes i en stabil og veldrevet organisation med en tæt kobling til jobcenter og øvrige kommunale indsatser. Fleksibilitet i opgaveløsningen præger samarbejdet mellem kommunens kommunale sprogcenter og de øvrige afdelinger. Samarbejdet på tværs i arbejdsmarkedsafdelingen bygger på en fælles kerneopgave, fælles værdier og tæt tillidsfuld dialog, der tager mange år at opbygge på ny, til gavn for borgerne og økonomien.

Sprogcentret løfter opgaven professionelt, på et fagligt højt niveau og med stor tilfredshed både hos brugere og samarbejdspartnere. Den stadig stigende efterspørgsel på udenlandsk arbejdskraft fordrer et stabilt sprogcenter, og et eventuelt skift til ny udbyder fører erfaringsmæssigt til høj personaleomsætning, tab af viden, erfaring og kvalitet. Sprogcenter Randers har et stærkt netværk og samarbejdsflader både lokalt, regionalt og nationalt, som Randers Kommune og den enkelte borger kan profitere af.

Sprogcentret indgår gerne i fortsat dialog om sprogcentrets økonomiske rammer og vilkår, herunder sprogcentrets lokalitet.

På vegne af medarbejdergruppen

Med venlig hilsen MED-udvalget ved Sprogcenter Randers

Liselotte Keld Blokkebak

Thomas Vigh

Jesper Engstrøm Christiansen

Thomas Sand Larsen

Hanne Haahr Jensen

Jeg bliver bekymret, urolig, vred og meget, meget ked af det, når jeg læser, at Randers Kommune påtænker at lukke et så velfungerende specialtilbud til vores udsatte og sårbare BØRN.

Ja… BØRN!

I ved… de dér små mennesker, der ikke selv kan protestere og skrive høringssvar. De dér små mennesker, der er så afhængige af, at voksne er voksne og træffer gode beslutninger på deres vegne.

At sætte børn med særlige og komplekse behov i en almen institution, hvor der oftest er mere ufaglært end faglært personale… det er IKKE et eksempel på en god beslutning.

Det er et eksempel på, hvordan man hurtigt får varmen ved at tisse i bukserne.

Hurtig, men meget kortvarig effekt - og en masse oprydningsarbejde bagefter.

Jeg opfordrer til, at forslaget trækkes tilbage.

Jeg opfordrer også til, at der fremover søges relevant information/sparring/rådgivning inden der fremsættes (lignende) forslag.

Det kunne nemlig se ud som om forslaget er udarbejdet og fremsat på et særdeles uoplyst grundlag.

Not-fun fact:

I budgetforslaget kan læses, at kommunens specialtilbud ikke har været fuldt udnyttet de seneste år. Min (personlige) oplevelse er, at specialtilbud som f.eks. Lucernevejens børnehave, desværre slet ikke bliver nævnt - og tilbudt - som en mulighed?!?!

.

Tandplejens MED-udvalg vil gerne udtrykke taknemmelighed for den lydhørhed der har været om den økonomiske analyse som tandplejen har gennemført og afleveret i 2025.

I år indfases den sidste årgang af de unge i det gratis kommunale tilbud om tandpleje og det betyder at tandplejen nu regelmæssigt har kontakt med alle børn og unge fra 0 år til 22 år. Vi oplever at de fleste børn og unge er sunde og lever i velfungerende familie. Men vi bekymres ved at se et tiltagende antal børn og unge i udsathed. Det kommer til udtryk ved en stigende mængde tandsygdom hos de yngste børn generelt, og mere kompleks tandsygdom hos de udsatte børn og unge. Vi oplever i stigende omfang at små børn på 3-5 år har så ødelagte tænder og så mange smerter fra tænderne, at vi må lægge dem i narkose og fjerne alle deres mælketænder. Disse børn og unge kæmper ofte også med lav trivsel, skolevægring og marginalisering. Et tydeligt tegn på en stigende social ulighed i sundhed.

I tandplejen mener vi at sundhed er centralt for at få vendt den socioøkonomiske udvikling i Randers kommune, og vi bakker fuldt og helt op og bidrager meget gerne til en styrket sundhedsindsats og i arbejdet med Fremtidens Randers

Økonomisk analyse i tandplejen

Der er i foråret 2025 gennemført en analyse af tandplejens økonomi. Den viste at:

• Tandplejens budget er væsentligt lavere end i sammenlignelige kommuner i Region Midtjylland

• Tandplejen løser kun lovpligtige opgaver og de forebyggende tiltag med bl.a. tandbørstning i udvalgte institutioner i Nordbyen, der har vist stor effekt, er effektiviseret bort med udgangen af 2025

• Den nødvendige sammenlægning og udvidelse af antallet af tandklinikker ved indførelsen af ungdomstandplejen 18-22 år, er pålagt tandplejen selv at betale. Tandplejen afdrager 1 mio. kroner om året, der tages ud af tandplejens driftsbudget.

Den økonomiske analyse peger også på at prisstigninger på tandmaterialer og at det, at der ikke er et budget til reparation, vedligeholdelse og nyanskaffelser af teknisk udstyr udfordrer driften i tandplejen og presser tandplejens økonomi.

Tandplejen har i de senere år arbejdet målrettet med at effektivisere driften i tandplejen, og der arbejdes i dag med effektive arbejdsgange og en maksimal uddelegering af opgaver, faggrupperne imellem. Tandplejen har også genforhandlet aftaler med kommuner, der køber ydelser i Randers kommune og udarbejdet kontrakter og referencepriser med privatpraktiserende tandlæger, så tandplejen får de nødvendige indtægter og ikke bruger penge på unødigt høje priser i privat tandlægepraksis.

Tandplejens økonomi er under et stort pres.

Det er svært at realisere den planlagte rammebesparelse på 0,79 mio. kr. (2026-2027), stigende til 1,06 mio. kr. fra 2028 og frem, uden at serviceniveauet i tandplejen må forringes væsentligt.

Venlig hilsen

Tandplejens MED-udvalg

Høringssvar fra Medarbejdersiden i Sektor MED Dagtilbud.

Specialbørnehaven Lucernevej.

Sektor MED Dagtilbud har siden budgettet sidste år hilst Specialbørnehaven Lucernevej velkommen i Dagtilbud.

Vi ser et stort potentiale i at styrke samarbejdet. Det giver mulighed for sparring og videndeling på tværs. Det er til glæde for en pædagogisk sammenhængskraft mellem det almene og det specialiserede.

Samarbejdet vil styrkes yderligere ved fysisk at flytte specialbørnehaven til en daginstitution. De tre eksisterende specialtilbud i dagtilbud har god erfaring med den type samarbejde.

Anbefaling ift. børn:

Der bør være særlig opmærksomhed på, at de nye fysiske rammer er tilpasset Lucernevejs-børnenes behov. Der skal være mulighed for at veksle mellem at blive skærmet og at kunne besøge den almene institution, uden at gå på kompromis med det enkelte barns behov.

Anbefaling ift. Personale:

Det er vores store anbefaling og ønske, at medarbejderne i både Specialbørnehaven Lucernevej og i Huset Nyvang tages med på råd igennem hele processen. At de oplever gennemsigtighed og åbenhed. At der lyttes til deres perspektiver og faglighed.

Det er vigtigt for det psykiske arbejdsmiljø og for fastholdelse af personalet i begge institutioner, at ingen personaler ”tvinges” til at flytte fra Huset Nyvang til den nye institution. Men at det tilbydes som en frivillig mulighed.

En eventuel flytning medfører en betydelig ændring af arbejdsvilkårene for medarbejderne i Specialbørnehaven Lucernevej. De har i forvejen skullet skifte forvaltning, organisering mm. Så de bør have en særlig opmærksomhed.

Anbefaling ift. ledelse:

I Dagtilbud Midt ligger en særlig ledelsesopgave ift. forebyggelse og tidlig indsats. Det vil ikke være foreneligt med at varetage to institutioner.

I budgetforslaget er der ikke taget højde for ansættelse af en leder til den “nye” integrerede institution på Lucernevej. Den nye 119-børns institution vil skulle dele leder med en allerede eksisterende institution i Dagtilbud Midt. Der bør tilføres midler til at ansætte en selvstændig pædagogisk leder til institutionen.

Den pædagogiske leder, der får ansvar for både Huset Nyvang og Specialbørnehaven Lucernevej, bør få mulighed for at blive opkvalificeret.

Finansiering af Børnehuset Toftegaarden.

Vi mener, den foreslåede kapacitetsudvidelse i Dagtilbud Midt giver god mening i forhold til at skabe råderum til opførelsen af en ny Toftegaard-institution.

Etablering af vuggestue i Fårup.

Det er bestemt ikke optimalt, at liggehal placeres så langt fra vuggestuens grupperum. Det medfører dårlige arbejdsvilkår for personalet.

Opmærksomhed på Køkkenpersonale

Byrådet har med vedtagelsen af mad- og måltidsstrategien for hele kommunen sat en vigtig retning for kvaliteten af kommunens måltider. For at realisere strategiens mål er det afgørende, at budgettet sikrer bedre arbejdsforhold i køkkenerne – herunder et godt arbejdsmiljø, tilstrækkelige arbejdstimer samt muligheder for relevant efter- og videreuddannelse. Dette vil styrke de små faggrupper og sikre, at medarbejderne kan udføre deres arbejde med kvalitet og engagement.

