Forslag til ændring af praksis for sprogvurderinger i dagtilbud i Randers Kommune

Medudvalget i Børnehaven og Vuggestuen Rådmands Boulevard synes at alle børn på 3 år skal sprogvurderes. Ud fra denne test afgøres det, om barnet yderligere skal sprogvurderes.

Vi synes, at materialet, som børnene bliver vurderet efter er " firkantet" samt at det ikke er "up to date"

Ledelse og MED udvalg i Børnehuset Himmelblå tilslutter os det fremsendte forslag fra Socialdemokratiet:

"at vi sprogvurderer som loven foreskriver, således at det er den pædagog faglig vurdering der afgør, hvornår der skal laves en sprogtest på børnene."?

I Randers har der igennem mange år været et stort fokus på børns sproglige udvikling, der har været deltagelse i forskningsprojekter, kompetenceudvikling af medarbejdere, temadage og netværk med fokus på sprog og børns sproglig udvikling.

I hverdagen arbejder medarbejderne altid med et blik for hvordan børnene udfordres og understøttes sprogligt. Vi har et tæt og meget givende samarbejde med PPRs Logopæd. som er med til at facilitere det arbejde som foregår både i det store børne fællesskab og i mindre læringsgrupper. Netop det sproglige arbejde med børnene gør at medarbejderne ret præcist kan iværksætte den indsats der er brug for, også mere præcist end vi har oplevet når de kigger på opgørelsen af en sprogvurdering.

Vi har ikke et ønske om en overgangperiode eller udfasning af den måde vi sprogvurderer i dag.

Mvh

MED udvalg og ledelse i Børnehuset Himmelblå

I Dagtilbud Nordvest vil vi anbefale forslag 1 fra Socialdemokratiet - altså uden en overgangsperiode.

Vi har tillid til at fagpersonalet kan vurdere behovet for en sprogvurdering.

Det er godt med redskaber til sprogvurdering og vi sætter pris på, at der er en kvalitetsvurdering af de anvendte redskaber. Den nuværende sprogvurdering opleves ikke altid som hensigtsmæssig i dele af materialet.

Der er fordele og ulemper ved den nuværende vurdering af alle børn og ved en fremtidig pædagog faglig vurdering. Dog vægter vi højt, at vores faglighed og dømmekraft som pædagoger anerkendes, samt at vi vurderer, hvordan tiden bruges bedst muligt til fordel for vores børn.

Med venlig hilsen

MED- udvalget i Dagtilbud Nordvest

Dagtilbud sydvest bakker op om forvaltningens forslag om en overgangsperiode.

Vi oplever at det giver god mening at lave sprogvurdering ved 3 år - da det understøtter barnets sproglige udvikling, samarbejdet med forældre og overgangen mellem vuggestue og børnehave.

I forhold til de øvrige sprogvurderinger mener vi at pædagogerne er i stand til at vurdere, hvornår et barn har brug for at der skal sprogvurderes.

På vegne af MED udvalget i Sydvest

Joan Hjorh Wyke

Spørgsmål 1.

Medarbejdersiden i Sektor MED Dagtilbud har svært ved at give et entydigt svar på Socialdemokratiets forslag i den form, det er beskrevet, da det rummer mange komplekse elementer.

Der er dog et stort ønske om, at der i højere grad tages hensyn til personalets faglige vurderinger i arbejdet med sprogvurderinger.

På tværs af Randers Kommunes institutioner er der meget store forskelle på oplevelsen af sprogvurdering (Hjernen og Hjertet) som et arbejdsredskab.

Som sprogvurderingsprocessen er nu, hvor alle børn vurderes, oplever personalet i størstedelen af institutionerne at bruge tid på vurdering af børn, der ikke har behov. Tid som i højere grad kunne være anvendt til at være sammen med børnene og lave sprogarbejde i praksis.

Hvis vi fremover kun laver sprogvurderinger i forhold til børn med behov, vil man i de institutioner i højere grad have tid til sprogarbejde i små grupper eller til individuelle indsatser for børn med særligt behov for støtte.

I andre institutioner, blandt andet i institutioner med særligt mange børn i udsatte positioner, opleves sprogvurdering som et brugbart redskab, der styrker det sproglige læringsmiljø ved at rammesætte sprogarbejdet. Her oplever de at få en kvalificeret viden om hvor, der skal sættes ind for hvert enkelt barn.

I institutioner, som trives med sprogvurdering i nuværende form, opleves faste vurderinger af alle børn som et redskab til at undgå, at man “overser” enkelte børn.

