Erhvervsudvikling – flere private arbejdspladser

1. Introduktion

Nærværende dokument er et fælles input fra bestyrelsen i Business Randers. Det beskriver 3 strategiske pejlemærker, som vi mener,

kan bidrage til at vende den negative erhvervsudvikling i Randers Kommune.

Det er vores opfattelse, at det nu er tid til, at der kommer en politisk erkendelse af, at der i en årrække har manglet et politisk

fokus på, hvordan erhvervsstrukturen og erhvervslivet i Randers skal udvikle sig. Der mangler en klar vision for,

hvordan erhvervslivet i Randers skal/bør udvikle sig, hvis vi også skal have løst nogle af de andre store udfordringer, som hvidbogen adresserer.

De tre overordnede pejlemærker er identificeret i forhold til 3 overordnede udfordringer, der nævnes i hvidbogen:

1. De lokale virksomheder performer dårligt, og Randers Kommune har et traditionelt myndighedsorienteret mindset,

    som i mange tilfælde resulterer i en uhensigtsmæssig dialog med virksomhederne. Der er for mange eksempler på, at Randers

   Kommune bliver betragtet som en modspiller og ikke en medspiller.

2. Der er brug for en målrettet indsats, som sikrer virksomhedernes adgang til den rette arbejdskraft. Dette indbefatter bl.a. en styrkelse af

    vores lokale uddannelsesinstitutioner i form af de rette uddannelsestilbud, fokus på efter- og videreuddannelse. Men også at vi

    som kommune er en interessant bosætningskommune for personer med kortere og længerevarende uddannelser.

    Et nøglebegreb i denne sammenhæng er livslang læring.

3. Vi har alt for få ”stærke” virksomheder, som kan generere nye private arbejdspladser, indkomst og produktivitet.

På basis af disse tre udfordringer foreslår vi 3 strategiske pejlemærker. Det drejer sig om:

1. At Randers Kommune udvikler en kundedrevet kultur sammen med sine samarbejdspartnere, eksempelvis Erhvervshus Midtjylland og Business Randers,

   i forhold til den leverede service til de lokale virksomheder.

2. At skabe en uddannelsesalliance som har til formål at sikre, at de lokale virksomheder har adgang til kvalificeret arbejdskraft –

    både faglært og akademisk arbejdskraft.

3. At styrke investeringsfremmeindsatsen i Randers Kommune så antallet af nye virksomheder øges. Der skal laves en målrettet indsats

    for at tiltrække nye virksomheder, der kan være med      til at transformere erhvervsstrukturen i Randers Kommune. En erhvervsstruktur

    der leverer de private arbejdspladser, der er behov for og en erhvervsstruktur der kan bidrage positivt til udviklingen i Randers Kommune.

2. Tre strategiske pejlemærker der kan være med til at bryde den onde cirkel

2.1 Kundedrevet kultur i forhold til de lokale virksomheder

Vi medgiver, at dette kan virke som et specielt krav at have til en kommune. Det handler om, at forvaltningen anser kommunens virksomheder

som kunder, samt der implementeres et mindset af, at vi (læs:Randers Kommune) ikke kan klare os uden kunder. Det er vores opfattelse at en

sådan kulturændring i den kommunale forvaltning, vil kunne ændre mange ting til det bedre. Det vil fuldstændigt kunne ændre de lokale virksomheders syn på

Randers Kommune, og der vil være så mange positive afledte effekter af dette.

Vi mener, der er et behov for et opgør med forvaltningens tilgang til virksomhederne. Virksomhedernes bør betragtes, som ”kunder i butikken”,

og der bør være en kultur, hvor den kommunale forvaltning er fokuseret på at forstå virksomhedernes behov og bruge denne forståelse af

virksomhedernes behov til at være proaktive og sammen med virksomhederne finde løsninger, der er brugbare. Som det er nu, virker det

snarere som om, at forvaltningen er mere optaget af at være ”politibetjent” med fokus på, hvad der ikke kan lade sig gøre fremfor at hjælpe

virksomhederne med en brugbar løsning.

Dette kunde-drevne mindset bør gennemsyre alle kommunens services til virksomhederne, herunder også den service som de eksterne

operatører Erhvervshus Midtjylland og Business Randers leverer.

Målsætningen må være at gøre Randers Kommune til en af landets mest erhvervsvenlige kommuner, hvor virksomhederne oplever hurtig,

fleksibel, behovsdrevet og værdiskabende service. Det skal sikres at alle – høj som lav – arbejder med samme løsningsorienterede attitude.

