Forslag til Kommuneplan 2025

Til Randers Kommune, Plan UMT, Odinsgade 7, 8900 Randers C.

Jeg skriver som ejer af ejendommen beliggende på Kirkvej 13, Øster Bjerregrav, 8920 Randers NV, som i forbindelse med journalnummer: 01.00.00-P16-2-24 er blevet klassificeret med en høj bevaringsværdi (1-4). Med dette høringssvar ønsker jeg at anmode om en uddybende begrundelse for udpegningen samt redegørelse for eventuelle begrænsninger, der kan påvirke ejendommens anvendelse og værdi.

Min ejendom er opført i 1936, men er gennemgået en fuldstændig indvendig renovering, hvilket har ændret en væsentlig del af de oprindelige bygningsdele og funktioner. På baggrund af denne modernisering finder jeg det svært at se, hvordan ejendommen fortsat kan opfylde kriterierne for en høj bevaringsværdi, især hvad angår:

1. Arkitektonisk værdi: Ejendommens udvendige facade kan stadig have arkitektonisk betydning, men har stadig fået fortaget ændringer siden opførsel i 1936, og den indvendige renovering har fjernet eller ændret mange af de oprindelige detaljer, som eventuelt kunne have understøttet en sådan klassificering.

2. Kulturhistorisk betydning: Jeg anerkender ejendommens alder, men jeg mener, at dens kulturhistoriske betydning er reduceret væsentligt som følge af modernisering, hvor originalitet og autenticitet ikke længere er til stede i det indre og delvist ydre.

3. Brugsmæssige begrænsninger: At fastholde ejendommen som bevaringsværdig medfører potentielle restriktioner for fremtidige ændringer, hvilket jeg finder uhensigtsmæssigt for ejendommens anvendelse som moderne bolig.

Jeg værdsætter indsatsen for at bevare arkitektonisk og kulturhistorisk interessante bygninger, men jeg mener, at der i dette tilfælde bør foretages en fornyet vurdering af ejendommens reelle bevaringsværdi, især i lyset af de gennemgribende ændringer, der allerede er udført.

Jeg ønsker desuden at få præciseret, hvilke konkrete begrænsninger, der vil være gældende for min ejendom, og hvilke ændringer jeg eventuelt ikke vil kunne foretage fremadrettet. Det er vigtigt for mig som ejer, at ejendommens brugsværdi og fleksibilitet bevares, uden unødige restriktioner.

Jeg ser frem til at modtage en uddybende redegørelse for denne udpegning og håber på en dialog, hvor mine synspunkter kan indgå i den endelige beslutning.

Med venlig hilsen,

Kasper Poulsen Jensen

Som lodsejer af den vestlige del af boligrammen 3.02.B.9 ønsker jeg at dette område fastholdes som boligramme præcis som Stevnstrups beboere havde foreslået det.

Arealet er i dag et dyrket landbrugsareal og der er derfor ingen eksisterende bevoksning eller lign. som "nemt" kan omdannes til rekreativt område. Samtidigt er det grænsende til den befærdede Randersvej.

Kommunen bør i stedet for helt tage området ud af kommuneplanen indtil der kan fremvises en færdig løsning.

Såfremt Kommunen ønsker at fastholde det nye forslag om et rekreativt område, foreslår jeg at arealet reduceres til den østlige del der hvor der i dag allerede findes bevoksning og træer. Derved berøres mit areal ikke af ændringen. 

Jeg kan ikke acceptere at mit areal registreres som et fremtidigt rekreativt område.

Jeg opfordrer i stedet for Randers Kommune til at se på arealet igen, men med et højere ambition om at udvikle området som et boligområde.

Jeg deltager gerne i dette.

Jeg ønsker at der etableres en dobbelt cykelsti på Højsletvej i Randers (Mellem Mariagervej og Hadsundvej). på den side af vejen, som er Naturstyrelsens område (Nordrefælled). Dette område udgør ca. ½ delen af vejstykket mellem Mariagervej og Hadsundvej. Hvis ikke muligt med hele vejlængden burde det være muligt som trin 1. Det er absolut bedre at etablere ½ omgående end bare vente, fordi vejen er smal til både biler og cykler på denne vej

Resten af vejstykket over til Hadsundvej er landbrugs jord. Såfremt landmanden ikke vil sælge eller der ikke er økonomi til at købe det, må det vente til senere.

NB: Ved etablering af cykelsti på Højsletvej vil der blive ca. 18 km sammenhængende cykelsti

Området er flg.: Ringboulevarden, Hadsundvej, Gl. jernbane vej til Spentrup er allerede ændret til cykelsti, Højsletvej, Mariagervej, Nordskellet, Hobrovej og op til Ringboulevanden ved ABC supermarkedet så er ringen sluttet.

Der kører mange cykler i det nævnte strækning, hvor sikkerheden kan øges væsentlig med en cykelsti for mange borgere.

Jeg møder flere og flere cykler på Højsletvej.

I afsnittet Mål og retningslinjer > Turisme og fritid > Turistattraktioner og fritidsmuligheder under Byråd vil bør der tilføjes

1. Arbejde for at udvikle og synliggøre muligheder for vandring og gravel/naturcykling

Der deltog ca. 150 i indvielsen af nye stier ved Randers fjord. Interessen for gravel/naturcykling er hastig voksende, og det samme gælder for bikepacking, der som ferieform spiller direkte ind i bæredygtighed, sundhed og ned i tempo ude i naturen. Området mellem Randers og Mariager fjorde samt langs fjorden og Gudenåen har masser af spor, stier, mark- skov og småveje, der bare venter på at blive udnyttet – og måske bundet bedre sammen i samarbejde med lodsejere.

I 2028 skal Silkeborg skal være vært for EM i gravelcykling. Når det regner på præsten må vi sørge for, at det også drypper på degnen.

I afsnittet Mål og retningslinjer > Vej og trafik > Planlagte veje under Byrådet vil bør Arbejde for at realisere Østforbindelsen omskrives til Arbejde for at realisere 1. etape af Østforbindelsen og Forbedre vejadgang til E45 ved Purhus bør fjernes.

I forbindelse med vedtagelse af Infrastrukturplan 2020 blev det besluttet at etapeopdele projekt nr. 1.4 Østbroforbindelsen, så 1. etape er forbindelsen mellem E45 ved Randers Nord og Hadsundvej i form af en ny vej mellem Hobrovej og Mariagervej og videre mod øst ad Højsletvej.

Fra f.eks. Hald til Sdr. Borup afkørslen er der 18 km, hvis nogen har tid til turen over Randers bro. Via Højsletvej og direkte af ny vej til E45, er der knap 23 km – lidt længere, men naturligvis meget hurtigere. Kører man over Spentrup, Hvidsten og Asferg, er der hele 34 km til Sdr. Borup afkørslen. Og med en Østbro ville turen blive på godt 23 km dvs. en smule længere end turen via Højsletvej. Se vedhæftede skitser.

Udover at den nordøstlige del af kommunen får en effektiv opkobling på E45, undgår vi, at Nordskellet – der jo snart ligger i et boligkvarter – bliver transitvej. Vi undgår en markant forøgelse af trafikken igennem Hvidsten, hvor der jo i givet fald ikke bliver lavet nogen omfartsvej, og vi vil effektivt reducere den tunge trafik igennem Asferg.

I afsnittet  Mål og retningslinjer > Byer og landdistrikter > Landdistrikter nævnes en stribe indsatser som f.eks. Randers Kommunes landsbypulje.

Her bør også nævnes Randers Kommunes Grøn Pulje med f.eks. denne tekst: Randers Kommune vil anvende midler fra Grøn Pulje til at understøtte projekter, der gavner borgerne i landdistrikterne. Foreninger og lokalsamfund kan søge støtte fra Grøn Pulje ved åbne ansøgningsrunder, når der efter net tilkobling af VE anlæg er tilført midler til puljen.

I afsnittet Mål og retningslinjer > Energi > Vindmøller bør der under Byrådet vil tilføjes

1. Samtænke opsætning af vindmøller med oprydning i tomme boliger eller boliger, der har udsigt til at ende som tomme boliger.

I Vm 1 fjernes Det er målet på sigt at fjerne vindmølleområder indenfor kystnærhedszonen. Området ved Overgaard er en undtagelse, da der er en planlægnings- og ressourcemæssig begrundelse for disse møller.

Lovgivningen skal naturligvis efterleves, men der er ingen grund til, at vi unødigt spænder ben for eventuelle ønsker fra Verdo eller energifællesskaber.

I Vm 3 fjernes Vindmøller skal opstilles i grupper af minimum 3 møller.

Vindmøllerne bliver stedse højere, hvorfor det vil være vanskeligt for f.eks. Verdo og energifællesskaber at skabe tilstrækkeligt med plads til grupper med tre vindmøller.

Under Mål og retningslinjer > Miljø og tekniske anlæg bør der tilføjes et nyt afsnit, der tilkendegiver en parathed til at planlægge for tekniske anlæg til Lagring af energi.

Byrådet har netop vedtaget Energistrategi 2050. Af denne fremgår, at Lagring af energi er både forsyningssikkerhed, og et værn mod perioder med høje energipriser, fordi lagringen kan udligne nogle af de udsving som den vedvarende energi leverer på grund af vejr og vind.

Generelt bør Randers kommune som planmyndighed bidrage til at udjævne de voldsomme udsving i elpriser over døgnet, og specifikt bør kommunen understøtte Verdo’s kommende omlægning af deres varmeproduktion, der uden tvivl blandt vil blive baseret på lagring af energi f.eks. i store akkumuleringstanke.

Til Randers Kommune

Plan- og Miljøafdelingen

Vi ejer ejendommen beliggende Mastruphøjvej 26, 8920, og ønsker hermed at gøre indsigelse mod det fremlagte forslag til ny kommuneplan, hvori det fremgår, at kommunen ønsker at ændre linjeføringen/placeringen for en planlagt ny ringvej.

Det fremgår af kommuneplanforslaget, at ringvejen i det nye forslag blandt andet ønskes anlagt gennem store dele af ejendommen Mastruphøjvej 26, 8920 Randers og dele af tilkørselsvejen på ejendommen Mastruphøjvej 36, 8920 Randers.

Denne linjeføring adskiller sig væsentligt fra tidligere kommuneplaner.

1. Ejendommens anvendelse

Ejendommen Mastruphøjvej 26, 8920 Randers, udgør rammen om skovbrug, en meget bred fauna og der er desuden nyligt etableret en sø.

En fremtidig vejføring gennem dette areal vil medføre betydelige driftsmæssige og logistiske vanskeligheder og reelt betyde, at både skov, fauna og søen vil blive erstattet af vejen.

Placeringen vil desuden påvirke muligheden for at bibeholde ejendommen som bopæl, da den foreslåede ringvej er placeret så tæt på bebyggelsen, at det reelt umuliggør fortsat anvendelse.

2. Alternativ placering – tidligere kommuneplan

Det skal bemærkes, at ringvejen i den nugældende kommuneplan var placeret på en nærliggende nabogrund, hvor ejerne fortsat er indstillet på at stille jord til rådighed for etableringen. Alternativt beder vi kommunen overveje det vedlagte forslag til alternativ linjeføring, som efter vores opfattelse vil være til langt mindre gene for områdets beboere og virksomheder.

Vi tilslutter os dermed også indsigelserne fra ejerne af henholdsvis ejendommen Mastruphøjvej 36, 8920 Randers og ejendommen Mastruphøjvej 35, 8920 Randers.

Vi anmoder om, at denne indsigelse tages i betragtning ved den videre behandling af kommuneplanforslaget.

Med venlig hilsen

Per Dirch Sørensen og 

Pia Pind Hougaard 

Mastruphøjvej 26, 8920 Randers

Der er med undring at huset på Engvej 5, Fårup foreslås som bevaringsværdig eftersom huset er opført i 1926. I 2004 er der opført en firekantet klods til badeværelse med en anden byggestil. Blandet andet med mørke mursten samt flad tag.  Derudover har huset ikke været vedligeholdt de sidste 15 år. I bedes genovervej jeres forslag.

Med venlig hilsen

Anette Rou 

Vi ejer ejendommen beliggende Mastruphøjvej 35, 8920 Randers, og ønsker hermed at gøre indsigelse mod det fremlagte forslag til ny kommuneplan, hvori det fremgår, at kommunen ønsker at ændre linjeføringen/placeringen for en planlagt ny ringvej.

Det fremgår af kommuneplanforslaget, at ringvejen i det nye forslag ønskes anlagt gennem dele af tilkørselsvejen på ejendommen Mastruphøjvej 36, 8920 Randers og dele af markjorden på Mastruphøjvej 35, 8920 Randers.

I forhold til området vest for Mastruphøjvej adskiller denne ændring af linjeføringen sig væsentligt fra tidligere kommuneplaner, hvor den planlagte ringvej udelukkende var placeret på jord tilhørende vores ejendom beliggende Mastruphøjvej 35, 8920 Randers.

Tidligere linjeføring bør fastholdes

Vi er fortsat indstillet på at stille dette areal til rådighed for etablering af ringvejen, såfremt det vurderes muligt inden for de planmæssige og tekniske rammer.

Vi tilslutter os dermed også indsigelserne fra ejerne af henholdsvis ejendommen Mastruphøjvej 36, 8920 Randers og ejendommen Mastruphøjvej 26, 8920 Randers og opfordrer dermed kommunen til at bibeholde den aktuelle placering af ringvejen – en linjeføring der ikke berører virksomhederne beliggende Mastruphøjvej 36, 8920 Randers på samme måde, som i det aktuelle forslag eller det vedlagte forslag til alternativ linjeføring.

Vi anmoder om, at denne indsigelse tages i betragtning ved den videre behandling af kommuneplanforslaget.

Med venlig hilsen

Susanne Aborg & Søren Aborg

Ejere af ejendommen Mastruphøjvej 35, 8920 Randers

Vi ejer ejendommen beliggende Mastruphøjvej 36, 8920, og ønsker hermed at gøre indsigelse mod det fremlagte forslag til ny kommuneplan, hvori det fremgår, at kommunen ønsker at ændre linjeføringen/placeringen for en planlagt ny ringvej.

Det fremgår af kommuneplanforslaget, at ringvejen ønskes anlagt igennem dele vores eksisterende indkørsel (en strækning på angiveligt mere end 100 meter). Denne ændring af linjeføringen adskiller sig væsentligt fra tidligere kommuneplaner, hvor ringvejen var placeret på en nærliggende grund (blandt andet tilhørende Mastruphøjvej 35, 8920 Randers, som vi ligeledes er medejere af).

1. Ejendommens anvendelse

Ejendommen Mastruphøjvej 36, 8920 Randers, udgør ramme om en erhvervsmæssig virksomhed, hvor hele matriklen – herunder indkørsel og tilkørselsareal – anvendes aktivt til daglig drift, parkering, varemodtagelse og kundeadgang. Indkørselsvejen i sig selv fungerer også som parkeringsområde for besøgende i vores ”pluk selv” virksomhed.

En fremtidig vejføring gennem dette areal vil medføre betydelige driftsmæssige og logistiske vanskeligheder og reelt forringe ejendommens anvendelighed og værdi som erhvervsejendom.

Placeringen vil desuden påvirke vores mulighed for fremtidig udvidelse af virksomheden, idet det reducerer anvendeligt areal og skaber uhensigtsmæssige adgangsforhold.

2. Alternativ placering – tidligere kommuneplan

Det skal bemærkes, at ringvejen i den nugældende kommuneplan var placeret på en nærliggende nabogrund, som vi ligeledes ejer. Denne placering indebærer, at vores indkørsel ikke inddrages, og vejen placeres på jord, som ikke anvendes i samme grad til daglig drift.

Vi er fortsat indstillet på at stille dette areal til rådighed for etablering af ringvejen, såfremt det vurderes muligt inden for de planmæssige og tekniske rammer. Se vedhæftede forslag til alternativ linjeføring. Den alternative placering er blandt andet placeret på jord tilhørende ejendommen Mastruphøjvej 35, 8920 Randers (som vi ligeledes er medejere af).

3. Erhvervsmæssige konsekvenser

Den foreslåede nye linjeføring i forslag til ny kommuneplan vil:

- blokere vores adgangsvej og fjerne parkeringsmuligheder

- Påføre os driftstab og kundegener

- Forringe ejendommens erhvervspotentiale og værdi

Vi anmoder derfor kommunen om at revurdere forslaget i lyset af:

- Ejendommens aktuelle anvendelse og drift

- Muligheden for at placere vejen på alternativt areal under samme ejerskab

- De betydelige indskrænkninger i ejendommens anvendelsesmuligheder.

Samtidig skal vi opfordre kommunen til at forfølge de løsninger, der i mindst muligt omfang griber ind i eksisterende og velfungerende virksomheder.

Såfremt linjeføringen fastholdes i sin nuværende form, forbeholder vi os ret til at gøre gældende, at der foreligger en væsentlig ekspropriativ karakter, som vil udløse krav om erstatning, herunder for tab af erhvervsmæssige muligheder og gener ved driftsforstyrrelser.

4. Afsluttende bemærkninger

Vi ønsker at understrege, at vi ikke har principielle indvendinger mod etablering af ringvejen som sådan, men alene mod placeringen. Vi stiller os gerne til rådighed for drøftelse af alternative løsninger og deltager konstruktivt i den videre planproces.

Vi anmoder om, at denne indsigelse tages i betragtning ved den videre behandling af kommuneplanforslaget.

Med venlig hilsen

Susanne Aborg & Mads Qvist

Mastruphøjvej 36, 8920 Randers

Areal til tekniske anlæg går ud til motorvejen. Vejdirektoratet har 50m byggelinje. Arealet mellem byggelinje og motorvej vil derfor ikke kunne anvendes til tekniske anlæg. Jeg foreslår derfor, at arealet afgrænses til byggelinjen.

KOMMUNEPLAN -bemærkninger

Vandmiljø Randers sender hermed høringssvar. Kommuneplan processen har været tidspresset og vi har ikke haft den i forudgående intern høring hos os, som ellers er praksis.

1. Hovedstrukturen og de lokale strukturer, både nuværende og kommende skal indrettes efter respekt for vandets veje, dvs. hovedafstrømningsretninger i terræn. Disse bør friholdes for bebyggelser og anvendes til ledningsført vand og overfladevand under f.eks. skybrudslignende nedbørsforhold og i respekt for den naturlige afstrømning på overfladen.

2. Der bør afsættes lavbundsarealer eller lignende topografiske lavere liggende arealer til vandparkering som et led i afbødning af konsekvenserne ved klimaforandringer. Der skal endvidere afsættes de nødvendige arealer til bassinanlæg for regnvandshåndteringen i eksisterende by- og kommende boligområder, herunder de nødvendige adgangsveje.

3. Vandplanlægning, udlæg af grønne områder, klimatilpasning, overfladevandsbassiner skal medvirke til at fremme biodiversitet og naturudvikling i kommunen - ikke forhindre den.

4. Hovedstrukturen bør indeholde et overordnet vandhåndteringsnotat som indeholder de foregående punkter og skal være et bærende fundament for anden planlægning: Klimatilpasning, byudvikling og veje, samt udlæg af grønne områder -grøn struktur, og kiler samt vandhåndteringen. Vandmiljø Randers har afleveret et notat til RK’s miljøafdeling, således arealreservationer til fremtidige regnvandsbassiner og strømningsveje kan indgå i kommuneplanen.

Miljø og tekniske anlæg -Renseanlæg

Retningslinjen bør medtage og beskrive placering og muligheden for nybygning eller udbygning af Centralrenseanlægget på havnen eller langs Kristrup Engvej -eller andet sted. Det er ikke nok at der kun henvises til spildevandsplanen for en så stor og væsentlig ændring.

Vand og klimatilpasning -Retningslinjer

KL. 1

Der mangler beskrivelse og vægtningen af aktiviteter i risikoområder. Altså bliver aktiviteter afvist på grund af, eller bliver aktiviteter alligevel gennemført på trods af? Det kan medføre en stor økonomisk byrde for Vandmiljø Randers A/S, hvis det ikke er belyst tilstrækkeligt, så konsekvenserne er tydelige. Der burde være krav til gennemførelse af en konkret landskabsanalyse, herunder kort over strømningsveje ved væsentlige ændringer f.eks. ny bebyggelse og veje.

KL. 2. KL. 4 KL. 5

Der mangler en mere beskrivende retningslinje for krav til Bygherres redegørelse. Redegørelsen bør indeholde nogle tydelige minimumskrav til indholdet, og i en mere struktureret form. Hvad er en ”grundig” redegørelse helt konkret?

Det skal beskrives, at bygherre er forpligtet til at lave en vandhåndteringsplan for at sikre at fremtidig bebyggelse og modellering af matriklen ikke medfører oversvømmelser på nabomatriklerne. Ændringer på en enkelt matrikel, kan medføre oversvømmelser nedstrøms, så vandets vej skal følges hele vejen til recipient, for at sikre, at der ikke kommer nye uhensigtsmæssige oversvømmelser.

Det er vigtigt, at det også fremgår at regulering af veje og fortove kan have store konsekvenser for oversvømmelser. Bare et bump på tværs af vejen kan potentielt ændre på strømningsvejene og forårsage oversvømmelser, nye steder.

Faskiner skal ikke bare ”undgås” i områder med højtstående grundvand, de skal ikke etableres, da de ikke har nogen funktion. Det er vigtigt, at der bliver taget højde for dette i planlægningen for ikke at skabe problemer senere. Her er vandhåndteringsplanen et vigtigt dokument, da dette vurderer på hvilke afvandingsmuligheder der er for området, samt om der er risiko for terrænnært grundvandsproblem. Hvis i skriver både ”undgå” og ”ikke etableres”, det er bedst at gå med ”Ikke etableres”.

KL. 3

Er der taget stilling til om koten på +3 meter stadig er tilstrækkelig.

KL. 6

Det er vigtigt at i beskriver nogle minimumskrav, da håndteringen af vand i selv små byggemodninger kan have store konsekvenser. Konsekvenserne for de omkringliggende, eller nedstrøms liggende ejendomme er for store til, at der ikke ligger nogle minimumskrav fast. Et af kravene kunne være at redegøre for byggemodningens påvirkning af strømningsveje og oversvømmelsesrisici både på byggemodningen, de omkringliggende ejendomme, samt nedstrøms byggemodningen og frem til recipient. Vi vil anbefale at byggemodner håndtere en hændelse op til T20 (statistisk regnhændelse, der indtræffer hvert 20 år).

KL. 8

Erosion nær kyst. VMR bør inddrages i planlægning ud fra en konkret risikovurdering for vores anlæg, -ellers ikke.

