Erhvervsudvikling – flere private arbejdspladser

Erhvervsudvikling i Randers Kommune

Den 11-07-2025

Randers som vækstby

Randers Kommune er Danmarks 6. største by – det forpligter. Randers har rammerne og ligger strategisk godt placeret med direkte adgang til E45 og jernbanen.

Randers er klar til at tage næste skridt: fra industriby til videns- og uddannelsesby.

Universitet og campusområde som spydspids

Med Banegården som et knudepunkt – der giver mulighed for at gå direkte fra banegården til universitetet – placeres campusområdet ved Hvidemøllevej, syd for jernbanen. Denne placering vil binde Randers naturligt sammen med andre universitetsbyer som Aalborg og Aarhus. Randers bliver dermed en del af et nationalt netværk. Byer med den kobling er i dag vækstmotorer – som Herning, Esbjerg og Kolding, der netop er blevet landets syvende største by.

Kom i gang

Der er ingen, hverken i staten eller i regionerne, der ønsker, at det skal gå Randers Kommune dårligt. Men Randers Kommune skal forstå, at erhvervsudvikling er hård konkurrence med andre kommuner som kombattanter. Der gives intet uden, at der er gjort en stor indsats for at tiltrække og udvikle erhvervslivet. Man kan ikke bare ringe og sige: "Vi ønsker" – det kræver en indsats.

Læg en plan

1. Udpeg et stort område ved Hvidemøllevej syd for banegården, der kan rumme flere universitetsbygninger.

2. Gå i dialog med Banedanmark om gennemgangen fra banegården til universitetet.

3. Gør området byggemodent.

4. Skab en taskforce, inviter og aktiver de kræfter i Randers, der vil hjælpe med universitetsprojektet – de findes.

Herfra vil Randers' selvforståelse og status forandre sig.

Udfordringer

Alle kommuner står over for den udfordring, at der i de kommende 10 år vil være en nedgang på ca. 20 % i antallet af unge, der tager en uddannelse. Det betyder, at erhvervsudviklingen skal gentænkes for at sikre, at Randers kan tilbyde den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft, som de forskellige erhverv vil få brug for i fremtiden.

Hvad skal der satses på?

Hvilke dele af en campus, der skal satses på, er i princippet ikke det vigtigste spørgsmål. Alle campusmiljøer er med til at forandre en by – med nye idéer, forældrekøb, erhvervsudvikling m.m.

To eksempler (af flere):

Hvis man grupperer flere vidensområder i Randers, kunne følgende være interessante.

1. Naturstyrelsen, Naturnationalpark Fussingø, Gudenåen og biodiversitet, Randers Naturcenter, Randers Regnskov m.m.

2. Samfundsmæssige kriser, strukturelle forandringer inden for områder som transport, fødevarer, vand, varme, el m.m.

Som eksempel: Kolding Campus er placeret midt i Kolding by og huser både uddannelse og forskning inden for forskellige områder – herunder design, entreprenørskab, IT, kommunikation og erhvervsøkonomi.

Innovation

At skabe værdi ved at udvikle nye idéer, produkter, processer, teknologier eller tjenester – og implementere dem i praksis, er et meget stort område der har mange nuancer, der har gennem årtier været talt meget om og brugt mange kræfter på at finde formlen på Innovation, men hvordan kommer man i gang? Her er et par forslag.

Et tæt samarbejde mellem Randers Kommune og virksomheder:

1. Randers kommune skaber et vidensgrundlag for videreuddannelse af personale der i dag er en jungle for den enkelte virksomhed. Hvilke institutioner/skoler tilbyder relevante kurser inden for et givet tidsrum?

2. Randers Erhvervsråd skaber et vidensgrundlag i en åben dialog, for finansieringsmuligheder inden for rammerne af innovation?

Turisme

Skab en imødekommende og grøn by, så turister får lyst til at udforske Gudenåen og Randers by,

fra Justesens Plæne over Brotoften, Tronholmen og fra Randers Bro til DLG-grunden

Skab en grøn flot indgang til Randers by via Shell-grunden, tænk Bolværkspladsen som et fleksibelt byrum, et events område hvor By, Havn og Gudenåen løber sammen og skaber et samlingspunkt for hele Randers.

Et område i vækst er elcykelturisme – skab sikre og gode lade forhold omkring busterminalen.

Udvikl et Pc-program, der samler og beskriver de mange oplevelsesmuligheder, Randers Kommune kan tilbyde. Programmet skal være let at opdatere og samtidig kunne inspirere til aktiviteter for både lokale og turister.

Skab desuden reklameflyers og andet markedsføringsmateriale. Alle, der ønsker at byde turister velkommen, skal gratis kunne være en del af OPLEV Randers Kommune.

Alle turister skal møde en lettilgængelig og synlig markedsføring!

Infrastruktur og Klimasikring hænger sammen og er også Erhvervsudvikling

En todelt løsning med klar effekt

En statslig opgave, at binde Nordjylland og Midtjylland regioner sammen fra den nordlig østkyst over Hadsund den nordøstlige del af randerskommune til E 45 syd for Randers.

