Mobilisering af civilsamfundet

Randers Kommune ligger som de har redt – Men har et stort potentiale

Den 17-07-2025

Randers kommune har meget at byde på med sin centrale placering og en god infrastruktur. En let tilgængelig historiske middelalderby og en dejlig natur. Et stærkt kulturliv og med over 260 foreninger, det skal der værne om. Kort sagt - en aktiv by.

Men det er svært når, de ledende politikere og den ledende administration er travlt optager af at tale Randers kommune ned - som en uansvarlig og dårlig økonomisk styret kommune.

Det har de selvsagt ret i, men som borgen står man uforstående overfor den manglende handling.

Ser man på hvidbogen er det foruroligende læsning - men ikke overraskende, fornemmelsen af stagnation, at Randers kommune ikke de sidste 10-15 år har fulgt med tiden er åbenlyst.

Men fortvivl ikke - andre kommuner, der har været i samme situation har fundet en løsning.

Randers Kommune står ved en skillevej, det en nu fremtiden skal planlægges.

Skab en udviklingsplan

Lad Randers kommunes dygtige medarbejder om at tegne et layout over Randers som en imødekommende og grøn by - fra Justesens Plæne over Storkeengen, Brotoften, Tronholmen og fra Randers Bro til DLG-grunden. Tænk Bolværkspladsen som et fleksibelt byrum - et events område hvor By, Havn og Gudenåen løber sammen og skaber et samlingspunkt for hele Randers og skab en grøn flot ”byport” indgang til Randers by via Shell-grunden og Dytmærsken.

Fasthold det grønne bånd ned til Gudenåen og Randersfjord og skab en varierende boligmasse i en kombination med fritidsaktiviteter som sejl og roklubben, sats på livskvalitet.

Når samtalen går på økonomi, er en progressiv løsning den eneste vej, kun byer der har satser på et universitetsmiljø et campusområde har vist sig at kunne vokse og tiltrække nye erhverv og kun en by der forstår at skabe fællesområde der opleves som et spændende for hele byen, hvor kultur, historie og events bliver attraktiv for alle borger, turister mm. kan tiltrække og fastholde kommende generationer.

Klimabroen et fejl projekt:

Politikerne i 10 - 15 år udelukkende har satset på to modeller, der ikke løser de udfordringer, fremtiden bringer.

Både Klimabroen og Østbroen er idéer – ikke løsninger. De minder mest om kejserens nye klæder.

• Alvoren er tydelig, da nogle modeller viser en højere vandstigning end de 3 meter, Randers Kommune bruger som udgangspunkt for Klimabroen, derfor er byen ikke beskyttet.

• Klimabroen fokuserer kun på Randers' indre by og tager ikke højde for de betydelige tab, som en vandstigning på 3 meter vil medføre helt ind til Tangeværket – herunder den kritiske infrastruktur, som staten er ansvarlig for: E45 og jernbanen.

• Der er ingen omtanke for de skader og værditab, vores nabokommuner vil lide – og end ikke de skader, der vil opstå inden for kommunens egne grænser, vækker tilsyneladende interesse.

• Der mangler forståelse for, at støj er sundhedsskadeligt og reducerer levealderen i de berørte områder.

• Der mangler forståelse for, at boligværdien er væsentlig laver i et støjfyldt miljø.

• At lede trafik ind i boligområder eller ad omveje uden om den normale trafikåre giver selvsagt ingen mening.

Kun et samarbejde med andre kommuner og staten – hvor Randers Kommune ikke bærer den økonomiske byrde alene – er en farbar vej frem.

Forslag til Kommuneplan 2025

1. Et universitet skaber udvikling

2 og 3 Infrastruktur og Klimasikring hænger sammen, En todelt løsning med klar effekt

1. Et universitet skaber udvikling, Skab rammerne så Randers bliver en udviklingsby

I arbejdet med kommuneplanen skal Randers positioneres som en moderne udviklingsby. Skab derfor rammerne for et universitet en stærk drivkraft for øget bosætning og fastholdelse af unge, en drivkraft for erhvervsudvikling, innovation, Byliv, kultur og nye fællesskaber.