Venlig hilsen

Medarbejdersiden i Sektor MED Dagtilbud.

Randers Kommunes sundhedspleje ønsker at takke for det store arbejde, der ligger bag Fremtidens Randers og hvidbogen. Vi anerkender den tydelige retning, der sættes mod, at alle familier i kommunen skal trives og på sigt kunne udvikle sig til selvforsørgende borgere. Et liv som aktiv bidragende og velfungerende ung og voksen grundlægges tidligt – sundhed, trivsel og tryg tilknytning er nøgleord. Hvidbogen siger det tydeligt:

”Allerede i de tidlige barndomsår lægges de afgørende grundsten for sundhed, trivsel og personlig udvikling, og forskning viser, at tidlige indsatser er afgørende for at skabe en forskel (Fremtidens Randers s. 46)”

Sundhedsplejens indsats bidrager direkte til denne vision gennem vores sundhedsfremmende, forebyggende og opsporende arbejde. Vores særlige bidrag ligger i den tidlige indsats, som for de mest sårbare familiers vedkommende starter allerede i graviditeten. Vi arbejder målrettet med evidente opsporingsredskaber og lykkes vi her, kan vi forebygge, at familierne senere får brug for langt tungere indsatser.

Vi har flere ideer til, hvordan vi konkret kan understøtte Fremtidens Randers og indgå i flere tværfaglige, tværgående og fremskudte indsatser – her har vi flere gode erfaringer at trække på: Familiedage i Nordbyen, ”Sov godt, Randers” og ”Kroppen i Hopla” samt det kommende projekt ”Tæt og tør”. Vi ønsker aktivt at understøtte, at der kommunalt ikke oprettes parallelle tilbud.

En af vores sundhedsfremmende og forebyggende indsatser er Familieiværksætterne (FIV) til alle førstegangsfødende samt Mini-Fiv, som er målrettet sårbare forældre. I disse indsatser, arbejder vi sammen med tværfaglige samarbejdspartnere, bl.a. jordemødre fra regionen og den kommunale tandpleje. Sammen tilbyder vi forløb, der styrker forældre i den tidlige familiedannelse. Vi har mange års erfaring med at tilbyde FIV og Mini-FIV, og vi lykkes godt med rekruttering og fastholdelse. Forløbene er løbende blevet udviklet med tæt afsæt i forældrenes evalueringer.

Set med sundhedsfaglige øjne er FIV et vigtigt tilbud, som bidrager til at understøtte visionen for Fremtidens Randers. Det giver nye forældre viden og støtte i forældrerollen – og et netværk af andre nye familier. Begge dele er vigtigt ift. at sikre det lille barn en tryg og god opvækst. I forløbene tilbydes vejledning om det lille barns sundhed, udvikling, trivsel; med særligt fokus på udviklingen af tryg tilknytning og følelsesmæssig selvregulering. Evnen til at regulere sig selv følelsesmæssigt er en afgørende kompetence, for senere at kunne fastholde børn og unge i skole og uddannelse og dermed skabe vejen til selvforsørgelse.

Tilbuddet blev indført i 2014 efter en politisk beslutning, og er løbende blevet forlænget 1-2 år ad gangen.

Med vores høringssvar ønsker vi at gøre opmærksom på, at den mangeårige midlertidige bevilling på 1,5 mio. kr. står til at udløbe pr. 31/12 2025. Den udløbende bevilling udgør ca. 10 % af Sundhedsplejens samlede budget.

Vi anbefaler, at der sikres en videreførelse af tilbuddet med en fast bevilling. Forløbene er en veldokumenteret tværfaglig og tidlig indsats, som i høj grad understøtter Fremtidens Randers’ vision om at skabe stærke familier og på længere sigt reducere behovet for mere indgribende og ressourcekrævende foranstaltninger.

PREP, som er et tilbud til par med udfordringer i parforholdet, har ligeledes været tilbudt siden 2014 i Randers Kommune. PREP er et evidensbaseret tilbud, der forebygger skilsmisser.

Såfremt der ikke er politisk opbakning til alle 3 tilbud, er det Sundhedsplejens anbefaling, at FIV og Mini-FIV videreføres.

Vi håber, at dette kan være med til at give et solidt grundlag for den politiske prioritering i budgetforhandlingerne.

På vegne af Sundhedsplejen i Randers Kommune

Heidi Andersen, TR

Gitte Glud Heiredal, AMR

Først og fremmest stor ros for et flot udkast til et budget i balance for Randers Kommune. Det aktuelle resultat fremstår som et markant mere positivt scenarie end for et år siden.

Imidlertid skaber det dog bekymring blandt de tillidsvalgte medarbejdere på Randers Bibliotek, at der i det fremlagte budgetoplæg ikke er afsat øremærkede midler til etablering af et nyt køleanlæg til Kulturhuset. Det er en betragtelig udgift, som vil belaste et i forvejen meget presset driftsbudget for Kulturhuset, og dermed direkte også en udfordring for bibliotekets økonomi.

Et køleanlæg er essentielt for institutionerne i Kulturhuset, da et eventuelt nedbrud vil få store konsekvenser for samlingerne på hhv. Randers Kunstmuseum og Museum Østjylland samt for det generelle indeklima og temperaturen på biblioteket.

Generelt er de bygninger, som huser Hovedbiblioteket, præget af meget slid og manglende vedligeholdelse. Vi bemærker, at der gennem årene gentagne gange er afsat midler til renovering af bygningerne på blandt andet Værket – og at dette igen er prioriteret i det aktuelle budgetoplæg.

I den forbindelse vil vi gerne gøre opmærksom på, at Randers Bibliotek er byens største kulturinstitution med mere end 400.000 besøgende årligt, og at der derfor bør være et tilsvarende fokus på vedligeholdelse og forbedring af de fysiske rammer for bibliotekets virke.

Fakta om behov for nyt køleanlæg:

•  Installeret i 2009 og trænger til udskiftning efter 16 år.

•  Forudsætningen for at bygningen egner sig til opbevaring af museumsgenstande og værker.

•  Har kostet 300.000 kr. i driftsudgifter siden 2018.

•  Har oplevet stigende udgifter de seneste to måneder for påfyldning af CO2 på grund af utæthed efter flytning under renovering af tagarealet på Kulturhuset.

•  Hvis anlægget står af, vil det i løbet af få timer skabe en kritisk situation for mange uerstattelige genstande i Kulturhuset.

Vi bemærker desuden, at effektiviseringskravet fortsat indgår som en budgetpost – om end først i 2029. Det bekymrer os; blandt andet fordi en stor del af bibliotekets budget går til materialeindkøb. Yderligere besparelser vil gøre det endnu vanskeligere at leve op til vores lovmæssige forpligtelser i forhold til opbygning og vedligeholdelse af en alsidig og aktuel materialesamling. Yderligere besparelser kan desuden få konsekvenser for personaleressourcer, hvilket vil gøre det sværere at løfte opgaven med at drive et moderne folkebibliotek. Til sammenligning får Københavns biblioteker for tiden tilført ressourcer specifikt med mere personale som mål.

Kulturen er i den senere tid generelt blevet fremhævet som et centralt aktiv i forhold til øget bosætning og tiltrækningskraft. Hvidbogen for Fremtidens Randers beskriver, hvordan kulturen – og herunder biblioteket – er en del af løsningen på flere af de samfundsmæssige udfordringer, som Randers står overfor.

Biblioteket bidrager dagligt til at styrke borgernes livschancer og demokratiske dannelse gennem adgang til viden, læring, fællesskab og kulturelle oplevelser. Vi understøtter både formelle og uformelle læringsmiljøer, og vi er en af de få institutioner, der er åbne og tilgængelige for alle – uanset alder, baggrund og ressourcer.

Hvidbogen fremhæver blandt andet følgende problemstillinger, hvor biblioteket allerede spiller en rolle – og hvor et styrket fokus på kulturens potentiale kan gøre en forskel:

•  Fællesskaber: Fokus på inkluderende fællesskaber, der styrker sociale relationer og fremmer trivsel.

•  Børn og unge: Etablering af et nyt børnebibliotek, der kan bidrage positivt til børn og familier i Randers Kommune – især dem med svære livsbetingelser – ved at tilbyde et tilgængeligt og mangfoldigt kulturtilbud.

•  Kultur i det offentlige rum: Sikre et decentralt og tilgængeligt bibliotekstilbud, der når endnu længere ud i borgernes hverdagsliv med tilbud, som kan løfte og inspirere – også dér, hvor der er langt til et fysisk bibliotek.

•  Kultur for alle: Arbejde med sundhedsfremmende kulturtilbud og bidrage til borgernes mentale trivsel gennem egne aktiviteter og samarbejder med eksterne parter som psykiatrien, SIND, Kirkens Korshær m.fl.