Og måske det vigtigste for at realisere en sådan målsætning: De lokale politikere erkender, at der er et behov for,

at de tager ejerskab for at sikre rammer, der skaber et dynamisk og stærkt erhvervsliv, og ikke blot lader forvaltningen diktere, hvad der skal ske og ikke ske.

2.2 Adgang til kvalificeret arbejdskraft gennem livslang læring

I en tid med hurtig teknologisk udvikling, AI, grøn omstilling og skiftende arbejdsmarkedsbehov er livslang læring afgørende. Det handler ikke

kun om uddannelse i ungdomsårene, men om at medarbejdere løbende kan opdatere deres kompetencer. Både for at fastholde job og for

at kunne påtage sig nye jobfunktioner.

En mulighed kunne være at etablere en uddannelsesalliance mellem Randers Kommune, virksomhederne og lokale og ikke-lokale uddannelsesinstitutioner.

Formålet skal være at koordinerer indsatserne og finde ud af, hvordan den fremtidig uddannelse og efteruddannelse skal udvikles, så den matcher både den

enkelte og virksomhedens behov.

Et forslag kunne også være at skabe et lokalt ”Learning Hub” som et fysisk og digitalt mødested for korte kurser, workshops og certifikatuddannelser

målrettet virksomhedernes behov.

2.2.1 Et fremtidsscenario

Sammenholdt med det tredje strategiske pejlemærke, Tiltrækning af nye arbejdspladser, kunne et fremtidsscenario for Randers være at gøre

Randers Kommune til en foregangskommune for anvendelse af ny teknologi, IT og AI. Det vil matche meget godt med den historie vi har med os,

som en praksisnær kommune, hvor værktøjsanvendelse har været i højsædet i vores virksomheder og lokale uddannelsesinstitutioner. Men i stedet

vil værktøjskassen bestå af ny teknologi, IT og AI.

I et sådant fremtidsscenario bliver Randers til den kommune hvor ansvarlig brug af ny teknologi implementeres systematisk –

både i den kommunale drift og i det lokale erhvervsliv – understøttet af en målrettet uddannelses- og efteruddannelsesindsats.

Gennem en digital og AI uddannelsesalliance, et styrket ”Learning Hub” og praksisnære SMV-forløb sikres, at medarbejdere og

virksomheder kan opdatere kompetencer løbende og omsætte teknologi til værdi. Indsatsen kobles direkte til livslang læring og skal skabe

hurtigere, mere behovsdrevet uddannelse med det resultat, at vi skaber højere produktivitet i vores lokale virksomheder.

2.3 Tiltrækning af nye virksomheder

Randers Kommune bør have et fokus på at tiltrække nye virksomheder, der 1) skaber de jobs, der er behov for, og 2) styrker kommunens

økonomi og udvikling, og bidrager til social mobilitet sammen med den lokale uddannelsesindsats.

Der har ikke tidligere været en tydelig vision for, hvordan erhvervsstrukturen bør udvikle sig for at skabe den rigtige balance

mellem ufaglærte, faglærte og akademiske job. Hvis der overhovedet har været en plan, synes der at have været et fokus på

behovet for faglærte og ufaglærte job, da en stor del af borgerne er faglærte og ufaglærte. Det skal vi fortsætte med at gøre,

da vi har mange borgere i disse kategorier, og der er et behov i virksomhederne. Men skal vi have ændret på de store social økonomiske udfordringer

Randers har, er der også et klart behov for at tiltrække virksomheder, der skaber jobs til personer med længerevarende uddannelser.

Vi mener, at der bør etableres en struktureret investeringsfremmeindsats, som har til formål at sikre nye virksomheder til Randers Kommune,

som kan bidrage til en positiv udvikling af Randers Kommune, og hvor fokus er på en balanceret jobskabelse i forhold til ufaglærte, faglærte og akademiske jobs.

2.3.1 Et fremtidsscenario

En vision eller fremtidsscenario her kunne være koblet til fremtidsscenariet i afsnit 2.2.1. Nemlig at et fokusområde i investeringsfremmeindsatsen

kunne være nye virksomheder, som har forretningsmodeller baseret på anvendelsen af ny teknologi, IT og AI.

Måske kunne man ligefrem forestille sig Randers Kommune som et Center of Excellence hvor ny teknologi kan testes af i virkelighedstro og relevante miljøer.