Nedbør -Retningslinjer

Ne. 1

Der bør altid udarbejdes en vandhåndteringsplan for det samlede udviklingsområde, uanset størrelsen der planlægges for - Det fremgår ikke tydeligt hvem der har pligt til at udarbejde dette? Det bør være bygherre der har ansvaret for at udarbejde en vandhåndteringsplan for området, således området der udvikles, ikke skaber udfordringer for nabomatriklerne i form af oversvømmelser eller lignende. Der bør være krav om vandhåndteringsplan for både kommunal eller privat udvikler. Miljømyndigheden bør være godkender på denne vandhåndteringsplan.

Ne. 2

Hvordan skal regnvand fra vejarealer håndteres, hvis regnvand fra andre befæstede overflader tillades nedsivet? VMR kloakerer for spildevand i spildevandskloakeret områder. Her er det kommunen som står for vejvandshåndteringen. VMR har ikke forsyningspligt til vejvand alene.

Vejvand kan være mere forurenet en alm. Belastet overfladevand. Derfor bør der være forskellige løsninger jf. vandet indhold af forureningskilder. Derfor bør derfor kunne skelnes mellem regnvand fra boligområder og fra cityområder. Nedsivning af vejvand bør tillades efter simpel lokal rensning selvom der er drikkevandsinteresser -medmindre en konkret risikovurdering kommer til et andet resultat.

Ne. 3

VMR vil gerne have slettet ”Våde Bassiner” til i stedet at det bliver omformuleret til: ”Bassiner der etableres lokalt og situationsbestemt efter ”Bedst Anvendelige Teknologi - BAT”. Da dette giver et større råderum til flere løsningstyper.

Våde bassiner er IKKE altid BAT, jfr. forfatteren til den undersøgelse som for flere år siden ligger til grund for myndigheders fortolkning. Tværtimod kan udledning af varmt iltfattigt vand fra bassiner kunne medføre en betydelig risiko for, at sårbare recipienter ikke kan overholde vandplanens målsætning. Hverken for insekter eller fisk.

VMR ønsker i stedet, i samarbejde med Planmyndigheden, have metodefriheden til at opfylde udlederkrav -og ikke følge på forhånd fastlagte funktionskrav uden skelen til recipientens sårbarhed, eller det for VMR-uhensigtsmæssige i, at VMR udelukkende kan anlægge våde bassiner uden skelen til placering eller funktionalitet.

For at regnvandsbassiner kan etableres som store samlede bassiner, er det vigtigt der skabes sammenhæng ved, bl.a. at udarbejde helhedsplaner/rammelokalplaner. Således at man ser på større sammenhængende områder således oplandet vand skal håndteres indenfor et mindre lokalplanområde. Med lokalplaner er der risiko for utrolig mange små regnvandsbassiner. Det er derfor vigtigt at der bliver udarbejdet helhedsplaner for håndtering af regnvand og at disse får en behandling, så de er bestemmende for det fremtidige arbejde med lokalplaner indenfor helhedsplanens område. Dette er en vurdering jf. samfundsøkonomisk vurdering at reducere antallet af driftspunkter.

Ne. 4

Nedsivning fra bassiner eller arealer til regnvandshåndtering bør medtages/præciseres som en lokationsbestemt mulighed. Derfor kunne der indskrives ved alt regnvandshåndtering at tag- og overfladevand bør nedsives så vidt det er muligt.

Ne. 5

Befæstelsesgraden for et lokalområde skal også medtage vejarealer, ikke kun grundarealer i spildevandsplanlægningen. Ellers kommer de lokale kloakker i risiko for overbelastning, hvilket kan medføre øget overløb fra nedstrøms beliggende overløbsbygværker med fortyndet spildevand fra fælleskloakken. Eller ligefrem forårsage udløb af spildevand på terræn. Hvis vejarealer ikke er medtaget i befæstelsesgraden for et lokalområde, vil det således give et falsk billede af overløbsrisikoen.

Vandløb Søer og kystvande -Retningslinjer

Vs. 1

VMR bidrager gerne til opfyldelse af retningslinjen i forhold til reduktion af overløbsrisiko med spildevand i oplande og forbedret rensning af regnvand fra bassinanlæg jfr. Retningslinje Ne. 3.

Grundvand -Retningslinjer

Vandforsyningen i VMR vil gerne påpege vandforsyningens behov for kommunens færdiggørelse af indsatsplanlægningen og at kommunen prioriterer denne mest muligt. VMR vil ligeledes anmode Randers Kommune om at medtage skovrejsning som en del af beskyttelsen af både vandværkernes næromgivelser og kildepladser samt indvindingsområder.

VMR ønsker at Planmyndigheden friholder vores vandværkers næromgivelser og kildepladser fra byudvikling og beboelser indenfor en lokal fastlagt og situationsbestemt afstandszone. Formålet er sikring mod lokal forurening og bevarelse af den første prioritet i et område er til gunst for almen bæredygtig vandforsyning.

Områder med god drikkevandskvalitet reduceres desværre i disse år på grund af menneskelig aktivitet, så eksisterende vandværker og kildepladser samt indvindingsområder bør prioriteres før byudvikling og produktion, og anden arealanvendelse.

Gr. 3

Placering af nye boringer og kildepladser på steder med rent drikkevand skal prioriteres forud for andre arealinteresser, uanset om vandindvinding finder sted inden for OSD områder eller områder udenfor. Skovrejsning og skabelse af natur skal også medtages i den sammenhæng. VMR mener i betragtning af den meget triste udvikling i grundvandskvaliteten, at Planmyndigheden ikke længere kan eller bør opdele områderne så konsekvent som nævnt i retningslinjen. Rene grundvandsressourcer skal kunne bevares som første prioritet -uanset hvor de forekommer, og hvis man på lang sigt ønsker at opretholde en bæredygtig almen vandforsyning.

Gr. 4

VMR mener at uanset om boringer i boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) er geologisk velbeskyttet eller ej, bør en nærhedszone være beskyttet mod planlægning af byudvikling. En boring er et teknisk anlæg hvor fejl kan opstå, og hvor bebyggelse tæt på kan med føre risiko for grundvandskvaliteten.

Gr. 5

Så længe at landbrugsaktiviteter med konventionelt landbrug med intensivt dyrehold eller planteavl kan finde sted indenfor et OSD områder, mener VMR at nedsivning af regnvand med simpel rensning bør kunne tillades af myndigheden indenfor 75 m grænsen. Der bør ske en proportionel afvejning af hensynene. Nedsivning af vejvand sker i forvejen i vid udstrækning langs veje fra vejrabatter.

Rammer for lokalplanlægning -Bemærkninger

Rammer for lokalplaner og de enkelte lokalplaner bør indeholde tilpas veludbygget teknisk afsnit, hvor der ikke er tvivl om hvilke spildevandstekniske løsninger og arealer der er afsat – eller skal forventes afsat til formålet og til vandhåndtering, og som er nødvendige for realisering af lokalplanen. Der bør være et afsnit i §, hvor det er beskrevet, hvorledes regnvandshåndteringen skal forestå, som er jf. regnvandshåndteringsplanen og som bør være et bilag til lokalplanen. Denne regnvandshåndteringsplan bør skulle godkendes af miljømyndigheden før lokalplanen kan sendes til godkendelse.

Dette af hensyn til ledningsejerne og af hensyn til en mulig bygherres interesser.

Definitioner og ordforklaring: Begrebsdefinitioner -bemærkninger

Miljøklasser: Lokalplaner som omfatter arealer fra Miljøklasse 4 eller højere bør efter VMR opfattelse klart beskrive ansvarsfordelingen og grænserne for ansvar for tekniske anlæg og foranstaltninger, hvor ansvar tilhører grundejer og hvor VMR har ansvaret for vand og spildevandshåndteringen. Lokalplanen bør indeholde en risikovurdering ved f.eks. uheldshåndteringen og i forhold til ansvar for beredskab.

VMR har grundlæggende ikke at være en del af beredskabsansvaret i lokalplaner med høj miljøklasse. VMR ønsker derimod at kunne beskytte renseanlæg og vores ledningsanlæg mod konsekvenserne ved uheld. Konsekvenserne ved kemisk påvirkning i renseanlæg kan have meget alvorlige konsekvenser for fjordmiljøet og folkesundheden.

Rammer for lokalplanlægning

Regnvandshåndtering:

VMR ønsker ikke at det er præciseret, at der som udgangspunkt skal etableres bassiner med permanent vådt volumen. Det vil være mere hensigtsmæssigt at skrive, at bassiner skal udføres efter BAT princippet. VMR ønsker at finde den bedste løsning til håndtering af regnvand. Der er nye krav på vej fra staten på dette område. Så derfor er det vigtig at der i stedets beskrives at såfremt der etableres et vådt regnvandsbassin skal det sikre begrønning og biodiversitet.

Mindre tekniske anlæg:

VMR har også brug for at etablere mindre tekniske anlæg i åbent land, feks små pumpestationer mv. altså også der, hvor der ikke tillades bebyggelse.

Vi (beboerne i ejendommen Mosevej 22, Kim & Poul Sparre), vil gerne protestere mod citat:

„Hvad betyder ændringerne for dig

Det foreslås at ændre i kommuneplanen for et område ved Mosevej i Langå.

Ramme 3.01.T.2 – Rensningsanlæg, Mosevej foreslås udvidet til at omfatte et større

areal og ændrer navn til ”Rensningsanlæg, Langå”.

Det foreslås samtidig, at ramme 3.01.E.4 til erhverv udgår.“

Vi var inde til jeres Åbent Kontor-arrangement i maj og fik som forklaring på, at den nuværende ramme 3.01.E.4 til erhverv udgår er, at der er grænser for, hvor meget der må være udlagt til erhverv. Selve det at rammen ikke skulle være udlagt til erhverv, er der ikke noget problem i, vi tvivler på, at nogen i de sidste 50 år har troet på, at der ville blive etableret noget erhverv hernede.

I og med vi fik forklaret at man ikke var bekendt med nogen planer om at udvide rensningsanlægget, forekommer det påfaldende at man ikke bare kan omklassificere denne ramme til beboelse i stedet for til erhverv, al den stund, at der ikke i al den tid har været andet end beboelse.

At lade denne ramme udgå og i stedet lægge de to beboelsesejendomme ind under en større ramme kaldet „Rensningsanlæg, Langå“ vil for os at se stavnsbinde beboerne i ejendommene Mosevej 22 og Mosevej 24, idet vi (selvom vi ikke har nogen aktuelle planer om at flytte herfra) ikke kan se, hvordan man i givet fald skulle kunne sælge en ejndom til beboelse, når den er klassificeret som rensningsanlæg. Det virker ærlig talt som optakten til en senere ekspropriation, selvom vi bedyres om, at det er der sandelig (så vidt man ved) ikke nogen planer om.

Selve det, at den nuværende ramme, der omfatter de to beboelsesejendomme, ikke får en anderledes klassificering, hvis det nu var nødvendigt at fjerne klassificeringen af den som erhverv, men at den helt udgår og vi pludselig vil stå som en del af „Rensningsanlæg, Langå“ virker som om der er en bagtanke med det.

Hvis man ikke et eller andet sted i baghovedet har en idé om at ejendommene skulle inddrages og rensningsanlægget udvides henover disse arealer, virker det mærkværdigt, at boliger pludselig skulle klassificeres som rensningsanlæg.

Vi ville gerne have sikkerhed for, at vi fortsat kan benytte ejendommen til alle lovlige formål som hidtil og at vi ikke vil blive stavnsbundet fordi man MÅSKE engang i fremtiden KUNNE TÆNKES at få behov for at udvide rensningsanlægget og derfor „for en sikkerheds skyld“ finder det nødvendigt at klassificere private beboelser som „Rensningsanlæg“.

Vi opponerer derfor mod at den nuværende ramme 3.01.E.4 udgår (ikke at den omklassificeres fra erhverv, hvilket jo har været urealistisk i umindelige tider) og at vi lægges ind under en udvidelse af Ramme 3.01.T.2.

På vegne af beboerne på Mosevej 22 (Kim Sparre og Poul Sparre), 

Poul Sparre

Som ejer af ejendommen Mariagervej 153 ønsker vi hermed at indgive et høringssvar til forslag til Kommuneplan 2025. Hensigten med høringssvaret er at anmode om, at der i kommuneplanen åbnes mulighed for, at ejendommen (området) fremadrettet også kan anvendes til detailhandel (udvalgsvarebutik).

Begrundelse for ændringsønsket:

Udviklingen i området

Det omkringliggende erhvervsområde har gennem en årrække udviklet sig væk fra traditionel industri og værkstedsvirksomhed. Flere ejendomme er i dag anvendt til aktiviteter, der ligger i periferien af den oprindelige planintention, herunder service, showroom og forskellige kombinationsanvendelser. Det er min vurdering, at det eksisterende plangrundlag ikke længere afspejler den faktiske anvendelse og efterspørgsel i området.

Manglende markedsmæssig efterspørgsel efter industri

De forespørgsler, vi har modtaget vedrørende ejendommens udlejning, har ikke været relateret til traditionel let industri eller værkstedsfunktion, men i stedet til mere publikumsorienterede erhverv. Det indikerer en strukturel ændring i markedet og understreger behovet for at opdatere de planmæssige rammer, så ejendommen ikke forbliver tom som følge af uhensigtsmæssig anvendelsesbegrænsning.

Byomdannelse og planmæssig modernisering

Området vest for Mariagervej er i flere omgange blevet reguleret af nyere lokalplaner, som har tilsidesat dele af den oprindelige byplanvedtægt. Dette vidner om en erkendt planmæssig transformation. Det er mit opfattelse, at det nu er tidssvarende at revidere også de områder, hvor planlægningen endnu ikke er opdateret, så de kan rumme de erhvervstyper, som reelt efterspørges i dag.

Kommunens planstrategiske mål

Et mere fleksibelt plangrundlag, som også rummer mulighed for detailhandel/udvalgsvarebutikker i eksisterende erhvervsbyggeri, vil være i tråd med mål om bæredygtig byudvikling og effektiv arealudnyttelse. Det vil samtidig give mulighed for at styrke områdets rolle som erhvervslokation og understøtte lokale arbejdspladser.

Vi anmoder derfor om, at kommuneplanen tilpasses, så anvendelsesmulighederne for ejendommen Mariagervej 153 udvides til også at omfatte Detailhandel, herunder udvalgsvarebutikker.

En justering af planlægningen vil sikre, at ejendommens potentiale kan udnyttes til gavn for både områdets udvikling og kommunen som helhed. Vi står naturligvis til rådighed for dialog om, hvordan en konkret planlægning kan tilrettelægges bedst muligt.

Med venlig hilsen

Karsten Bartholomæussen

Sparekassen Danmark

På side 130 (af 304) i forandringsrapporten noteres det samtidig med at der defineres et nyt 21. område til særligt pladskrævende varer (SPV), at anvendelsesmulighederne udvides med ‘ammunition og eksplosiver’.

Det nye område ligger - med Århusvej imellem - umiddelbart vest for Neptunvej.

Her er der i serviceområdet i 2011 fejlagtigt placeret et bosted med 48 borgere med udviklingshandicaps m.v.

Selvom det kan undre, har det ikke været muligt at få oplyst, om der findes generelle retningslinier for sikkerhedsafstande til boliger, men at det vil blive konkret afgjort fra sag til sag.

Da bostedets eksistens ved flere lejligheder er blevet overset af forskellige myndigheder m.h.t. nabobyggeri, støj, forurening, trafiksikkerhed - er det vigtigt, at pointere dets beliggenhed, når/hvis der bliver tale om en virksomheds udnyttelse af muligheden for at oplagre eksplosiver m.v.

Kan det ikke lade sig gøre, bør mål-ændringen i anvendelsesmulighederne ikke gennemføres nu.

De eksisterende 20 SPV-områder i Randers kommune bør tilsvarende screenes for afstande til nærliggende boliger.

Se forandringsraporten side 37 (af 304)

Debatter om afsætning af nødvendige arealer til flere bosteder m.v. kan blive præget af bekymringer, som er velbegrundede, såvel som ubegrundede.

Hvor det overhovedet kan lade sig gøre, er det derfor en god idé, når der udvikles et nyt boligområde, at der på forhånd er indtænkt bostedsbyggeri.

Med dét in mente, er det uheldigt, at der i det nye kommuneplanoplæg ikke tages stilling til hvad hele det store areal i Assentoft, nord for den gamle landevej, syd for skolen skal benyttes til.

Der er i stedet afsat blot et mindre område mod nordvest, potentielt til et stort bosted - som så vil fremstå ikke-inkluderet allerede fra starten.

I stedet bør der langtidsplanlægges med, hvordan det samlede store areal kan benyttes.

FNs handicapkomité bebrejdede i eftersommeren Danmark for manglende afinstitutionalisering af bosteder. Til det hører også kritik af fortsat etablering af store institutionslignende botilbud.

Den kritik bør Randers kommune også lytte til her.

Lev Randers vil derfor foreslå, at revisionen af kommuneplanen benyttes til at færdigdefinere hele det store areal; herunder at åbne mulighed for en række former for boligbebyggelse, hvori små bosteder kan ses integreret, i stedet for blot et nyt, stort bosted i det nordvestlige hjørne.

Hermed fremsendes opdateret mappe vedrørende gårsdagens uploadede høringssvar

Høringssvaret er i vedhæftede dokument. 

Høringssvaret er i vedhæftede dokument. 

Hilsen Kristen Nielsen 

Der fremsættes forslag om et mindre areal ved O. Fussing inddrages, så det hører ind under landsbyafgrænsningen for byen. Arealet ligger i forvejen inden for byskiltet, og kunne betragtes som hulopfyldning. Det vil dog være nemmere og mere rigtig, hvis landsbyafgrænsningen blev flyttet til at omfatte dette areal. Afgræsningen er i forvejen på den anden side af vejen, så det vil kun være på nordsiden, den skal forlænges til at omfatte et stykke, ligesom på sydsiden af vejen. 

Området ville nemt kunne bruges til at par byggegrunde, eller måske et par dobbelthuse eller 3. Det vil fremme befolkningstilvæksten i et lille landsbysamfund, og dermed føre forhåbentligt flere børnefamilier, til området. Et området der er blevet meget populært blandt børnefamilier. Vi ønsker en befolkningstilvækst her, så skolen og købmanden ligeledes bevares. 

Der er tale om et areal på ca. 4500 kvm. Et lille areal der sagtens kan dækkes ind under øvrige arealer, hvor det vil være hensigstsmæssigt at tilbyde et par ekstra boligenheder. 

Det drejer sig om et lille areal af matrikel 6a. O. Fussing By, Ø. Bjerregrav, Randers Kommune. 

CALUM fremsender hermed et høringssvar i forbindelse med kommuneplanrevisionen 2025 med henblik på at få indarbejdet nye udviklingsmuligheder i Over Hornbæk. Vi håber, at Randers Kommune vil tage godt imod vores ønske, som vi selvfølgelig gerne uddyber i en efterfølgende politisk eller administrativ dialog.

Ønske om ændring af kommuneplanrammer

Konkret anmoder vi om, at kommuneplanen revideres, så et samlet areal på ca. 23 ha i Over Hornbæk udlægges til byudvikling. Arealet fremgår af bilag 1 og omfatter delområder af matriklerne 5q og 4a, Tånum By, Tånum, beliggende ved adressen Tånum Bygade 8.

Den nordlige del (matr. 5q under udstykning) er i dag beliggende i landzone uden kommuneplanramme, mens den sydlige del (matr. 4a under udstykning) i dag er omfattet af kommuneplanramme 1.05.R.1, som reserverer arealet til udvidelse af Randers Golfklub. Kommuneplanramme 1.05.R.1 vedlægges som bilag 2.

Vi ønsker, at begge delområder gives en ny, samlet planramme, der muliggør boligudvikling i form af en attraktiv parcelhusudstykning som en naturlig udbygning af Over Hornbæks eksisterende bystruktur i retning af Tånum.

Nye boliger vil – i tråd med kommunens målsætning for Skov- og Sølandskabet – understøtte etablering af nye boliger i området Over Hornbæk, der – med dens placering i forhold til hovedstruktur og natur – har potentiale for yderligere bosætning. Kommende beboerne kan se ind i et stort potentiale for naturoplevelser, rewilding og outdoor living.

Samarbejde med Randers Golfklub

Vi har etableret en god og fremadskuende dialog med Randers Golfklub om en ny afgrænsning mellem deres arealer og det ønskede boligområde. Golfklubben har tidligere haft ønske om udvidelsesmuligheder, men ikke haft adgang til relevante arealer. Med denne proces er der nu åbnet en mulighed, som klubben hilser velkommen.

Vi arbejder i fællesskab på en løsning, hvor der skabes en balanceret helhed mellem boligudbygning og golfbanens langsigtede udvikling. Dette vil give både klubben og fremtidige beboere nye kvaliteter og synergier.

Med nærværende initiativ er der nu åbnet for en mulighed, som de anser for både realistisk og perspektivrig. Med etablering af andre golfbaner i området i den mellemliggende periode, er behovet for yderligere en fuld 18 hullers bane bortfaldet. Imidlertid har klubben et stort ønske om at forlænge deres driving range, og en stadig stabil og stigende interesse for at spille golf og afledt deraf pres på klubbens baneanlæg giver grundlag for et ønske om en udvidelse med en 9- eller 6 hullers bane ved siden af det nuværende anlæg.

Vi arbejder derfor sammen på en løsning, hvor der skabes en naturlig balance mellem fremtidige boliger og en justeret grænse for golfbanens arealer – til gavn for både klubben og de kommende beboere.

Bæredygtighed og langsigtet byudvikling

CALUM arbejder målrettet med at udvikle boligområder, der fremmer både miljømæssig og social bæredygtighed. I Over Hornbæk ønsker vi at skabe en bebyggelse, hvor natur, rekreation og klimatilpasning går hånd i hånd.

Vi forestiller os, at områdets naturlige terræn og grønne strukturer integreres i udstykningen og anvendes aktivt til håndtering af regnvand gennem LAR-løsninger og åbne regnvandssystemer. Vi vil samtidig arbejde for at sikre mulighed for lavemissionsbyggeri, energifællesskaber og boligformer, der appellerer til både børnefamilier og seniorer.

Desuden vil vi sikre forbindelser til stier, natur og rekreative faciliteter, så området bliver en bæredygtig del af Randers’ fremtidige byvækst – både i fysisk og social forstand.