Randers har allerede de fysiske og infrastrukturelle forudsætninger på plads, med direkte adgang til E45 og jernbanen.

Banegården kan fungere som et knudepunkt – Der giver mulighed for at gå direkte fra banegården til universitetet – campusområde placeres i området ved Hvidemøllevej syd for jernbanen. Denne placering vil binde Randers naturligt sammen med andre universitetsbyer som Aalborg og Aarhus. Randers bliver dermed en del af et nationalt netværk, byer med den kobling er i dag vækst motorer. eksempelvis er Kolding netop blevet landets syvende største by.

2. Trafikafvikling

En statslig opgave, at binde Nordjylland og Midtjylland regioner sammen fra den nordlig østkyst over Hadsund den nordøstlige del af Randerskommune til E 45 syd for Randers.

En tunnel under Randers Fjord vil give en effektiv trafikafvikling og skabe ro i området. En moderne og fremtidssikret trafikforbindelse sikrer uhindret trafik til gavn for alle brugere – pendlere, sygehus og erhvervsliv. Hele lokalområdet undgår øget støjbelastning, og trafiksikkerheden øges, da smutvejskørsel undgås.

Tunnelløsningen reducerer støjgener markant og beskytter dermed både fjordlandskabet og store dele af Randers by. Trafikken flyttes væk fra boligområder og havnen. Et teknologisk og bæredygtigt valg, der værner om både mennesker og miljø – og samtidig sikrer Randers’ unikke historie som handels- og havneby.

Forbind de to trafikknudepunkter:

A: Krydset Dronningborg Boulevard / Udbyhøjvej / Tjærbyvej

B: Krydset Ny Havnevej / Kristrup Engvej

Med en tunnelforbindelse tværs over Randers Fjord – i en lige linje fra kryds A ved Tjærbyvej til Kristrup Engvej – med 90 graders sving til kryds B.

Denne løsning ligger i forlængelse af den eksisterende infrastruktur.

3. Klimabeskyttelse

En statslig opgave, at kystsikrer et område der dækker flere kommuner samt sikre statslige værdier som E 45 og jernbanen

Reguleringssluse ved Mellerup. En reel beskyttelse mod fremtidens højvande.

Hele fjordområdet og Randers by skal beskyttes mod de voksende trusler fra klimaforandringer og stormflod. En reguleringssluse med sluseklapper, strategisk placeret ved Mellerup, kan skærme hele fjordstrækningen fra Mellerup til Tangeværket. Det er en løsning, der dækker både landbrug og byområder og samtidig sikrer kritisk infrastruktur, herunder E45 og jernbanen. Sluseklapperne har ydermere den fordel, at de sikrer fri passage for både fisk og skibe.

For at minimere generne i anlægsfasen kan flere præfabrikerede pramme, monteret med grundstrukturen for sluseklapperne, nedsænkes, hvorefter sluseklapperne monteres. Den samlede konstruktion vil fremstå som en reguleringssluse, der kan modstå en stormflod på ≥ 3 meter, (eks. 5m) ifølge DMI er en højere vandstand end 3 m en reel mulighed trussel.

Løsningen imødekommer klimarelaterede trusler på en direkte og effektiv måde.

Følgende instanser er kontaktet vedrørende reguleringsslusen:

Miljøministeriet - Kystdirektoratet - Gudenåkomitéen - DMI - EU’s oversvømmelsesdirektiv

Venligst - En borger, der kerer sig for Randers.

Flemming Ketler Iversen

stjernevej@mail.dk

Randers Kommune ligger som de har redt – Men har et stort potentiale

Randers kommune har meget at byde på med sin centrale placering og en god infrastruktur. En let tilgængelig historiske middelalderby og en dejlig natur. Et stærkt kulturliv og med over 260 foreninger, det skal der værne om. Kort sagt - en aktiv by.