Forklarende billeder til Erhvervsudvikling i Randers Kommune den 11-07-2025

Erhvervsudvikling i Randers Kommune

Den 11-07-2025

Randers som vækstby

Randers Kommune er Danmarks 6. største by – det forpligter. Randers har rammerne og ligger strategisk godt placeret med direkte adgang til E45 og jernbanen.

Randers er klar til at tage næste skridt: fra industriby til videns- og uddannelsesby.

Universitet og campusområde som spydspids

Med Banegården som et knudepunkt – der giver mulighed for at gå direkte fra banegården til universitetet – placeres campusområdet ved Hvidemøllevej, syd for jernbanen. Denne placering vil binde Randers naturligt sammen med andre universitetsbyer som Aalborg og Aarhus. Randers bliver dermed en del af et nationalt netværk. Byer med den kobling er i dag vækstmotorer – som Herning, Esbjerg og Kolding, der netop er blevet landets syvende største by.

Kom i gang

Der er ingen, hverken i staten eller i regionerne, der ønsker, at det skal gå Randers Kommune dårligt. Men Randers Kommune skal forstå, at erhvervsudvikling er hård konkurrence med andre kommuner som kombattanter. Der gives intet uden, at der er gjort en stor indsats for at tiltrække og udvikle erhvervslivet. Man kan ikke bare ringe og sige: "Vi ønsker" – det kræver en indsats.

Læg en plan

1. Udpeg et stort område ved Hvidemøllevej syd for banegården, der kan rumme flere universitetsbygninger.

2. Gå i dialog med Banedanmark om gennemgangen fra banegården til universitetet.

3. Gør området byggemodent.

4. Skab en taskforce, inviter og aktiver de kræfter i Randers, der vil hjælpe med universitetsprojektet – de findes.

Herfra vil Randers' selvforståelse og status forandre sig.

Udfordringer

Alle kommuner står over for den udfordring, at der i de kommende 10 år vil være en nedgang på ca. 20 % i antallet af unge, der tager en uddannelse. Det betyder, at erhvervsudviklingen skal gentænkes for at sikre, at Randers kan tilbyde den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft, som de forskellige erhverv vil få brug for i fremtiden.

Hvad skal der satses på?

Hvilke dele af en campus, der skal satses på, er i princippet ikke det vigtigste spørgsmål. Alle campusmiljøer er med til at forandre en by – med nye idéer, forældrekøb, erhvervsudvikling m.m.

To eksempler (af flere):

Hvis man grupperer flere vidensområder i Randers, kunne følgende være interessante.

1. Naturstyrelsen, Naturnationalpark Fussingø, Gudenåen og biodiversitet, Randers Naturcenter, Randers Regnskov m.m.

2. Samfundsmæssige kriser, strukturelle forandringer inden for områder som transport, fødevarer, vand, varme, el m.m.

Som eksempel: Kolding Campus er placeret midt i Kolding by og huser både uddannelse og forskning inden for forskellige områder – herunder design, entreprenørskab, IT, kommunikation og erhvervsøkonomi.

Innovation

At skabe værdi ved at udvikle nye idéer, produkter, processer, teknologier eller tjenester – og implementere dem i praksis, er et meget stort område der har mange nuancer, der har gennem årtier været talt meget om og brugt mange kræfter på at finde formlen på Innovation, men hvordan kommer man i gang? Her er et par forslag.

Et tæt samarbejde mellem Randers Kommune og virksomheder:

1. Randers kommune skaber et vidensgrundlag for videreuddannelse af personale der i dag er en jungle for den enkelte virksomhed. Hvilke institutioner/skoler tilbyder relevante kurser inden for et givet tidsrum?

2. Randers Erhvervsråd skaber et vidensgrundlag i en åben dialog, for finansieringsmuligheder inden for rammerne af innovation?

Turisme

Skab en imødekommende og grøn by, så turister får lyst til at udforske Gudenåen og Randers by,

fra Justesens Plæne over Brotoften, Tronholmen og fra Randers Bro til DLG-grunden

Skab en grøn flot indgang til Randers by via Shell-grunden, tænk Bolværkspladsen som et fleksibelt byrum, et events område hvor By, Havn og Gudenåen løber sammen og skaber et samlingspunkt for hele Randers.

Et område i vækst er elcykelturisme – skab sikre og gode lade forhold omkring busterminalen.

Udvikl et Pc-program, der samler og beskriver de mange oplevelsesmuligheder, Randers Kommune kan tilbyde. Programmet skal være let at opdatere og samtidig kunne inspirere til aktiviteter for både lokale og turister.