Hvis en stor del af børnene har udfordringer, kan man få et forvrænget billede af hvad, der er ”normal” sprogudvikling, og det giver i højere grad mening at vurdere alle børn for kunne sætte alle børnenes sproglige udvikling i relief.

Dagplejerne er tilfredse med at foretage en sprogvurdering ved 2-års alderen ud fra materialet TRAS.

Der er derfor stor forskel på, om man ønsker nogle ”SKAL”-holdepunkter for alle børn. Eller om man ønsker, at der kun laves sprogvurdering, når det pædagogiske personale ser behov herfor.

Spørgsmål 2.

Hvis forslaget vedtages, kan medarbejdersiden i Sektor MED Dagtilbud acceptere en overgangsordning.

Vi ser dog gerne, at der bliver en ½-vejs evaluering, med inddragelse af pædagogisk personale fra dagtilbud og dagpleje.

Yderligere betragtninger:

Der er stor forskel på tidsforbruget ved hver sprogvurdering. Sprogvurderingsprocessen for børn med vanskeligheder tager ofte 2-4 timer. Fx. fordi man skal prøve til ad flere omgange.

Personalet stiller spørgsmål ved kvaliteten/brugbarheden/validiteten af modellen ”Hjernen og Hjertet”, som der arbejdes med i Randers.

Den opleves unuanceret og bruger en del ikke relevante/forældede ord og billeder. Det giver i nogle tilfælde et misvisende billede af barnets sproglige formåen. Barnet kan ”fejle” på ord, selv om det ellers har et godt sprog/ordforråd.

Der er også en oplevelse af, at materialet stiller krav, der ikke er alderssvarende. Børnene skal kunne mere, end man kan forvente af den givne alder. Særligt vurderingen ved 3 år opleves som "skæv".

Sprogvurderingerne er tidskrævende. Men giver kun et øjebliksbillede af barnets sproglige udvikling, da resultatet kan afhænge af barnets “dagsform”, tryghed ved situationen osv.

Vi stiller spørgsmål ved, om det er institutionspersonale, der skal foretage sprogvurderinger af børn, der ikke er omfattet af et dagtilbud. Det er svært for personalet at danne en tæt relation, så det bliver en rar oplevelse for alle parter.

Der bruges tid væk fra børn i daginstitutioner.

I et af dagtilbuddene er det en “sprog-pædagog”, der foretager disse vurderinger. Det giver mening og fastholder timer hos børn i institutionerne.

Der vil givetvis være stor forskel på medarbejder- og ledelsesperspektiv i denne sag.

På vegne af Medarbejderne i Sektor MED Dagtilbud

Helle Andersen

Næstformand

Høringssvar fra Med udvalg Dagtilbud Midt ift. ændring af praksis for sprogvurderinger:

Dagtilbud Midt havde MED møde d. 25.2.25 hvor vi drøftede socialdemokratiets forslag.

Vi ønsker ikke en udfasning af sprogvuderinger, vi ønsker en justering af antallet. Vi skal følge de nationale anbefalinger.

Det kan se ud på flg. måde sprogvurderinger inden barnet starter i børnehave, barnet er mest tryg ved den kendte voksne derfor en opgave i vuggestuen. Dagplejen her ønsker vi at bruger Hjernen og hjertet, hvilket ikke har været muligt tidligere, der er brugt Tras i papirform. Er det ikke muligt at få elektronisk adgang for dagpleje pædagog? Hvis ikke skal barnet først sprogvurderes i børnehaven.

Børnene skal efterflg. sprogvurderes igen 4,10-5 år. Denne sprogvurdering arbejdes der intenst med resultatet, handleplaner og opfølgning. En sprogvurdering må aldrig stå alene.

Har vi et tosproget barn skal vi først sprogvurderer med Hjernen og hjertet, selvom vi med vores faglige vurdering godt ved at vi skal en anden vej, som er ”Vis hvad du kan”, for os er det det er dobbelt arbejde.

For os i Dagtilbud Midt er den faglige vurdering ikke individuel, men skal bero på faglig sparring, og viden fra sprogvudering og den teori der ligger bag. Det handler ikke om mistillid, men om at vi vil sikre at vi er hele vejen rundt om barnet, så deres udvikling beror på data og faglig vurdering.

