Tværgående samarbejde og en fælles plan

Randers Kommune ligger som de har redt – Men har et stort potentiale

Den 17-07-2025

Randers kommune har meget at byde på med sin centrale placering og en god infrastruktur. En let tilgængelig historiske middelalderby og en dejlig natur. Et stærkt kulturliv og med over 260 foreninger, det skal der værne om. Kort sagt - en aktiv by.

Men det er svært når, de ledende politikere og den ledende administration er travlt optager af at tale Randers kommune ned - som en uansvarlig og dårlig økonomisk styret kommune.

Det har de selvsagt ret i, men som borgen står man uforstående overfor den manglende handling.

Ser man på hvidbogen er det foruroligende læsning - men ikke overraskende, fornemmelsen af stagnation, at Randers kommune ikke de sidste 10-15 år har fulgt med tiden er åbenlyst.

Men fortvivl ikke - andre kommuner, der har været i samme situation har fundet en løsning.

Randers Kommune står ved en skillevej, det en nu fremtiden skal planlægges.

Skab en udviklingsplan

Lad Randers kommunes dygtige medarbejder om at tegne et layout over Randers som en imødekommende og grøn by - fra Justesens Plæne over Storkeengen, Brotoften, Tronholmen og fra Randers Bro til DLG-grunden. Tænk Bolværkspladsen som et fleksibelt byrum - et events område hvor By, Havn og Gudenåen løber sammen og skaber et samlingspunkt for hele Randers og skab en grøn flot ”byport” indgang til Randers by via Shell-grunden og Dytmærsken.

Fasthold det grønne bånd ned til Gudenåen og Randersfjord og skab en varierende boligmasse i en kombination med fritidsaktiviteter som sejl og roklubben, sats på livskvalitet.

Når samtalen går på økonomi, er en progressiv løsning den eneste vej, kun byer der har satser på et universitetsmiljø et campusområde har vist sig at kunne vokse og tiltrække nye erhverv og kun en by der forstår at skabe fællesområde der opleves som et spændende for hele byen, hvor kultur, historie og events bliver attraktiv for alle borger, turister mm. kan tiltrække og fastholde kommende generationer.

Klimabroen et fejl projekt:

Politikerne i 10 - 15 år udelukkende har satset på to modeller, der ikke løser de udfordringer, fremtiden bringer.

Både Klimabroen og Østbroen er idéer – ikke løsninger. De minder mest om kejserens nye klæder.

• Alvoren er tydelig, da nogle modeller viser en højere vandstigning end de 3 meter, Randers Kommune bruger som udgangspunkt for Klimabroen, derfor er byen ikke beskyttet.

• Klimabroen fokuserer kun på Randers' indre by og tager ikke højde for de betydelige tab, som en vandstigning på 3 meter vil medføre helt ind til Tangeværket – herunder den kritiske infrastruktur, som staten er ansvarlig for: E45 og jernbanen.

• Der er ingen omtanke for de skader og værditab, vores nabokommuner vil lide – og end ikke de skader, der vil opstå inden for kommunens egne grænser, vækker tilsyneladende interesse.

• Der mangler forståelse for, at støj er sundhedsskadeligt og reducerer levealderen i de berørte områder.

• Der mangler forståelse for, at boligværdien er væsentlig laver i et støjfyldt miljø.

• At lede trafik ind i boligområder eller ad omveje uden om den normale trafikåre giver selvsagt ingen mening.

Kun et samarbejde med andre kommuner og staten – hvor Randers Kommune ikke bærer den økonomiske byrde alene – er en farbar vej frem.

Forslag til Kommuneplan 2025

1. Et universitet skaber udvikling

2 og 3 Infrastruktur og Klimasikring hænger sammen, En todelt løsning med klar effekt

1. Et universitet skaber udvikling, Skab rammerne så Randers bliver en udviklingsby

I arbejdet med kommuneplanen skal Randers positioneres som en moderne udviklingsby. Skab derfor rammerne for et universitet en stærk drivkraft for øget bosætning og fastholdelse af unge, en drivkraft for erhvervsudvikling, innovation, Byliv, kultur og nye fællesskaber.

Randers har allerede de fysiske og infrastrukturelle forudsætninger på plads, med direkte adgang til E45 og jernbanen.