1. Trafikafvikling

En tunnel under Randers Fjord vil give en effektiv trafikafvikling og skabe ro i området. En moderne og fremtidssikret trafikforbindelse sikrer uhindret trafik til gavn for alle brugere – pendlere, sygehus og erhvervsliv. Hele lokalområdet undgår øget støjbelastning, og trafiksikkerheden øges, da smutvejskørsel undgås.

Tunnelløsningen reducerer støjgener markant og beskytter dermed både fjordlandskabet og store dele af Randers by. Trafikken flyttes væk fra boligområder og havnen. Et teknologisk og bæredygtigt valg, der værner om både mennesker og miljø – og samtidig sikrer Randers’ unikke historie som handels- og havneby.

Forbind de to trafikknudepunkter:

A: Krydset Dronningborg Boulevard / Udbyhøjvej / Tjærbyvej

B: Krydset Ny Havnevej / Kristrup Engvej

Med en tunnelforbindelse tværs over Randers Fjord – i en lige linje fra kryds A ved Tjærbyvej til Kristrup Engvej – med 90 graders sving til kryds B.

Denne løsning ligger i forlængelse af den eksisterende infrastruktur.

2. Klimabeskyttelse

En statslig opgave, at kystsikrer et område der dækker flere kommuner samt sikre statslige værdier som E 45 og jernbanen

Reguleringssluse ved Mellerup. En reel beskyttelse mod fremtidens højvande.

Hele fjordområdet og Randers by skal beskyttes mod de voksende trusler fra klimaforandringer og stormflod. En reguleringssluse med sluseklapper, strategisk placeret ved Mellerup, kan skærme hele fjordstrækningen fra Mellerup til Tangeværket. Det er en løsning, der dækker både landbrug og byområder og samtidig sikrer kritisk infrastruktur, herunder E45 og jernbanen. Sluseklapperne har ydermere den fordel, at de sikrer fri passage for både fisk og skibe.

For at minimere generne i anlægsfasen kan flere præfabrikerede pramme, monteret med grundstrukturen for sluseklapperne, nedsænkes, hvorefter sluseklapperne monteres. Den samlede konstruktion vil fremstå som en reguleringssluse, der kan modstå en stormflod på ≥ 3 meter (eks. 5m) ifølge DMI er en højere vandstand end 3 m en reel mulighed trussel.

Løsningen imødekommer klimarelaterede trusler på en direkte og effektiv måde.

Følgende instanser er kontaktet vedrørende reguleringsslusen:

Miljøministeriet - Kystdirektoratet – Gudenåkomitéen

Venligst - En borger, der kerer sig for Randers.

Flemming Ketler Iversen

stjernevej@mail.dk

Bilerne skal ud af det absolutte Randers Centrum/ Sløjfen, og give plads til cyklister og fodgængere

1. Med dagens meget store og mange biler, er der endnu mindre plads til de handlende mennesker, der kan gå og cykle
2. Naturligvis åbent for vare ind/udkørsel, f.eks. mellem 7 - 11. Og adgang for Hotelbusser samt biler med egen privat P plads på ejendom
3. Der er masser af  Kommunale og private P pladser lige uden for City - både gratis og til meget lave priser
4. Nøjagtigt optalt er der aktuelt, mindst 1253 P pladser, både gratis og til varierede lave priser 0-50 M fra City!
5. Beboere i city kan med beboerlicens parkere ubegrænset for 200,-/ måned på Kommunale P pladser i City. Det skal stoppes!
6. Det er et helt klart billede, at beboere i City blokerer de Kommunale P pladser til langtidsparkeringer
7. Når man har den luksus, må det forlanges, at licensindehavere GÅR til en Kommunal P plads udenfor City (50-100 meter)
8. At enkelte kan hævde, der mangler P pladser i det centrale Randers er baseret på stor uvidenhed. Man må ændre sine vaner!
9. Der er overhovedet ingen praktisk grund til P pladser lige op ad butikkerne i city. Store varer tilbydes jo også leveret
10. Et fredeligt centrum uden den megen formålsløse sivetrafik, vil få flere mennesker på gader, og i butikkerne!
11. Se også vedhæftede, egen opgørelse. Og en meget sigende og tydelig, aktuel rapport fra Concito

Hej 

Det står skidt til i midtbyen med hensyn til parkering.

1. Det er for dyrt at parkere og det rammer handelslivet. Hvorfor ikke lave de første 5 timer gratis og sætte prisen ned til det halve derefter? 

Da jeg var i Sverige sidste år og besøgte en by som var lidt størrer end Randers, der var de først 5 timer gratis og derefter betalte du en afgift som var meget lavere end i DK.

Hvorfor er det svært herhjemme, hvorfor skal alt gøres op i penge ?

2. Der er for få P pladser i Midt byen og hvorfor inddrager man ikke noget af området ved Østervold og bruger P pladserne, hvis der er et arrangement der kræver det. Det er simpelthen for dumt når området ikke bruges, at det bare står tomt.