I lyset af Hvidbogens konklusioner ser vi et stort potentiale i at styrke kulturens rolle i den strategiske plan for Fremtidens Randers. Biblioteket står klar til at bidrage aktivt – både som vidensinstitution, som samlingspunkt og som katalysator for fællesskab og udvikling. Men det forudsætter, at bibliotekets økonomi ikke belastes yderligere af besparelser – tværtimod. Vi ønsker at kunne bidrage endnu mere, men vi må også erkende, at det kræver tilførsel af midler. Til gengæld kan et stærkt Randers Bibliotek bidrage betydeligt til Fremtidens Randers og være en del af løsningen

På vegne af de tillidsvalgte medarbejderrepræsentanter i Randers Biblioteks MED

Havndal, 5. september 2025

Høringssvar til Randers kommunes budget for 2026-2029.

Aldershvile i Havndal.

Støttegruppen for bevarelse af den frigjorte del af Aldershvile består af følgende:

Pensionist foreningen v/ Jette Haarup

Aktivitetsudvalget v/ Ane Poulsen

Ældre sagen v/ Vibeke Svejgaard

Borgerforeningen v/Charlotte Hansen

Borger i Havndal v/ Carl Lundø-Nielsen

Vi kunne forestille os at få oprettet et Kultur- og Sundhedshus.

Vi finder det nødvendigt at borgere i og omkring Havndal får nye muligheder for en aktiv tilværelse.

I de nye lokaler, som vi ønsker, kan vi se mange forskellige aktiviteter som:

• Suppeaftner /Meningsrådet og Randers kommune

Der er ikke tilstrækkelig med plads i ”den blå cafe” til de deltagere, som ønsker at deltage i arrangementet. Der er ventelister.

• Sangkor. Der er flere aktiver for lokale sangkor : Syng dig sund (støttet af Sangkraft, Randers kommune, Nordea Fonden og Statens Kunst fond), VOKO

• Den blå paraply – støttet af KFUM

• Bog-cafe – med deltagelse af Randers Bibliotek

• Cirkeltræning

• Strikke cafe

• Mulighed for møde facilitet for områdets forskellige foreninger – der er 28 forskellige foreninger i området

• Mulighed for yderligere plads til Lægehus og Fodterapeut

Endvidere pågår der overvejelse om opstart af samarbejde med FysioHuset for opstart af fysio-behandling af læge-henviste patienter. Der er for tiden rettet henvendelse til Fitness Fabrikken i Havndal og FysioHuset om et samarbejde. Begge parter har en umiddelbar interesse for at etablere et samarbejde.

Dette arbejde er sat i gang, da man ikke ser tendenser til at oprette fysioaktiviteter fra sundhedshuset i Randers. Denne mulighed blev omtalt under mødeaktivitet mellem borgere og Randers Kommune i forbindelse til drøftelser om det lokale Sundhedshus i Havndal. Det er i øvrigt vor opfattelse, at der må kunne være en oplagt mulighed for besparelse ved taxakørsel mellem Randers og Havndal ved at flytte fysio-behandlinger til Havndal.

Havndal området er udfordret på mange måder.

• Skolen har for få elever og det ser ikke ud til at ændre sig i umiddelbar fremtid.

• Byen er ”belastet” med relativt højt udlejnings boliger.

• Det økonomiske grundlag for byen er kun tilstede i mindre omfang. En del familiers arbejdsindkomst ligger i absolut lavere del i Randers kommune

• Havndal området er socialt hårdt belastet. Formentlig det hårdest belastede område i Randers Kommune

Et hvert initiativ fra borgernes side på at ændre disse tilstande, bør støttes politisk af Randers Byråd både praktisk og økonomisk.

Vi bor i Havndal - og er glade for det.

Med venlig Hilsen

Carl Lundø-Nielsen

På gruppens vegne

Korshøjskolens MED-udvalg anerkender behovet for at have fokus på 2/3 af de 1000 unge, som er længere væk fra uddannelse og arbejdsmarkedet. Vi er dog meget bekymrede for den foreslåede flytning af Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) til Social og Arbejdsmarked, idet der er risiko for, at UU’s samarbejde med skolerne nedprioriteres og dermed forringes. Det vil få stor betydning for det gode samarbejde mellem skolerne og UU.

Der er snarere brug for et styrket samarbejde UU og skolerne imellem for i endnu højere grad at forebygge, at flere unge efter afsluttet skoleforløb kommer længere væk fra uddannelse og beskæftigelse. UU er netop en værdifuld samarbejdspartner i bestræbelsen på at skabe de bedste rammer for de ældste elever, ikke mindst i forbindelse med juniormesterlære og Talent for Håndværk.

På vegne af Korshøjskolens MED-udvalg

Jim Knudsen, skoleleder

Høringssvar vedrørende Budget 2026–2029

Rehabiliteringsenheden – Randers Sundhedscenter ønsker med dette høringssvar at bidrage aktivt til den strategiske udvikling af Randers Kommune.

Vores primære fokus er at give input til Budget 2026–2029, men vi ser samtidig Hvidbogen om Fremtidens Randers som en vigtig strategisk ramme for de sundhedsfaglige anbefalinger.

Det er tydeligt, at kommunen står over for en række komplekse og vedvarende problemstillinger, som ikke løser sig selv.

Der er behov for målrettede og koordinerede indsatser – og for at kommunen præsterer over niveau.

Dette kræver en helhedsorienteret tilgang, hvor sundhedsområdet spiller en central rolle i samspil med beskæftigelses-, uddannelses-, social- og boligpolitik.

Vi ser sundhed som en nøgle til at løfte borgernes livskvalitet og kommunens samlede udvikling.

Derfor retter dette høringssvar sig mod de områder, hvor Sundhed og Rehabilitering kan bidrage konkret og strategisk til at realisere ambitionerne i Fremtidens Randers.

Pulje til Sundhedsfremme

Puljen til Sundhedsfremme er et vigtigt redskab til at afprøve og udvikle nye indsatser, der skaber værdi og sammenhæng for borgerne i Randers Kommune.

Puljen har været afgørende for at igangsætte projekter, der styrker samarbejdet på tværs af fagområder og understøtter udviklingen af nye tilgange til sundhed og rehabilitering.

Vi anbefaler kraftigt, at denne pulje bevares og evt. udvides.

Det er i særlig grad også afgørende, at der også fremover er mulighed for at afprøve og udvikle nye indsatser, som understøtter samarbejde og innovation på sundhedsområdet.

Projekter under Pulje til Sundhedsfremme bør gøres permanente

Rehabiliteringsenheden – Randers Sundhedscenter anbefaler, at nedenstående projekter under Puljen til Sundhedsfremme, som har dokumenteret effekt og skaber værdi for borgerne, gøres permanente:

• Hjernerystelseskoordinator

Evalueringen af projektet har vist, at funktionen i høj grad bidrager til kommunens vision om helhedstænkning og sammenhængende borgerforløb. Vi anbefaler, at stillingen gøres permanent allerede i år.

• Brobygning

Brobyggerfunktionen styrker samarbejdet med civilsamfundet og understøtter ambitionerne i Fremtidens Randers. Vi anbefaler, at funktionen gøres permanent efter afsluttet evaluering.

Disse indsatser har vist sig at være afgørende for at skabe sammenhæng, styrke tværgående samarbejde og understøtte borgernes muligheder for et godt og aktivt liv.

En videreførelse som faste funktioner vil sikre kontinuitet og langsigtet effekt.

Fremtidens Randers og servicetjek i forhold administration, ledelse og organisering i Randers kommune

Vi ser det som en styrke, at servicetjekket peger på behovet for at samle sundhedstilbuddene under én fælles struktur i den anbefaling der hedder Styrket Sundhedsområde.

Det giver mulighed for, at sundhedsområdet kan fungere som et kraftcenter i den kommende opgaveløsning, og dermed spille en central rolle i realiseringen af ambitionerne i Fremtidens Randers. Servicetjekket bør målrettes sundhedsområdets rolle i at løse de komplekse udfordringer, Randers Kommune står overfor.

Rehabiliteringsenheden har gode erfaringer med differentierede og helhedsorienterede indsatser, hvor borgernes sundhedskompetencer og ressourcer er i centrum.

Vi ser det som en fælles forpligtelse at arbejde tværgående og bidrage til en fælles plan for borgerne i Randers – med Sundhed som en integreret og drivende kraft i den samlede indsats.

Konkurrenceudsættelse

Rehabiliteringsenheden bakker op om beslutningen om ikke at gå videre med udlicitering af genoptræningsopgaver.

Der er en række krav til faglighed og volumen i forhold til at løse den daglige opgave, som fremgår af bekendtgørelse om genoptræningsplaner og sundhedsloven (§84 og §140).

Bekendtgørelsen stiller krav om høj faglig kvalitet, helhedsorienterede forløb og tværfaglig koordinering – hvilket vi allerede leverer i kommunalt regi.

Der eksisterer frit valg for borgerne, og Randers Kommune har et velfungerende samarbejde med private aktører, hvor det giver mening.

Med udlicitering af komplekse rehabiliteringsopgaver risikerer man, at underminere kvaliteten og sammenhængen i borgernes forløb.

Afslutning

Rehabiliteringsenheden – Randers Sundhedscenter står klar til at bidrage aktivt til løsningen af sundhedsopgaverne og til at understøtte en strategisk og helhedsorienteret udvikling af Randers Kommune.

