Søndervej 7, 8960 Randers SØ – Ansøgning om nedrivning
Ansøgning om nedrivningstilladelse af bevaringsværdig bebyggelse
Høring
8960 Randers SØ
4. august 2026
23. juni 2026
Ejendommen ligger i Årslev, syd for den gennemgående Clausholmvej i kanten af landsbyens afgrænsning. Det er en gårdbebyggelse der udover stuehuset består af to sammenhængende udlænger og to enkeltstående sekunddære bygninger.
Ejer ønsker at nedrive den ene af de enkeltstående sekundære bygninger. Bygningen fremstår delvist i bindingsværk. Bygningen er synlig fra Søndervej, da den ligger forskudt for resten af bebyggelsen.
Bygningen har en bevaringsværdi på 4, på en skala der går fra 1-9, hvor 1 er bygninger med højest bevaringssværdi. Bygninger der er registreret med en bevaringsværdi mellem 1-4 er optaget i Randers Kommuneplan som bevaringssværdige. Det betyder at de ikke må nedrives uden en offentlig bekendtgørelse i henhold til Bygningsfredningslovens §18.
Der er ikke en bevarende lokalplan for ejendommen, som sikrer bebyggelsen mod nedrivning.
Offentligheden kan komme med bemærkninger til den ønskede nedrivning i den offentlige bekendtgørelsesperiode. Nedrivningsansøgning vedr. ovennævnte bygning offentliggøres hermed i henhold til Bygningsfredningsloven §18 med en indsigelsesfrist på 6 uger, gældende fra tirsdag den 23. juni 2026 til og med tirsdag den 4. august 2026.
Hvis du har bemærkninger, kan du sende dem skriftligt til plan@randers.dk senest mandag den 4. august 2026.

Billede af Søndervej 7, 8960 Randers SØ