Med planlægningen vil området over de kommende år udvikles til en ny bydel med plads til ca. 80-90 boliger bestående af parcelhuse og rækkehuse samt udlæg af grønne kiler, beplantning og regnvandshåndtering. Nærheden til naturen og nem adgang til dagligvarebutik, daginstitution, skole og infrastruktur gør området attraktivt for fremtidig byudvikling. Ny bebyggelse vil have gode private og fælles udearealer og alle boliger vil have direkte kontakt til grønne områder. Den nye bebyggelse skal være harmonisk og afspejle områdets placering på kanten af byen ud mod det åbne land med golfbanen som en delvis integreret del af bebyggelsesstrukturen.

En mulighed for Randers Kommune

Vi ser udviklingen i Over Hornbæk som en oplagt mulighed for at styrke boligudbuddet i en eftertragtet del af Randers Kommune. Området har nærhed til natur, fritidsliv og eksisterende bymæssige strukturer – og kan udvikles i takt med efterspørgslen.

Vi stiller os gerne til rådighed for en dialog med både politikere og forvaltning om, hvordan en planlægning kan tilrettelægges, så kommuneplanen understøtter både kommunens mål og områdets potentialer i en tilpasset form.

Se vedhæftede brev med bemærkninger.

Kære Randers kommune

Se venligst vedhæftet høringssvar

Høringssvar til den nye kommuneplan 2025

I forbindelse med den nye kommuneplan påtænker man at erhvervsramme 1.05.E.1 skal tages ud.

Jeg har de 19 ha som ved den vestlige side skiller med kommunens erhvervsgrunde.

De samme 19 ha indgår i en ansøgning om et solcelleprojekt på ca. 70 ha men hvor de 19 ha skulle bruges til varmepumper for at levere varme til Randers.

Det er lidt frustrerende at kommunen er så tilbageholdende med at give svar på det projekt.

For et par år siden blev jeg kontaktet af en udvikler der ville udvikle mine 19 ha til bl.a. logistisk bebyggelse til en konkret kunde, men jeg blev nødt til at sige til ham at jeg afventede svar fra kommunen angående solcelleprojekt.

Jeg ved endnu ikke hvor kommunen står med solceller eller varmeforsyning til Randers.

Men det er jo ikke blevet mindre frustrerende når man nu kan høre på jeres møder om fremtidens Randers hvor slemt det står til i Randers og at man i den grad mangler erhverv og arbejdspladser der kan give gode jobs og indtægter til kommunen.

Jeg synes det vil være en kæmpe fejl at tage mit jord ud af erhvervsområdet.

Tværtimod tænker jeg det vil være en kæmpe fordel for kommunes egne grunde at der kunne komme fokus på og gang i området.

Jeg har hørt som en begrundelse for dette at der ikke er facade til motorvejen. Faktisk ville en virksomhed være synlig på min mark fra motorvejen til forskel fra mange af de virksomheder der er blevet bygget i Sdr Borup. Det er jo heller ikke alle virksomheder der ønsker at ligge med facaden direkte ud til motorvejen.

Prøv bare at tænke på det erhvervsområde der lige er blevet bygget ved Fladbrovej. Der er der udsigt til motorvejen og naturen præcis som fra min mark. På samme måde som ved Fladbrovej er min mark kuperet så at det giver en rigtig fin udsigt til et naturområde med Svejstrupbækken og motorvejen i den nordlige ende. Mens der er facade mod Viborgvej i den sydlige ende.

På en måde så virker det som om at man faktisk ikke er interesseret i at få grundene solgt, selvom man i tidernes morgen har investeret rigtig mange penge i udstykningen ca. 80 kr pr km2 plus indkøb.

Var det ikke en idé at få valuta for de penge.

På jeres hjemmeside har i på Viborgvej sat en pris på 150 kr. pr kvm eller højeste bud derover.

I Sdr Borup har i sat grundene til en pris på 100 til 175 pr. kvm. Altså kan man forvente at grundene i Sdr. Borup faktisk er billigere end på Viborgvej hvor kommunen har lavet nogle lidt aparte grunde i snørkler og cirkler som måske ikke er så nemme at gå til hvis man vil bygge en erhversvirksomhed.

Kunne det ikke være en ide at vi arbejdede sammen for at få synergierne i området omsat til penge i kommunekassen og arbejdspladser ved hjælp af nye virksomheder i Randers NV.

Området ligger utrolig tæt på motorvejen, og så tæt på Randers og Hornbæk at de kommende medarbejdere kan gå, cykle eller tage bussen på arbejde.

Når jeg kører til Viborg ser jeg en by der udvikler sig i rivende fart mod Randers, både med boliger og erhverv som vel at mærke ikke ligger lige op af en motorvej. Men der kommer jo en motorvej til Viborg og her koster en erhvervsgrund 130 pr kvm.

Når jeg kører ad Viborgvej ind mod Randers bliver jeg nu mødt af en høj ufremkommelig grå støjmur så man næsten mister lysten til at se hvad der er på den anden side af ”muren”.

Jeg forestiller mig Randers vil præsentere sig bedre og mere fremkommelig hvis der sker noget udvikling ved Viborgvej, som jo er indfaldsvej til Randers. Ja faktisk så tænker jeg at området ville egne sig rigtig godt til at lave et eller andet transport / energi center da det jo er et trafikknudepunkt med en meget stor transformatorstation.

Hvis jeg kommer kørende ad motorvejen fra syd og skal helt til Purhus for at finde en erhvervsgrund til en virksomhed frygter jeg man kører videre til en by som Hobro, Støvring, Haverslev eller Ålborg hvor man møder byer i meget positiv udvikling og universitetet i Ålborg.

Jeg har læst at staten vil lave 5 erhvervs parker. Grenå har søgt om at få en af dem, og Viborg har også søgt om en erhvervspark. Randers som jo ”stadig” er landets 6. største by støtter planen om en erhvervspark i Foulum.

Måske kommunen tænker at nu da erhvervstilliden er så dårlig i Randers kommune vil det være alt for ambitiøst at Randers kunne få en erhvervspark.

Egentlig lidt nogle trælse øv fremtidsudsigter – et Randers der leder erhverv og udvikling væk fra og uden om Randers.

Jeg kan fortælle at da Google ville etablere sig her i Jylland tog Nybolig Landbrug kontakt til kommunen for at høre om ikke kommunen kunne være interesseret i at Google ville etablere sig i erhvervsområdet på Viborgvej – svaret var negativt. Som et biprodukt producerer Google en masse varme som jeg er sikker på kunne gavne byens borgere.

Mvh. Mogens Jeppesen Viborgvej 252 8920 Randers NV.

Som nabo har jeg fået mulighed for at komme med et høringssvar til en ændring af området omkring vandreservoiret i Ålum ned mod Nørreåen.

Efter at have været i kontakt med kommunen forstår jeg nu den ønskede ændring, som et ønske fra vandforsyningsselskabet, til at reservere det resterende areal omkring vandreservoiret, som de også er ejere af, således at det på sigt vil kunne indgå i kommuneplan og lokalplan. I dag er ca en tredjedel reserveret hertil og en yderligere areal-reservering har jeg ikke nogle forbehold omkring.

Jeg vil dog gerne benytte lejligheden til, at gøre opmærksom på, at det udsendte brev vedr. muligheden for at afgive høringssvar, var svært at forstå. Jeg har brugt lang tid på at afklare, hvad substansen og det man kunne afgive høringssvar omkring, egentlig handlede om.

Et sidste opkald til kommunen var meget hjælpsomt, men jeg vil gerne opfordre til fremadrettet ved udsendelse af disse høringsbreve, at de indeholder en kort prosatekst om, hvad sagen kerne er og hvad det helt præcist er, man kan afgive svar om. Det vil være et stort bidrag i den demokratiske proces. Det er rigtig fint med links i disse breve, hvor man selv kan søge info, men det bidrager også til megen usikkerhed omkring ens forståelse af sagen. Med venlig hilsen Kristiane Klindt   

1. Detailhandelsanalysen 2022 - bl.a. på side 84 heri - anbefaler udvidelse af bydelscenter Ydervang. Det afspejles ikke i kommuneplanforslaget, hvorfor vi foreslår det tilrettet. 
2. Udvidelse bør ske til butikker som ikke konkurrerer med bymidtebutikkerne.
3. Forvaltningen og byrådet har vedtaget at detailhandelsanalysens anbefalinger implementeres i kommuneplan 2025. Det er sikkert en fejl at dette ikke er sket fsva bydelscenter Ydervang. Flere butiksoperatører ønsker at etablere sig i Ydervang. Eksempelvis kæder som køkkenbutikker, seng, gulv, møbel, hårdehvidevare, have m.fl. er interesseret - det kunne være Billigblomst, Harald Nyborg, Seng, Power, Multiform m.fl.
4. Der kan ( ligesom sket i andre kommuner og anbefalet i detailhandelsanalysen ) forbydes koncepter der truer midtbyens butikker som tøj, sko, smykker, personligpleje, sport etc. og krav om min. 1000 kvm størrelse.
5. 75 % af borgerne i Randers bor nord for Randers Bro - så der kan spares trafik på broen og på Århusvej, sænkning af CO2 udledning, spares tid, spares brændstof og tiltrække handel fra nabokommuner og konverteret internethandel til handel i fysiske butikker.
6. Ja også skabe arbejdspladser, tilflytning og mere skat i kommunekassen.
8. Herudover ønsker flere at de eksisterende butikker mere plads.
9. Vi foreslår derfor at den eksisterende butiksramme udvides med eksempelvis 10.000m2, og at arealafgrænsningen udvides, eksempelvis som vist på vedlagte skitse.

På vegne af ejeren af Lysningen 10A, 8960 Randers SØ indsendes høringssvar, med anmodning om at ændre kommuneplanrammen fra erhvervsområde til boligområde for ejendommen

Lysningen 10A, 8960 Randers SØ.

Høringssvar er vedhæftet.

Mvh. Jens Overgaard, Landinspektør, Landbjørn Landinspektører P/S

Se medsendte beskrivelse og kortbilag

Lad mig starte med at undskylde at jeg ikke skriver angående en specifik lokalplan. Jeg skriver mere generelt fordi jeg synes det er vigtigt alle steder og fordi jeg finder det vanskeligt at gennemskue hvilke lokalplaner og projekter der reelt har betydning for sikring af vores drikkevandsboringer, grundvandsdepoter og dyrebar natur og levesteder for sårbare arter. 

Jeg er klarover Randers Kommune arbejder indenfor loven med en offentlig høringsperiode, men jeg må sige det ikke lige frem er prangende hvad der gøres for at sikre borgerinddragelse. Kommunalplanen er vigtig og burde som minimum have udløst mere end to debatmøder. Kig evt. til Thy. De har udviklet en helt nyt system der sikre at langt flere projekter godkendes med tilfredse borgere. 

Jeg ønsker som det fremgår at Randers Kommune passer bedre på vores alles naturressourcer. Det dur ikke at så mange af vores drikkevandsboringer har kritiske nitrit mængder og en masse hormonforstyrrendestoffer. 

Det kan godt være det holder sig under grænseværdierne, men disse er ikke længere retvisende for hvad der betragtes som sundhedsfarligt.

Vi skal i det hele taget ikke acceptere at erhverv eller private ødelægger naturen. Vi har lært fra Nordic Waste at det er ufatteligt dyrt at afværge og genoprette forgiftet jord og vand, så lad os have det som første prioritet at det ikke forgiftes til at starte med. 

På samme måde kan vi tale om biodiversitet. Vi må prioritere store sammenhængende naturområder. Vi har for lidt skov og generelt natur i Randers Kommune så vi skal for alt i verden beskytte den smule vi har og udvide betragteligt.

Udover at vi står i en klima og biodiversitetskrise står vi jo også med en sundhedskrise så lad os sammentænke problemerne for mange kan med fordel løses med mere vild natur, grønne områder og ved at tænke bæredygtighed generelt. Vi sikre ikke trivsel og sundhed med flere højhuse eller store marker med monokultur. Det giver os i stedet problemer på længere sigt som vi ikke kan løse. 

Jeg beder derfor om i tænker langsigtet og passer på vores naturresurser, sikre grønne områder og korridorer. Jeg er sikker på det er noget folk vægter højt og vil kigge efter i fremtiden når de bosætter sig eller vælger hvor de skal bruge deres fritid. Jeg er klarover der arbejdes med nogle ting i treparten, men jeg ønsker det tænkes ind som noget af det første i alt kommunens arbejde. Det er vigtigt at natur, miljø og klima ikke først indtænkes til sidst for det er netop grundlaget også for den langsigtede økonomiske situation for kommunen. 

Vh. en af Randers mange mange borgere der ønsker vi passer på vores drikkevand og alle øvrige naturressourcer. 

Det foreslås indarbejdet i kommuneplanen at der udlægges et areal på 2-5 hektar batterianlæg på matr. 30d & 26a Over Hornbæk, Hornbæk ved Hornbæk transformerstation. 

Baggrund

I takt med, at Danmark gradvist overgår fra fossile brændstoffer til vedvarende energikilder som solceller og vindmøller, står elnettet overfor nye udfordringer. Den varierende og uforudsigelige produktion fra vedvarende energi kan resultere i udsving i energiforsyningen, hvilket potentielt kan påvirke stabiliteten i elnettet og i sidste ende forbrugerne. 

Batterier spiller en afgørende rolle i at hjælpe Energinet med at afbøde de fluktuerende energiproduktionsmønstre og sikre, at elnettet holdes stabilt. Batterierne er i stand til at håndtere udfordringerne meget hurtigt ved variabel og uregelmæssig energiproduktion fra vedvarende energikilder, ved blandt andet frekvensregulering, spændingsstøtte og energilagring. 

Frekvensregulering og spændingsstøtte håndteres både i dag og historisk primært af fossile energikilder, der kan op- og nedregulere sin produktion på de milisekunder, som er afgørende for at sikre stabiliteten i elnettet. Solceller og vindmøller kan modsat ikke foretage reguleringerne hurtigt nok til at levere den type ydelser til Energinet.

I takt med at de fossile energikilder udfases, opstår der behov for andre typer energikilder, som kan levere frekvensregulering og spændingsstøtte. Batterier er en af den type teknologier, som kan levere meget store mængder ydelser til elsystemet uden at kræve store arealer. Opførslen af batterier vil yderligere bevirke til, at der bliver mindre brug for fossile energikilder i Europa, da det jysk/fynske elnet er forbundet mod syd, som dermed vil kunne udfases hurtigere,

Selve energilagringen vil finde sted ved at oplade batteriet fra det offentlige elnet, på de tidspunkter hvor der produceres store mængder strøm i forhold til hvad der forbruges. Grundlæggende sikrer batterier, at de allerede opførte solceller og vindmøller kan udnyttes mere af døgnet, og ikke vil stoppe ved negative elpriser (solceller) eller når der er for meget produktion til at flaskehalsene mod udlandet kan modtage strømmen (vindmøller).

I det nuværende produktionsbillede er ellagring fra batterier især nødvendigt midt på dagen på solrige dage og i nogen grad midt om natten på dage med meget vind. Batterianlæg vil bidrage til bedre udnyttelse af den eksisterende grønne strøm og mindske behovet for at planlægge for flere solcelle- og vindmølleanlæg.

Argumenter for den ønskede placering

Området omkring Hornbæk transformerstation er et energimæssigt knudepunkt i det jyske elnet. Ved Hornbæk udenfor Randers har Energinet opført en stor transformerstation på 150kV, som er tilsluttet de store transformerstationer i Mosbæk, Ferslev og Trige. Transformerstation Hornbæk forventes opgraderet frem mod 2030 som følge af den øgede danske elektrificering.

Energinet har i 2024 tilføjet opmærksomhedszoner rundt om deres transformerstationer i Danmark inklusive transformerstation Hornbæk. Det ansøgte projektareal ligger udenfor opmærksomhedszonen, for ikke potentielt at forhindre Energinets fremtidige udvidelsesplaner, samtidig med at arealet ligger tæt på transformerstationen. Opførelse af et batterianlæg vil således ikke forhindre Energinets fremtidige udvidelse af transformerstationen.

Arealerne ved transformerstation Hornbæk er desuden velgnet til batterianlæg, da det er muligt at opføre et batterianlæg med over 130m afstand til nærmeste nabo, som ligger afskærmet af et eksisterende, højt og tæt beplantningsbælte på cirka 50 meters bredde. Øvrig nærmeste nabo ligger cirka 400m syd for arealet. Afstandene er i overenstemmelse med Beredskabsstyrelsens generelle anbefalinger til batterianlæg.

Arealet er desuden i høj grad allerede præget af eksisterende teknisk anlæg i form af Nordjyske Motorvej, der kører cirka 200m øst for projektområdet og af jernbane mod syd, som kører parallelt med projektarealets sydlige afgrænsning. Ved jernbanen er der ved at blive anlagt en station til elektrificering af jernbanen, som tilstøder projektarealet. Højspændingskabler der tilgår transformerstationen cirka 800m mod syd præger desuden arealerne øst for projektområdet.

På arealet findes der ingen beskyttelseslinjer eller fredninger som ikke er forenelige med opførslen af et større batterianlæg. Det primære natur- og miljømæssige opmærksomhedspunkt er de beskyttede moseareal som kører langs vandløbet nord- og vest for projektområdet. I projektoplægget er der holdt minimum 15 meters afstand hertil.

Plan- og Landdistriktsstyrelsen anbefaler, at større batterianlæg planlægges i landzone, hvis der er en funktionel og teknisk begrundelse for placeringen, hvilket projektområdet ved Hornbæk transformerstation i høj grad indeholder på grund af den store mængde øvrig, teknisk infrastruktur i området.

Vi stiller meget gerne op til yderligere dialog og har sendt en uddybende ansøgningen til forvaltningen. 

Copenhagen Energy

Da den logiske vejføring N for Sporbyen jo er fredet. Indtil videre? (Bækkestien), må den næstbedste blive løsningen. En løsning, der undgår den nu skitserede - klumrede vejføring -  som forudses gennem Dronningborg midt, og i en stor bue retur op ad Dronningborg Boulevard for hovedparten af trafikken. Trafik, der er til hospitalet, Stjernekrydset og industrierne ved Hadsundvej. Se nu seriøst på denne lineføring! Oplægget er sågar fundet på Kommunens egen hjemmeside. Og ser da rigtig logisk, og økonomisk ud på mange måder. I mangel af den allerbedste løsning ad Bækkestien. Dette forslag vil genere særdeles få levende mennesker. Gøre en lukning af den nederste del af Østervangsvej mulig og fredeliggøre Rosenørnsgade. Det vil virkelig fjerne trafik fra Havnegade og Rosenørnsgade. Og Kommunen kan dermed undgå store investeringer til at forhindre genvejstrafik i Dronningborg øst/midt og andre dyre tiltag pga. en ulogisk vejføring. Desuden kan med dette undgås de mange husstande, der vil blive generede af mange biler der kører omveje øst/ vest https://www.randers.dk/api/hearingreply/downloadfile/685/Ny%20Genvej%20Udbyh%C3%B8jvej-Hadsundvej.pdf

På vegne af Marius Pedersen A/S fremsendes hermed vedhæftede høringssvar til forslag til Kommuneplan 2025 med ønske om at rammeområde 1.10.R.4 overgår til erhverv.

Med venlig hilsen

Kasper Kornerup Grønkjær

Teamleder, Plan, LE34 Aarhus

Anmodning om ændring af landsbyafgrænsning og planlægningsmæssig inddragelse af areal til boligformål - Gimming Kirkevej 5, matr.nr. 6a Gimming By, Gimming

DSB har følgende bemærkninger for ændringsforslag til kommuneplanen.

Planramme 1.02.E.1 (Centererhverv Randers Station) - Vi foreslår, at rammen ændres til anvendelsen "Blandet bolig og Erhverv" for at øge mulighederne for stationsnær byudvikling samt sikre, at byen også fremadrettet fremstår blandet. Forslaget gælder rammeområdet samlet, af hensyn til mulighederne for en samlet plan for området.

Planramme 1.02.T.1 (Randers banelegeme og remise) - Vi foreslår, at rammen for matr.nr. 667k, Randers Markjorder ændres til anvendelsen "Blandet bolig og Erhverv" eller alternativt "Erhverv", da jernbanemuseet er udflyttet og der i fremtiden ikke forventes jernbaneaktiviteter på arealet.

I afsnittet om bevaringsværdige bygninger kan vi se, at SAVE værdien på DSB's bygning på matr. 667k, Randers Markjorder (BBR ejendom: 9876963 bygning: 3) foreslås ændret fra 6 til 4. DSB mener, at bygningen bør fjernes fra SAVE listen, alternativt beholde sin nuværende SAVE værdi. Bygningen er i meget ringe stand, og står i dag ubenyttet. Bygningen fremstår som en helt simpel etplans servicebygning der, udover at være en ældre bygning, ikke har arkitektoniske særegne træk, funktioner eller speciel betydning for området. Der er derfor efter vores mening ikke  grundlag for at hæve SAVE værdien.

Jeg syntes det skal være muligt af opføre tæt-lav boligbebyggelse inden for kommunneplanrammen 1.06.B13 - Gørrilds Allé.

Da der allerede er tæt-lav bebyggelse inden for kommunneplanrammen 1.06.B13 - Gørrilds Allé (på Hattemagervej 2), mener jeg at det skal tilføjes til den nye kommuneplanramme at det skal være muligt at bygge tæt-lav inden for kommunneplanrammen 1.06.B13 - Gørrilds Allé.

I de øvrige kommuneplanrammer der grænser op til 1.06.B13 - Gørrilds Allé (1.06.B12, 1.06.B15 og 1.06.B17) er det muligt at opføre tæt-lav bebyggelse, derfor mener jeg ikke det vil skæmme området hvis der bliver opført tæt-lav inden for kommunneplanrammen 1.06.B13 - Gørrilds Allé.

Den smukke, gamle bygning Valsemøllen står desværre i en trist forfatning. Den er så medtaget, at det vil kræve betydelige investeringer at renovere den og sikre dens funktionsværdi. Fordelene ved at udvikle bygningen frem for at rive den ned er:

Renovering giver et markant lavere CO₂-aftryk sammenlignet med nybyggeri.

Bevarelsen af en historisk bygning gavner bybilledet i Randers.

Bygningens størrelse og placering gør det muligt at foretage en renovering, der understøtter visionerne i projektet "Fremtidens Randers".

Udfordringen er, at renoveringsopgaven er både risikofyldt og bekostelig. Med de nuværende lejepriser i Randers er det ikke muligt at opnå en bæredygtig investering i ejendommen. Selv hvis man fik bygningen gratis overdraget, ville kvadratmeterprisen efter renovering stadig være væsentligt højere end ved nybyggeri.

Hvis kommunen kunne støtte projektet ved at finde anvendelse for nogle af lokalerne – og dermed garantere en vis lejeindtægt ved projektets afslutning – vil vi gerne se positivt på at skaffe den nødvendige kapital til at bevare ejendommen.