Vi ser frem til en fortsat dialog om, hvordan sundhedsområdet bedst organiseres og styrkes til gavn for borgerne.

På vegne af Lokal MED Rehabiliteringsenheden - Randers Sundhedscenter

Anne-Britt Roesen, TR for ergoterapeuter i Rehabiliteringsenheden

Toke Lauritsen, TR for fysioterapeuter i Rehabiliteringsenheden

Vi har noteret os, at ernæringsområdet på plejecentrene umiddelbart ikke berøres af de aktuelle forslag.

Vi finder det dog væsentligt at pege på de kommende ændringer som følge af analysen af køkken- og caféområdet, der træder i kraft fra januar 2026.

Det giver anledning til overvejelse, om disse på sigt kan få konsekvenser for både medarbejdere og borgere.

Kommunens køkkener/cafeer har gennem en årrække været berørt af forskellige tilpasninger – senest med lukning af caféerne for ældre borgere i weekenderne.

Erfaringerne viser, at denne type ændringer ikke alene har økonomisk betydning, men også kan påvirke arbejdsmiljøet samt borgernes oplevelse af kvalitet og omsorg.

Vi oplever, at kombinationen af en stram økonomi og tilførsel af nye opgaver udfordrer hverdagen. Det kan skabe en oplevelse af utilstrækkelighed og øge arbejdspresset, hvilket i sidste ende gør det vanskeligere at fastholde gode arbejdsvilkår.

Dette kan samtidig påvirke mulighederne for at tiltrække og fastholde kvalificeret arbejdskraft – en forudsætning for at indfri de mål, der er beskrevet i kommunens Mad- og Måltidsstrategi.

Vi vil derfor opfordre til, at der ikke igangsættes yderligere besparelser på køkkenområdet. Vi håber, at kommende beslutninger på området træffes med fokus på faglighed, værdighed og langsigtet bæredygtighed – til gavn for både borgere og medarbejdere.

forslaget om lukning af lucernevejens børnehave er bekymrende. De nye forslag lever ikke op til, de lovlige vilkår der er for handicapområdet.

og vil ødelægge børn med særligebehovs trivsel og udvikling. 

Ifølge Dagtilbudsloven § 7 skal dagtilbud fremme trivsel, udvikling og læring i trygge, pædagogiske rammer. På Rindsvej vil børnene miste den nære adgang til natur, da nærmeste grønne område ligger 1,4 km væk. Den foreslåede legeplads tilbyder ikke de nødvendige muligheder for sansestimulering, motorisk udvikling eller rekreative aktiviteter, som børn med særlige behov er afhængige af. At plante nye træer kan ikke erstatte de eksisterende naturlige omgivelser, som i dag er en vigtig del af børnenes træning og hverdag. Dette må betragtes som en klar forringelse af børnenes udviklingsmuligheder.

Et andet væsentligt problem er, at specialbørnehaven ifølge plantegningen skal dele indgang og fællesarealer med en almen børnehave. Mange børn med autisme og andre udviklingsforstyrrelser er særligt følsomme over for sanseindtryk som julepynt, højtider eller den uro, der ofte opstår i fællesområder. Dette kan føre til stress, mistrivsel og hyppigere nedsmeltninger. Samtidig betyder det, at de almene børn i praksis skal tilpasse deres hverdag for at tage hensyn til de specialpædagogiske børn. En sådan model er ikke holdbar for nogen af grupperne. Børnekonventionens artikel 23 understreger, at børn med handicap har ret til særlig støtte og tilpasning af rammerne – det er rammerne, der skal tilpasses børnene, ikke omvendt.

Dertil kommer, at flere af børnene i specialbørnehaven har nedsat immunforsvar og er særligt sårbare overfor sygdom og smitte. Når de skal dele indgang, garderober og fællesarealer med en større almen børnegruppe, øges risikoen for smittespredning markant. Sundhedsfaglige erfaringer viser, at børn med kroniske lidelser eller nedsat immunforsvar har brug for ekstra hensyn og mindre eksponering for smittekilder. For disse børn kan selv almindelige børnesygdomme have alvorlige konsekvenser. At placere dem i tæt kontakt med en almen børnehave er derfor ikke foreneligt med en forsvarlig indsats.

De fysiske rammer på Rindsvej er heller ikke tilstrækkeligt indrettet til børn med behov for afskærmning. Socialstyrelsens faglige anbefalinger peger på, at børn med autisme og andre udviklingsforstyrrelser har brug for struktur, forudsigelighed og mulighed for at trække sig tilbage, når de overstimuleres. Den fremlagte plantegning indeholder ikke nok afskærmningsrum til at opfylde dette behov. Ifølge Serviceloven § 32 skal indsatsen for børn med betydelig og varigt nedsat funktionsevne tage udgangspunkt i det enkelte barns ressourcer og behov. Uden tilstrækkelige muligheder for skærmning kan børnene ikke få det rette udbytte af dagtilbuddet, og familier kan blive nødt til at ty til hjemmetræning som alternativ – hvilket strider mod intentionen om at skabe inkluderende, udviklende tilbud.

Det skal også understreges, at børnene i Lucernevej hører under §83-ordningen, hvilket betyder, at deres behov er så omfattende, at de ikke kan rummes i en ressourcegruppe. At placere disse børn i rammer, der i praksis minder mere om en ressourcegruppe end et specialiseret tilbud, vil derfor være en åbenlys fejltilpasning.

Bekymringen deles ikke kun af forældre. Flere foreninger og fagpersoner inden for specialområdet har offentligt udtrykt alvorlig bekymring over denne plan. De frygter, at konsekvenserne ikke blot rammer børnene, men hele deres familier. Når børnene ikke trives i dagtilbuddet, kommer de hjem med flere nedsmeltninger, mere uro og langt større behov for støtte. Dette slider på søskende, forældre og hele familielivet. Det er derfor ikke kun børnenes hverdag, der risikerer at blive ødelagt, men også de nære relationer og familiens samlede trivsel.

Vi forstår heller ikke, hvorfor man ønsker at ændre på en velfungerende institution. Specialbørnehaven Lucernevej har i dag de bedste tilsynsrapporter, hvilket dokumenterer, at tilbuddet lever op til både lovgivningens krav og børnenes behov. At sætte dette gode tilbud på spil med en flytning til uegnede rammer fremstår uforståeligt og bekymrende.

Endelig skal det fremhæves, at både Dagtilbudsloven § 4 og Børnekonventionens artikel 3 fastslår, at barnets bedste altid skal komme i første række. At placere børnene i rammer, der ikke tager højde for deres behov for natur, skærmning, ro, sundhed og specialiserede læringsmiljøer, er i direkte modstrid med denne grundlæggende forpligtelse.

På denne baggrund opfordrer vi Randers Kommune til at droppe den nuværende plan og i stedet udarbejde en løsning, der reelt respekterer børnenes rettigheder og behov – med adgang til grønne områder, tilstrækkelig afskærmning, smitteforebyggende hensyn og rammer, der fremmer ro, struktur og udvikling.

I Huset Tværs lægger vi mærke til flere gode takter i budgetplanen ift. trivsel og mental sundhed bredt i Randers kommune. Vi bemærker særligt notatet under pkt. 7.F om en bred og tværgående indsats ift. trivsel og mental sundhed via samling af sundheds- og forebyggelsesaktiviteter i et af Center for Mental sundhed. Ydermere bemærker vi i forlængelse heraf etablering af Headspace(pkt. 16g), som et tiltag, der kunne understøtte den overordnede plan i forhold til den unge målgruppe.

Vores synspunkt i Huset Tværs er således, at man ligeledes overvejer at inkludere forebyggende indsatser fra socialområdet ind i en tværgående, forebyggende og trivselsfremmende indsats på sundhedsområdet. Dette ville i et omfang være med til at minimere parallelle indsatsprocesser på social- og sundhedsområdet i Randers kommune.

Til byrådet

Det er med bekymring, at bestyrelsen for den selvejende institution Kirkens Korshærs Institutionstilbud i Randers har erfaret, at den kommunale forvaltning mener, at der kan spares 868.000 kroner årligt på budgettet for herberget Hjørnestenen.

Kapaciteten på herberget er gennem det seneste år allerede blevet reduceret betragteligt. I forbindelse med at vi har lavet en aftale med Randers Kommune om at tilbyde akutpladser, er to pladser af de hidtil 22 pladser taget ud af driften, hvilket har betydet, at kapaciteten på selve herberget er reduceret med ca. 10 procent. Samtidig blev der i forbindelse med budgettet for indeværende år nedlagt 10 af herbergets 12 eksterne boliger målrettet unge mellem 18 og 25 år. Samlet set er Hjørnestenens kapacitet således allerede reduceret med en tredjedel i løbet af i år.