Men det er svært når, de ledende politikere og den ledende administration er travlt optager af at tale Randers kommune ned - som en uansvarlig og dårlig økonomisk styret kommune.

Det har de selvsagt ret i, men som borgen står man uforstående overfor den manglende handling.

Ser man på hvidbogen er det foruroligende læsning - men ikke overraskende, fornemmelsen af stagnation, at Randers kommune ikke de sidste 10-15 år har fulgt med tiden er åbenlyst.

Men fortvivl ikke - andre kommuner, der har været i samme situation har fundet en løsning.

Randers Kommune står ved en skillevej, det en nu fremtiden skal planlægges.

Skab en udviklingsplan

Lad Randers kommunes dygtige medarbejder om at tegne et layout over Randers som en imødekommende og grøn by - fra Justesens Plæne over Storkeengen, Brotoften, Tronholmen og fra Randers Bro til DLG-grunden. Tænk Bolværkspladsen som et fleksibelt byrum - et events område hvor By, Havn og Gudenåen løber sammen og skaber et samlingspunkt for hele Randers og skab en grøn flot ”byport” indgang til Randers by via Shell-grunden og Dytmærsken.

Fasthold det grønne bånd ned til Gudenåen og Randersfjord og skab en varierende boligmasse i en kombination med fritidsaktiviteter som sejl og roklubben, sats på livskvalitet.

Når samtalen går på økonomi, er en progressiv løsning den eneste vej, kun byer der har satser på et universitetsmiljø et campusområde har vist sig at kunne vokse og tiltrække nye erhverv og kun en by der forstår at skabe fællesområde der opleves som et spændende for hele byen, hvor kultur, historie og events bliver attraktiv for alle borger, turister mm. kan tiltrække og fastholde kommende generationer.

Klimabroen et fejl projekt:

Politikerne i 10 - 15 år udelukkende har satset på to modeller, der ikke løser de udfordringer, fremtiden bringer.

Både Klimabroen og Østbroen er idéer – ikke løsninger. De minder mest om kejserens nye klæder.

• Alvoren er tydelig, da nogle modeller viser en højere vandstigning end de 3 meter, Randers Kommune bruger som udgangspunkt for Klimabroen, derfor er byen ikke beskyttet.

• Klimabroen fokuserer kun på Randers' indre by og tager ikke højde for de betydelige tab, som en vandstigning på 3 meter vil medføre helt ind til Tangeværket – herunder den kritiske infrastruktur, som staten er ansvarlig for: E45 og jernbanen.

• Der er ingen omtanke for de skader og værditab, vores nabokommuner vil lide – og end ikke de skader, der vil opstå inden for kommunens egne grænser, vækker tilsyneladende interesse.

• Der mangler forståelse for, at støj er sundhedsskadeligt og reducerer levealderen i de berørte områder.

• Der mangler forståelse for, at boligværdien er væsentlig laver i et støjfyldt miljø.

• At lede trafik ind i boligområder eller ad omveje uden om den normale trafikåre giver selvsagt ingen mening.

Kun et samarbejde med andre kommuner og staten – hvor Randers Kommune ikke bærer den økonomiske byrde alene – er en farbar vej frem.

Forslag til Kommuneplan 2025

1. Et universitet skaber udvikling

2 og 3 Infrastruktur og Klimasikring hænger sammen, En todelt løsning med klar effekt

1. Et universitet skaber udvikling, Skab rammerne så Randers bliver en udviklingsby

I arbejdet med kommuneplanen skal Randers positioneres som en moderne udviklingsby. Skab derfor rammerne for et universitet en stærk drivkraft for øget bosætning og fastholdelse af unge, en drivkraft for erhvervsudvikling, innovation, Byliv, kultur og nye fællesskaber.

Randers har allerede de fysiske og infrastrukturelle forudsætninger på plads, med direkte adgang til E45 og jernbanen.