Et salg af Laksetorvets tæt på 20.000 kvm er logik i nødvendigheden. Og har været diskuteret før! Det kan åbne op for at få etableret et flot og præsentabelt "ansigt" af Randers city ud mod de mange besøgende i Regnskoven.

Og give gæster lyst til at se nærmere på byen.

Området omkring Laksetorvet/ Odinsgade/Vestergrave bindes sammen med Centrum

Laksetorvet og Handskefabrik grunden, kunne udvikles med nye efterspurgte tæt/lav boliger + "den grønne kile", og kobles sammen med Citykernen ved opkøb af de tilstødende matrikler. Fjern den gamle Handskefabrik bygning, og de forladte bygninger, "Autobanken" der er baghuset til Kirkegade 3 (forladt af Nordea).

Det vil kunne give et naturligt sammenhæng, åbne op og lede mange besøgende direkte op i Centrum.

Ryddet vil de samlede matrikler kunne give op mod 26.000 kvm byggegrund lige i smørhullet. De gamle bygninger, Håndværksmuseet og rækken af pakhuse skal naturligvis bibeholdes, og være del af et unikt nyt, attraktivt bymiljø. Samt masser af nye beboere = kunder til butikkerne i City. Se matrikelkortet her: https://www.matriklen.dk/#/kort/sfe/7186920

Kæd så det hele sammen med opkøb/ renovering/ oprydning af Middelgade 6-12 ejendommen, og en længe ventet total renovering af Svaneapoteket. Fonden til Gamle Huses bevarelse skal, sammen med investorer, kobles på istandsættelsen af begge disse komplekser. Nuværende ejere får det aldrig gennemført

Middelgade, Kirkegade og Torvegade er historisk de vigtigste indgange til City

Det er meget vigtigt, at de nævnte + andre ejendomme i de 3 gader renoveres/ ændres delvist til andet formål end erhverv (attraktive cityboliger). Flere af dem er meget forfaldne. Og dét, koblet med ejere, der intet foretager sig, er en skændsel for dette vigtige område. Tvangssalg skal blive en mulighed. Så seriøse ejere overtager.

Kommunen skal være ledestjerne sammen med seriøse ejendomsudviklere

Kommunen skal gå forrest, og i samarbejde med andre aktører/investorer, skabe et nyt inviterende byrum/ torve mv. i den nye "bydel", der nærmest kan skabes på denne måde. Evt. også, hvis muligt, i et samarbejde med de 2 andre ejendomsejere i Odinsgade og Vestergrave 18. Men den bedste løsning er 1 udefra kommende visionær investor/ ejendomsudvikler. Et meget efterspurgt senior boligfællesskab vil være logisk at etablere i denne nyskabte attraktive "Bydel"

I stedet for at putte 50-80 millioner årligt i nødtørftigt vedligehold af gamle bygninger på Laksetorvet, kan hele Kommunens egen grund sælges til en seriøs ejendomsudvikler for måske over 200 Millioner. Eller endda langt mere - viste det sig i Horsens med et tilsvarende salg af denne størrelse By grund!

En ny samlet Kommunal administration etableres ved Nordhavnen som en logisk del af byggeriet ”By til vandet”

En ny komplet, samlet administration etableres som et vigtigt, centralt led af "Byen til vandet". Gerne ved/ langs Nordhavnen, så der kan bygges i flere etager. (Efter de gamle DLG siloer er fjernet! - det sker forhåbentlig snart!) 

Se hvad Horsens Kommune har fået ud af deres gamle Rådhus - og især grunden

Til information købte AP ejendomme det gamle Horsens rådhus og grund for 324 millioner. Den har tilsvarende størrelse som Laksetorvet + de nævnte nabogrunde. På grunden bygges, udover boliger, også et nyt hotel. Det kunne også være en rigtig god idé på Laksegrunden, og tilhørende nabogrunde i Randers

https://www.licitationen.dk/article/view/1086081/renoveringen_af_horsens_radhus_skaber_nyt_byrum

For at gøre endnu flere tilfredse med linjeføringen af Klimabroen. Gør fordele større, og trængselstrafik mindre. Klimabroen ER vedtaget. Det må alle indse, også Østbroens politikere, og tilhængere. Så lad alle få så meget ud af det som muligt, indenfor en overskuelig økonomi. SÅ: Lad den Nord/østlige vejføring gå både gennem Sporbyen og videre gennem Dronningborg. Samt den ekstra vejføring langs Toldbodgade og forbinde den til Tjærbyvangsvej. Det vil være en stor bonus for de mange beboere i det Østligste Dronningborg/ Tjærbyvang og byerne Østpå. De vil kunne undgå at køre hele vejen gennem Dronningborg. Og den tætte trafik ad Udbyhøjvej, der forudses uden en ekstra vejføring, vil blive reduceret til det halve. Så lav begge linjeføringerne! Yderligere ville det kunne blive en 3. bonus til den længe ventede Ringvejs forlængelse fra Udbyhøjvej til Randers Nord

Vi ønsker at arealerne under kommuneplansramme 4.00.E.4 udlægges til tank- og ladestation til lastbiler med mulighed for at etablere vaskehal til lastbiler. Vi mener at placeringens nærhed til motorvejen, de eksisterende servicerelaterede aktiviteter og den fremtidige udvikling som erhvervsområde, vil gøre området attraktivt for denne type lastbilsrelaterede serviceaktiviteter. Samtidig har vi konkret interesse fra en række kunder som etablerer og drifter denne type aktiviteter.

Kære Randers Kommune

I lyset af Randers Kommunes kommende kommuneplanrevision 2025, anmoder Birch Ejendomme, på vegne af lodsejer af matr.nr. 1a og 22, Bjellerup Ladegård, Dronningborg, omfattet af forslag til kommuneplanramme 1.08.B.13 og 1.08.L.5, at området i kommuneplanen ændres så det er i overensstemmelse med vedlagte materiale.

Jeg vil meget gerne bede om en kvittering for modtagelsen af dette høringssvar.

Med venlig hilsen

Heidi Willisie Sønderby

Byplanchef

Sortenborgvej 2 | 8600 Silkeborg

+45 8920 7467 | Direkte

+45 8920 7200 | www.birchejendomme.dk

Kære Randers Kommune

I lyset af Randers Kommunes kommende kommuneplanrevision 2025, anmoder Birch Ejendomme, på vegne af lodsejer af matr.nr. 3c, 9f og 24c, Helsted By, Borup, omfattet af kommuneplanramme 1.06.B.23, 1.06.B.24 samt 1.06.R.13, at området i kommuneplanen ændres så det er i overensstemmelse med

vedlagte materiale.

Jeg vil meget gerne bede om en kvittering for modtagelsen af dette høringssvar.

Med venlig hilsen

Heidi Willisie Sønderby

Byplanchef

Sortenborgvej 2 | 8600 Silkeborg

+45 8920 7467 | Direkte

+45 8920 7200 | www.birchejendomme.dk

Til Randers Kommune

Att: Planafdelingen – vedr. forslag til Kommuneplan 2025

Anmodning om at medtage matr.nr. 23a, Tånum By, Tånum, beliggende Kjølvejen 18, 8920 Randers NV i den kommende kommuneplanrevision.

På vegne af ejeren af matr.nr. 23a, Tånum By, Tånum, beliggende Kjølvejen 18, 8920 Randers NV (areal syd for Viborgvej i Randers NV) anmoder Birch Ejendomme hermed om, at arealet i den kommende kommuneplanrevision ændres fra perspektivareal til en kommuneplanramme udlagt til boligformål.

Vedhæftet er et notat, som viser arealets beliggenhed i Randers NV samt et forslag til en overordnet disponering af det nye boligområde. Området ønskes udlagt til primært tæt-lav bebyggelse for at imødekomme Byrådets ønske om fortætning og sikring af nye flyttemønstre, som beskrevet i Planstrategi 2022 for Randers Kommune i vækst.

Arealet er i dag ubebygget og ligger i forlængelse af kommuneplanramme 1.05.R.12 som danner en rekreativ overgang fra nærværende området til kommuneplanramme 1.05.B.19, udlagt til boligformål. Der fastholdes med området fortsat et grønt rekreativt bånd mellem ramme 1.05.B.19 og matr.nr. 23a, Tånum By, Tånum. Vejadganges forestilles at ske fra Viborgvej. Herfra går en stamvej gennem området, som videreføres til de perspektivarealer der ligger vest for matr.nr. 23a, Tånum By, Tånum. Boligveje fordeler sig fra stamvejen ud i fire områder. De 4 boligområder der opstår i denne struktur bindes sammen af et rekreativt blåt/grønt bånd, som i hver boligområder har sit eget rekreative fælles samlingspunkt. Der er lagt op til at bebyggelsen er tæt og mellem boligklyngerne opstår en større grøn struktur. Det giver således masser af lys og luft mellem bebyggelsen, hvilket passer ind i de landlige omgivelser.

Vi anmoder således om, at udpegningen i den kommende kommuneplanrevision ændres, og at arealet udlægges til boligformål i form af tæt-lav bebyggelse.

Vil i venligst fremsende en kvittering for modtagelsen af denne mail?

Med venlig hilsen

Heidi Willisie Sønderby, Byplanchef

+45 8920 7467 | Direkte

Sortenborgvej 2 | 8600 Silkeborg

+45 8920 7200 | www.birchejendomme.dk

Den selvejende institution Strømmen, strømmen 5c, 8960 Randers SØ har erhvervet ejendommen Nordvang, Nordre Fælledvej 14, 8930 NØ, matr. nr. 49a, Randers Markjorder.

Vi er i øjeblikket i gang med et forprojekt under Realdania, med henblik på at afklare mulighederne for at transformere Nordvang fra nedlagt landbrug, hvor driftsbygningerne er på vej i forfald, til et moderne undervisnings, kursus og besøgssted.

Vi læser med interesse kommunens hvidbog for fremtidens Randers. Vi mener at vores projekt taler ind i en række af de indsatsområder der listes op under muligheder og potentialer. 

herunder især:

Natur, naturpleje, serviceopgaver og formidling på Nordre Fælled.

Turisme, med et grønt kursus og besøgssted og en Gastrobotanisk have, taler vi både til erhvervsturisme, børnefamilier og natur og mad entusiaster. Vi mener endvidere at kunne komplementere øvrige naturdestinationer i Randers og bidrage til at gøre Randers til et grønt turistmål.

Civilsamfund, Vi har et ønske om at medvirke til dannelse af et antal foreninger, med udgangspunkt i Nordvang. som eksempler, Gastrobotanisk haves venner, der har både indflydelse på og ansvar for dele af driften af Gastrobotanisk have. Klub Nordvang der danner rammen for gøremål som håndarbejde og håndværk, med det formål at skabe et fælles tredje som rammen for fællesskaber og til at modvirke ensomhed.

Stærke kulturinstitutioner, Vi vil gerne ses som kulturbærere for grøn omstilling, socialt ansvar og for at bidrage til udvikling af en fornyet Dansk madkultur.

Børn og unge - fritidsaktiviteter, Vi arbejder for at udvikle en model for foreningsdannelsen, der inkluderer og skaber rum for børn og unge i foreningerne på Nordvang

Ungeløftet, Strømmens kerneydelse er STU. Vi brænder for at hjælpe udsatte unge på vej mod maksimal selvstændighed i livet og for at opnå muligheden for deltagelse i arbejdslivet med det bedst tænkelige udgangspunkt, set ud fra deres grundlæggende udviklingspotentiale. Strømmen søger løbende efter andre mulige indsatser under andre ordninger end STU. 

Kommende aktiviteter på Nordvang 

Undervisning på STU i dagtimer. evt. suppleret med bostøtte for unge med særlige behov

Dyrehold, primært med henblik på naturpleje på Nordre fælled, samt klappedyr. Stald i tidligere halmlade, beliggende nærmest Nordre fælled.

Gastrobotanisk have, som egentlig botanisk have for spiselige planter.

Herunder faciliteter til den Gastrobotaniske have. f.eks. udekøkken, overdækkede siddepladser og kunstinstallationer.

Gårdbutik med salg af egne og andres produkter

Tidligere kostald transformeres til drivhus med semitransparant solcelletag. der indskydes gennemgang med ovenpå liggende kursuslokaler. højden af bygningen øges ikke.

Der indrettes køkken og cafe med mulighed for forplejning af kursister, samt som åben cafe.

Der indrettes praktisk gøremåls-værksted, med kursusfaciliteter.

Der etableres overnatningsmulighed for kursister i "komfort-shelters" disse kan evt. være flytbare

Der etableres ny kloakering, med spildevandsrensning i typegodkendt, beluftet, beplantet filteranlæg

Vi har en forventning om et stort antal besøgende og vil derfor gerne etablere en ny adgangsvej til Nordvang. Vi forestiller os en indgang ved transformatorstationen ved bygrænsen på Hadsundvej og vejadgang derfra til Nordvang.

Vi er naturligvis til rådighed for yderligere oplysninger og modtager gerne besøg for at gennemgå muligheder og barrierer

Vi foreslår at afstands krav ift. dagligvarebutikker ved indfaldsvejene ændres til at blive vurderet fra sag til sag af byrådet.

Herved undgås at oplagte gode projekter må opgives. 

Jeg og min bror Leif Rygaard ejer ejendommen GL Grenåvej 216. Ser frem til at Drastrup bliver

ændret fra Landzone til Byzone. Vi fik afslag på en lille tilbygning for et par år siden. pga at 

Drastrup var i Landzone. Mvh Leo og Leif

I Cyklistforbundet Randers har vi med interesse læst forslaget til Kommuneplan 2025, hvilket giver anledning til nedenstående forslag til justeringer ud fra en opfordring om at betragte cykling som en ligeværdig transportform og ligefrem den optimale transportform ved afstande under 15 km.

1. Under Mål og retningslinjer > Vej og trafik bør titlen på underafsnittet Planlagte stier ændres til Cyklisme og rekreative stier.

Begrundelse: Det skal tydeliggøres, at der planlægges for at skabe bedre forhold for cykling. Stier er et bredt begreb, der af mange udenfor forvaltningen ikke umiddelbart forbindes med cykling.

2. I Mål og retningslinjer > Vej og trafik > Planlagte stier tilføjes følgende som første mål under Byrådet vil: Skabe forhold, der får flere til at cykle mere, så cykling bliver et bedre alternativ til biltrafikken og der tilføjes følgende retningslinje: Når der byudvikles, skal mulighederne for at etablere en tryg, sikker og fremkommelig adgang på cykel indgå i planlægningen.

Begrundelse: Foreslåede justeringer sender et klart signal om, at byrådet seriøst ønsker at vende udviklingen, så andel ture på cykel efter mange års fald (nu blot 7%) begynder at stige i hastig tempo jf. byrådets Klimaplan 2050, hvor målet som bekendt er (Tema 2 Persontransport, Delmål 8), at 20 % af alle rejser sker på cykel i 2030. 

3. I Mål og retningslinjer > Vej og trafik > Kollektiv trafik fjernes målet Styrke den kollektive transport, så den bliver et bedre alternativ til biltrafikken samt følgende tekst: Den kollektive trafik skal styrkes og bruges som et aktivt instrument til at mindske væksten i den private bilisme i Randers by. Derfor arbejder Byrådet på at sikre den kollektive trafik, som et reelt alternativ til privatbilen.

I Randers by køres med direkte linjer med høj frekvens, hvor der er flest passagerer. I oplandet er der servicemål, som sikrer byer af sammenlignelig størrelse en minimumsbetjening med kollektiv trafik, samt fleksible tilbud, som er velegnede til de mindre bysamfund.

Begrundelse: Der bruges for nuværende årligt knap 100 mio. kr. på at understøtte den kollektive trafik. Ifølge Google Environmental Insights 2023 tegnede busser sig for 1,6% /14,5 mio. km mod 5,54% / 13,8 mio. km på cykel. Dvs. der cykles stort set lige så meget, som der køres i busser, og alligevel anvendes der blot en brøkdel på cykelfremmende anlæg og drift. Målet om at minske væksten i den private bilisme i Randers bakker vi fuldt op om, men midlet "styrket kollektiv trafik" er både alt for dyrt og ineffektiv i forhold til cyklisme, der jo bidrager med massive sundhedsgevinster ud over trængsels og klimaeffekter. Endvidere ligger fleksibiliteten og friheden på (el)cykel langt tættere på bilistens nuværende situation end hvad den kollektive transport kan tilbyde.

4. I Mål og retningslinjer > Vej og trafik > Kollektiv trafik ændres Ko. 5 I nye byudviklingsområder og større byomdannelsesområder, hvor det er muligt, skal højklasset kollektiv trafik, tænkes ind som den bærende transportform til I nye byudviklingsområder og større byomdannelsesområder, hvor det er muligt, skal cykling og højklasset kollektiv trafik, tænkes ind som bærende transportformer.

Begrundelse: I byudviklingsområder og større byomdannelsesområder bør cykling positioneres som den primære transportform i forhold til lokal transport. Få inspiration fra Utrecht, der i deres mobilitetsplan 2016 - 2028 har besluttet to have the bicycle as the dominant mode of transport for journeys up to 15km.

5. I Mål og retningslinjer > Vej og trafik > Parkering ændres fra nuværende Byrådet opfordrer til at, der etableres parkeringspladser til elbiler, delebiler mv. for at understøtte en mere bæredygtig transport til Byrådet opfordrer til at, der etableres parkeringspladser til elbiler, delebiler mv. og cykeltyveri resistente cykelparkeringer for at understøtte en mere bæredygtig transport.

Begrundelse: Cykling er væsentlig mere bæredygtig end elbiler og delebiler, og bør derfor naturligvis også fremmes ved at etablere cykel-p, hvor ejere af kvalitetscykler og el-cykler tør parkere deres cykel. Det er jo alt andet en bæredygtigt, at cyklister vælger bilen, når der ikke er mulighed for at parkere cyklen på sikker vis. 

Leo og jeg Leif Rygaard ejer ejendommen Gl Grenåvej 216 sammen. For omkring 2 år siden søgte vi

tilladelse til en lille tilbygning på 40 kvm. Det blev afvist da Drastrup er Landzone. Vi ser frem til at

Drastrup bliver lavet til Byzone fra Landzone. Mvh Leo og Leif

Høringssvar vedrørende udpegning af min ejendom som bevaringsværdig

Til Randers Kommune, Plan UMT, Odinsgade 7, 8900 Randers C.

Jeg skriver som ejer af ejendommen beliggende på Frederiksbergvej 14, Øster Bjerregrav, 8920 Randers NV, som i forbindelse med journalnummer: 01.00.00-P16-2-24 er blevet klassificeret med en høj bevaringsværdi (1-4). Med dette høringssvar ønsker jeg at anmode om en uddybende begrundelse for udpegningen samt redegørelse for eventuelle begrænsninger, der kan påvirke ejendommens anvendelse og værdi.

Ejendommen, der er opført i 1908, er fuldstændig renoveret indvendigt, hvilket har medført betydelige ændringer i dets oprindelige udtryk og funktion. De væsentligste punkter, jeg ønsker vurderet, er følgende:

1. Ejendommens nuværende stand:

Renoveringen har sikret, at ejendommen fremstår som en moderne og funktionel bolig. Jeg anerkender ejendommens historiske alder, men finder, at de omfattende indvendige ændringer bør indgå i vurderingen af dens bevaringsværdi.

2. Indvirkning på ejendomsværdien og salgbarheden:

Jeg planlægger at sælge ejendommen inden for det kommende år. Eventuelle restriktioner knyttet til bevaringsstatus kan potentielt begrænse køberens muligheder for fremtidige ændringer og derved reducere ejendommens værdi samt dens attraktivitet på markedet. Dette kan få væsentlige økonomiske konsekvenser for mig som sælger.

3. Begrænsningernes omfang og relevans:

Jeg beder om en klar redegørelse for, hvilke konkrete restriktioner bevaringsstatus indebærer, og hvordan disse vurderes at påvirke ejendommen. Jeg mener, at ejendommens renovering og vedligeholdelse allerede opfylder formålet om at sikre dens æstetiske og miljømæssige værdi.

Jeg ønsker, at der foretages en fornyet vurdering af ejendommens klassificering, med fokus på dens nuværende stand og betydning. Samtidig anmoder jeg om, at der i beslutningsprocessen tages hensyn til, hvordan bevaringsstatus kan påvirke ejendommens salgbarhed og værdi.

Jeg ser frem til jeres svar og står til rådighed for yderligere oplysninger eller drøftelser.

Med venlig hilsen,

Helle Jensen

Jeg er ikke tilfreds med forslaget om at der skal laves industri område i Fårup. Jeg købte ejendommen Dalagerlundvej 1 den 1/1-2025 med planen om at lave den til min drømme bolig som jeg har ledt efter i flere år. 

Se vedhæftede

Som ejer af ejendommen på Tørringvej 11, Ø. Tørslev, 8983 Gjerlev (matr. 11a m. fl.) vil vi protestere mod forslaget om at udlægge arealet mellem Tørringvej og Udbyhøjvej i Øster Tørslev til fremtidig byvækst.

Vi har et hobbylandbrug, der dyrker afgrøder og har kreatur til at afgræsse halvdelen. Dette ønsker vi naturligvis ikke bliver til byzone, for hvor skal vi så være. Vi har i forvejen fået byen meget tæt på. Landbruget, og landzonerne bliver mere og mere inddraget.

Der er flere ledige byggegrunde i Øster Tørslev. På Sandhøjen er der stadig 8 grunde til salg, plus 2 som bliver slået sammen til en grund, som først i år er solgt. De blev udbudt i 2018 og de er som sagt stadig ikke solgt. Der er byggegrunde på Dalbyovervej som også har været til salg længe. Der er pt. også en ejendom til salg med jord der grænser op til byen, som kunne være en mulighed.

Kommunen ejer selv en del jord i Øster Tørslev, hvor der kunne være mulighed for byfornyelse.

Måske det ville være bedre at udvide eksisterende boligkvarter hvis behovet for byggegrunde opstår.

Det virker derfor ikke helt gennemtænkt, at man vil inddrage eksisterende gårde på i alt godt 9 hektar og lave det til byzone/byggegrunde – bliver det til ca 75 byggegrunde hvis det er rent byggeri, og er der virkelig behov for det i Øster Tørslev?

Man kunne måske også kigge på de huse der er i så dårlige stand, eller forlange at der rent faktisk bliver bygget, på de grunde der er solgt og der er byggepligt på – det kunne bruges til at skabe nyt liv og byvækst i byen.