På trods af den øgede fokus på, at borgere på forsorgshjem skal hurtigere i egen bolig, har vi ikke kunnet registrere et fald i behovet for pladserne på Hjørnestenen. Som det fremgår af forvaltningens opgørelse i notatet til pkt. 14 b, var der i 2024 indskrevet 20 helårspersoner på Hjørnestenen. I betragtning af at der ved hver beboer-skifte er nødvendigt at tage boligen ud af drift til mindre eller større renovering i nogle dage, svarer 20 helårspersoner til en næsten 100 procent belægning af de 22 pladser, som vi rådede over i 2024. Ifølge notatet var de 20 helårspersoner fordelt på 148 unikke borgere. I perioden 1. januar til 30. juni i år var der indskrevet ikke færre end 98 unikke borgere, hvilket svarer til 66 procent af hele sidste års antal. Antallet af borgere, der har behov for at bo på herberget i kortere eller længere tid, er således ikke faldet, tværtimod. Det skyldes til dels, at vi i år ikke har rådet over eksterne boliger målrettet unge mellem 18 og 25 år, og at unge derfor har måttet anvises plads på herberget.

Når der i notatet nævnes, at de to resterende eksterne boliger ikke har været anvendt i 2024-25, er det en sandhed med modifikationer. Den manglende anvendelse skyldes ikke, at der ikke har været behov for boligerne, men ene og alene at forvaltningen har trukket sagsbehandlingen vedr. godkendelse af boligerne i langdrag. Vi har således siden kort efter vedtagelsen af budgettet for 2025 ventet på forvaltningens godkendelse af lejemålet på de to boliger, som byrådet besluttede at bevare, og som vi har fundet en udlejer, der er villig til at stille til rådighed. Først da vi til vores store overraskelse så, at forvaltningen i forbindelse med handleplanen for socialområdet i foråret foreslog, at de to boliger blev sparet væk, gik årsagen til den lange sagsbehandling op for os.

Bestyrelsen føler et ansvar for at gøre opmærksom på følgerne af den besparelse, som der er lagt op til i notatet. En besparelse på 500.000 kr. på selve herberget svarer til en hel stilling. På baggrund af de tidligere års besparelser er bemandingen på herberget på et niveau, hvor der er dele af driften, som man ikke umiddelbart længere kan skære i. Med herbergets nuværende beliggenhed kræver både socialtilsynet og arbejdstilsynet således, at der er døgnbemanding med mindst to ansatte på arbejde ad gangen. Det kan ikke opretholdes, hvis der skæres yderligere på bemandingen her. Uanset om det fremtidige antal af pladser på herberget er 20, 18 eller endnu færre. En besparelse på en halv million vil derfor kun kunne ske ved at skære dele af socialrådgiverfunktionen væk.

Hvis der spares på socialrådgiverfunktionen, kan det ikke undgå at få konsekvenser for den konkrete sagsbehandling med fokus på boligafklaring og flytning til egen bolig, hvilket vil betyde, at beboere kommer til at opholde sig i flere måneder på Hjørnestenen. Dermed kan besparelsen meget hurtigt blive ædt op af omkostninger ved ekstra dages ophold på herberget. Taksten for ophold på herberget er 2.017 kr. pr. dag, hvilket svarer til ca. 60.000 kr. pr. måned. Da der kun er statsrefusion på 50 procent på de første tre måneders ophold, vil kommunen herefter skulle finansiere hele taksten. Blot få måneders ekstra ophold samlet set vil således betyde, at besparelsen forsvinder og i stedet ændres til en øget udgift.

I betragtning af, at en besparelse på 500.000 kr. på Hjørnestenens budget netto vil betyde en besparelse på under 200.000 kr. for Randers Kommune (jf. at andre kommuner betaler 50 procent af driften via deres køb af pladser, og at Randers Kommune de første tre måneder får statsrefusion på 50 procent på de resterende pladser), finder bestyrelsen, at besparelsen for Randers Kommune ikke står mål med konsekvensen heraf.

Vi må også gøre opmærksom på, at målgruppen på Hjørnestenen bliver 'tungere og tungere'. Målgruppen har de seneste år ændret sig til at være hårdere belastet af misbrug og psykiatri. En besparelse, som den foreslåede, vil få betydning for den indsats, som vi kan gøre for de tungeste af disse borgere. Det kan blive svært at holde dem på herberget, og dermed kan de komme til at fylde i bybilledet på en mere tydelig måde end nu.

Bestyrelsen vil i stedet opfordre til, at der etableres en tæt dialog mellem bestyrelsen og forvaltningen/socialudvalget om, hvordan vi kan bidrage til at løse nuværende og kommende udfordringer på socialområdet ved at stille vore resurser til rådighed. Sådan som det for eksempel er sket i forbindelse med aftalen om at tilbyde akutpladser til en lidt anderledes målgruppe samt drive akuttelefon.

Det kunne fx være ved at udvide samarbejdet om at hente borgere hjem til Randers fra herberger i andre byer. Det har i januar til maj 2025 betydet, at der har været 900 færre døgn på eksterne forsorgshjem sammenlignet med samme periode i 2024. Efter vores opfattelse vil denne indsats kunne styrkes ved, at vore medarbejdere tager aktiv del i det opsøgende arbejde, og at pladserne på Hjørnestenen udnyttes til at spare på udgifterne til borgernes ophold på eksterne herberger.

Et andet eksempel kunne være etablering af et plejehjemstilbud for borgere tilknyttet socialområdet, som byrådet behandlede et forslag om på sit seneste møde, 25. august.

Vi indgår også gerne i en særlig indsats overfor byens udsatte unge. Fx kunne Randers Kommune lave en aftale med en udlejer om at holde en lejlighed klar. Det vil selvfølgelig kræve, at udlejeren får betalt 'tomgangshuslejen', men med de nuværende boligpriser vil det pr. måned svare til 4-5 dages ophold på Hjørnestenen (efter statsrefusion). Hvis der nedsættes en taskforce, som kan bevillige kontanthjælp og enkeltydelser til indskud og etablering samt bostøtte i løbet af fx 14 dage, skal den unge højest bo på herberget i behandlingstiden. Hvis det kan lykkes at nedsætte opholdet på herberget til 14 dage, fremfor de normale 3-4 måneder, kan Randers Kommune stå med en umiddelbar besparelse på 60.000 kr. pr. måned pr. ung.

På bestyrelsens vegne

Per Schultz-Knudsen

Bestyrelsesformand, Kirkens Korshærs Institutionstilbud i Randers

Tlf. 51 86 39 50

Høring vedr. emnet konkurrenceudsættelse bl.a. ”Madområdet” på Omsorgsområdet.

Herunder svares der for andelen der vedrører Madservice Kronjylland.

Vi er glade for, at der kun vurderes begrænset potentiale for konkurrence udsættelse af Madområdet på Omsorgsområdet.

Vi har også selv den klare holdning at Madservice Kronjylland tilfører Randers Kommune stor værdi.

Dette både igennem top-effektiv drift, god og ernæringsrigtig mad og tilfredse kunder en kommunal arbejdsplads med et godt arbejdsmiljø.

Driftspriserne på Madservice Kronjylland, ligger noget under regeringens prisloft og samtidig blandt nogle af de laveste i Danmark.

Vi er allerede konkurrenceudsatte i kraft af frivalgsloven, som blev indført i 2007.

En mekanisme, som vi synes er sund, og som bevirker, at vi dagligt gør os umage på alle felter.

Vi har 24 års erfaring med trimning af drift og lydhørhed for behov og ønsker fra de mange cafeer, boeneheder

og ca. 1000 hjemmeboende borgere, som er visiteret til mad.

Vores kommunale fundament medvirker til et effektivt og tæt samarbejde med Omsorgsområdets plejeområde.

Et smidigt samarbejde, som er præget af tillid, godt samarbejde og kort afstand fra problem til handlingsløsning.

I forhold til den forventede fremtidig demografiudvikling, men udsigt til flere ældre madserviceborgere,

så er Madservice Kronjylland gearet til dette.

Også på mad/ernæringsområdet oplever vi stigende kompleksitet i de ernæringsbehov vores madkunder har.

Det kræver stabilitet og dygtige kostafaglige medarbejdere.

Det har vi, ligesom vores personale-omsætning er meget lav.

”Arbejdsmiljøet kan smages i sovsen”!

Vi er klar til at håndtere de kommende ændringer, i den forestående boligplan.

Vi oplever betydelige prisstigninger på indkøb af de nødvendige basale fødevarer,

hvilket bekymrer os for en fremtidig produktion, med ernæringsrigsrigtige, varierede og lødige tilbud,

som samtidig er i tråd med Randers Kommunes klimapolitik.

De seneste år er Madservice kundernes gennemsnitsalder steget til 80 år og med udsigt til flere og noget ældre borgere de kommende år,

kan mønsteret omkring behov for flere diæter og specialkost, betyde forringet serviceniveau, hvis budgetterne ikke fremskrives.

Vi håber forsat at økonomien til maden prioriteres til vores ældre borgere.

Ligesom i Sosu-området er der i årene fremover, udsigt til stor mangel på kostfaglige medarbejder. Vi er bekymrede, og ønsker derfor politisk beslutning,

så vi fortsætter med at kunne at kunne ansætte ernæringsassistentelever på voksenelevløn.

Vi ved der er et stort potentiale i borgere som ønsker jobskifte midt i livet.