Banegården kan fungere som et knudepunkt – Der giver mulighed for at gå direkte fra banegården til universitetet – campusområde placeres i området ved Hvidemøllevej syd for jernbanen. Denne placering vil binde Randers naturligt sammen med andre universitetsbyer som Aalborg og Aarhus. Randers bliver dermed en del af et nationalt netværk, byer med den kobling er i dag vækst motorer. eksempelvis er Kolding netop blevet landets syvende største by.

2. Trafikafvikling

En statslig opgave, at binde Nordjylland og Midtjylland regioner sammen fra den nordlig østkyst over Hadsund den nordøstlige del af Randerskommune til E 45 syd for Randers.

En tunnel under Randers Fjord vil give en effektiv trafikafvikling og skabe ro i området. En moderne og fremtidssikret trafikforbindelse sikrer uhindret trafik til gavn for alle brugere – pendlere, sygehus og erhvervsliv. Hele lokalområdet undgår øget støjbelastning, og trafiksikkerheden øges, da smutvejskørsel undgås.

Tunnelløsningen reducerer støjgener markant og beskytter dermed både fjordlandskabet og store dele af Randers by. Trafikken flyttes væk fra boligområder og havnen. Et teknologisk og bæredygtigt valg, der værner om både mennesker og miljø – og samtidig sikrer Randers’ unikke historie som handels- og havneby.

Forbind de to trafikknudepunkter:

A: Krydset Dronningborg Boulevard / Udbyhøjvej / Tjærbyvej

B: Krydset Ny Havnevej / Kristrup Engvej

Med en tunnelforbindelse tværs over Randers Fjord – i en lige linje fra kryds A ved Tjærbyvej til Kristrup Engvej – med 90 graders sving til kryds B.

Denne løsning ligger i forlængelse af den eksisterende infrastruktur.

3. Klimabeskyttelse

En statslig opgave, at kystsikrer et område der dækker flere kommuner samt sikre statslige værdier som E 45 og jernbanen

Reguleringssluse ved Mellerup. En reel beskyttelse mod fremtidens højvande.

Hele fjordområdet og Randers by skal beskyttes mod de voksende trusler fra klimaforandringer og stormflod. En reguleringssluse med sluseklapper, strategisk placeret ved Mellerup, kan skærme hele fjordstrækningen fra Mellerup til Tangeværket. Det er en løsning, der dækker både landbrug og byområder og samtidig sikrer kritisk infrastruktur, herunder E45 og jernbanen. Sluseklapperne har ydermere den fordel, at de sikrer fri passage for både fisk og skibe.

For at minimere generne i anlægsfasen kan flere præfabrikerede pramme, monteret med grundstrukturen for sluseklapperne, nedsænkes, hvorefter sluseklapperne monteres. Den samlede konstruktion vil fremstå som en reguleringssluse, der kan modstå en stormflod på ≥ 3 meter, (eks. 5m) ifølge DMI er en højere vandstand end 3 m en reel mulighed trussel.

Løsningen imødekommer klimarelaterede trusler på en direkte og effektiv måde.

Følgende instanser er kontaktet vedrørende reguleringsslusen:

Miljøministeriet - Kystdirektoratet - Gudenåkomitéen - DMI - EU’s oversvømmelsesdirektiv

Venligst - En borger, der kerer sig for Randers.

Flemming Ketler Iversen

stjernevej@mail.dk

Randers Kommune ligger som de har redt – Men har et stort potentiale

Randers kommune har meget at byde på med sin centrale placering og en god infrastruktur. En let tilgængelig historiske middelalderby og en dejlig natur. Et stærkt kulturliv og med over 260 foreninger, det skal der værne om. Kort sagt - en aktiv by.

Men det er svært når, de ledende politikere og den ledende administration er travlt optager af at tale Randers kommune ned - som en uansvarlig og dårlig økonomisk styret kommune.

Det har de selvsagt ret i, men som borgen står man uforstående overfor den manglende handling.

Ser man på hvidbogen er det foruroligende læsning - men ikke overraskende, fornemmelsen af stagnation, at Randers kommune ikke de sidste 10-15 år har fulgt med tiden er åbenlyst.

