Offentlige formål og erhverv ved Mariagervej/Asavænget, Randers NV

Høring: Forslag til Lokalplan 737 – Offentlige formål og erhverv ved Mariagervej/Asavænget, Randers NV samt afgørelse om ikke at udarbejde miljøvurdering/miljørapport.

Offentliggjort

21. juni 2022

Offentliggjort

24. maj 2022

Erhvervs- og planudvalget vedtog den 19.05.2022 Forslag til Lokalplan 737 med afgørelse om ikke at foretage miljøvurdering/miljøkonsekvensrapport til offentlig høring i 4 uger, jf. planlovens § 24.

Forslag til Lokalplan 737 omfatter et område ved Mariagervej/Asavænget i det nordlige Randers.

Planen giver mulighed for, at opføre bebyggelse som kan an­vendes til offentlige formål (herunder kulturelle og religiøse formål) samt kontor- og serviceerhverv.

Lokalplanen fastsætter bestemmelser, der giver mulighed for en større udvidelse af den eksisterende bygning på Mariagervej 117. Der gives mulighed for bebyggelse med et maksimalt fodaftryk på ca. 2900 m2

Lokalplanen fastsætter bestemmelser, der sikrer, at bebyggelsen indpasses i forløbet langs Mariagervej blandt andet med en byg­ningshøjde på maks 10 meter og beplantning langs Mariagervej og Asavænget.

Der er tale om en sammensat bebyggelse med varieret facadeudtryk. Derfor giver lokalplanen mulighed for flere forskellige materialer, der på forskellig vis kan være med til at indpasse arkitekturen i nærmil­jøet.
Det er vigtigt, at bebyggelsens facade mod Mariagervej fremstår åben og inviterende, da det vil medvirke til at give liv til bygaden og samtidig synliggøre nogle af de aktiviteter, der er inde i bygningen.
Derfor indeholder lokalplanen bestemmelser om, at der skal etab­leres en synlig hovedindgang og et ankomstareal, som rækker ud til Mariagervej og derved både skaber visuel og fysisk forbindelse.

Miljøvurdering

Erhvervs- og planudvalget har afgjort, at planforslaget ikke er omfattet af kravet om miljøvurdering, da planforslaget vurderes ikke at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet. Begrundelsen fremgår af planforslagets redegørelse.

Hvis du vil klage over at der ikke laves en miljøvurdering, skal det ske til Planklagenævnet.

Klagefristen udløber den 21.06.2022.

Vær opmærksom på, at alle svar løbende vil blive offentliggjort herunder. Læs mere om Randers kommunes behandling af persondata.