Skab desuden reklameflyers og andet markedsføringsmateriale. Alle, der ønsker at byde turister velkommen, skal gratis kunne være en del af OPLEV Randers Kommune.

Alle turister skal møde en lettilgængelig og synlig markedsføring!

Infrastruktur og Klimasikring hænger sammen og er også Erhvervsudvikling

En todelt løsning med klar effekt

En statslig opgave, at binde Nordjylland og Midtjylland regioner sammen fra den nordlig østkyst over Hadsund den nordøstlige del af randerskommune til E 45 syd for Randers.

1. Trafikafvikling

En tunnel under Randers Fjord vil give en effektiv trafikafvikling og skabe ro i området. En moderne og fremtidssikret trafikforbindelse sikrer uhindret trafik til gavn for alle brugere – pendlere, sygehus og erhvervsliv. Hele lokalområdet undgår øget støjbelastning, og trafiksikkerheden øges, da smutvejskørsel undgås.

Tunnelløsningen reducerer støjgener markant og beskytter dermed både fjordlandskabet og store dele af Randers by. Trafikken flyttes væk fra boligområder og havnen. Et teknologisk og bæredygtigt valg, der værner om både mennesker og miljø – og samtidig sikrer Randers’ unikke historie som handels- og havneby.

Forbind de to trafikknudepunkter:

A: Krydset Dronningborg Boulevard / Udbyhøjvej / Tjærbyvej

B: Krydset Ny Havnevej / Kristrup Engvej

Med en tunnelforbindelse tværs over Randers Fjord – i en lige linje fra kryds A ved Tjærbyvej til Kristrup Engvej – med 90 graders sving til kryds B.

Denne løsning ligger i forlængelse af den eksisterende infrastruktur.

2. Klimabeskyttelse

En statslig opgave, at kystsikrer et område der dækker flere kommuner samt sikre statslige værdier som E 45 og jernbanen

Reguleringssluse ved Mellerup. En reel beskyttelse mod fremtidens højvande.

Hele fjordområdet og Randers by skal beskyttes mod de voksende trusler fra klimaforandringer og stormflod. En reguleringssluse med sluseklapper, strategisk placeret ved Mellerup, kan skærme hele fjordstrækningen fra Mellerup til Tangeværket. Det er en løsning, der dækker både landbrug og byområder og samtidig sikrer kritisk infrastruktur, herunder E45 og jernbanen. Sluseklapperne har ydermere den fordel, at de sikrer fri passage for både fisk og skibe.

For at minimere generne i anlægsfasen kan flere præfabrikerede pramme, monteret med grundstrukturen for sluseklapperne, nedsænkes, hvorefter sluseklapperne monteres. Den samlede konstruktion vil fremstå som en reguleringssluse, der kan modstå en stormflod på ≥ 3 meter (eks. 5m) ifølge DMI er en højere vandstand end 3 m en reel mulighed trussel.

Løsningen imødekommer klimarelaterede trusler på en direkte og effektiv måde.

Følgende instanser er kontaktet vedrørende reguleringsslusen:

Miljøministeriet - Kystdirektoratet – Gudenåkomitéen

Venligst - En borger, der kerer sig for Randers.

Flemming Ketler Iversen

stjernevej@mail.dk

Erhvervsudvikling i Randers Kommune

Den 11-07-2025

Randers som vækstby

Randers Kommune er Danmarks 6. største by – det forpligter. Randers har rammerne og ligger strategisk godt placeret med direkte adgang til E45 og jernbanen.

Randers er klar til at tage næste skridt: fra industriby til videns- og uddannelsesby.

Universitet og campusområde som spydspids

Med Banegården som et knudepunkt – der giver mulighed for at gå direkte fra banegården til universitetet – placeres campusområdet ved Hvidemøllevej, syd for jernbanen. Denne placering vil binde Randers naturligt sammen med andre universitetsbyer som Aalborg og Aarhus. Randers bliver dermed en del af et nationalt netværk. Byer med den kobling er i dag vækstmotorer – som Herning, Esbjerg og Kolding, der netop er blevet landets syvende største by.

Kom i gang

Der er ingen, hverken i staten eller i regionerne, der ønsker, at det skal gå Randers Kommune dårligt. Men Randers Kommune skal forstå, at erhvervsudvikling er hård konkurrence med andre kommuner som kombattanter. Der gives intet uden, at der er gjort en stor indsats for at tiltrække og udvikle erhvervslivet. Man kan ikke bare ringe og sige: "Vi ønsker" – det kræver en indsats.