Med venlig hilsen

Karina og Ole Møller

Tebbestrup 28. maj 2025

Høringssvar til Kallehavevej 55, Tebbestrup, 8940 Randers SV

Ejendommen med tilhørende udbygninger

Ejendommen er en traditionel landbrugsejendom med tilhørende bygninger, der tydeligt afspejler tidens slid og ælde. Selvom dele af udbygningerne er udlejede, fremstår de som nedslidte og forfaldne – en tilstand, der gør det nødvendigt enten at renovere dem med betydelige investeringer eller at rive dem ned. I visse af bygningerne foregår dyrehold (grise), og to store gylletanke kan potentielt medføre lugtgener for de nærliggende boliger.

Stuehuset lever ikke længere op til de moderne krav, der stilles til nutidens boliger. Derfor kræves en gennemgribende modernisering, som blandt andet omfatter installation af en innovativ og effektiv energiforsyning, efterisolering samt udskiftning af de gamle vinduer, glaspartier og døre til materialer med høj energieffektivitet. Selvom disse opgraderinger kan få bygningen til at indfri de aktuelle standarder, vurderes de omfattende renoveringsomkostninger ikke at være økonomisk rentable i forhold til den potentielle ejendomsværdi og de lejeindtægter, som udlejning af stuehuset og øvrige bygninger ville kunne generere.

Nyt byliv for Tebbestrup

Hvis den nye udstykning medtages i den kommende kommuneplan og tilhørende lokalplaner, ønsker ejeren at nedrive stuehuset, gylletankene og det tilknyttede bygningskompleks for derved at kunne opdele hele grunden i separate byggegrunde. Visionen er at omdanne området til et attraktivt boligmiljø med alsidige muligheder – med både familievenlige parcelhuse og rækkehuse, der specielt vil kunne appellere til seniorer i Tebbestrup. Dette initiativ vil bidrage til et nyt byliv for området, da der i dag ikke findes rækkehuse, som henvender sig til seniorer, der ønsker at blive i lokalsamfundet uden at skulle bo i store huse med store haver.

De nye byggegrunde har en fremragende placering i naturskønne omgivelser, mens de stadig er tæt på Randers by. Denne placering giver en sjælden mulighed for at kombinere rolige grønne områder med en rig kulturel mangfoldighed. Omgivelserne danner rammen om et dynamisk fællesskab på tværs af generationer, hvor attraktive boligtyper og rummelige fællesarealer sammen skaber grundlag for et inspirerende lokalsamfund med et væld af sociale aktiviteter og arrangementer.

Derudover er der et busstoppested i umiddelbar nærhed, og motorvejen er inden for kort afstand – forhold, der yderligere sikrer høj mobilitet for de fremtidige beboere.

Realiseringen af udstykningen fjerner lugtgenerne fra svineproduktionen, og boligerne er centralt placeret i byen. De store, modne træer og beplantning skaber et boligmiljø, der harmonerer med den øvrige bebyggelse.

Med venlig hilsen

Michael H Christensen

Ejer af Kallehavevej 55, Tebbestrup, 8940 Randers SV

Forslag til udstykning med parcelhusgrunde og rækkehuse

Lokalitet: Kastrupsmindevej 16, 8960 Randers SØ, matr. nr. 7d, Romalt By, Kristrup

På vegne af grundejeren, Romalt Ejendomme ApS, skal jeg hermed stille forslag om, at der i den kommende kommuneplan gives mulighed for at Romalt kan fortsætte den særdeles positive udvikling, byen har haft de senere par år.

I løbet af de seneste 10 år er der solgt i alt 178 parceller. Alle har været udstykket og udviklet af Randers Kommune selv.

De har været utrolig attraktive/populære, og hver gang man har udbudt nye grunde, er disse blevet solgt indenfor kort tid. Parcellerne er historisk primært solgt til kunder fra Randers kommune, men der er også flere tilflyttere fra Aarhus, Djursland og Aalborg.

Romalt er et yderst populært område, eftersom det er en bydel der har det hele - både bynærhed, skole og daginstitutioner, indkøbs- og fritidsmuligheder.

EDC Trio oplyser, at de oplever stor efterspørgsel efter grunde i netop Romalt og vurderer, at en ny udstykning vil blive en succes. Et godt eksempel på denne efterspørgsel er også Kommunens seneste grundsalg med 4 helårsgrunde på Okapivej, som blev sat til salg i 2023. Disse var virkelig populære og blev budt væsentlig op i pris ift. de oprindelige prisforventninger. Læs mere her: https://amtsavisen.dk/randers/prisen-kan-ende-med-at-gaa-gennem-loftet-snart-bliver-de-absolut-sidste-byggegrunde-i-populaer-forstad-sat-til-salg

Nedenfor ses en specifikation over de solgte grunde udarbejdet af EDC Trio:

Adresse                      Antal solgte grunde

Marsvinet                                      15

Hvidhvalen                                    17

Nordkaperen og Delfinen          56

Spækhuggeren og Kaskelotten 43

Finhvalen                                      17

Okapivej                                        30

I alt                                               178

I ”Befolkningsudviklingen i Randers Kommune. Befolkningsprognose for 2025-2037”, udgivet af Budgetkontoret, Randers Kommune, april 2024, opereres der med 0 nye boliger i Romalt fra og med 2026. Som konsekvens heraf, forventes en befolkningstilbagegang fra 2.332 borgere (2025) til 2.280 i 2038. (Bilag 2, tabel 1: Samlet befolkningsudvikling i Randers Kommune fordelt på basisområder, 2025-2038 – Basisområde 1406+1407).

Befolkningsprognosen står derfor i stærk kontrast til områdets attraktivitet, hvor der opleves en markant efterspørgsel og det må derfor formodes, at det forventede fald i Romalts befolkning ene og alene skyldes, at der ikke planlægges for nye boliger i fremtiden.

Romalts historisk sete, positive udvikling skyldes ikke kun, at der de senere år er solgt mange byggegrunde, men også at byen har formået at fastholde indkøbsmuligheder, egen skole og gode fritidsmuligheder som f.eks. Romalt Hallen. Skal dette momentum fastholdes, skal der udlægges nye udbygningsmuligheder, således at grundlaget for erhverv, skole og fritid fastholdes. Stagnation eller tilbagegang i befolkningstallet øger alt andet lige risikoen for at eksisterende servicetilbud forringes.

Grundejeren, der selv har personlig tilknytning til området, ønsker at give byen de bedst mulige betingelser og har derfor fået udarbejdet bilagte vision ”Naturlandsbyen Romalt”.

Visionen indeholder en ny bydel nordøst for Kastrupsmindevej, hvor der er luft og masser af grønne fællesarealer. Visionen er tilrettelagt så den fuldender den eksisterende, grønne struktur, tilpasser bebyggelsen til terrænet og ikke omvendt, men samtidig holder passende afstand til eksisterende boligområder.

Visionen er tegnet med henblik på at sikre en behørig respektafstand til Gl. Romalt og samtidig lave en naturlig afrunding af det eksisterende ”minde-kvarter”.

Grundejeren, der samtidig ejer virksomheden i området vestlige del, er indstillet på at flytte virksomheden. Transformationen fra erhverv til boligformål kan derfor ske frivilligt. Det kræver naturligvis vished for de fremtidige muligheder; kan hele arealet ikke udlægges til boligformål i Kommuneplan 2025, vil ejeren dog alligevel være indstillet på at flytte virksomheden nu, hvis der udlægges tilstrækkelige rammer i den vestlige del og at omdannelsen tænkes som et åbningstræk ved at restarealet udpeges til fremtidig byvækst.

Åbningstrækket er tiltænkt som to-etage boliger, hvor der f.eks. kan etableres seniorbofælles-skaber, som vil kunne sætte gang i en naturlig flyttekæde med seniorernes eksisterende parcelhuse overtaget af børnefamilier.

Med venlig hilsen

Alex Weinreich

Direktør

Opsamling:

• I Randers Midtby bør der som udgangspunkt tillades en øget max. bygningshøjde og etageantal – optimalt i hele midtbyen. Subsidiært i nærmere afgrænsede områder, som f.eks. Vestergrave.

• Ønskes ikke en fast, øget bygningshøjde i Randers Midtby, bør der i stedet indføjes en passus i rammerne for hele midtbyen om, at der konkret kan være mulighed for at bygge højere, hvis der foreligger et projekt, som efter Byrådets vurdering vil tilføre stedet og byen kvalitet.

• Arkitekturpolitkkens ønske om ”røde tage” bør ikke blive en begrænsning for en grøn og bæredygtig fremtid.

Randers er i visse kredse historisk set blevet kaldt for ”Byen med de røde tage”. Man behøver blot gå en tur i de skønne Vorup Enge for at mærke oprindelsen til kaldenavnet. Her ser man tydeligt de smukke røde tage fra bl.a. Randers Tegl. Det er altså et kaldenavn, der emmer af historie. Vi skal passe på fortiden og historien, men al ting forandrer sig. Randers Tegl ligger ikke længere i Randers og måske er prisen for at bevare de røde tage for høj i forhold til en mere grøn og bæredygtig fremtid?

Randers Arkitekten har selv en vision, vi kalder for Genealogisk Arkitektur; når vi tegner, tager vi særligt udgangspunkt i stedets udformning og historie. Vi mener, at en byggegrund giver mulighed for at fortælle områdets historie gennem arkitektur. Det bevarer og sætter vores kulturelle identitet som danskere i en større kontekst. Vi forholder os både til den helt nære historie, der er forbundet med byggegrunden, men også til den særlige, nordiske identitet.

Vores forslag til en vision for Randers by er en midtby, der summer af bæredygtigt liv og biodiversitet og med en balanceret respekt for fortiden. Vi skal bevare det, der er værd at bevare. Men vi skal planlægge for den by vores børn og børnebørn skal vokse op i og ikke for den vore forældre og bedsteforældre voksede op i.

Det er en balancegang at tage hensyn til både fortid og fremtid. Vi mener, at vi skal planlægge for fremtidens by med en naturlig og balanceret respekt for fortiden. Vi skal være bevidste om, hvad vi vil have og hvad vi er villige til at opgive for at opnå det.

Vi mener, at vi bliver nødt til ”at gøre noget”, hvis Randers by også i fremtiden skal være et attraktivt sted at bo og arbejde. Vi kan ikke bevare alt, som det var, men vi skal selvfølgelig være bevidste om, hvad vi vælger til og fra.

Vi mener, at fremtiden skal være grøn og bæredygtig. Det kommer ikke af sig selv, men kræver både tilvalg og fravalg.

Vi har gennem årene haft dialog med mange potentielle bygherrer, som har haft konkrete, meget spændende og økonomisk realisérbare projekter i Randers midtby. Desværre har projekterne måtte opgives, da de ikke har været mulige indenfor det eksisterende plangrundlag.

Kommunens eget byudviklingsprojekt ”Flodbyen” kan heller lade sig at gøre inden for eksisterende rammer. Det påtænkte byggeri i midtbyen kaldet ”Bryggen” er et konkret eksempel på, at de nuværende rammer i midtbyen er for snævre ift. at tillade udvikling, jf. Erhvervs- & Planudvalgets sag 70/2024, hvor man den 30. maj 2024 meget fornuftigt valgte at udvide rammerne for at kunne realisere projektet.

Forslaget til kommuneplan 2025 har i relation til Randers Midtby for meget fokus på at bevare det eksisterende og der ses ikke udpeget klare rammer for udviklingen. Kommende investorer og bygherrer skal tydeligt kunne se de politiske prioriteringer, så de kan vurdere, om de overhovedet ønsker at bruge ressourcer på at undersøge mulighederne for udvikling – ellers kigger de ganske enkelt på andre byer.

Randers Arkitektens forslag lægger og til at bygge grønt og bæredygtigt. Det oplever vi også, at vores kunder gerne vil, men det er afgørende for enhver privat bygherre, at byggeriet også er økonomisk bæredygtigt. ”Prisen” for vores vision er derfor et bevidst fravalg af udvalgte dele af fortiden. Nemlig de dele som afgørende blokerer for en mere grøn og bæredygtig fremtid:

1. Bygningshøjde

2. De røde tage

3. Klare rammer med mulighed for hurtig og konstruktiv dialog

Ad. 1. Bygningshøjde.

Enhver bygherre skal enten tvinges eller have et økonomisk incitament, hvis et byggeri skal iværksættes. Det er ikke altid at en traditionel energirenovering giver et tilstrækkeligt, økonomisk incitament til at en privat bygherre vil påtage sig den risiko, der alt andet lige er forbundet med et byggeri.

Det kræver som oftest, at der kan bygges mere end i dag. Randers Arkitekten mener, at vi skal prioritere at passe ekstra på vores byrum og vores historiske gadeforløb. Der bør derfor bygges i højden og ikke i bredden. Kommuneplanen bør ændres, så der som udgangspunkt altid er mulighed for at bygge mindst én (og gerne flere) ekstra etager på i hele den centrale del af Randers by. Vi har ikke taget stilling til den præcise, geografiske afgrænsning, men vi tænker et større område end blot midtbyen/inden for centerringen.

Historisk set er det næsten mere hovedreglen end undtagelsen, at der bygges oven på eksisterende bygninger, men vi er yderst opmærksomme på, at der selvfølgelig er bygninger, der enten i sig selv er så bevaringsværdige eller hvor hensynet til naboerne og/eller omgivelserne taler imod en øget højde. Det skal vi naturligvis respektere, men hovedreglen bør være, at der kan bygges højere, medmindre andet konkret er bestemt.

Vi har som mennesker en naturlig bekymring for forandring. Det er godt med en sund og naturlig skepsis. Der skal lyttes til fornuftige indsigelser. Men i praksis bliver en ny bygningshøjde hurtigt en del af hverdagen, hvis blot arkitekten er sit ansvar bevidst og sikrer sig, at bygningens udtryk indpasses til området. Vi tillader os i alt beskedenhed at henvise til vores eget domicil i Vestervold 4; hvem tænker egentlig over, at bygningen for ganske få år siden var lavere end i dag?

Er der ikke politisk ønske om at generelt at tillade en højere bebyggelse i Randers by, bør der som minimum indføres en mulighed for at tillade konkrete projekter, som tilfører byen den ønskede kvalitet. Det skal stå i kommuneplanen, hvis det skal have effekt.

Ad. 2. De røde tage.

Det er ikke et mål i sig selv at komme af med de røde tage, som i øvrigt meget ofte er teglsten fra Randers Tegl. Men lige som Randers Tegl er flyttet fra Randers, er tiden inde til at træffe et bevidst valg om de røde tage nu er så vigtige, at vi vil bevare dem for enhver pris. Vi mener faktisk, at farven ”grøn” er lige så pænt som rød og ser gerne en by, der helt naturligt iklæder sig årstidens farver, fremmer og understøtter biodiversiteten.

Randers By er smuk (også) set fra Vorup Enge; visuelt mener vi, at vores vision vil have begrænset indflydelse på dette vue. Den dag i dag består byen jo af mange bygninger med andre farver end rødt; men hvor de røde tage sædvanligvis er sadel-,mansard- eller andre tage med rejsning, er de andrefarvede tage typisk flade, så vores vision om ”grønne” tage vil alt andet lige have en mindre visuel påvirkning end man umiddelbart skulle tro.

Færre røde tage er en nødvendig konsekvens af flere grønne tage; når der bygges i højden, kommer der flere mennesker samme sted. Det stiller øget krav til bl.a. udendørs opholdsarealer. Vi mener ikke, at vi skal ødelægge vores byrum eller historiske gadeforløb. Vores vision indebærer derfor, at man giver reel mulighed for grønne udendørs opholdsarealer på toppen af bygninger, som har fået lov til at bygge højere. Herved sikres ikke kun lovpligtige uderumsarealer i høj og brugbar kvalitet, men også levesteder for dyr og planter – f.eks. som en levende genbank, der understøtter det spændende projekt omkring ”Biosfæren”. Man bør primært stille kvalitets- og ikke kvantitetskrav til de udendørs opholdsrum; der skal være plads til privatliv, men samtidig bør f.eks. midtbyens beboere i højere grad nudges til at bruge midtbyens bylivsfunktioner. Derfor bør man kigge på om det nuværende krav om udendørs opholdsarealer baseret udelukkende på størrelse kan ændres, således at f.eks. udeopholdsrum med en reel beskyttelse mod vejr og vind vejer tungere end en ubeskyttet tagterrase.

Endeligt kan vi konstatere, at solceller og andre former for alternative energikilder på tagene heller ikke kan lade sig at gøre, hvis der fortsat alene ønskes røde tage.

Ad. 3. Klare rammer med mulighed for hurtig og konstruktiv dialog.

Når en bygherre eller investor kigger på, om man vil bruge tid (og penge) på et givent projekt, er det vigtigt, at der er en høj grad af sandsynlighed for projektets realisering og at eventuelle tvivlsspørgsmål afklares hurtigt og konstruktivt.

De klare rammer skal følge af planlægningen; det er prisværdigt, at man som kommune gerne stiller op til dialog (det oplever vi klart, at man rent faktisk gør i dagligdagen), men de politisk fastsat rammer i kommuneplan og lokalplan danner naturligvis afgørende rammer for dialogen med forvaltningen. Det er derfor meget vigtigt, at rammerne rent faktisk tillader det, som man ønsker i visionen.

Det skal understreges, at vi har et rigtig godt samarbejde med forvaltningen. Vores forslag er således ikke udtryk for kritik, men alene en anerkendelse af, at forvaltningen løber rigtigt stærkt. Selvom vi oplever lydhørhed i det daglige, kan vi sagtens mærke at ressourcerne er knappe – bygherrer og investorer efterspørger både en god, hurtig og konstruktiv dialog, men også kort ventetid på f.eks. nye lokalplaner.

Den politiske beslutning (103/2023) i Erhvervs- & Planudvalget om som udgangspunkt ikke at ville udarbejde nye lokalplaner, hvis et område allerede er omfattet af en byggeretsgivende lokalplan, bør tages op til revision, hvis man ønsker at tiltrække nye investorer og udvikle Randers by. Alternativt bør en ny og byggeretsgivende lokalplan for den centrale del af Randers by opprioriteres.

Vi oplever dog i praksis en uklarhed omkring forvaltningens opgave; ønsker man fra politisk side at kommunen skal have en arkitektonisk holdning til de enkeltstående projekter eller ønsker man politisk at fastsætte rammerne, således forvaltningen alene skal foretage en legalitetskontrol af projekter i henhold til gældende planlægning?

Det er meget afgørende med klare rammer og linier, hvor kommunen både signalerer åbenhed, muligheder og hastighed i forhold til at fjerne så stor usikkerhed som muligt hos potentielle investorer, så tidligt som muligt i investorens beslutningsproces. Det er en balancegang, som bliver sværere, jo større en holdning kommunen som organisation måtte have til enkelte og konkrete projekter.

Et de facto krav om at enkelte projekter skal godkendes konkret, vil medføre store økonomiske krav til en potentiel bygherre/investor på et tidligt stadie. (en investor skal i så fald tidligt i forløbet, hvor der jo ikke er vished for projektets realisering, bruge mange penge på at få udarbejdet de arkitekt- og ingeniørtegninger, som vil være nødvendige for at kommunen kan tage stilling på et oplyst grundlag). Konsekvensen, når man de facto stiller store og konkrete krav, er derfor, at mange, potentielle investorer helt holder sig for at undersøge mulighederne i Randers by.

Vi mener helt klart, at Randers Kommune bør stille krav til kvaliteten af kommende byggeri, men at dette bør ske via byggeretsgivende lokalplaner, der er klare og tydelige i sine krav og som udvider byggemulighederne ift. i dag, jf. ovenfor.

Forvaltningen skal så administrativt sikre, at lokalplanerne overholdes, men i øvrigt ikke varetage arkitektoniske hensyn, som ikke følger af lokalplanerne. Der kan selvfølgelig undtagelsesvist foreligge helt særlige hensyn, hvor man på forhånd har defineret, at kommunen har en holdning, der ønskes efterlevet. Men hovedreglen bør være, at kommunen har tillid til at private investorer og rådgivere kan levere produkter, som lever op til de krav, der stilles i lokalplanerne.

Med venlig hilsen

Randers Arkitekten A/S

Brian Andersen /  Alex Weinreich

Indehaver / Direktør

Ejendommen ønskes i kommuneplanens rammer ændret fra offentlig/privat service til boliger eller dagligvarebutik. Der henvise til medsendte bilag, hvor der er tegnet et forslag til tæt-lav boligbebyggelse på arealet. Der er udført støjberegning på grunden - er vedhæftet.

Der er mangel på byggegrunden tæt på Randers - i Hornbæk er der 56 byggegrunde på vej i lokalplan 740, men de fleste grunde er allerede nu reserveret, og de dækker slet ikke det aktuelle behov. Medsendt er et forslag, der viser hvor der kunne ske en naturlig udvidelse af bydelen med nogle attraktive grunde, der også  ift. infrastruktur, støj og vandhåndtering ligger godt.

Det nye område vil ligge parallelt med Kromvej, men indkørsel fra den blinde vej, Overvænget, og vil have fin forbindelse til det overordnede vejnet via Titaniumvej. Bebyggelsen foreslås udformet efter samme principper som Kromvej, men med lidt bredere og dermed større grunde. Medsendt er oversigtskort der viser områdets placering i Hornbæk og forslag til udstykning af arealet.

Ejendommen med tilhørende udbygninger

Ejendommen er en traditionel landbrugsejendom med tilhørende bygninger, der tydeligt afspejler

tidens slid og ælde. Selvom dele af udbygningerne er udlejede, fremstår de som nedslidte og

forfaldne – en tilstand, der gør det nødvendigt enten at renovere dem med betydelige investeringer

eller at rive dem ned. I visse af bygningerne foregår dyrehold (grise), og to store gylletanke kan

potentielt medføre lugtgener for de nærliggende boliger.

Stuehuset lever ikke længere op til de moderne krav, der stilles til nutidens boliger. Derfor kræves en

gennemgribende modernisering, som blandt andet omfatter installation af en innovativ og effektiv

energiforsyning, efterisolering samt udskiftning af de gamle vinduer, glaspartier og døre til

materialer med høj energieffektivitet. Selvom disse opgraderinger kan få bygningen til at indfri de

aktuelle standarder, vurderes de omfattende renoveringsomkostninger ikke at være økonomisk

rentable i forhold til den potentielle ejendomsværdi og de lejeindtægter, som udlejning af stuehuset

og øvrige bygninger ville kunne generere.

Nyt byliv for Tebbestrup

Hvis den nye udstykning medtages i den kommende kommuneplan og tilhørende lokalplaner, ønsker

ejeren at nedrive stuehuset, gylletankene og det tilknyttede bygningskompleks for derved at kunne

opdele hele grunden i separate byggegrunde. Visionen er at omdanne området til et attraktivt

boligmiljø med alsidige muligheder – med både familievenlige parcelhuse og rækkehuse, der specielt

vil kunne appellere til seniorer i Tebbestrup. Dette initiativ vil bidrage til et nyt byliv for området, da

der i dag ikke findes rækkehuse, som henvender sig til seniorer, der ønsker at blive i lokalsamfundet

uden at skulle bo i store huse med store haver.