Med venlig hilsen B siden, MED-udvalget på Madservice Kronjylland

Høringssvar vedrørende konkurrenceudsættelse af kantinedriften

Kantinerne servicerer flere lokationer (Kasernen, Thorsbakke og Laksetorvet), og opgaverne er mangeartede. Personalet varetager den daglige forplejning i kantinerne, mødeforplejning og servicering af kaffemaskiner og frugt. Derudover leverer kantinerne også service og forplejning til blandt andet jubilæer, receptioner, byrådsmøder, budgetforhandlinger samt valg- og grillaftner for byrådet. Personalet har også på eget initiativ introduceret tiltag, for eksempel ”fodbold-fredag” med tilhørende brunch, som har mødt stor opbakning.

Generelt har kantinerne en meget stor kundetilfredshed ifølge kantineudvalget, hvor der er en bred repræsentation af de administrative medarbejdere. Personalet er lydhøre over for kundernes ris og ros, og de efterkommer gerne specielle ønsker og behov. Kantinerne løser derfor gerne alle de opgaver, som kommer deres vej, også selvom det er med kort varsel til for eksempel spontane møder og arrangementer. Kantinerne udviser dermed en stor fleksibilitet, og der er flere eksempler på, at personalet har leveret service udover arbejdstid – både tidlig morgen og sen aften – og en medarbejder har sågar afbrudt sin juleferie for at levere forplejning ude ved Nordic Waste.

Kantinerne fokuserer også på økologi og bæredygtighed, hvilket understøtter Randers Kommunes grønne dagsorden. Maden bliver tilberedt fra bunden, og køkkenet prioriterer gerne økologiske råvarer. På nuværende tidspunkt har kantinerne bronze (30-60%) i Det Økologiske Spise-mærke, men de arbejder aktivt på at opnå sølv (60-90%). I den forbindelse forsøger kantinerne også at indføre flere grønne måltidsalternativer sideløbende med det traditionelle køkken, så der fortsat kan tilbydes et bredt udvalg, som kan imødekomme kundernes mangeartede kostvaner. Det er også værd at påpege, at kantinerne påtager sig et stort socialt ansvar, og de har for eksempel ansat flere FGU-elever og flexjobbere. Kantinerne udviser også økonomisk ansvarlighed, og der er blevet lavet besparelser af flere omgange. Kantinerne er hurtige til at tilpasse sig den økonomiske situation, og der har for eksempel ikke været en genansættelse af hverken kok eller opvasker.

Der er en stor opbakning til kantinerne på tværs af afdelingerne, og der er etableret et tæt og effektivt samarbejde mellem kantinerne og afdelingerne i Ejendomsservice. Kantinerne har dog ikke kun et bredt internt netværk, der er også et samarbejde på tværs af kommuner, hvor viden og inspiration deles med det formål at understøtte en god og effektiv kantinedrift.

Der er ikke kendskab til, at andre kommuner har haft succes med at udlicitere en lignende kan-tinedrift, og kantinerne løser allerede nu opgaverne effektivt og hensigtsmæssigt med øje for bæredygtighed og økonomi.

Venlig hilsen

Medarbejdersiden i MED Ejendomsservice – Randers Kommune

Rengøring, teknisk service, vagt og sikring, kontor, og kantinemedarbejdere.

Jeg ønsker hermed at gøre indsigelse mod Randers Kommunes forslag om at nedlægge Lucernevejens specialbørnehave.

Forslaget er efter min vurdering et svigt af nogle af de mest sårbare børn i kommunen. Børn med handicap og særlige behov kræver specialiseret pædagogik, høj faglighed og trygge rammer. Det får de i dag i Lucernevejens specialbørnehave – og det kan ikke erstattes af en plads i en almen børnehave.

Børn med særlige behov kræver særlige indsatser

Børn med handicap og udviklingsforstyrrelser har brug for ekstra støtte i hverdagen, andre pædagogiske tilgange og et miljø, hvor de kan udvikle sig på deres egne præmisser. Hvis de placeres i almindelige børnehaver, risikerer de at blive misforstået, fejltolket eller slet ikke få den hjælp, de har brug for. Erfaring og forskning viser tydeligt, hvor stor en forskel den rette støtte i barndommen gør for barnets udvikling og livskvalitet.

Socialstyrelsen peger på, at en tidlig, specialiseret indsats er afgørende for, at børn med særlige behov kan trives og få de bedste muligheder senere i livet. Manglende støtte kan føre til mistrivsel, isolation og senere behov for omfattende hjælp i psykiatrien eller socialområdet.

Specialbørnehaver gavner både børn og familier

Når børn med særlige behov får et specialiseret tilbud, kan de udvikle sig i trygge rammer, hvor der er plads til forskellighed. Samtidig bliver familierne aflastet, så de kan skabe en stabil hverdag. Omvendt kan manglende specialtilbud belaste familierne så voldsomt, at de selv får behov for hjælp. Et spareforslag på børneområdet risikerer derfor at skabe nye udgifter på andre velfærdsområder.

Inklusion uden ressourcer bliver eksklusion

Inklusion kan i nogle tilfælde være en god løsning, men forskning – blandt andet fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) – viser, at mange børn mistrives i almenområdet, fordi de ikke får den støtte, de har brug for. Inklusion uden de rette ressourcer bliver i praksis til eksklusion – både for barnet med særlige behov og for de øvrige børn i børnegruppen.

En investering, ikke en udgift

At lukke Lucernevejens specialbørnehave er en kortsigtet besparelse med langsigtede omkostninger. Børn, der ikke får den rette støtte tidligt, risikerer senere at stå uden uddannelse, uden tilknytning til arbejdsmarkedet og med psykiske problemer, som kunne have været forebygget. Det er hverken til gavn for børnene, familierne eller kommunen.

På denne baggrund appellerer jeg kraftigt til, at Randers Kommune bevarer Lucernevejens specialbørnehave og fortsat prioriterer at give de mest sårbare børn et trygt, kompetent og specialiseret tilbud.

Høringssvar vedrørende udbud af kørsel på voksen Handicapområdet.

Vi ønsker at gøre opmærksom på, at kontinuitet og tryghed er afgørende faktorer for borgerne på handicapområdet, når det gælder transport.

Mange af de berørte borgere er særligt sårbare over for hyppige skift i personalet, og det kan skabe stor utryghed og uoverskuelighed i deres hverdag, hvis de ofte møde nye chauffører.

Vi vil derfor opfordre til, at der i udbudsmaterialet stilles tydelige krav, der understøtter kontinuitet og fleksibilitet i ordningen, herunder:

• At der tilstræbes faste chauffører eller små, gennemgående teams tilknyttet de samme borgere.

• At der fastsættes en øvre grænse for, hvor mange forskellige chauffører en borger kan møde.

• At chauffører får den nødvendige oplæring i handicapforståelse, kommunikation og pædagogiske tilgang.

• At nye chauffører introduceres grundigt til de enkelte borgeres behov, så transporten kan forgå trygt og respektfuld.

• At leverandøren forpligtes til at udvise fleksibilitet, så der kan tages hensyn, hvis en borger har brug for lidt ekstra til en morgen, hvor det kan være svært at komme afsted til det fastsatte tidspunkt.

• At der løbende indhentes feedback fra borgere og evt. pårørende, og at denne feedback anvendes aktivt i evalueringen af leverandøren.

En udlicitering kan i princippet være mulig, men det er afgørende, at den udføres med stor hensyntagen til borgerens behov for stabilitet, genkendelighed og rummelighed samt relationer til kendt personale, i hverdagen.

Vi mener, at overstående krav vil være væsentlige forudsætninger for, at kørselsordningen kan fungere til gavn for borgerne.

Med venlig hilsen

Medarbejder, LMU, Botilbuddene voksenhandicap.

Overordnet ser vi positivt på, at der arbejdes systematisk med at afdække mulighederne for konkurrenceudsættelse og udlicitering, og vi anerkender den grundige tilgang med vurderingskriterier og screening af opgaveområder. Det er vigtigt, at kommunen løbende vurderer, hvordan opgaver kan løses mest effektivt og med høj kvalitet – og her kan konkurrenceudsættelse i visse tilfælde være et relevant redskab.

Vi vil dog samtidig understrege, at konkurrenceudsættelse ikke er en omkostningsfri proces. For at sikre, at beslutninger om udlicitering træffes på et solidt grundlag, er det afgørende, at der afsættes tilstrækkelige ressourcer til de opgaver, der følger med:

• Udarbejdelse af beslutningsoplæg og business cases

• Analyse af afledte effekter på organisationen

• Udarbejdelse af materiale til konkurrenceudsættelse og gennemførelse af udbudsprocesser

• Udvikling af kontrolbud

• Opfølgning og kontraktstyring efter eventuel udlicitering

Disse opgaver kræver både tid, kompetencer og kapacitet, og det er vigtigt, at dette prioriteres, hvis der ønskes igangsat yderligere konkurrenceudsættelse. Dette skal ses i lyset af, at Randers Kommunes udgifter til administration ligger lavt sammenlignet med andre kommuner, og opgaver af et sådan omfang kun vanskeligt kan løses inden for de eksisterende rammer uden konsekvenser for arbejdsmiljøet for de berørte medarbejdere.