Men fortvivl ikke - andre kommuner, der har været i samme situation har fundet en løsning.

Randers Kommune står ved en skillevej, det en nu fremtiden skal planlægges.

Skab en udviklingsplan

Lad Randers kommunes dygtige medarbejder om at tegne et layout over Randers som en imødekommende og grøn by - fra Justesens Plæne over Storkeengen, Brotoften, Tronholmen og fra Randers Bro til DLG-grunden. Tænk Bolværkspladsen som et fleksibelt byrum - et events område hvor By, Havn og Gudenåen løber sammen og skaber et samlingspunkt for hele Randers og skab en grøn flot ”byport” indgang til Randers by via Shell-grunden og Dytmærsken.

Fasthold det grønne bånd ned til Gudenåen og Randersfjord og skab en varierende boligmasse i en kombination med fritidsaktiviteter som sejl og roklubben, sats på livskvalitet.

Når samtalen går på økonomi, er en progressiv løsning den eneste vej, kun byer der har satser på et universitetsmiljø et campusområde har vist sig at kunne vokse og tiltrække nye erhverv og kun en by der forstår at skabe fællesområde der opleves som et spændende for hele byen, hvor kultur, historie og events bliver attraktiv for alle borger, turister mm. kan tiltrække og fastholde kommende generationer.

Klimabroen et fejl projekt:

Politikerne i 10 - 15 år udelukkende har satset på to modeller, der ikke løser de udfordringer, fremtiden bringer.

Både Klimabroen og Østbroen er idéer – ikke løsninger. De minder mest om kejserens nye klæder.

• Alvoren er tydelig, da nogle modeller viser en højere vandstigning end de 3 meter, Randers Kommune bruger som udgangspunkt for Klimabroen, derfor er byen ikke beskyttet.

• Klimabroen fokuserer kun på Randers' indre by og tager ikke højde for de betydelige tab, som en vandstigning på 3 meter vil medføre helt ind til Tangeværket – herunder den kritiske infrastruktur, som staten er ansvarlig for: E45 og jernbanen.

• Der er ingen omtanke for de skader og værditab, vores nabokommuner vil lide – og end ikke de skader, der vil opstå inden for kommunens egne grænser, vækker tilsyneladende interesse.

• Der mangler forståelse for, at støj er sundhedsskadeligt og reducerer levealderen i de berørte områder.

• Der mangler forståelse for, at boligværdien er væsentlig laver i et støjfyldt miljø.

• At lede trafik ind i boligområder eller ad omveje uden om den normale trafikåre giver selvsagt ingen mening.

Kun et samarbejde med andre kommuner og staten – hvor Randers Kommune ikke bærer den økonomiske byrde alene – er en farbar vej frem.

Forslag til Kommuneplan 2025

1. Et universitet skaber udvikling

2 og 3 Infrastruktur og Klimasikring hænger sammen, En todelt løsning med klar effekt

1. Et universitet skaber udvikling, Skab rammerne så Randers bliver en udviklingsby

I arbejdet med kommuneplanen skal Randers positioneres som en moderne udviklingsby. Skab derfor rammerne for et universitet en stærk drivkraft for øget bosætning og fastholdelse af unge, en drivkraft for erhvervsudvikling, innovation, Byliv, kultur og nye fællesskaber.

Randers har allerede de fysiske og infrastrukturelle forudsætninger på plads, med direkte adgang til E45 og jernbanen.

Banegården kan fungere som et knudepunkt – Der giver mulighed for at gå direkte fra banegården til universitetet – campusområde placeres i området ved Hvidemøllevej syd for jernbanen. Denne placering vil binde Randers naturligt sammen med andre universitetsbyer som Aalborg og Aarhus. Randers bliver dermed en del af et nationalt netværk, byer med den kobling er i dag vækst motorer. eksempelvis er Kolding netop blevet landets syvende største by.

2. Trafikafvikling

En statslig opgave, at binde Nordjylland og Midtjylland regioner sammen fra den nordlig østkyst over Hadsund den nordøstlige del af Randerskommune til E 45 syd for Randers.