De nye byggegrunde har en fremragende placering i naturskønne omgivelser, mens de stadig er tæt

på Randers by. Denne placering giver en sjælden mulighed for at kombinere rolige grønne områder

med en rig kulturel mangfoldighed. Omgivelserne danner rammen om et dynamisk fællesskab på

tværs af generationer, hvor attraktive boligtyper og rummelige fællesarealer sammen skaber

grundlag for et inspirerende lokalsamfund med et væld af sociale aktiviteter og arrangementer.

Derudover er der et busstoppested i umiddelbar nærhed, og motorvejen er inden for kort afstand

– forhold, der yderligere sikrer høj mobilitet for de fremtidige beboere.

Realiseringen af udstykningen fjerner lugtgenerne fra svineproduktionen, og boligerne er centralt

placeret i byen. De store, modne træer og beplantning skaber et boligmiljø, der harmonerer med

den øvrige bebyggelse.

Med venlig hilsen

Michael H Christensen

Ejer af Kallehavevej 55, Tebbestrup, 8940 Randers SV

I forbindelse med udvidelse af Lem by 5.14.B.1 og udnævnelse til omdannelses landsby vil jeg gerne foreslå, at matrikel 17k Lem by, Lem bliver godkendt til udstykning af boliger.

Hej.

Jeg hedder Niels Henrik Skjødt og drev et økologisk landbrug fra Lemvej 70, 8930 Randers NØ,

men har pr. 1 januar 2025 frasolgt hovedparten af jorden.

Udover matrikel 2a har jeg beholdt matrikel 17k Lem by, Lem og har et forslag om,

at udstykke jordstykket17k til byggegrunde.

I forvejen ligger der et parcelhus Syvager 8 på jordstykket og ifølge lokalplanen,

må der må udstykkes en grund mere ud til Syvager.

Jeg kunne godt tænke mig, at udstykke hele jordstykket, da det efterhånden er blevet for lille til nutidens landbrugsmaskiner.

Jordstykket er også omgivet af beskyttede diger og vil derfor være svært at sammenlægge med noget nabo jord.

Jordstykket skråner let mod Syvager og det burde være forholdsvis let at etablerer et grønt område med et forsinkelses bassin til regnvand,

hvis det findes nødvendigt. I Lem by er der allerede 2-strenget kloak system.

Skråt overfor på Syvager 1 til 15 er mit gamle fødehjem ombygget til lejligheder af Randers Bolig.

Med venlig hilsen

Niels Henrik Skjødt.

INDLÆG OG BEMÆRKNINGER TIL KOMMUNEPLANFORSLAG FRA RANDERS SPORTSFISKERKLUB

Vandløb, søer og kystvande -Retningslinjer

Randers Sportsfiskerklub (RSK) vil med vores bemærkninger gerne gøre opmærksom på en i de seneste 10 til stadighed mere forringet miljøkvalitet i havnen, fjorden og vandløb. Vi har ikke det samme billede af miljøtilstanden som kommuneplanforslaget beskriver i retningslinjerne, og vi færdes dog langs vandene ofte såvel sommer som vinter.

RSK vil også gøre opmærksom på, at det over årene har vist sig at være mere en ualmindeligt vanskeligt at få kommunen i tale når vi har henvendt sig skriftligt med en problemstilling om kritisk miljøtilstand i vandløb. Vi håber derfor på at kommunen i sit arbejde vil gøre mere til at følge sine egne retningslinjer end hvad RSK har oplevet vilje til.

Bemærkninger til retningslinjer:

VS.1

RSK ser ikke samme forbedring af vandkvaliteten som nævnes, tværtimod. Vi ser et mere og mere uklar fjord med fravær at den tidligere så berømte lokale bestand af aborre. Vi ser kun meget få bundlevende arter og fladfisk, og vi oplever bestandene af fredfisk også forsvinder langsomt men sikkert.

Tilstedeværelse af skarv har ganske givet en stor betydning, men det ser ud som om vandkvaliteten har været for kraftigt nedadgående de seneste år. Spildevandsudledninger til fjorden fra oplandet må ikke undervurderes i den sammenhæng.

VS. 2

RSK er enig i at nye akvakulturerhverv skal holdes på land og i lukkede recirkulerede systemer, både af forureningsmæssige hensyn men også ud fra sygdomsrisiko i vandmiljøet. Vi mener også at retningslinjen grundlæggende skal gælde for eksisterende anlæg. Anlæggene bør placeres i industriområder -ikke ude i det åbne land hvor kontrol er vanskelig og uheld kan få store konsekvenser.

VS. 3

RSK er enig især for lavt målsatte vandløb på lavbundsarealer.

For højt målsatte vandløb med gyde og opvækstmuligheder for vandrefisk, skal vedligeholdelse undgås så vidt muligt og ellers tilpasses målsætningen. Gennemførelse af vedligeholdelse skal ske under hensyntagen til de miljømæssige krav til vandløbskvaliteten, som fastsættes i henhold til anden lovgivning. Afvandingsinteresser har dermed IKKE fortrinsret fremfor vandløbskvalitet, hvilket der findes retsafgørelser for. RSK ønsker at retningslinjen bliver lidt mere konkret beskrivende på dette område.

VS. 4

Det skal være muligt for lavbundsvandløb der jævnligt bliver udsat for periodisk iltsvind ned til kraftigt iltsvind, at vandløbsmyndigheden kan iværksætte akut grødeskæring eller andre tiltag for at modvirke iltsvind, uanset begrænsninger i regulativer. Retningslinjen bør beskrive en ”akut vedligeholdelse” som særligt tiltag.

Angående skånsomme vedligeholdelsesmetoder vil RSK vil gerne have medtaget i retningslinjen: At vandløbsvedligeholdelse -grødeskæring udføres efter nævnte metoder, og i nævnte rækkefølge: Manuel grødeskæring, optag af sumpplanter med pincetmetoden og grødeskæring fra båd.

Lavbundsarealer og mulige vådområder -Retningslinjer

Randers Sportsfiskerklub (RSK) vil gerne gøre opmærksom alvorlige iltsvindsproblemer i vandløb i forbindelse med lavbundsarealer og mulige vådområder. Alle har sikkert hørt om problemer med iltsvind i havet, men der er nu også kommet en erkendelse af, at vandløb også bliver ramt af iltsvind. Det sker ikke mindst, hvor der er etableret vådområder eller lavet vandløbsprojekter med en uheldig udformning og den naturlige sammenhæng i vandløbene og ådalen mangler.

Vores erfaringer såvel som andre foreningers erfaringer, er at genslyngning af vandløb i lavbundsarealer efter mange års dræning og dermed jordbundsætning på flere meter Kan og ofte vil medføre iltsvind i vandløb. Det er et forhold som kendes fra flere steder i landet, i Allingåen i kommunen, i Stavids Å på Fyn, i Elverdamsåen på Sjælland, i Binderup Å ved Nibe, i Lyngbygårds Å ved Aarhus, -alle har betydet uoverskuelige iltsvindsproblemer i vandløbene og dermed kraftigt reduceret fiskebestande.

Hvis et lavbundsprojekt også bevirker hævning af vandstanden så meget at der opstår indskudte søer med afløb til vandløbene, kan det gå helt galt!

RSK mener ikke at lavbundsprojekter ikke skal udføres, bestemt ikke, men de skal udformes så iltsvind undgås eller modvirkes mest muligt. Opmærksomheden skal være på dette alvorlige problem i forbindelse med retningslinjerne. RSK har derfor kommenteret disse.

LV. 1

Ingen bemærkninger

LV. 2

RSK ønsker retningslinjen beskriver mere indgående iltsvindsrisikoen for lavbundsprojekter i ådale med vandløb og hvordan det undgås. RSK har sammen med en taskforce gruppe under Danmark Sportsfiskerforbund udarbejdet et sæt retningslinjer og virkemidler til modvirke iltsvindsrisikoen. RSK vil anmode at disse retningslinjer eller ”10 bud” medtages.

1.Et vådområdeprojekt må ikke bidrage til at fastholde eller forringe en i forvejen uopfyldt

målsætning for vandløbet eller medføre kritiske iltforhold i vandløbet.

2. Et vådområdeprojekt skal indeholde en konsekvensvurdering af vandløbets iltforhold før og efter gennemførelsen af projektet, herunder en monitering af iltforholdene efter udførelsen.

3. Opstår kritiske iltforhold har vandløbsmyndigheden pligt til at gennemføre kompenserende

tiltag i vandløbet på kort og på lang sigt, så vandløbets målsætning kan opfyldes.

4. Flytning af vandløbstracé eller genslyngning af vandløb skal altid tilstræbes placeret i ådalens

laveste dele, så periodiske naturlige oversvømmelser kan strømme tilbage i vandløbet uden at

henstå på engarealer, eller strømme hen over engarealer udenfor vandløbstracé.

5. Ved flytning af et vandløbstracé eller etablering af et nyt, skal der redegøres for, hvordan

ændringerne kan påvirke risikoen for iltsvind. Det gælder særligt i forhold til følgende forhold:

Hældning, bundbredde, skråningsanlæg, manningtallet og vandføring.

6. Iltfattigt vand fra et vådområdeprojekt skal kunne geniltes ved atmosfærisk infiltration, f.eks.

med åbne lavvandede søer med maksimalt vindpåvirket overfladeareal, eller ved andre fysiske

tiltag inden udløb i vandløb.

7. Vådområdeprojekter i ådales deltaområder skal så vidt muligt have sit eget separate udløb i

fjorden uden for det oprindelige vandløbstracé.

8. Forbedret iltning af vand fra sidevandløb skal medtages i et vådområdeprojekt som et

virkemiddel til kompensation for iltfattig vandtilførsel fra vådområdeprojektet.

9. I den zone af vandløbet som kan blive påvirket af iltfattigt vand fra et vådområdeprojekt, skal

vandløbet bredes ud, gøres lavvandet, evt. hæves i terræn, tilføres fysiske forhindringer som

f.eks. sten eller træ, så laminær strømning ændres til turbulent strømning.

10. Grødeskæringspraksis i langsomt flydende og dybt nedskåret vandløb skal ændres til

netværksskæring. Pincetmetoden skal fjerne sumpplanter, der afløses af vandløbsplanter.

LV. 3

RSK mener at ved skabelse af nye vådområder og naturområder skal befolkningen fortsat have almindelig adgang til brug af fiskevand og delvise jagtinteresser, og andre rekreative interesser. Det bør ikke kun være muligt at stå uden for og på afstand, nærmest kun må stå med en kikkert og betragte den natur der er skabt -på skatteydernes bekostning vel og mærke. Dog alt brug under kontrollerede forhold.

Fortsætter det som hidtil, at den almindelige befolkning afskæres fra at aktivt bruge den genvundne natur og vådområder, fremmedgøres befolkningen langsomt men sikkert for sympatien for naturgenopretning. Og det er vel ikke meningen?

Indsigelse/ ændringsforslag matrikel : 2ad Munkdrup by, Kristrup.

Ramme 1.09.R13 (KP25)

Rammetekst områdets anvendelse rekreativt naturområde.

Området forudsættes taget ud af omdrift, de arealer der er naturlige egnede kan dog anvendes til græsningsareal!

Vi har på ingen måder ønsker om at blive frataget muligheden for at dyrke jorden og har ingen planer om dyr på græs.

Vi ønsker ikke at blive et rekreativt naturområde i landzone inden for det kommende byudviklingsområde.

Ændringsforslag:

1. Rammetekst 1.09.R13, ændres til eller der oprettes en ny ramme til matrikel : 2ad Munkdrup by, Kristrup, uden nogen begrænsninger for at dyrke den jord der ikke er §3. Der skal desuden være passende adgangsvej for landbrugsmaskiner til matriklen, eksisterende bebyggelse skal kan udvides efter behov iflg. Landbrugslovgivningen.
2. Da ændringerne i rammen for matrikel 2ad Munkdrup by, Kristrup’s anvendelse er så omfattende, overføres matriklen til byzone ifb. med vedtaget lokalplan således at kommune/ områdeudvikler vil kunne få fuld råderet over matriklen i form af ejerskab, såfremt ejer fremsætter krav om overtagelse af ejendommen matilkel 2ad efter §48 inden for 3 år efter en endelig vedtaget lokalplan. Der er også den mulighed at kommunen selv eller på vegne af områdeudvikler vil ekspropriere ejendommen.

Efter 7 til 8 års fejlslagne bud på, hvad der kan bygges på vores matrikel 2 ad (helhedsplan KP 2021) ønsker vi denne gang at I tager endelig stilling til om vi er en landbrugejendom, hvor vi dyrker jorden som i dag i landzone, eller et rekreativt naturområde i byzone.

Vi ved godt at en kommuneplan ikke juridisk bindende for os, men når der ligger en vedtaget lokalplan er det en anden sag.

Hvis vi mod forventning skulle få pålagt så store ændringer i anvendelsen af vores ejendom matrikel 2ad, vil vi i forbindelse med en endelig lokalplan tage de nødvendige retslige tiltag mod dette.

Så hvorfor ikke bare lave rammetekst eller zonestatus rigtigt i første omgang?

Med venlig hilsen

Freddie S. Soelberg.

På vegne af Brødrene Dahls centrallager med placering i Haslund bemærkes det,  at den maksimale bebyggelsesgrad i specifikke rammeområder er for lav ift vores udviklingsplaner i området jvf. den langvarige dialog, vi har haft Randers Kommune herom.

For at vi kan realisere vores planer om udvidelser er det nødvendigt, at den maksimale bebyggelsesgrad justeres op fra nuværende 50% i de følgende tre rammeområder.

Helt specifikt bør den maksimale bebyggelsesgrad for Ramme 1.10.E.4 samt Ramme 1.10.E.5 hæves til 60%. 

For Ramme 1.10.E.14 bør den maksimale bebyggelsesgrad hæves til 65%.

Til Randers Kommune

Som ejer af ejendommen på Tørringvej 15, Ø. Tørslev, 8983 Gjerlev (matr. 15a m. fl., Øster Tørslev By, Ø. Tørslev) vil vi hermed protestere mod forslaget om at udlægge arealet mellem Tørringvej og Udbyhøjvej i Øster Tørslev til fremtidig byvækst.

Hvis dette område bliver bebygget, vil det afskære vores landbrugsbygninger fra vores marker, og det vil umuliggøre enhver form for fremtidig landbrugsdrift fra ejendommen samt forhindre, at vi fremover vil kunne etablere et mindre husdyrhold, eksempelvis med heste eller får.

Udstykning og fremtidig bebyggelse af området vil for os betyde, at stedet, vi bor, fuldstændig vil ændre karakter. Efter en årrække med adresse på Nørrebro i København nyder vi nu i fulde drag at have luft og plads omkring os her på ejendommen, hvor vi er ottende generation, siden min fire gange tipoldefar begyndte som fæstebonde her i 1778.

Derfor ønsker vi ikke at sælge vores jord, hverken til nybyggeri eller til andre formål.

Med venlig hilsen

Ole Bonde Vendelboe og Ane Kirstine Mandrup

Randers Kommune

Byrådet

Randers, den 16-06-2025

Jeg giver herved høringssvar til forslaget om at udlægge en ny ramme: 1.10.E.15 – Erhvervsområde ved Sdr. Borup.

Jeg har med interesse læst det fremsatte forslag, som bl.a. vil berøre ejendommen Mikkelstrupvej 4, som jeg er ejer af.

Det er min opfattelse, at forslaget er en naturlig fortsættelse af erhvervsudviklingen i området, som senest er blevet understøttet af forandringerne af vejanlægget ved E45 afkørsel 43.

Af ovennævnte årsag støtter jeg derfor det nye rammeforslag.

Venlig hilsen

Dines Børsting Mikkelsen

Mikkelstrupvej 4

8960 Randers SØ.

Høringssvar 13-05-2025 Houd

Jeg mener STADIG der kun kan gives lov til at byggemodne denne grund, og bygges på den, hvis der bliver etableret et støjværn

(Jordvold med træer, buske eller lign. lige som de har i Mejlby) mod Hadsundvej.

Det vil være passende det blev indtegnes i denne kommuneplan Journalnummer: 01.02.03-P15-19-21. som et krav for udførsel af planen.

Begrundelse:

Når vinden er i nord og vestlige retninger, er støjniveau konstant over 90 db. fast i de perioder det blæser,, (Ved passage af tung trafik meget højre)

målt fra hjørnet af omtalte grunden mod Hadsundvej. 5.14. B.1(det skal sige målingerne er ikke officielle målinger, men det kan vel sættes en prof, til at lave dem).

Vi ved alle at det er der vi har vinden fra det meste af tiden her i Lem og vind fører lyd, det er fakta og vi har meget vind da vi bor på toppen af en bakke.

Vi ved også at trafikken er stege markant de sidste 10 år og vil givet blive ved med at stige fremad rettet, så problemet vokser stødt med tiden.

Så det er med at foregribe sagerne gang inden det er for sent. 

Støj giver stress, stress giver sygdom og sygdom koster samfundet penge (sat lidt på spidsen).

I Mejlby har de fået pålagt en støjvold, Gjerlev har fået på lagt en støj ??, (de opgav vist at bygge ?) som støder op til Hadsundvej, det samme må gælde for nybyggeri i Lem,

Man må gå ud fra der kører flere biler forbi Lem, end der kører forbi Mejlby, Gjerlev, ved det at mange biler der kører ad Hadsundvej drejer fra til småbyerne,

hvor i mod trafikken nordfra er meget intens, da de alle skal ind til Randers BY, eller drejer fra på højsletvej (incl.  lastbiler, der er ligeglad og kører den vej også)

for at komme over til motorvejen - ja selv om natten kan vi hører de kører på livet løs nordfra.

Mvh.

Hans-Ove Udengaard. 

Til Randers Kommune

I forbindelse med den offentlige høring af Kommuneplan 2025 ønsker vi hermed at indsende et høringssvar vedrørende den fremtidige anvendelse af ejendommen beliggende på Østerbro 43B, 8970 Havndal – det tidligere lægehus.

Ejendommen har gennem en årrække fungeret som lægepraksis, men står i dag uden sundhedsfaglig funktion og har derfor mistet sin oprindelige anvendelse. Med respekt for bygningens historie og dens centrale placering i byen, ønsker vi muligheden for at ombygge ejendommen til én eller flere boliger.

Begrundelse for ønsket:

Bevaring og genanvendelse af eksisterende byggeri: Ved at muliggøre en boligomdannelse skabes der liv i en ellers tom bygning, og en arkitektonisk velplaceret ejendom i bymidten kan bevares og anvendes på ny.

Bidrag til bosætning i Havndal: Der er generel efterspørgsel på mindre boliger i Havndal, både til unge, ældre og tilflyttere. En omdannelse vil kunne bidrage positivt til udviklingen og bosætningen i lokalområdet.

God beliggenhed og infrastruktur: Ejendommen ligger centralt i Havndal med kort afstand til både offentlig transport, indkøb, skole og fritidstilbud, hvilket gør den yderst egnet til boligformål.

Ingen negative konsekvenser for naboer eller nærområde: En boligomdannelse vurderes ikke at give anledning til væsentlige gener for naboer, da området allerede er præget af blandet boligbebyggelse og offentlige funktioner.

På baggrund af ovenstående ønsker vi, at Kommuneplan 2025 åbner op for, at Østerbro 43B, 8970 Havndal kan overgå fra offentlig/erhvervsmæssig anvendelse til boligformål.

Vi håber, Randers Kommune vil imødekomme ønsket og indarbejde muligheden i den kommende planlægning.

Med venlig hilsen

Vedrørende udvidelse af tekniske anlæg ved Viborgvej.

Vi ejer matrikelnr. 4ad og har i dag adgang til vores matrikel via markvej langs de eksisterende landbrugsarealer og det nuværende tekniske anlæg.

Ved udvidelse af området for teknisk anlæg - som i øvrigt går ind på vores matrikel - påtales hermed, at der sikres fremtidig vejadgang med store tunge landbrugsmaskiner, som har behov for stor venderadius, således, at vi kan tilgå vores matrikel/ejendom ugenert også fremadrettet samt at vognmænd mv. kan afhente afgrøder med lastbil og contrainer uden risiko for karambolage med det/de fremtidige tekniske anlæg i bredde, højder og øvrige terrænforhold.

Med venlig hilsen

Casper og Birgitte Buchtrup Bjørnbak Korch  



I kommuneplanrammen 5.0.E.2 og 5.05.R1 fra 2021 er angivet, at vores matrikel evt. kan udstykkes til lettere industri og/eller håndværk.

Randers Kommune gav i 2013 tilladelse til, at vi kunne etablere fredskov på 3,7 Ha.

Det giver efter min opfattelse derfor ikke mening, at kommuneplanramme 5.0.E.2 og 5.05.R1 giver mulighed for etablering af henholdsvis lettere industri/håndværk og rekreativt område. Jeg vil derfor antage, at begge kommuneplanrammer ikke længere er relevante, og jeg skal derfor anmode om, at når kommuneplanen revideres her i 2025, så fjernes mulighederne for udstykning til lettere industri/håndværk og rekreativt område, dvs. kommuneplanramme 5.0.E.2 og 5.05.R1 videreføres ikke i den nye kommuneplan.

Indsigelse. Se vedhæftede skriv

I de snart 44 år jeg har boet i Lem, har vi gamle beboer altid vist (troede vi) at den mark der er tale om ikke kunne blive lavet om til byggegrunde, pga lokalplanen.

Tidligere ejer ville nemlig også gerne have bygget, eller solgt grunden som byggegrunde, men dette blev afvist pga lokalplanen, så jeg synes virkelig at det er sørgeligt og ærgerligt, at det så lige pludseligt kan blive lavet om, især for os der bor på vejen.

Vi købte jo også huset i 1998, i god tro om at vejen ville forblive lukket og uden byggeri på lige netop den mark ud for Damtoften.

Jeg forstår virkelig ikke at os på vejen overhovedet ikke har nogen mulighed for at gøre noget, og her taler jeg om de 8 ud af 9 husstande, som er dybt berørt af situationen.

Damtoften vil blive overlastet med trafik hele døgnet, da det, efter hvad vi har hørt, er den eneste mulighed til og fra byggeriet og senere det nye kvarter. Jeg beder kun om at det vil blive lavet så der er andre muligheder, (ligesom Gadekæret i Lem, hvor der er mulighed for gennemkørsel) så det ikke kun er fra Damtoften man kan komme til og fra det nye kvarter.