Banegården kan fungere som et knudepunkt – Der giver mulighed for at gå direkte fra banegården til universitetet – campusområde placeres i området ved Hvidemøllevej syd for jernbanen. Denne placering vil binde Randers naturligt sammen med andre universitetsbyer som Aalborg og Aarhus. Randers bliver dermed en del af et nationalt netværk, byer med den kobling er i dag vækst motorer. eksempelvis er Kolding netop blevet landets syvende største by.

2. Trafikafvikling

En statslig opgave, at binde Nordjylland og Midtjylland regioner sammen fra den nordlig østkyst over Hadsund den nordøstlige del af Randerskommune til E 45 syd for Randers.

En tunnel under Randers Fjord vil give en effektiv trafikafvikling og skabe ro i området. En moderne og fremtidssikret trafikforbindelse sikrer uhindret trafik til gavn for alle brugere – pendlere, sygehus og erhvervsliv. Hele lokalområdet undgår øget støjbelastning, og trafiksikkerheden øges, da smutvejskørsel undgås.

Tunnelløsningen reducerer støjgener markant og beskytter dermed både fjordlandskabet og store dele af Randers by. Trafikken flyttes væk fra boligområder og havnen. Et teknologisk og bæredygtigt valg, der værner om både mennesker og miljø – og samtidig sikrer Randers’ unikke historie som handels- og havneby.

Forbind de to trafikknudepunkter:

A: Krydset Dronningborg Boulevard / Udbyhøjvej / Tjærbyvej

B: Krydset Ny Havnevej / Kristrup Engvej

Med en tunnelforbindelse tværs over Randers Fjord – i en lige linje fra kryds A ved Tjærbyvej til Kristrup Engvej – med 90 graders sving til kryds B.

Denne løsning ligger i forlængelse af den eksisterende infrastruktur.

3. Klimabeskyttelse

En statslig opgave, at kystsikrer et område der dækker flere kommuner samt sikre statslige værdier som E 45 og jernbanen

Reguleringssluse ved Mellerup. En reel beskyttelse mod fremtidens højvande.

Hele fjordområdet og Randers by skal beskyttes mod de voksende trusler fra klimaforandringer og stormflod. En reguleringssluse med sluseklapper, strategisk placeret ved Mellerup, kan skærme hele fjordstrækningen fra Mellerup til Tangeværket. Det er en løsning, der dækker både landbrug og byområder og samtidig sikrer kritisk infrastruktur, herunder E45 og jernbanen. Sluseklapperne har ydermere den fordel, at de sikrer fri passage for både fisk og skibe.

For at minimere generne i anlægsfasen kan flere præfabrikerede pramme, monteret med grundstrukturen for sluseklapperne, nedsænkes, hvorefter sluseklapperne monteres. Den samlede konstruktion vil fremstå som en reguleringssluse, der kan modstå en stormflod på ≥ 3 meter, (eks. 5m) ifølge DMI er en højere vandstand end 3 m en reel mulighed trussel.

Løsningen imødekommer klimarelaterede trusler på en direkte og effektiv måde.

Følgende instanser er kontaktet vedrørende reguleringsslusen:

Miljøministeriet - Kystdirektoratet - Gudenåkomitéen - DMI - EU’s oversvømmelsesdirektiv

Venligst - En borger, der kerer sig for Randers.

Flemming Ketler Iversen

stjernevej@mail.dk

Randers Kommune ligger som de har redt – Men har et stort potentiale

Randers kommune har meget at byde på med sin centrale placering og en god infrastruktur. En let tilgængelig historiske middelalderby og en dejlig natur. Et stærkt kulturliv og med over 260 foreninger, det skal der værne om. Kort sagt - en aktiv by.

Men det er svært når, de ledende politikere og den ledende administration er travlt optager af at tale Randers kommune ned - som en uansvarlig og dårlig økonomisk styret kommune.

Det har de selvsagt ret i, men som borgen står man uforstående overfor den manglende handling.

Ser man på hvidbogen er det foruroligende læsning - men ikke overraskende, fornemmelsen af stagnation, at Randers kommune ikke de sidste 10-15 år har fulgt med tiden er åbenlyst.