Læg en plan

1. Udpeg et stort område ved Hvidemøllevej syd for banegården, der kan rumme flere universitetsbygninger.

2. Gå i dialog med Banedanmark om gennemgangen fra banegården til universitetet.

3. Gør området byggemodent.

4. Skab en taskforce, inviter og aktiver de kræfter i Randers, der vil hjælpe med universitetsprojektet – de findes.

Herfra vil Randers' selvforståelse og status forandre sig.

Udfordringer

Alle kommuner står over for den udfordring, at der i de kommende 10 år vil være en nedgang på ca. 20 % i antallet af unge, der tager en uddannelse. Det betyder, at erhvervsudviklingen skal gentænkes for at sikre, at Randers kan tilbyde den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft, som de forskellige erhverv vil få brug for i fremtiden.

Hvad skal der satses på?

Hvilke dele af en campus, der skal satses på, er i princippet ikke det vigtigste spørgsmål. Alle campusmiljøer er med til at forandre en by – med nye idéer, forældrekøb, erhvervsudvikling m.m.

To eksempler (af flere):

Hvis man grupperer flere vidensområder i Randers, kunne følgende være interessante.

1. Naturstyrelsen, Naturnationalpark Fussingø, Gudenåen og biodiversitet, Randers Naturcenter, Randers Regnskov m.m.

2. Samfundsmæssige kriser, strukturelle forandringer inden for områder som transport, fødevarer, vand, varme, el m.m.

Som eksempel: Kolding Campus er placeret midt i Kolding by og huser både uddannelse og forskning inden for forskellige områder – herunder design, entreprenørskab, IT, kommunikation og erhvervsøkonomi.

Innovation

At skabe værdi ved at udvikle nye idéer, produkter, processer, teknologier eller tjenester – og implementere dem i praksis, er et meget stort område der har mange nuancer, der har gennem årtier været talt meget om og brugt mange kræfter på at finde formlen på Innovation, men hvordan kommer man i gang? Her er et par forslag.

Et tæt samarbejde mellem Randers Kommune og virksomheder:

1. Randers kommune skaber et vidensgrundlag for videreuddannelse af personale der i dag er en jungle for den enkelte virksomhed. Hvilke institutioner/skoler tilbyder relevante kurser inden for et givet tidsrum?

2. Randers Erhvervsråd skaber et vidensgrundlag i en åben dialog, for finansieringsmuligheder inden for rammerne af innovation?

Turisme

Skab en imødekommende og grøn by, så turister får lyst til at udforske Gudenåen og Randers by,

fra Justesens Plæne over Brotoften, Tronholmen og fra Randers Bro til DLG-grunden

Skab en grøn flot indgang til Randers by via Shell-grunden, tænk Bolværkspladsen som et fleksibelt byrum, et events område hvor By, Havn og Gudenåen løber sammen og skaber et samlingspunkt for hele Randers.

Et område i vækst er elcykelturisme – skab sikre og gode lade forhold omkring busterminalen.

Udvikl et Pc-program, der samler og beskriver de mange oplevelsesmuligheder, Randers Kommune kan tilbyde. Programmet skal være let at opdatere og samtidig kunne inspirere til aktiviteter for både lokale og turister.

Skab desuden reklameflyers og andet markedsføringsmateriale. Alle, der ønsker at byde turister velkommen, skal gratis kunne være en del af OPLEV Randers Kommune.

Alle turister skal møde en lettilgængelig og synlig markedsføring!

Infrastruktur og Klimasikring hænger sammen og er også Erhvervsudvikling

En todelt løsning med klar effekt

En statslig opgave, at binde Nordjylland og Midtjylland regioner sammen fra den nordlig østkyst over Hadsund den nordøstlige del af randerskommune til E 45 syd for Randers.

1. Trafikafvikling

En tunnel under Randers Fjord vil give en effektiv trafikafvikling og skabe ro i området. En moderne og fremtidssikret trafikforbindelse sikrer uhindret trafik til gavn for alle brugere – pendlere, sygehus og erhvervsliv. Hele lokalområdet undgår øget støjbelastning, og trafiksikkerheden øges, da smutvejskørsel undgås.