Vedr. forslag i budget 2026–2029 om flytning af Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) samt Lucernevejens Børnehave

Trekløverskolens MED-udvalg anerkender ønsket om at skabe et mere sammenhængende ungeområde og en bæredygtig institutionsstruktur. Vi ønsker dog at udtrykke væsentlige bekymringer ved de foreslåede flytninger.

UU

1. UU’s nuværende placering i Børn & Skole sikrer tidlig indsats og tæt samarbejde med skolerne. En flytning til Social & Arbejdsmarked kan svække dette forebyggende fokus.
2. Der er risiko for, at UU’s særlige vejledningsfaglighed udvandes, og at unge oplever stigmatisering, hvis vejledningen primært ses i en social- og beskæftigelsesmæssig kontekst.
3. En flytning kræver klare samarbejdsaftaler, garanti for tidlig indsats og fastholdelse af ressourcer og faglighed.

Lucernevejens Børnehave

1. Institutionen har opbygget betydelig specialviden i arbejdet med børn med særlige behov. En flytning uden en tydelig plan for vidensoverførsel risikerer at fragmentere denne indsats.
2. Vi frygter, at konsekvensen kan blive flere dyre 1:1-tilbud i almeninstitutioner, hvilket både er økonomisk uhensigtsmæssigt og mindre gavnligt for børnenes sociale udvikling.
3. Der er behov for en grundig konsekvensanalyse – pædagogisk, økonomisk og organisatorisk – før en beslutning kan træffes.

Samlet anbefaling

Vi anbefaler, at beslutninger om disse flytninger først træffes, når der foreligger klare planer, som sikrer:

1. Tidlig og forebyggende indsats i både skole- og dagtilbudsområdet.
2. Fastholdelse og videreførelse af specialiseret viden og faglighed.
3. Gennemsigtighed om de pædagogiske, organisatoriske og økonomiske konsekvenser.
4. Kun med disse forudsætninger kan ændringerne bidrage til at styrke kommunens tilbud til børn og unge.

Med venlig hilsen

Trekløverskolens MED-udvalg

Vi vil gerne anerkende , at der i år ikke er lagt op til store besparelser på socialområdet. 

Kommmen kan ikke forsvare at lukke specialtilbuddet Lucernevej. Der er stort behov for specialundervisning til børn med infantil autisme og hvis I lukker specialtilbud så sikrer I en dårligere folkeskole og mistrivsel for alle. For almindelige børn kan heller ikke lære når et specialt barn afreagerer på at blive placeret forkert. 

Skal I spare penge så kig gerne på jeres egne lønninger og tag fra kommunaldirektørens rekordhøje salær i millionklassen. Det kan I ikke være bekendt som kommunalt ansatte!

MED udvalget for STU Randers hilser det velkommen, at der oprettes et samlet ungeområde. STU Randers ser sig selv som en naturlig del af et ungecenter og kan se hvordan et øget fokus på foreningsliv, arbejdsmarked og uddannelse flugter med STU-lovgivningen og det fokus STU Randers allerede har.

MED udvalget for STU Randers kan se et potentiale i, at der også tilknyttes mestringsvejledning til centeret idet den unges bosituation ofte udfordre den unges overskud til også at indgå i andre sammenhænge.

MED udvalget for STU Randers opfordre til, at centeret ledes af en centerleder for at øge fokus og gennemslagskraft i organisationen.

Randers Kommune har sendt et forslag i høring om at lukke Specialbørnehaven Lucernevej som selvstændigt tilbud og flytte børnene ind i en almen daginstitution. Det betyder færre specialpladser, ingen selvstændig ledelse og risiko for, at det specialpædagogiske fokus udvandes.

At kalde det ”inklusion” uden de rette ressourcer er i virkeligheden eksklusion.

Det er bekymrende at man vil lukke Lucernevej som selvstændig specialbørnehave.

Børn med særlige behov fortjener et sted, hvor de kan trives – ikke endnu et eksperiment på deres bekostning.

Drop lukningen af specialbørnehaven Lucernevej. Mange/størstedelen af børnene kan ikke være i rammerne for en almindelig daginstitution, netop derfor er de kommet i institution på lucernevej og trives. Her kan blomstre som de individer de er og udvikle sig i deres tempo, på deres primisser og være inkluderet i det som de kan da personalet er uddannet til at kunne hjælpe dem på deres betingelser. 

Ved at komme dem i almene institutioner vil personale såvel som børn blive presset, stresset og bryde sammen. 

I vil ikke inkludere dem ved at komme dem i almene institutioner, men derimod ekskludere dem, da de vil føle sig anderledes og uden for normen. De andre børn vil have svært ved at rumme dem, inkludere dem og forstå deres vanskligheder. 

I vil presse børnene til det yderste, lade dem gøre selvskade og skade hinanden, hvilket ikke burde være en løsning. 

Til rette vedkommende.

Det er med stor bekymring jeg læser Randers Kommunes sparekatalog vedr. Lucernevejens Specialtilbud. 

Gennem mit arbejde som praktiserende læge har jeg været vidne til hvordan udsatte familier, hvor der er børn med autisme, desværre oplever gentagne svigt i kommunens forvaltninger. Det er svigt der ikke kun rammer det enkelte barn, men hele familien. Ofte ender det med at en af forældrene må opgive at være på arbejdsmarkedet pga svær mistrivsel hos barnet. 

Den situation er uacceptabel! Barnet får tidlig mental skade pga svær mistrivsel og i familien bryder det sammen når forældrene ikke kan oppebære to indkomster samt sideløbende oplevelsen af at stå uden støtte og hjælp. Børns trivsel har vi ALLE ansvaret for!! Det er en menneskeret i vores velfærdssamfund!!

Således vil Randers Kommune med den her beslutning, aktivt og med åbne øjne skyde sig selv i foden ved at skabe yderligere mistrivsel hos børn med specialbehov og skabe forældre på overførselsindkomst.

Hvornår er det blevet bedre og billigere i et socialt - og sundhedsfagligtperspektiv? Måske var det en ide prioritere vores borgeres sundhed og trivsel frem for diverse mærkværdige bygge- og anlægsprojekter?

Jeg ved fra mine mange kontakter til familier med barn/børn med autisme , at Lucernevejens Specialtilbud har været helt enestående og et vendepunkt for mange børn og deres familier. Børnene kommer i trivsel og dermed kommer deres familier i trivsel. Selvfølgelig skal tilbuddet bestå! Vi ser også at forældrene  genoptager deres erhvervsaktivitet og vi får skabt et godt og solidt fundament for alles bedre trivsel.

Jeg er modstander af en lukning af Specialbørnehaven Lucernevej som selvstændigt specialtilbud, da det rammer de børn der er hårdest ramt i forvejen. Færre pladser presser flere special børn ind i rammer der udsætter dem for systemiske overgreb. Uden selvstændig ledelse opstår der den forråelse, der kommer af at de øverste i samfundet træffer beslutninger der forringer levevilkårene for sårbare mennesker som de intet kender til. Forråelsen starter i de øverste lag med beslutninger der sætter økonomi før mennesker. Det starter med beslutningerne der tages langt fra det virkelige liv som sårbare og udsatte børn lever.

Mvh. Gitta Møller

Jeg ønsker hermed at gøre indsigelse mod forslaget om at lukke børnehaven.

Børnene i specialbørnehaven har komplekse behov, som kræver specialiseret viden og en hverdag med struktur, tryghed og nærvær. En lukning vil bryde med den stabilitet, som disse børn er dybt afhængige af for at kunne udvikle sig.

Personalet har opbygget særlige kompetencer gennem mange år. Denne viden kan ikke bare flyttes eller erstattes uden risiko for, at børnene mister den støtte, de har brug for.

Børnene fortjener et tilbud, hvor de ikke presses ind i rammer, som ikke er designet til dem. Lukning af specialbørnehaven vil betyde, at de mister et sted, hvor de oplever reel inklusion og bliver mødt på deres egne præmisser.

Forældre til børn med særlige behov lever allerede med store udfordringer. En lukning vil for mange medføre længere transport, sværere logistik og øget belastning i hverdagen. Det vil gå ud over både børnenes og forældrenes trivsel.

En kortsigtet økonomisk gevinst ved at lukke specialbørnehaven kan hurtigt vise sig at være dyrere på længere sigt, hvis børnene ikke får den rette støtte. Risikoen er større udgifter til specialskoler, behandling og mistrivsel senere.

Børnehaven er et uvurderligt tilbud for nogle af kommunens mest sårbare børn og deres familier. Jeg opfordrer derfor kraftigt til, at forslaget om lukning trækkes tilbage, og at man i stedet investerer i at bevare og udvikle dette værdifulde pædagogiske miljø.

At lukke en specialbørnehave, hvor børn virkelig har brug for specielle rammer, vil ødelægge deres start på livet. Ikke nok med at disse børn ikke vil trives i en alm. institution, så vil de raske børn også blive ramt i en alm. børnehave. 

Uanset hvor meget I ønsker at inklusion skal kunne rummes alle steder, så må i snart have indset at dette ødelægger mere end det gavner. Stop nu med at ramme vores børn, det er ikke legetøj der skal testes, det får alt for alvorlige konsekvenser for alle involverede. Det kan ikke lade sig gøre. Det er direkte modbydeligt. 