Sprogvurderinger kan bruges, som pejlemærke på hvilket sprog miljø/leg lærings miljø vi skal sørge for der er til stede. Vi bruger sprogvurderinger individuelt og på gruppebasis hvad er der behov for lige nu vi skal justere i praksis. Tiden med sprogvurderinger er en værdifuld tid, som personalet har med det enkelte barn.

Tidlig indsats har været højt prioriteret tidligere, men vi oplever at der skæres i det, og det hænger for os ikke sammen med at vi i Randers kommune ønsker, at bryde den sociale arv og give alle børn de bedste betingelser. I Dagtilbud midt skal vi stadig sprogvurderer mange børn, da vores Dagtilbud socio økonomisk er væsentlig forskellig, fra andre Dagtilbud i Randers kommune.

Vi ønsker, at sprogvuderinger og antallet er det samme i hele Randers kommune, udfra der ikke skal være forskel på hvor barnet er indskrevet – det skal ikke være ”heldig tilfældigt”. I Randers vil vi fortsat være kendt for høj faglighed og dermed kvalitet.

På Dagtilbud Midts MED udvalgets vegne

Christina Høgh Johansen – Næstformand i Dagtilbud Midt MED udvalg.

Høringssvar - Forslag om ændring af praksis for sprog vurderinger

Randers Kommune har en børne/og unge politik med særligt fokus på at “børn og unge skal være en del af meningsfulde fællesskaber”. Hvordan er det foreneligt med at Socialdemokratiet vil fjerne Randers Kommunes lokal beslutning om sprogvurdering af børn, når forskning peger på, at sproglige kompetencer, verbale som nonverbale, er en forudsætning for at kunne indgå i fællesskaber?

Vi har forhørt os med pædagogerne og en sprogvurdering kan variere i tid, men de er enig i at det ikke må afskaffes. Det er værdifuldt og nærværende, som vores børn får hvor de er 1:1 med en pædagog, som har udelukkende fokus for det enkelte barn.

Det giver en bekymring hos os som forældre, at man fra socialdemokraternes side ikke ser denne tid med børnene som en meningsfuld opgave og ressource. Vi mener absolut ikke, at det vil gavne hverken pædagoger ej heller kommunen at udfase sprogvurderingen til en enkelt gang “hvis der er sproglig, adfærdsmæssige eller andre forhold, der giver en formodning om, at barnet kan have behov for sprogstimulering”. Og hvordan vil man sikre at pædagogerne har fokus på det 3 årige barns sproglige kompetencer uden man har et redskab til at vurdere det?

Vi ser ikke at det er forsvarligt at belemre pædagogerne med mere ansvar, et ansvar som vil tyngde og potentielt skabe endnu mere stress, sygdom og andre helbredsmæssige konsekvenser. Konsekvenser som i syvende og sidste ende, vil blive betalt af vores børn. - Dét er et usikkert og farligt eksperiment.

Vi kan godt se i de forskellige dagtilbud, at der kan kaldes på noget forskelligt. Så vores bøn er som minimum, om man ikke kan lade det op til det enkelte dagtilbudsområde og vælge, hvilket behov man har brug for, at få afdækket. På denne måde kunne man evt. skære ned i et dagtilbudsområde, men beholde det i et andet. I dagtilbud midt er mangfoldigheden stor, vi har mange forskellige etniciteter, familier fra udsatte boligområder m.v. Denne forskellighed er vi stolte af, at man i dagtilbud midt kan rumme og vi frygter det vil forsvinde ved, at man fjerner endnu en tidlig indsats helt.

Med venlig hilsen forældrebestyrelsen i Dagtilbud Midt.

Bestyrelsen i Helsted i Børnehus støtter forvaltningens anbefaling om at ændre praksis for sprogvurdering. Vi mener, at en faglig vurdering fra det pædagogiske personale er det bedste grundlag for at afgøre, hvornår en sprogvurdering er relevant, da der mangler evidens for obligatorisk sprogscreening af børn (Jullien S, Huss G, Weigel R. Supporting recommendations for childhood preventive interventions for primary health care: elaboration of evidence synthesis and lessons learnt. BMC Pediatr. 2021. https://doi.org/10.1186/s12887-021-02638-8. .

Sprogvurderingen har begrænsninger og fanger ikke altid børns sproglige formåen, f.eks. i legesituationer. Sproglig udvikling er kompleks og afhænger af flere faktorer såsom familiemæssige baggrunde og individuelle forudsætninger. Sprogvurdering formår ikke at indfange kompleksiteten i den sproglige udvikling. Vi ser flere udfordringer ved obligatorisk sprogvurdering:

• Børn uden sproglige udfordringer risikerer at blive fejlagtigt identificeret, hvilket kan medføre en ”problemliggørelse” af barnets sproglig udvikling med mulige negative konsekvenser for barnet og familien.