En tunnel under Randers Fjord vil give en effektiv trafikafvikling og skabe ro i området. En moderne og fremtidssikret trafikforbindelse sikrer uhindret trafik til gavn for alle brugere – pendlere, sygehus og erhvervsliv. Hele lokalområdet undgår øget støjbelastning, og trafiksikkerheden øges, da smutvejskørsel undgås.

Tunnelløsningen reducerer støjgener markant og beskytter dermed både fjordlandskabet og store dele af Randers by. Trafikken flyttes væk fra boligområder og havnen. Et teknologisk og bæredygtigt valg, der værner om både mennesker og miljø – og samtidig sikrer Randers’ unikke historie som handels- og havneby.

Forbind de to trafikknudepunkter:

A: Krydset Dronningborg Boulevard / Udbyhøjvej / Tjærbyvej

B: Krydset Ny Havnevej / Kristrup Engvej

Med en tunnelforbindelse tværs over Randers Fjord – i en lige linje fra kryds A ved Tjærbyvej til Kristrup Engvej – med 90 graders sving til kryds B.

Denne løsning ligger i forlængelse af den eksisterende infrastruktur.

3. Klimabeskyttelse

En statslig opgave, at kystsikrer et område der dækker flere kommuner samt sikre statslige værdier som E 45 og jernbanen

Reguleringssluse ved Mellerup. En reel beskyttelse mod fremtidens højvande.

Hele fjordområdet og Randers by skal beskyttes mod de voksende trusler fra klimaforandringer og stormflod. En reguleringssluse med sluseklapper, strategisk placeret ved Mellerup, kan skærme hele fjordstrækningen fra Mellerup til Tangeværket. Det er en løsning, der dækker både landbrug og byområder og samtidig sikrer kritisk infrastruktur, herunder E45 og jernbanen. Sluseklapperne har ydermere den fordel, at de sikrer fri passage for både fisk og skibe.

For at minimere generne i anlægsfasen kan flere præfabrikerede pramme, monteret med grundstrukturen for sluseklapperne, nedsænkes, hvorefter sluseklapperne monteres. Den samlede konstruktion vil fremstå som en reguleringssluse, der kan modstå en stormflod på ≥ 3 meter, (eks. 5m) ifølge DMI er en højere vandstand end 3 m en reel mulighed trussel.

Løsningen imødekommer klimarelaterede trusler på en direkte og effektiv måde.

Følgende instanser er kontaktet vedrørende reguleringsslusen:

Miljøministeriet - Kystdirektoratet - Gudenåkomitéen - DMI - EU’s oversvømmelsesdirektiv

Venligst - En borger, der kerer sig for Randers.

Flemming Ketler Iversen

stjernevej@mail.dk

God ide med folk i Randers Kommune frivilligt kan bruge deres tid og kræfter på at styrke Randers. Er selv frivillig med at samle affald i Renholdet Randers Håber Randers Kommune bevarer projektet Ren Randers

For at kunne mobilisere frivillige kræfter til at hjælpe med at løfte udfordringer i Randers kommune, kunne det være hjælpsomt at støtte økonomisk op omkring de initiativer der kommer fra lokale ildsjæle. Ansættelse af enkeltpersoner som står med ansvaret for projekter kan motivere og fastholde frivillige ressourcer. 

Bla opbakning til ansættelse i SAM foreningen, Lakridsen, Mødrehjælpen, Selvhjælp Randers og andre som gør en stor forskel med få midler.

Der kan også gøres større brug af de store kirker I Randers som har initiativer i forhold til fællesspisning og fællesskab- der er adgang til mange mennesker som gerne vil gøre en forskel, men det kan kræve en koordinator/ansvarlig og midler til at afholde aktiviteter.

Der kan måske tænkes i partnerskaber, hvor samarbejdet ikke kun kan bruges ved økonomisk lavvande, men fastholde og udbygge samarbejde i gode tider. Det er vigtigt at signalere at frivillige er værdifulde både i gode og svære tider.