I specialbørnehaven får børnene en reel chance for at udvikle sig og have god trivsel med kompetente voksne og en normering der afspejler deres behov. 

Der skal ikke lukkes specialtilbud, men i stedet investeres.

Hvem gavner det at få lukke specialbørnehaven Lucernevej? 

Børnene med behov gavner det bestemt ikke. De vil slet ikke kunne rumme de rammer der er ude i almen børnehave. 

De andre børn ude i de almene børnehaver vil også blive ramt af at blive sammenlagt. Ressourcerne vil blive brugt anderledes og vil komme til at tilsidesætte de børn uden diagnoser. De vil blive tabt og senere hen i samfundet vil det kunne mærkes. 

Pædagogerne vil det bestemt heller ikke gavne. De skal have den rigtige viden for at kunne hjælpe børn med behov. De skal have tiden til at kunne give det der er brug for til alle. Der vil højest sandsynlig heller ikke være den ordentlig normering der vil være brug for og det vil ramme pædagogerne med højst sandsynlig stres.

Ergo vil det altså ikke gavne nogle at få lukket specialbørnehaven Lucernevej. 

Jeg stemmer derfor for til at beholde specialbørnehaven Lucernevej. 

Jeg er bekymret for, at Randers Kommune vil lukke Lucernevej som selvstændigt specialtilbud.

Børn med særlige behov har brug for trygge og specialiserede rammer – ikke at blive presset ind i almenområdet.

Inklusion uden tilstrækkelige ressourcer bliver i praksis eksklusion.

Jeg opfordrer til, at Lucernevej bevares som selvstændig specialbørnehave.

Det er jo en katastrofe at man i Randers kommune vælger at overveje at lukke den eneste special børnehave vi har i ,  kommune, så der ikke er nogen steder hvor små børn med særlige behov kan trives og vokse så de kan føle sig som hele mennesker, så deres forældre kan passe deres arbejde i tryghed 

der er udsigt til stor mistrivsel for mange børn og familier, hvis lucernevejens børnehave lukkes. 

de passer ikke ind i alment dagtilbud.

det vil gå ud over familierne, ikke kun børnene, men deres forældre, deres søskende. Hvis børnene flyttes til almen børnehave kan der være risiko for store gener, risiko for selvskade, muligvis kan forældrevære nødsaget til at sygemelde sig eller opsige job, for at varetage barnetstarv.

derudover vil det gå ud over de børn der går i de almene børnehaver, de vil blive tilsidesat da de andre børn kræver flere ressourcer 

Jeg har med bekymring set at Randers Kommune ønsker at nedlægge specialbørnehave.  Det er mig uforståeligt hvorfor man ønsker at straffe de svageste og yngste. 

Børn med autisme og andre funktionsnedsættelser har brug for støtte. De har ikke brug for at blive tvungen ind i situationer der gør deres mistrivsel værre. Det er bekymrende at se på Randers Kommunes fokus på nedskæringer på specialområdet. Alt sammen for at spare penge. 

At lukke Lucernevej vil koste kommunen 6 millioner jvf budgetforslaget. Hvor er så besparelsen? Ja Lucernevej er ikke fuldt belagt, men det tror jeg i langt højere grad skyldes Randers Kommunes fokus på at udfase specialområdet end det faktiske behov. At få en special plads til sine børn er næsten sværere end at vinde i Lotto. 

Hvad koster det på længere sigt at få et barn i mistrivsel?Det er da dyrere på længere sigt at et barn havner i mistrivsel end at skabe ro omkring et barn med funktionsnedsættelser.

Så kan det godt være at planen er at skabe 'afskærminger' og 'små rum' men tro mig de ting har der allerede været prøvet ude i almen børnehaverne inden børnene kommer bliver visiteret til Lucernevej.

Dette forslag er bare endnu et af mange eksempler på at Randers Kommune ikke anser børn med funktionsnedsættelser som værende børn der har lov til hensyn. I stedet skal de tvinges ind i de rammer som børn uden funktionsnedsættelser kan fungere i. Og resultaterne bliver en masse børn med langt mere gennemgribende funktionsnedsættelser, der vil være langt mere bekosteligt for kommunen på sigt.

Bevar Lucernevej og accepter at hvis man vil være en kommune for børnefamilier så betyder det for ALLE børnefamilier - ikke kun dem med de velfungerende 'almindelige' børn. Lige nu er Randers Kommune ikke et sted jeg vil anbefale for nogen forældre med børn med autisme eller andre funktionsnedsættelser grundet de allerede voldsomme nedskæringer på specialområdet.

Lad nu Randers være en by og kommune vi kan være stolte af at bo i, fordi der er plads til alle børn - også i specialbørnehave Lucernevej.

Lucernevejen er ikke blot en daginstitution, men et specialiseret tilbud med høj faglighed, hvor personalet har kompetencer og erfaring til at støtte børn med særlige behov. I trykke rammer, rolige omgivelser med et minimum af udefra kommende sensoriske forstyrrelser, som rigtig mange børn med udfordringer, har brug for. En beslutning om at sammenlægge Lucernevejen og Huset Nyvang, kan på kort sigt kan virke økonomisk fordelagtigt, men de menneskelige og økonomiske konsekvenser kan på længere sigt blive langt mere belastende.Det vil uden tvivl føre til mistrivsel, flere anbringelser som på den lange bane vil være dyrere Randers Kommune. En Investering i Lucernevejen er en investering i disse og kommende børn fremtid, i deres familier og i et inkluderende samfund. Det er et vanvittig sted at spare. Det er børn med udfordringer og forældre der dagligt kæmper en kamp for at give deres børn den bedst mulige hverdag og fremtid.

Høringssvar vedr. Randers Kommunes forslag om lukning af Specialbørnehaven Lucernevej

Jeg er kraftigt imod forslaget om at nedlægge Specialbørnehaven Lucernevej som selvstændigt tilbud og gøre den til en afdeling under en almen daginstitution.

1. Færre pladser og svækket faglighed:

Forslaget reducerer antallet af specialpladser og fjerner den selvstændige ledelse. Dermed udhules det specialpædagogiske fokus, som børnene er helt afhængige af.

2. Eksklusion forklædt som inklusion:

”Fællesskab på tværs” lyder pænt, men i praksis betyder det, at børn med særlige behov skal presses ind i rammer, de tidligere er brudt sammen i. Uden sikring af ressourcer og specialpædagogisk ekspertise er det ikke inklusion – det er eksklusion.

3. Utryghed og forringede vilkår:

Dette handler ikke om nye lokaler, men om en reel lukning af Lucernevej som selvstændigt specialtilbud. Børnene mister trygge rammer og kontinuitet – med alvorlige konsekvenser for deres udvikling.

Specialbørnehaver er et uerstatteligt tilbud for børn med særlige behov. En sammenlægning med en almen daginstitution vil svække, ikke styrke, specialområdet. Jeg opfordrer derfor kommunen til at bevare Lucernevej som selvstændigt specialtilbud

Jeg skriver i sympati med forældre til børnehave børn med behov for at være i specialtilbud. Det fungerer jo ikke for de børn at være i “almindelig “ dagtilbud. Det fungerer heller ikke for de børn og ansatte der oveni skal rumme børnene med specielle behov. Tænk på børnene og lad dem beholde de særlige rammer der er brug for ! Jeg sympatiser med de børn der går i Lucernevejens børnehave! Lad den ikke lukke! 

Pas nu på familier med børn med særlige behov. Randers kommune må vågne op!

Pas nu på de svageste! 

Det er pinligt, at det her er en socialdemokratisk kommune. Det er i hvert fald ikke socialdemokratisk politik, som føres!

Hvorfor skal vores samfund ikke have plads til alle ? Hvorfor skal alle puttes ind under samme kasse. Hvornår bliver det accepteret at alle - både børn som gamle har behov for forskellig rammer og hjælp. Ved at lukke specialbørnehaver og specialskoler taber vi nogle børn og unge på gulvet. De mistrives. Hvorfor ikke give dem den bedste start på livet ? Det er i den grad politikkernes ansvar at passe på alle borgere i Randers Kommune. Måske der kunne ses andre veje i forhold til besparelse fx nogle administrative medarbejdere. 

Jeg vil mene det ikke gavner de børn i samfundet som har en svær diagnose så som autisme at lukke dette specialtilbud. Børn der har brug for beskyttelse og et trygt sted at være vil her blive udsat for maksimal stress ved at der intet sted er til dem hvor de kan få den pædagogiske faglighed som de har brug for, for at kunne fungere nogenlunde i en ellers meget stresset og presset hverdag. Vi vil se dem blive tabt og ikke trives i en almen institution og det er hverken de eller forældre tjent ved. 

Sørgeligt med de besparelser 😢😢

Børnehaven Lucernevej er en fantastisk  institution med special viden man ikke har i almene institutioner. De forstår børnenes specielle behov

At lukke institutionen kommer ikke til at spare Randers kommune nogle penge. Tværtimod. Der er ikke ressourcer i de almene institutioner til at inkludere disse børn. Det kommer til at koste sygemeldninger fra personale og forældre og vil i sidste ende være dyre i sidste ende. Det bør stærkt overvejes om I ikke har skudt fuldstændigt ved siden af med dette forslag.