Som det ser ud nu, for enden af vores vej, er vi da også ret undrende over der vil blive lukket op, for i dag er der et træhegn, og høje træer, så man slet ikke kan se grunden.

Jeg gad faktisk godt at vide, hvor lang tid bygherren har gået med de planer om at bygge på marken, for vi fik det jo først at vide da det var blevet godkendt og kom i avisen.

Efter min mening er det sørgeligt at vi ikke har vidst noget fra starten, og at vi intet har at skulle have sagt.

Jeg ved godt vi kun er 9 husstande på vejen, men vi ser bestemt ikke frem til de går i gang  med byggeriet. Hvornår gør de i øvrigt det, for vi ved jo intet om det byggeri, (gjorde vi først da det kom i avisen) andet end det bliver til 20 rækkehuse? Så det ved vi vel først når maskinerne kommer og de går i gang.

Jeg vil blot afslutningsvist sige, at det virker underligt at man som husejer ikke har noget at skulle have sagt, når byggeherren vil lave planer der har betydning for vejen, men som han ikke selv har nogen tilknytning til, andet end marken der ligger for enden, men som han ikke tilgår fra Damtoften. Hele situationen er blevet håndteret dybt useriøst, da det virker som om det har været en hemmelighed, fordi man sandsynligvis godt vidste hvad vejens beboere ville sige. Jeg håber denne besked har sat gang i nogle overvejelser.

Som fremsendt til Simon Ostenfeld Pedersen, ønskes en ændring af lokalplanen således der kan opføres tæt- lav bolig på arealet.

Der er nu en nedslidt ejendom som anvendes til erhverv på arealet, Gørrilds Alle 72 og Gørrilds Alle 76, 8920 Randers NV,  

Matr.nr 12x og 12kq Helsted By, Borup.

Bilag til Kommuneplan 2025 indsendt 26 maj 2025

Bilag og kommentarer til Kommuneplan 2025 – Høringssvar den 26. maj 2025 samt event den 3. juni 2025: Klimaet og fremtiden i Randers

Et af punkterne var "Klimatruslen" ved Adrian Lema fra DMI: Hvad kan vi forvente af fremtidens klima?

DMI’s analysemodeller var rimeligt klare:

• En vandstigning fra Kattegat på 0,5–1 meter – mest sandsynligt 0,5 meter – frem til 2100.

• 20-års hændelser forekommer 9 gange hyppigere.

• 100-års hændelser forekommer 22 gange hyppigere.

• Vandstigninger under stormflod på op til 3 meter, men ved koblede hændelser endnu højere.

Alvoren er tydelig, da nogle modeller viste en betydeligt højere vandstigning.

Klimabroen er en idé – ikke en løsning. Efter min mening er det en pendant til kejserens nye klæder.

Miljøministeriet Kystdirektoratet skriver blandt andet:

I regi af EU’s oversvømmelsesdirektiv er Randers Fjord udpeget som risikoområde. Randers og Norddjurs Kommuner er derfor pålagt at udarbejde planer for håndtering af udfordringerne med oversvømmelse fra fjorden og Kattegat. Det er kommunerne, der har det lokale kendskab, som beslutter hvilke løsninger de vil arbejde videre med ift. at håndtere udfordringerne med oversvømmelse.

Kommuner i oplandet til Gudenåen og Randers Fjord har desuden indgået et politisk samarbejder, Gudenåkomitéen. Komitéens fokus er Gudenåens klimatilpasning, benyttelse og beskyttelse.

Gudenåkomiteen skriver følgende:

Tak for din mail. I Gudenåkomiteen arbejder vi med ”Gudenåplanen”, der skal understøtte arbejdet med klimatilpasning og klimasikring der foregår i de enkelte Gudenåkommuner. Derfor ligger de enkelte projekter i kommunerne og i dette tilfælde Randers Kommune. Arbejdet i Gudenåkomiteen handler om at understøtte hinanden i arbejdet, og for netop gennem vores samarbejde at kunne tiltrække ekstern finansiering til at lave klimatilpasnings projekter. Det er en dagsorden der kun er blevet vigtigere og mere presserende med de klimaforandringer vi oplever, hvor vi i Østjylland får langt mere nedbør og vand i vores åer og vandløb. Jeg sender dine informationer videre og er sikker på at det vil indgå i det videre arbejde i Randers Kommune.

Skab en bæredygtig økonomisk og miljømæssig by for borgerne i Randers

Randers er en dejlig by med stort potentiale. For at sikre en positiv udvikling, der tiltrækker og fastholder borgere, erhverv og turister, skal byen udvikles som et levende og attraktivt sted med et flot og tiltrækkende miljø. Samtidig er det afgørende at byen beskyttes når vandet stiger som følge af stormflod. En Langtidssikring er derfor nødvendig for at undgå tab af værdier for både Randers, nabokommuner og staten.

Billeder se vedhæftet fil

Et universitet skaber udvikling

B-H-U-X-P holdes fri for bygninger Infrastruktur

Reguleringssluse ved Mellerup

Havnen og Randers bycentrum Klimasikring

Venligst - En borger, der kerer sig for Randers.

Flemming Ketler Iversen

stjernevej@mail.dk

Høringssvar vedr. Forslag til Kommuneplan 2025 – nye erhvervsrammer ved Purhus (rammer 4.00.E.3, 4.00.E.4 og 4.00.E.5)

Indsender:

Niels Jørgensen

Dalagerlundvej 4

8990 Fårup

Journalnummer: 01.02.03-P15-19-21

Dato: 25.05.2025

________________________________________

Mit navn er Niels Jørgensen og jeg er grundejer på Dalagerlundvej 4. Jeg har købt min ejendom i 1983 og dermed boet på adressen i over 40 år. Jeg har været tålmodig og velvillig da der blev anlagt motorvej i ’min baghave’, da der kom vindmøller som ligeledes gav støjgener og sidst da McDonalds blev bygget for et par år tilbage, selvom reklamesøjlerne giver gener i form af lys. Hele ideologien om et liv på landet er blevet påvirket over de sidste 30 år. Og jeg må indrømme at det var endnu et slag, da jeg modtog kommuneplanen for området. Jeg er en mand på 70 år, som qua min alder, har et ønske om at sælge mit hus indenfor de næste 5-7 år. Denne plan bliver stærkt udfordret af kommuneplanen, da mit matrikelnummer ligger helt op ad det inddraget område til tung industri og transport.

________________________________________

Bemærkninger til planforslaget:

Som grundejer på Dalagerlundvej 4 og nabo til det område, hvor Randers Kommune foreslår at udlægge nye erhvervsrammer til tung industri, transport og logistik indgiver jeg hermed mit høringssvar.

Jeg har forståelse for, at kommunen ønsker at udvikle erhvervsområdet ved Purhus, og jeg har ingen principielle indvendinger mod strategien eller planforslaget som helhed. Jeg ønsker derfor ikke at bremse udviklingen.

Dog vil jeg gerne udtrykke min bekymring for, hvordan den påtænkte udbygning vil påvirke min ejendom og min livskvalitet. Min bolig ligger meget tæt på de foreslåede erhvervsrammer, og jeg frygter, at nærliggende tung industri og transport vil medføre væsentlige gener i form af støj, trafik og forringelse af det landskabelige miljø. Det vil sandsynligvis gøre boligen mindre attraktiv og i praksis vanskeliggøre et fremtidigt salg på det åbne marked.

Projektet har en miljøklasse på mellem 3-6. Miljøklasse 6 har visse retningslinjer ifølge Miljøstyrelsen, som betyder, at der skal være en mindste afstand på 300–500 meter til nærmeste bolig for at undgå væsentlige gener fra støj, vibrationer, luftforurening, døgndrift eller lugt.

Min ejendom ligger inden for denne afstandszone, og det rejser en række bekymringer, som jeg mener bør tages i betragtning:

1. Nedsat bokvalitet og ejendomsværdi

Beliggenheden op ad et område med virksomheder i miljøklasse 6 kan have stor negativ indvirkning på både trivsel og boligværdi. Det gør det reelt svært at sælge ejendommen i fremtiden, samtidig med at den nuværende bokvalitet forringes betydeligt. Med andre ord bliver mit hus usælgeligt, hvis projektet gennemføres uden opkøb og min livskvalitet bliver væsentligt forringet, hvis jeg skal blive boende.

2. Helhedsorienteret planlægning

Hvis der etableres tung industri tæt på boliger, uden at disse inddrages i planlægningen, risikerer man påvirkninger af menneskers livsførelse, der kunne undgås ved en mere strategisk tilgang. En opkøbsordning for nærtliggende boliger kan være med til at understøtte en bæredygtig og socialt ansvarlig udvikling af området.

Jeg kan på Randers.dk se at der ligeledes er planer om at udstykke området yderligere efter 12 år, hvor min ejendom medtænkes. Dog kan jeg qua min alder og mit helbred ikke blive i huset i yderligere 12 år.

________________________________________

Ønske om opkøb:

Derfor vil jeg gerne foreslå, at Randers Kommune undersøger muligheden for at inddrage min ejendom i projektområdet og opkøbe min bolig som en del af udbygningen af erhvervsområdet i denne omgang.

Det vil give kommunen mulighed for at planlægge helhedsorienteret og sikre overensstemmelse med miljøregler og skabe bedre sammenhæng mellem erhvervs- og boligområder. Samtidig vil det være en fair løsning for mig som nabo, der bliver direkte berørt af udviklingen.

Ligeledes vil det give muligheder for at rykke område 4.00.E.5 ned i forlængelse af 4.00.E.4 og derved samle udviklingen på den samme side af Hovedvejen og dermed sikre et mere sammenhængende område.

________________________________________

Jeg står naturligvis til rådighed for en nærmere dialog om muligheder og vilkår, hvis kommunen finder det relevant at inddrage min ejendom.

Med venlig hilsen

Niels Jørgensen

Dalagerlundvej 4

8990 Fårup

📧 nielsj54@hotmail.com

📞 61454216

Høringssvar vedrørende Kommuneplan 2025 – Ønske om ændringer for matrikel 24a og 63c i Stevnstrup

Vi ønsker hermed at afgive høringssvar til Kommuneplan 2025 med følgende bemærkninger og ønsker for området omkring Landsbygaden 7, Stevnstrup.

Ønske om mulighed for butiksdrift fra matrikel 24a

Der ønskes indføjet mulighed for, at der kan drives butik fra matrikel 24a, beliggende på Landsbygaden 7. Ejendommen er beliggende centralt i byen og vurderes at kunne spille en positiv rolle som lokal handelsenhed til gavn for Stevnstrups borgere og besøgende. En mindre butik her vil understøtte lokalliv og bidrage til byens udvikling, i overensstemmelse med Kommuneplanens overordnede mål om levende landsbyer.

Ønske om overtagelse og sammenlægning af matrikel 63c med matrikel 24a

Matrikel 63c, som ejes af kommunen, har i en årrække været misligeholdt og er præget af vildtvoksende beplantning. Træer og buske fra denne matrikel vælter ind over matrikel 24a og skaber både praktiske og æstetiske udfordringer. Derfor ønskes det, at matrikel 63c tilfalder ejer af matrikel 24a og sammenlægges hermed.

Formålet med overtagelsen er at etablere et grønt område, som kan være til glæde for både beboere og besøgende i Stevnstrup. Planen er at anlægge en offentlig tilgængelig plads med legeplads, bord-bænkesæt og opholdsareal – et lokalt samlingspunkt for alle aldersgrupper.

Sammenhæng med Strukturplanen for Stevnstrup

Dette initiativ vil understøtte målsætningerne i strukturplanen for Stevnstrup, hvor der lægges vægt på at skabe grønne forbindelser og rekreative arealer. Konkret vil overtagelsen og omdannelsen af matrikel 63c gøre det muligt at etablere en sti, som løber gennem matrikel 63c og 24a, og videre op i det bagvedliggende villakvarter – en forbindelse, der styrker byens interne tilgængelighed og sammenhængskraft.

Vi håber, at ovenstående forslag kan indgå positivt i den videre planlægning og udvikling af Stevnstrup i Kommuneplan 2025.

Med venlig hilsen

Michelle og Kasper Stjernvik

Jeg vil blot gøre opmærksom på at vi for mere end 1 år siden påbegyndte renoveringen af bygningen som i ønsker af gøre bevaringsværdig samt udskiftning af taget.

Bygningen er i meget dårlig stand så alt skal gennem renoveret hvis den på nogen måde skal kunne bruges til noget.

Der er igangværende arbejde med udskiftning af taget samt den ene gavl væltede i den storm der var tilbage i januar 2025, hvor også en del spærfag væltede ned i bygningen disse er fjernet pt er vi ved at undersøge det kan betale sig at renovere eller om der skal bygges nyt.  

Med venlig Hilsen Jan Henneberg

I forbindelse med den forestående Kommuneplan ønsker vi at få ændret zonestatus på matrikelnummer 9o i Stevnstrup, som i dag er registreret som landbrugsjord til en byggegrund. Vi ønsker at få ændret zonestatus for at kunne etablere en privat integreret institution samt en privat bolig.

Baggrund og formål

Vi ønsker at etablere en moderne og naturnær integreret institution (vuggestue og børnehave), hvor børn får mulighed for at lege og lære i tæt kontakt med naturen. Den store grund giver os unikke muligheder for at skabe grønne, sikre og inspirerende legemiljøer, som understøtter børns trivsel og udvikling. Institutionen bliver mindre og overskuelig, med plads til cirka 40-45 børn, hvilket giver mulighed for et tæt forældresamarbejde og høj pædagogisk kvalitet.

Samtidig planlægger vi at opføre en privat bolig på grunden, som vil fungere som bopæl for institutionens ledelse, hvilket understøtter en nærværende og tryg hverdag for børn, forældre og personale.

Erfaring og efterspørgsel

Vi driver allerede i dag en etableret og velfungerende privat pasningsordning i byen, som har haft stor opbakning og tillid fra lokale familier. Vi oplever i stigende grad, at vi ikke kan imødekomme den store efterspørgsel på pladser, og flere forældre har måtte søge pasningstilbud uden for nærområdet. Desuden har Randers Kommune udarbejdet en strukturplan for Stevnstrup By, hvor der også beskrives udfordringer med mangel på institutionspladser både fra borgerne selv og i en SWOT analyse fra 2021 (se s. 19 i strukturplanen for Stevnstrup).

Denne udvikling viser et klart behov for flere pasningspladser lokalt, og vores ønske om at udvide til en integreret institution er et naturligt skridt i forlængelse af den succes og det behov, vi allerede ser i vores pasningsordning. Vi har et stærkt lokalt kendskab, et solidt pædagogisk fundament og et oprigtigt ønske om at gøre en forskel for børn og familier i nærområdet.

Lokale arbejdspladser

Et vigtigt element i projektet er ønsket om at styrke lokalsamfundet ved at skabe nye arbejdspladser. Vi forventer at etablere op til 10 lokale arbejdspladser i forbindelse med institutionens drift, herunder stillinger som pædagoger, pædagogmedhjælpere og administrativt personale. På den måde bidrager vi ikke blot med pasningspladser, men også med vækst, udvikling og stabilitet til byen.

Bæredygtighed og arkitektonisk hensyntagen

Det er et vigtigt mål for os, at institutionen bliver opført med fokus på bæredygtighed – både i forhold til materialevalg og udearealer. Vi planlægger et byggeri i harmoni med omgivelserne, hvor arkitekturen tilpasses det eksisterende miljø og understøtter landsbyens visuelle og kulturelle identitet. Vi ønsker ikke blot at bygge nyt – men at bygge med respekt for områdets sjæl.

Trafik og parkeringsforhold

Vi er opmærksomme på, at etableringen af en institution medfører øget trafik, især i myldretiden. Placeringen af institutionen er dog valgt med netop dette for øje, da adgangen sker direkte fra en af byens hovedveje, hvilket begrænser unødig trafik i boligområder. For at undgå gener for naboerne har vi indarbejdet en selvstændig parkeringsplads på grunden, så forældre nemt og sikkert kan aflevere og hente deres børn uden at blokere omkringliggende veje.

Zonestatus og planmæssige forhold

Vi er naturligvis åbne for dialog og samarbejde om eventuelle nødvendige planmæssige tilpasninger og ønsker at indgå i processen på konstruktiv vis.

Vedlagt finder I kortmateriale, som er et tænkt eksempel på hvordan vi ønsker at tage grunden i brug. Vi er dog stadig åbne for ændringer og forslag til vores projekt.

Mvh

Mathias Olesen

Line Olesen

Ronni Andersen

Til Randers Kommune

Høringssvar vedrørende Forslag til Kommuneplan 2025 – Udvikling af et nyt boligområde på Bakkegårdsvej i Øster Tørslev

F1 Arkitekter ApS fremsender høringssvar på vegne af ejerne af matr.nr. 9ø og 9ai Ø. Tørslev By, Ø. Tørslev.

Høringssvaret fremsendes med henblik på at belyse potentialet og nødvendigheden af at ændre kommuneplanrammen for et specifikt areal ved Bakkegårdsvej i Øster Tørslev (matr.nr. 9ai samt del af matr.nr. 9ø Ø. Tørslev By, Ø. Tørslev).

Det pågældende areal er angivet på kortbilag 1 + 2 samt i projektmappen.

Vi har siden 2022 engageret os i udviklingen af et nyt boligområde af et privatejede areal i Øster Tørslev, som trods den nugældende kommuneplanramme – samme som byens idrætshal og idrætsstadion - aldrig har haft, og ej heller forventes at få, en rekreativ anvendelse.

Siden august 2022 har vi været i dialog med Randers Kommune. I første omgang med forvaltningen og sidenhen med flere byrådsmedlemmer, i forventning om at en realisering af projektet kunne imødekommes. Undervejs har vi, på forvaltningens anmodning, belyst og løst flere identificerede problematikker, herunder bl.a. støjforhold og hensynet til BNBO (Boringsnært Beskyttelsesområde).

Trods den lange proces og dialog med kommunen mangler vi stadig en ændring af kommuneplanrammen for det pågældende areal, som altså ikke er medtaget i Randers Kommunes nuværende forsalg til en ny kommuneplan.

Vi anser det derfor som værende aldeles afgørende, at denne uoverensstemmelse korrigeres inden den endelige vedtagelse af planen. Vi foreslår en ændring fra rekreativt område til boligområde - tilsvarende den nærliggende ramme 5.03.B.7 (Dalsvinget), som muliggør etablering af åben-lav og tæt-lav boligbebyggelse, samt fællesanlæg og institutioner i overensstemmelse med bydelens behov.

Vi er fuldt bevidste om, at en realisering af et boligprojekt på det pågældende areal, udover den nødvendige kommuneplanændring, også vil kræve udarbejdelse af en lokalplan for området.

For at understrege, at projektet er fuldt realiserbart er der udarbejdet et konkret forslag til arealets udnyttelse. Dette omfatter 14 nye, tæt-lave boligenheder, udformet som dobbelthuse, komplet med parkeringsfaciliteter, fællesarealer og stiforbindelser. Vedhæftet er således en projektmappe som beskriver projektets omfang.

Et af projektets primære formål er at imødekomme den udtalte mangel på seniorvenlige boliger i Øster Tørslev. Mange ældre borgere ønsker at nedskalere deres boligbehov uden at forlade det lokalsamfund, de er en integreret del af. Ved at tilbyde attraktive og funktionelle boliger ønsker vi at understøtte de ældre borgeres mulighed for at blive boende i Øster Tørslev.

En realisering af projektet vil desuden sikre en markant forbedring af nærområdets infrastruktur. Dette da projektet bl.a. sikrer etablering af en sikker skolesti igennem området - til gavn for børn bosat nord for Bakkegårdsvej, som derved trygt kan færdes til og fra skole og fritidsaktiviteter uden at skulle færdes på de mere trafikerede veje. Desuden vil de nye stiforbindelser skabe bedre rekreative muligheder for bl.a. småbørnsforældre, dagplejere og ældre som kan benytte stiforbindelserne og de grønne områder til gåture, leg og ophold. Med byens plejecenter som umiddelbar nabo, vil disse stier også give plejecentrets beboere en uvurderlig mulighed for at nyde frisk luft og sol i rolige og uforstyrrede omgivelser.

Området er karakteriseret ved sin høje placering i landskabet som rejser sig som et nærmest fladt plateau med skråninger mod de omkringliggende arealer mod nord, øst og syd, hvilket giver området en naturlig afgrænsning og en rumlig kvalitet.

Visionen for projektet er at skabe en unik oase midt i den eksisterende landsby. Her kan områdets nye beboere leve og bo omgivet af grønne områder og nyde godt af både de nyetablerede faciliteter og de allerede eksisterende i nærområdet som f.eks. boldbaner, tennisbaner, idrætshal mv.

Projektet er et såkaldt "huludfyldningsprojekt", hvilket i bund og grund muliggør en positiv byudvikling i Øster Tørslev, hvor byens areal og omfang udvides indefra i stedet for at flytte den ydre afgrænsninger og derved okkupere flere arealer i det åbne land.

Med en ændring af kommuneplanrammen for det pågældende areal vil Øster Tørslev kunne facilitere et privatfinansieret byudviklingsprojekt. Dette giver kommunen en enestående mulighed for at fremme en positiv udvikling i en af kommunens mindre byer, uden at det kræver en væsentlig økonomisk investering fra kommunens side.

Projektet kan således realiseres umiddelbart efter en lokalplan for området er udarbejdet, da en realisering ikke umiddelbart er afhængig af udefrakommende faktorer.

Vi ser frem til Randers Kommunes positive overvejelse af dette høringssvar og de muligheder, projektet skaber for Randers Kommune og i særdeleshed for Øster Tørslev.

Tebbestrup 28. maj 2025

Høringssvar til Kallehavevej 55, Tebbestrup, 8940 Randers SV

Ejendommen med tilhørende udbygninger

Ejendommen er en traditionel landbrugsejendom med tilhørende bygninger, der tydeligt afspejler tidens slid og ælde. Selvom dele af udbygningerne er udlejede, fremstår de som nedslidte og forfaldne – en tilstand, der gør det nødvendigt enten at renovere dem med betydelige investeringer eller at rive dem ned. I visse af bygningerne foregår dyrehold (grise), og to store gylletanke kan potentielt medføre lugtgener for de nærliggende boliger.

Stuehuset lever ikke længere op til de moderne krav, der stilles til nutidens boliger. Derfor kræves en gennemgribende modernisering, som blandt andet omfatter installation af en innovativ og effektiv energiforsyning, efterisolering samt udskiftning af de gamle vinduer, glaspartier og døre til materialer med høj energieffektivitet. Selvom disse opgraderinger kan få bygningen til at indfri de aktuelle standarder, vurderes de omfattende renoveringsomkostninger ikke at være økonomisk rentable i forhold til den potentielle ejendomsværdi og de lejeindtægter, som udlejning af stuehuset og øvrige bygninger ville kunne generere.