Men fortvivl ikke - andre kommuner, der har været i samme situation har fundet en løsning.

Randers Kommune står ved en skillevej, det en nu fremtiden skal planlægges.

Skab en udviklingsplan

Lad Randers kommunes dygtige medarbejder om at tegne et layout over Randers som en imødekommende og grøn by - fra Justesens Plæne over Storkeengen, Brotoften, Tronholmen og fra Randers Bro til DLG-grunden. Tænk Bolværkspladsen som et fleksibelt byrum - et events område hvor By, Havn og Gudenåen løber sammen og skaber et samlingspunkt for hele Randers og skab en grøn flot ”byport” indgang til Randers by via Shell-grunden og Dytmærsken.

Fasthold det grønne bånd ned til Gudenåen og Randersfjord og skab en varierende boligmasse i en kombination med fritidsaktiviteter som sejl og roklubben, sats på livskvalitet.

Når samtalen går på økonomi, er en progressiv løsning den eneste vej, kun byer der har satser på et universitetsmiljø et campusområde har vist sig at kunne vokse og tiltrække nye erhverv og kun en by der forstår at skabe fællesområde der opleves som et spændende for hele byen, hvor kultur, historie og events bliver attraktiv for alle borger, turister mm. kan tiltrække og fastholde kommende generationer.

Klimabroen et fejl projekt:

Politikerne i 10 - 15 år udelukkende har satset på to modeller, der ikke løser de udfordringer, fremtiden bringer.

Både Klimabroen og Østbroen er idéer – ikke løsninger. De minder mest om kejserens nye klæder.

• Alvoren er tydelig, da nogle modeller viser en højere vandstigning end de 3 meter, Randers Kommune bruger som udgangspunkt for Klimabroen, derfor er byen ikke beskyttet.

• Klimabroen fokuserer kun på Randers' indre by og tager ikke højde for de betydelige tab, som en vandstigning på 3 meter vil medføre helt ind til Tangeværket – herunder den kritiske infrastruktur, som staten er ansvarlig for: E45 og jernbanen.

• Der er ingen omtanke for de skader og værditab, vores nabokommuner vil lide – og end ikke de skader, der vil opstå inden for kommunens egne grænser, vækker tilsyneladende interesse.

• Der mangler forståelse for, at støj er sundhedsskadeligt og reducerer levealderen i de berørte områder.

• Der mangler forståelse for, at boligværdien er væsentlig laver i et støjfyldt miljø.

• At lede trafik ind i boligområder eller ad omveje uden om den normale trafikåre giver selvsagt ingen mening.

Kun et samarbejde med andre kommuner og staten – hvor Randers Kommune ikke bærer den økonomiske byrde alene – er en farbar vej frem.

Forslag til Kommuneplan 2025

1. Et universitet skaber udvikling

2 og 3 Infrastruktur og Klimasikring hænger sammen, En todelt løsning med klar effekt

1. Et universitet skaber udvikling, Skab rammerne så Randers bliver en udviklingsby

I arbejdet med kommuneplanen skal Randers positioneres som en moderne udviklingsby. Skab derfor rammerne for et universitet en stærk drivkraft for øget bosætning og fastholdelse af unge, en drivkraft for erhvervsudvikling, innovation, Byliv, kultur og nye fællesskaber.

Randers har allerede de fysiske og infrastrukturelle forudsætninger på plads, med direkte adgang til E45 og jernbanen.

Banegården kan fungere som et knudepunkt – Der giver mulighed for at gå direkte fra banegården til universitetet – campusområde placeres i området ved Hvidemøllevej syd for jernbanen. Denne placering vil binde Randers naturligt sammen med andre universitetsbyer som Aalborg og Aarhus. Randers bliver dermed en del af et nationalt netværk, byer med den kobling er i dag vækst motorer. eksempelvis er Kolding netop blevet landets syvende største by.

2. Trafikafvikling

En statslig opgave, at binde Nordjylland og Midtjylland regioner sammen fra den nordlig østkyst over Hadsund den nordøstlige del af Randerskommune til E 45 syd for Randers.

En tunnel under Randers Fjord vil give en effektiv trafikafvikling og skabe ro i området. En moderne og fremtidssikret trafikforbindelse sikrer uhindret trafik til gavn for alle brugere – pendlere, sygehus og erhvervsliv. Hele lokalområdet undgår øget støjbelastning, og trafiksikkerheden øges, da smutvejskørsel undgås.