Tunnelløsningen reducerer støjgener markant og beskytter dermed både fjordlandskabet og store dele af Randers by. Trafikken flyttes væk fra boligområder og havnen. Et teknologisk og bæredygtigt valg, der værner om både mennesker og miljø – og samtidig sikrer Randers’ unikke historie som handels- og havneby.

Forbind de to trafikknudepunkter:

A: Krydset Dronningborg Boulevard / Udbyhøjvej / Tjærbyvej

B: Krydset Ny Havnevej / Kristrup Engvej

Med en tunnelforbindelse tværs over Randers Fjord – i en lige linje fra kryds A ved Tjærbyvej til Kristrup Engvej – med 90 graders sving til kryds B.

Denne løsning ligger i forlængelse af den eksisterende infrastruktur.

2. Klimabeskyttelse

En statslig opgave, at kystsikrer et område der dækker flere kommuner samt sikre statslige værdier som E 45 og jernbanen

Reguleringssluse ved Mellerup. En reel beskyttelse mod fremtidens højvande.

Hele fjordområdet og Randers by skal beskyttes mod de voksende trusler fra klimaforandringer og stormflod. En reguleringssluse med sluseklapper, strategisk placeret ved Mellerup, kan skærme hele fjordstrækningen fra Mellerup til Tangeværket. Det er en løsning, der dækker både landbrug og byområder og samtidig sikrer kritisk infrastruktur, herunder E45 og jernbanen. Sluseklapperne har ydermere den fordel, at de sikrer fri passage for både fisk og skibe.

For at minimere generne i anlægsfasen kan flere præfabrikerede pramme, monteret med grundstrukturen for sluseklapperne, nedsænkes, hvorefter sluseklapperne monteres. Den samlede konstruktion vil fremstå som en reguleringssluse, der kan modstå en stormflod på ≥ 3 meter (eks. 5m) ifølge DMI er en højere vandstand end 3 m en reel mulighed trussel.

Løsningen imødekommer klimarelaterede trusler på en direkte og effektiv måde.

Følgende instanser er kontaktet vedrørende reguleringsslusen:

Miljøministeriet - Kystdirektoratet – Gudenåkomitéen

Venligst - En borger, der kerer sig for Randers.

Flemming Ketler Iversen

stjernevej@mail.dk

Bilerne skal ud af det absolutte Randers Centrum/ Sløjfen, og give plads til cyklister og fodgængere

1. Med dagens meget store og mange biler, er der endnu mindre plads til de handlende mennesker, der kan gå og cykle
2. Naturligvis åbent for vare ind/udkørsel, f.eks. mellem 7 - 11. Og adgang for Hotelbusser samt biler med egen privat P plads på ejendom
3. Der er masser af  Kommunale og private P pladser lige uden for City - både gratis og til meget lave priser
4. Nøjagtigt optalt er der aktuelt, mindst 1253 P pladser, både gratis og til varierede lave priser 0-50 M fra City!
5. Beboere i city kan med beboerlicens parkere ubegrænset for 200,-/ måned på Kommunale P pladser i City. Det skal stoppes!
6. Det er et helt klart billede, at beboere i City blokerer de Kommunale P pladser til langtidsparkeringer
7. Når man har den luksus, må det forlanges, at licensindehavere GÅR til en Kommunal P plads udenfor City (50-100 meter)
8. At enkelte kan hævde, der mangler P pladser i det centrale Randers er baseret på stor uvidenhed. Man må ændre sine vaner!
9. Der er overhovedet ingen praktisk grund til P pladser lige op ad butikkerne i city. Store varer tilbydes jo også leveret
10. Et fredeligt centrum uden den megen formålsløse sivetrafik, vil få flere mennesker på gader, og i butikkerne!
11. Se også vedhæftede, egen opgørelse. Og en meget sigende og tydelig, aktuel rapport fra Concito

Hej 

Det står skidt til i midtbyen med hensyn til parkering.

1. Det er for dyrt at parkere og det rammer handelslivet. Hvorfor ikke lave de første 5 timer gratis og sætte prisen ned til det halve derefter? 

Da jeg var i Sverige sidste år og besøgte en by som var lidt størrer end Randers, der var de først 5 timer gratis og derefter betalte du en afgift som var meget lavere end i DK.

Hvorfor er det svært herhjemme, hvorfor skal alt gøres op i penge ?

2. Der er for få P pladser i Midt byen og hvorfor inddrager man ikke noget af området ved Østervold og bruger P pladserne, hvis der er et arrangement der kræver det. Det er simpelthen for dumt når området ikke bruges, at det bare står tomt.