• Børn med reelle sprogvanskeligheder kan overses, da sprogvurderingen ikke altid identificere dem korrekt.

• En testkultur reducerer børns sproglige udvikling til målbare færdigheder, hvilket ikke altid afspejler børns faktiske sproglige formåen.

• Ressourcer anvendes uhensigtsmæssigt på at sprogvurdere alle børn frem for at styrke det pædagogiske arbejde og de sproglige indsatser i dagtilbuddene med flere nærværende og dybe dialoger i det pædagogiske relationsarbejde, som er af afgørende betydning for børns udvikling – også sprogligt.

Vi er uenige i, at obligatoriske aldersbestemte sprogvurderinger sikrer en højere grad af systematik i generering og anvendelsen af data, og dermed også en øget sandsynlighed for at opspore børn med sproglige udfordringer. Det afgørende er kvaliteten af de indsamlede data, og vi mener, at den nuværende sprogvurdering ikke lever op til den faglige standard, der er nødvendig for en retvisende vurdering af børns sproglige udvikling. Sprogvurdering fjerner fokus fra den pædagogiske kerneopgave.

Der bør findes en anden tiltag til systematisk at opspore børn med sproglige udfordringer, som understøtter den pædagogiske kerneopgaven. Vi anerkender vigtigheden af tidlig indsats, og ser gerne en helhedsorienteret tilgang, hvor pædagogernes vurderinger samt forældres indsigt inddrages, for en mere nuanceret forståelse af barnets sproglige udvikling.

Tilsynsresultaterne fra 2023 viser, at der allerede er fokus på sprogarbejde i daginstitutionerne, men at der er mulighed for forbedring. Vi anbefaler, at sprogvurdering bruges som en del af en helhedsorienteret sprogindsats frem for en obligatorisk test af alle børn. Ressourcer bør i stedet anvendes til at styrke det pædagogiske personales kompetencer i sprogudvikling og forbedre den generelle sprogindsats i dagtilbuddene.

Forslaget har været drøftet i MED udvalget og i bestyrelsen i Havndal Skole og Børneby

Begge steder er der enighed om at støtte forslaget. Der blev drøftet, at det var godt, at der blev færre kontroller, dog var der en bekymring fra forældresiden på, om det så blev spottet, hvis der ikke skulle foreligge sprogscreeninger hos alle børn. Der var efterfølgende enighed om, at personalet havde fuld overblik viden om, hvilke børn der måtte have behov for at blive testet

Trekløverskolen henstiller til at der at der en systematik i sprogscreening, således at det ikke bliver en tilfældighed om børn sproglige vanskeligheder registreres. 

Derudover vil vi henstille til særlig opmærksomhed på udsatte børn. De nuværende sprogvurderinger, tager ikke hensyn til de specifikke behov flertallet af eleverne på Trekløverskolens afd. Blommevej har. Mange af vores elever har både impressive og ekspressive sprogvanskeligheder, og niveauet på de nuværende sprogvurderinger er desværre for højt for vores elevers kognitive evner. Dette resulterer i, at vurderingerne ikke giver et retvisende billede af deres sproglige kompetencer og udviklingsbehov. At lave sprogvurderinger af vores elever er kompliceret og kræver alternativ nytænkning, hvor fokus ikke er på en score der matcher normalområdet, men nærmere bør have fokus på hvordan vores elever kommunikerer og det at kunne sige hvad jeg vil sige, til hvem jeg vil sige det til, når og hvor jeg vil sige det.

Der kunne evt. i forhold til at revurdere sprogvurderinger der vil matche vores elever tages udgangspunkt i nedenstående logopædiske test:

ComFor-2 - Forerunners in Communication – Hogrefe Psykologisk Forlag

Begrebsforståelse | Serie | Akademisk Forlag

MED udvalget og bestyrelsen i Kristrup Børnehus er enige om, at vi foreslår at vi følger lovgivningen - dette set i lyset af at bruge timerne bedre til kerneopgaven - nemlig hos børnene.

Er der børn, som har brug for yderlige testning, ser vi gerne, at man har tillid til fagpersonalet i forhold til vurdering og udførsel af test. 

Der er ikke brug for en overgangeperiode.

Venlig hilsen

Bestyrelse og MED-udvalg

Kristrup Børnehus