Erhvervsudvikling – flere private arbejdspladser

En forbedret beskæftigelsesfrekvens er en af de helt afgørende udfordringer, som skal løses i Randers Kommune hen over de kommende år.

Flere skal i arbejde, og det forudsætter flere arbejdspladser – og i særlig grad en forbedret vækst i antallet af private arbejdspladser.

Der er brug for, at virksomhederne i Randers Kommune i højere grad vækster og skaber flere arbejdspladser. Kommunen kan bidrage hertil ved at skabe nogle mere erhvervsvenlige lokale rammevilkår og levere en virksomhedsservice, der er meget mere indrettet på virksomhedernes behov. Der er herunder brug for, at kommunen kigger indad og arbejder aktivt med at ændre tilgangen til opgaveløsningen på området.

Herudover skal kommunen være bedre til at tiltrække nye større virksomheder. I den forbindelse skal kommunen som lokation kunne differentiere sig positivt i forhold til virksomhedernes behov. Et meget tæt samarbejde mellem kommunen, erhvervslivet, fagbevægelsen og de lokale uddannelsesinstitutioner vurderes her som en væsentlig faktor, der kan bidrage til at forbedre forudsætningerne for en højere vækst i antallet af private arbejdspladser i kommunen.

Har du forslag til, hvordan erhvervsudviklingen i Randers Kommune kan ske, kan du komme med dine inputs her.

Høringssvar (2)

Søren Christensen

8900 Randers C

Biler ud af Randers Butikscentrum! Der er1253 P pladser 0-50 M fra City

Bilerne skal ud af det absolutte Randers Centrum/ Sløjfen, og give plads til cyklister og fodgængere


  1. Med dagens meget store og mange biler, er der endnu mindre plads til de handlende mennesker, der kan gå og cykle
  2. Naturligvis åbent for vare ind/udkørsel, f.eks. mellem 7 - 11. Og adgang for Hotelbusser samt biler med egen privat P plads på ejendom
  3. Der er masser af  Kommunale og private P pladser lige uden for City - både gratis og til meget lave priser
  4. Nøjagtigt optalt er der aktuelt, mindst 1253 P pladser, både gratis og til varierede lave priser 0-50 M fra City!
  5. Beboere i city kan med beboerlicens parkere ubegrænset for 200,-/ måned på Kommunale P pladser i City. Det skal stoppes!
  6. Det er et helt klart billede, at beboere i City blokerer de Kommunale P pladser til langtidsparkeringer
  7. Når man har den luksus, må det forlanges, at licensindehavere GÅR til en Kommunal P plads udenfor City (50-100 meter)
  8. At enkelte kan hævde, der mangler P pladser i det centrale Randers er baseret på stor uvidenhed. Man må ændre sine vaner!
  9. Der er overhovedet ingen praktisk grund til P pladser lige op ad butikkerne i city. Store varer tilbydes jo også leveret
  10. Et fredeligt centrum uden den megen formålsløse sivetrafik, vil få flere mennesker på gader, og i butikkerne!
  11. Se også vedhæftede, egen opgørelse. Og en meget sigende og tydelig, aktuel rapport fra Concito


Carsten Nielsen

8900 Randers C

Midtbyen

Hej 


Det står skidt til i midtbyen med hensyn til parkering.


1. Det er for dyrt at parkere og det rammer handelslivet. Hvorfor ikke lave de første 5 timer gratis og sætte prisen ned til det halve derefter? 

Da jeg var i Sverige sidste år og besøgte en by som var lidt størrer end Randers, der var de først 5 timer gratis og derefter betalte du en afgift som var meget lavere end i DK.


Hvorfor er det svært herhjemme, hvorfor skal alt gøres op i penge ?


2. Der er for få P pladser i Midt byen og hvorfor inddrager man ikke noget af området ved Østervold og bruger P pladserne, hvis der er et arrangement der kræver det. Det er simpelthen for dumt når området ikke bruges, at det bare står tomt.