Nyt byliv for Tebbestrup

Hvis den nye udstykning medtages i den kommende kommuneplan og tilhørende lokalplaner, ønsker ejeren at nedrive stuehuset, gylletankene og det tilknyttede bygningskompleks for derved at kunne opdele hele grunden i separate byggegrunde. Visionen er at omdanne området til et attraktivt boligmiljø med alsidige muligheder – med både familievenlige parcelhuse og rækkehuse, der specielt vil kunne appellere til seniorer i Tebbestrup. Dette initiativ vil bidrage til et nyt byliv for området, da der i dag ikke findes rækkehuse, som henvender sig til seniorer, der ønsker at blive i lokalsamfundet uden at skulle bo i store huse med store haver.

De nye byggegrunde har en fremragende placering i naturskønne omgivelser, mens de stadig er tæt på Randers by. Denne placering giver en sjælden mulighed for at kombinere rolige grønne områder med en rig kulturel mangfoldighed. Omgivelserne danner rammen om et dynamisk fællesskab på tværs af generationer, hvor attraktive boligtyper og rummelige fællesarealer sammen skaber grundlag for et inspirerende lokalsamfund med et væld af sociale aktiviteter og arrangementer.

Derudover er der et busstoppested i umiddelbar nærhed, og motorvejen er inden for kort afstand – forhold, der yderligere sikrer høj mobilitet for de fremtidige beboere.

Realiseringen af udstykningen fjerner lugtgenerne fra svineproduktionen, og boligerne er centralt placeret i byen. De store, modne træer og beplantning skaber et boligmiljø, der harmonerer med den øvrige bebyggelse.

Med venlig hilsen

Michael H Christensen

Ejer af Kallehavevej 55, Tebbestrup, 8940 Randers SV

Forslag til udstykning med parcelhusgrunde og rækkehuse

Fårup Betonindustri har modtaget høring af forslag til kommuneplan 2025 samt miljø vurdering. 

Af kommuneplan 2025 fremgår det at kommunen ønsker at indskrænke virksomhedens areal 4.03.E.4. jvf. fremsendte materiale. 

Dette areal ønsker Fårup Betonindustri imidlertid at kunne anvende til fremtidig solceller, p-plads og eventuel lagerplads.

Fårup Betonindustri ønsker at bibeholde dette areal til virksomhedes fremtidige udvikling og drift.

Fårup Betonindustri påklager derfor dette og beder kommunen om ikke at ændre i virksomhedens arealanvendelse i planlagte Kommuneplan 2025.

Se medsendt 

Vi vil gerne have butikker i centrum. Vi vil gerne have liv i centerområderne i Paderup og i Nordbyen. Vi vil gerne have erhverv i Gudenåcentret. Og nu vil vi gerne have erhverv på det gamle havneområde.

Nu kunne det naturligvis være godt, hvis vi kunne gøre det hele på én gang. Sådan er virkeligheden desværre ikke. For hver butik vi flytter fra centrum til havne området, bliver der en butik mindre i centrum

Beboelse på havnefronten vil naturligvis skabe flere potentielle kunder i centrum. Men det kræver, at der stadig er et varieret forretningsliv der .

Derfor efterlyser jeg en mere sammenhængende plan for butikslivet i Randers Kommune. Og jeg anser det for mere hensigtsmæssigt at bevare og udvide centrum som et af de primære handelsområder i Randers end at sprede nye butikker ud på tilfældige steder i byen.

Høringssvar vedhæftet, da billeder bl.a. udgør et væsentligt element i høringssvaret.

01.02.03-P15-19-21

Indsigelser til Høring af

Forslag til Kommuneplan 2025 samt miljøvurdering.

Vedr. Etablering af parcelhusgrunde på matr nr. 18 c, Værum By, Værum,

hvilket forudsætter, at landsbyafgrænsningen udvides i overensstemmelse hermed.

Jorden som tidligere har været tilknyttet til blandet bolig og erhvervsområde, ønsker vi dele af arealet tilbageført til dette.

Se kort + henvisning til tidligere landsby registring 2011 

+ nyt kort med forslag til tilbageførsel af dele af arealet, så østligste del forsat er landbrugsjord.

Arealerne ligger i et område, hvor der er stejl skråning.

Vi har igennem årene haft flere henvendelser på disse arealer, som potentielle købere også kunne se at grundene LÅ I OMRÅDE, hvor der MÅTTE BYGGES.

Da vi ikke havde tilladelse til udstykning, har vi holdt interesserede tilbage for køb siden ansøgning i 2022, og med afventning på – at indsigelserne skulle med i planerne for ny lokalplan 2025.

Grundene er attraktive, da de ligger væk fra Nørgårdsvej, med udsigt over marker og i åbent land.

Og med mulighed for et åbent ”have-areal” i forbindelse med boligen på de højt liggende arealer.

Og med udsigt over slugten – og åbne marker.

I vores tegning er der også vist, at der skal etableres vej til de parceller der udstykkes. Disse bruger også kvm. af arealerne, så grundene bliver for små og pressede til bebyggelse.

Vejen – samt opdelingen af grundene er lavet således (på kortet), at naboer ikke får ødelagt udsigt, og at der forsat er luft mellem parcellerne – og plads til en bred vej til grundene

Det er FAKTISK kun en 1/3 af det tidligere areal i giver os mulighed for at udstykke, i henhold til planen fra 2011.

Så med disse argumenter vil vi gerne lave indsigelser mod den afgørelse som der er sket i planforslaget for kommuneplanen 2025 – og opfordre til at halvdelen af arealet tilbage føres til bolig området.

Hej,

Min partner og jeg købte huset for 2 år siden, med formål at total renovere huset, og gøre dette til vores drømme hjem. Det har været en lang kamp med sved, blod og tårer, det sidste års tid, med at forny vores hus. Mig og min partners drøm, er nu halvejs til at blive en realitet. Vi ønsker på ingen måde, at huset bliver bliver bevaringsværdigt, da dette vil ødelægge vores drømme og ambitioner.

Med venlig hilsen

Morten Simonsen

Forslag til Kommuneplan 2025

På byrådsmødet den 28. april 2025 har byrådet sendt forslag til Kommuneplan 2025 i høring. Kommuneplanen er den overordnede plan for kommunens udvikling de næste 12 år. Frem til 26. juni 2025 har kommunens borgere mulighed for at give deres mening om planen.

Høringssvar den 26 maj 2025

Udvikling af Randers by i fire hovedpunkter

1. Et universitet skaber udvikling

2. Havnen og Randers bycentrum

3. Infrastruktur

4. Klimasikring

1 - Et universitet skaber udvikling, Skab rammerne så Randers bliver en udviklingsby

I arbejdet med kommuneplanen skal Randers positioneres som en moderne udviklingsby. Skab derfor rammerne for et universitet en stærk drivkraft for øget bosætning og fastholdelse af unge, en drivkraft for erhvervsudvikling, innovation, Byliv, kultur og nye fællesskaber.

Randers har allerede de fysiske og infrastrukturelle forudsætninger på plads, med direkte adgang til E45 og jernbanen.

Banegården kan fungere som et knudepunkt – Der giver mulighed for at gå direkte fra banegården til universitetet – campusområde placeres i området ved Hvidemøllevej syd for jernbanen. Denne placering vil binde Randers naturligt sammen med andre universitetsbyer som Aalborg og Aarhus. Randers bliver dermed en del af et nationalt netværk, byer med den kobling er i dag vækst motorer. eksempelvis er Kolding netop blevet landets syvende største by.

Et universitet skaber mangfoldighed, byliv og samhørighed der naturligt sætter aktiviteter i gang i lokalområdet som events og giver et kulturelt løft.

Randers skal være en by i front, hvor fremtidens borgere, virksomheder og uddannelsesmiljøer mødes og udvikler sig sammen.

2 - Havnen og Randers bycentrum - Hvordan skal Randers by fremstå?

De havnenæreområders funktion bør være at binde Randers centrum og havnen sammen i et åben samspil med borgerne, events, trafik og Gudenåen. For at skabe byliv i Randerscentrum.

Den nuværende Busterminal er utidssvarende. Brugerne har ikke adgang til læ, opholdsrum er ikke tidssvarende og giver ikke mulighed for visuelt at følge med i bussernes ankomst og afgang. Forholdene matcher ikke andre byer som Viborg, Aarhus og Hobro.

Etabler en ny busterminal

skab gode cykelparkeringsforhold med fokus på elcykler og sikkerhed og etabler mulighed for taskeopbevaring. Der er tilskudsordninger til denne kombination.

Placer bygningen mellem Tangstræde og Dytmærsken (Busholdepladsen)

En grøn og tryg byport

Skab en grøn og flot indgang til Randers by. Bevar og forskøn det nuværende grønne område på den tidligere Shell-Grund

Et trygt trafikalt knudepunkt

Skaber trafiksikkerhed ved at til gode se overskueligheden trafikanterne imellem.

Havnegade, Kulholmvej, Østergrave, Dytmærsken

Området er et knudepunkt for mange forskellige typer af trafikanter, gående, cyklende, biler, busser, lastbiler med busterminalen som et centralt element.

Da hele arealet omkring Busterminalen er et trafikalt knudepunkt hvor alle trafikanttyper mødes, alle med forskellig hastighed og størrelse og sårbarhed, er det som udgangspunkt nødvendigt at området er overskueligt for alle. Målet er at forebygge og undgå trafikuheld.

Bevar og forskøn Bolværkspladsen.

Forandre Bolværkspladsen, så den hurtigt kan omdannes til forskellige arrangementer. Tænk pladsen som et fleksibelt byrum, et events område hvor By, Havn og Gudenåen løber sammen og skaber et samlingspunkt for hele Randers.

Bevar mindegrunden med ankeret.

Mindegrunden bruges i dag af mange herunder veteraner, at ændre på den status er en dybt forkastelig tanke i en tid hvor der er krig tæt på Danmark.

I den foregående kommuneplan står karakterområdet beskrevet således:

Det særlige ved Randers by er en helt speciel kombination af by og natur. Byen har et stærkt

kulturliv rammesat af den historiske middelalderby. Her skal byudvikling gives en forskellighed

ved at bygge videre på de enkelte områders unikke historie.

3-4 Infrastruktur og Klimasikring hænger sammen

En todelt løsning med klar effekt

En statslig opgave, at binde Nordjylland og Midtjylland regioner sammen fra den nordlig østkyst over Hadsund den nordøstlige del af randerskommune til E 45 syd for Randers.

1. Trafikafvikling

En tunnel under Randers Fjord vil give en effektiv trafikafvikling og skabe ro i området. En moderne og fremtidssikret trafikforbindelse sikrer uhindret trafik til gavn for alle brugere – pendlere, sygehus og erhvervsliv. Hele lokalområdet undgår øget støjbelastning, og trafiksikkerheden øges, da smutvejskørsel undgås.

Tunnelløsningen reducerer støjgener markant og beskytter dermed både fjordlandskabet og store dele af Randers by. Trafikken flyttes væk fra boligområder og havnen. Et teknologisk og bæredygtigt valg, der værner om både mennesker og miljø – og samtidig sikrer Randers’ unikke historie som handels- og havneby.

Forbind de to trafikknudepunkter:

A: Krydset Dronningborg Boulevard / Udbyhøjvej / Tjærbyvej

B: Krydset Ny Havnevej / Kristrup Engvej

Med en tunnelforbindelse tværs over Randers Fjord – i en lige linje fra kryds A ved Tjærbyvej til Kristrup Engvej – med 90 graders sving til kryds B.

Denne løsning ligger i forlængelse af den eksisterende infrastruktur.

2. Klimabeskyttelse

En statslig opgave, at kystsikrer et område der dækker flere kommuner samt sikre statslige værdier som E 45 og jernbanen

Reguleringssluse ved Mellerup. En reel beskyttelse mod fremtidens højvande.

Hele fjordområdet og Randers by skal beskyttes mod de voksende trusler fra klimaforandringer og stormflod. En reguleringssluse med sluseklapper, strategisk placeret ved Mellerup, kan skærme hele fjordstrækningen fra Mellerup til Tangeværket. Det er en løsning, der dækker både landbrug og byområder og samtidig sikrer kritisk infrastruktur, herunder E45 og jernbanen. Sluseklapperne har ydermere den fordel, at de sikrer fri passage for både fisk og skibe.

For at minimere generne i anlægsfasen kan flere præfabrikerede pramme, monteret med grundstrukturen for sluseklapperne, nedsænkes, hvorefter sluseklapperne monteres. Den samlede konstruktion vil fremstå som en reguleringssluse, der kan modstå en stormflod på 3 meter. Løsningen imødekommer klimarelaterede trusler på en direkte og effektiv måde.

Følgende instanser er kontaktet vedrørende reguleringsslusen:

Miljøministeriet - Kystdirektoratet – Gudenåkomitéen

Venligst - En borger, der kerer sig for Randers.

Flemming Ketler Iversen

stjernevej@mail.dk

VI udvider og oplever stor søgning til Randers Friskole & Børnehus. Med en god beliggenhed tæt på skoven, ønsker vi at købe arealet ved Moseskellet. Der er industribygninger på de 2 andre sider af skolen og derfor er arealet eneste udvidelsesmulighed. Som skole/børnehus værdsætter vi, at børnene er meget ude i naturen, og har god plads til aktiviteter. Området op mod skoven er oplagt for os at bruge til legepladser, nye faciliteter og kan naturligt knyttes til vores institution. Vi har stor efterspørgsel og med flere boliger i lokalområdet, ønsker vi at have muligheden for en udvidelse. Som vi forstår lokalplanen, kan der laves offentlige formål og ikke private, Vi ønsker det ændret. 

Vi vil også gøre opmærksom på at Moseskellet har meget trafik pga. vores institution, og vi derfor håber trafikken fra boligområdet, vil kunne føres et andet sted hen end forbi Moseskellet. 

mvh

Jens-Henrik Kirk 

Skoleleder

Forslag nr. 1:

Planlæg mere varieret boligmasse i det centrale Randers (i en radius af 3 km. fra Det Gamle Rådhus/Rådhuspladsen). F.eks. klyngehuse / rækkehuse i et plan. 

Det manglede vi i 90´erne og i 00´erne og det gør der stadig. Det er en bebyggelse rigtig mange savner i det bynære område til centrum af Randers og det gælder alle aldersgrupper. Det er ikke alle, der synes, det er fedt at bo i lejlighed. 

Varierende boligmasse kan også give et mere åben, interessant og spændende bymiljø nær centrum.

Forslag nr. 2:

Gennem gode løsninger (som i andre byer) kan Østervold og "Sløjfen" lukkes for biltrafik, der ikke har et erhvervsmæssigt formål.

Det vil give mulighed for at gående ikke skal føle sig utrygge eller springe for livet, når der også kører biler. Oplevelsen af shopping i centrum af Randers kan godt være en stressende oplevelse. Miljøet vil også have godt af et mindre antal biler i centrum.

Biltrafikken giver ikke den afslappende oplevelse, som der er i Randers Storcenter. 

Arealmæssigt er Randers centrum og Randers Storcenter det samme og der går borgerne jo også mange skridt for at komme til butikkerne. Den ro og tryghed, der er i Randers Storcenter ved at der ikke kører biler er noget der gør en forskel.

Butikkerne i Houmeden og i  Brødregade har jo også kunder selvom bilerne ikke kan parkerer lige ved hovedindgangen.

Alle vil vinde ved at få et roligt gågademiljø i Randers Centrum.

Hej,

Mig og min partner købte huset for 2 år siden, med formål at total renovere huset, og gøre dette til vores drømme bolig. Vi har kæmpet med sved og tårer, det sidste års tid, med at forny vores hus. Mig og min partners drøm, er nu halvejs til at blive en realitet. Vi ønsker på ingen måde, at huset bliver bliver bevaringsværdigt, da dette vil ødelægge vores drøm og ambitioner.

VH

Patrick Husum

 Ansøger hermed om tilbage føring af landsbyafgrænsning ved de 2 grunde, tidligere ansøgning vedhæftet, byg siger jeg har en godkendelse hvis min byggelinie genoprettes se kort i vedhæftede

Randers Kommune vedtog i 2024 en strukturplan for Stevnstrup, som muliggjorde boligbyggeri på å skrænterne sydøst for Grenstenvej. I første omgang var det meningen, at der skulle laves et tillæg til Kommuneplan 2021, men det blev besluttet at strukturplanen  skulle indarbejdes i kommuneplan 2025, men forinden skulle der laves en uvildig undersøgelse af kravet om beskyttelse af de landskabelige værdier på området. Jeg har ikke kunnet finde noget om resultatet af denne undersøgelse, og jeg kan nu se, at der ikke står noget i kommuneplan forslaget for 2025 om fremtidig boligbyggeri på å skrænterne sydøst for Grenstenvej. På denne baggrund vil jeg gerne have oplysninger/adgang til den foretagne undersøgelse af de landskabelige værdier 

Indsigelsen her går på støj. 

Den 3 og 4 Maj 2025, er der registeret 80 db, i støj, ved Egeskovvej. (ofte også støj fra propelfly fra Randers flyveplads, den bør lukkes)

Ønsker byrådet, boliger på marken ved Bjellerup Ladegaard, bør man stoppe alt støj i og omkring Jomfruløkken, særligt i weekenden. 

Da det kommer til at give konflikter. 

Med det forslag til kommuneplanen, bliver landdistriktrikterne yderligere affolket. Man får den opfattelse at i ønsker at alle borgere i kommunen, skal flyttes til Randers.

Forslaget om at bygrænserne ikke må flyttes eller byerne ikke må udvide, er jo en total forfejlet landdistriktpolitik. I burde tage imod med kyshånd, hver gang der er nogen der vil bygge. Uanset hvor i kommunen det er.

Der står også at i arbejder på at udvide sommerhus arealet ved Sødring og Udbyhøj?

Det har i så haft skrevet i kommuneplanerne siden 2015. Hvordan synes i selv det går....

Det burde jo være lige så nemt at omgå planloven til byggeri af huse, som når i planlægger solcelle og vindmølle områder.

mvh Kim Møller

På vegne af grundejeren, Daugaard Sørensen Handel, skal jeg hermed anmode om, at rammen for ovennævnte ejendom i forbindelse med kommuneplan 2025 ændres til at muliggøre tæt/lav bebyggelse i form af enten ni boligenheder fordelt på tre parcelhuse samt tre dobbelthuse eller alternativt 8 parcelhuse.

Ejendommen er i kommuneplan 2021 beliggende i rammeområde 1.04.R.11 – Skanderborggade/Orkestervej, der giver mulighed for rekreative formål til offentlige fritidsformål, såsom bypark, grønt område og lignende.

Ejendommen er i dag ikke reelt indrettet eller i brug som rekreativt område, men i privat eje med eksklusiv adgang for ejeren. Det er ejerens opfattelse, at hans ønske om deles af områdets beboere.

Den ønskede, fremtidige bebyggelse er en tættere bebyggelse tilpasset områdets øvrige boligbebyggelse og med fortsat adgang fra Skanderborggade til Vorup Dam.

Forslag til den ønskede bebyggelse er skitseret i bilagte volumenstudier/disponering udfærdiget af vores tegnestue og dateret 24.02.2023

Ønsket anvendelse: Serviceerhverv og mindre erhvervsdomiciler i miljøklasse 1-3.

Randers Arkitekten A/S har i samarbejde med grundejeren, Maskinselskabet ApS, Dronningborg Boulevard 81, 8930 Randers NØ følgende høringssvar:

Den vestligste del af matr.nr. 22, Bjellerup Ladegård, Dronningborg samt den sydligste del af 6a, Dronningborg Hgd., Dronningborg ønskes udlagt til erhverv i form af service, mindre domiciler o.lign. i f.eks. miljøklasse 1-3. Grundejeren overvejer ligeledes at lave urbane haver og ladestandere til elbiler. Arealet vil i givet fald blive omkredset af beplantnings- og biodiversitetsbælter med bl.a. fuglekasser og vil sikre en rekreativ forbindelse med Ladegårdsbække. Der henvises til bilagte projektmappe med visualiseringer og principskitser.

Det skal præciseres, at skitserne og projektmappen alene er et forslag og at grundejer naturligvis er indstillet på en dialog med Randers Kommune omkring den præcise disponering og anvendelse, således det sikres, at hverken eksisterende virksomheder i erhvervsområde E1.07.E2 ”Blommevej” eller trafikken på Ringboulevarden begrænses unødigt.

I den forbindelse bemærkes det, at grundejerens ønskede anvendelse for arealet harmonerer med såvel den aktuelle anvendelse samt en eventuel, fremtidig omdannelse af det eksisterede erhvervsområde til mere serviceorienterede formål, ligesom den ønskede anvendelsen tilfører

værdi til den kommende forlængelse af Ringboulevarden og med fordel kan medtages i planlægningen for netop Ringboulevardens forlængelse.

Som ejer af ejendommen Bakkegårdsvej 11, Øster Tørslev, 8983 Gjerlev J, har vi følgende indvending mod de foreslåede rammeændringer: 

Vi har købt ejendommen med muligheden for at drive erhverv. Dette ønsker vi at fastholde og ønsker derfor ikke rammen for vores ejendom ændres fra 5.03.E3 (erhverv) til 5.03.B7 (boligramme) 

Mvh 

Christian Johansen 

1) Bebyggelse i det nye område vil måske give støjproblemer, for dem der kommer til at bo der, da man kommer tættere på Hadsundvej, jeg bor selv midt i Lem og kan høre Hadsundvej

2) Hvordan skal adgangen være til det nye område, er det via Damtoften,Tjørnelundsvej eller direkte ud til Hadsundvej

3) Hvorfor nye byggegrunde hvis der er ledige andre steder i byen

4) Er ikke i mod udbygningen, men er det nu nødvendigt!

Jeg vil gå imod forslaget om at bygge 2 etagers huse på Nattergalvej 33 , 8930. 

jeg vil få direkte overvågning af min have , dette har jeg ikke købt sammen med min ejendom 2013 .

Etplans bebyggelse på grunden er velkommen . 

hej , jeg vil gerne ind give mit svar som er imod 2 plans huse på nabogrunden ,da jeg ikke ønsker nogen der kan kikke ind på min grund ,jeg vil ikke sidde i min egen have og føle jeg bliver overvåget , jeg vil ha det privatliv som jeg købte med  huset i 2013 , men det er helt fint med mig der bliver bygget et plans huse på grunden

mvh henrik villholth