start på hovedindhold

Indkaldelse til åstedsforretning vedrørende matr.nr. 13æ, Udbyover By, Udbyneder

Annoncering - Miljø
Type

Høring

Område

8970 Havndal

Høringsfrist
Offentliggjort
Type

Høring

Område

8970 Havndal

Høringsfrist

8. december 2026

Offentliggjort

7. oktober 2026

Den 14. november 2022 vedtog Randers byråd Tillæg nr. 64 til Spildevandsplan for Randers Kommune 2009-2012, som omfatter etablering af regnvandsbassin ved Udbyover Sø. Regnvandsbassinet skal sikre, at tag- og overfladevand fra Udbyover og dele af Havndal til Udbyover Sø fjernes, så udledningen af næringsstoffer fra tag- og overfladevand til Udbyover Sø fjernes.

Tag- og overfladevand skal i stedet ledes direkte til vandløbet Afløb fra Udbyover Sø.

Vandmiljø Randers A/S har etableret regnvandsbassin på matr.nr. 84 Udbyover By, Udbyneder ved frivillig aftale.

Vandmiljø Randers A/S mangler at anlægge en regnvandsledning, som skal lede tag- og overfladevand fra regnvandsbassinet til vandløbet Afløb fra Udbyover Sø over matr.nr. 13cr og 13æ Udbyover By, Udbyneder.

Det har dog ikke været muligt at lave en aftale om rettighedserhvervelse til anlæggelse af ledningen, hvorfor Vandmiljø Randers A/S har anmodet Randers Kommune om at igangsætte ekspropriation til sikring af fornødne rettigheder til etableringen af ledningen over matr.nr. 13æ Udbyover By, Udbyneder.

Randers Byråd har ved vedtagelse af Tillæg nr. 64 til Spildevandsplan for Randers Kommune 2009-2012 besluttet, at erhvervelsen af fornødne rettigheder kan ske ved ekspropriation med hjemmel i miljøbeskyttelseslovens §§ 58-60, da anlæggelse af regnvandsledning er nødvendig af hensyn til almenvellet.

I forbindelse med ekspropriation af en del af matr.nr. 13æ Udbyover By, Udbyneder indkaldes der til åstedsforretning.

Åstedsforretningen finder sted

Dato og tidspunkt: Mandag den 9. november 2026, kl. 14.30

Mødested: Matr.nr. 13æ Udbyover By, Udbyneder

Der er afsat 45 minutter til åstedsforretningen.

Arealet vil blive afmærket af en landinspektør forud for åstedsforretningen.

Ejere, brugere eller andre, der direkte eller indirekte berøres af den planlagte ekspropriation, har ret til under åstedsforretningen, eller inden for en frist på 4 uger efter åstedsforretningen er afholdt, at fremkomme med bemærkninger til den planlagte ekspropriation, til at fremsætte forslag til ændringer og til at fremsætte de synspunkter, som de mener bør have indflydelse på erstatningens fastsættelse.

Tidligst 4 uger efter åstedsforretningen træffer byrådet beslutning vedr. ekspropriationen. Beslutningen indeholder kommunens stillingtagen til bemærkninger, der er fremkommet til projektet. Ejere og andre berørte får efterfølgende besked om ekspropriationsbeslutningen.

Hvis ejeren og kommunen ikke kan opnå enighed om erstatningen, anmoder kommunen taksationskommissionen om at afgøre erstatningsspørgsmålet. Dette skal ske senest 8 uger efter meddelelse af ekspropriationsbeslutningen.

Det samlede ekspropriationsmateriale er fremlagt til gennemsyn ved Randers Kommune, Borgerservice, Odinsgade 14, 8900 Randers C, eller kan hentes nedenfor:

Der er endnu ingen svar på denne høring.