Tunnelløsningen reducerer støjgener markant og beskytter dermed både fjordlandskabet og store dele af Randers by. Trafikken flyttes væk fra boligområder og havnen. Et teknologisk og bæredygtigt valg, der værner om både mennesker og miljø – og samtidig sikrer Randers’ unikke historie som handels- og havneby.

Forbind de to trafikknudepunkter:

A: Krydset Dronningborg Boulevard / Udbyhøjvej / Tjærbyvej

B: Krydset Ny Havnevej / Kristrup Engvej

Med en tunnelforbindelse tværs over Randers Fjord – i en lige linje fra kryds A ved Tjærbyvej til Kristrup Engvej – med 90 graders sving til kryds B.

Denne løsning ligger i forlængelse af den eksisterende infrastruktur.

3. Klimabeskyttelse

En statslig opgave, at kystsikrer et område der dækker flere kommuner samt sikre statslige værdier som E 45 og jernbanen

Reguleringssluse ved Mellerup. En reel beskyttelse mod fremtidens højvande.

Hele fjordområdet og Randers by skal beskyttes mod de voksende trusler fra klimaforandringer og stormflod. En reguleringssluse med sluseklapper, strategisk placeret ved Mellerup, kan skærme hele fjordstrækningen fra Mellerup til Tangeværket. Det er en løsning, der dækker både landbrug og byområder og samtidig sikrer kritisk infrastruktur, herunder E45 og jernbanen. Sluseklapperne har ydermere den fordel, at de sikrer fri passage for både fisk og skibe.

For at minimere generne i anlægsfasen kan flere præfabrikerede pramme, monteret med grundstrukturen for sluseklapperne, nedsænkes, hvorefter sluseklapperne monteres. Den samlede konstruktion vil fremstå som en reguleringssluse, der kan modstå en stormflod på ≥ 3 meter, (eks. 5m) ifølge DMI er en højere vandstand end 3 m en reel mulighed trussel.

Løsningen imødekommer klimarelaterede trusler på en direkte og effektiv måde.

Følgende instanser er kontaktet vedrørende reguleringsslusen:

Miljøministeriet - Kystdirektoratet - Gudenåkomitéen - DMI - EU’s oversvømmelsesdirektiv

Venligst - En borger, der kerer sig for Randers.

Flemming Ketler Iversen

stjernevej@mail.dk

Kommunen bør slette reglen om 1 Plads for nybygget bolig i City. Mange der bosætter sig i centrum, ønsker ikke/ har ikke brug for bil.

1. Reglen er en hindring/ fordyrelse for indretning af nye boliger i tidligere erhvervsejendomme, og naturligvis også for nybyggeri
2. Pladsen i centrum er i forvejen begrænset, og fordyrer nybyggeri/ nyindretning. Se også vedhæftede fra Concito
3. P Plads til beboerne, skal derfor flyttes udenfor centrum på de større Kommunale pladser
4. Beboere i midtbyen betaler kun 200/ md. for ubegrænset parkering på Kommunale pladser. Derfor må det også kræves, man går de få meter til sin evt. parkerede bil. Den begrænsede Beboerparkering ifm. bolig skal kun være for korttids (max 15 min.) Og langtid til evt. beboer handicap P
5. Alle Kommunale P pladser i centrum skal ikke være tilladt beboerlicens parkering. De skal være forbeholdt kunder i butikkerne (1 - 3 timer - gratis)
6. Flere ejendomme i centrum af Randers trænger/ bør restaureres. Og indrettes til nye attraktive beboelser. Snærende bevaringsregler bør lempes
7. Det giver ingen mening at lade ejendomme forfalde og skæmme byen, blot pga. en forældet bevaringsværdi over grad 3
8. Direkte fredede ejendomme skal naturligvis restaureres med blik for gamle detaljer. Men fravig alt for forældede metoder og materialer
9. Når midtbyen trænger til et kraftigt løft, bør Kommunen ikke fastholde firkantede/ forældede regler, der ikke fremmer byens fremtræden   

Min mand og jeg er flyttet til Randers for ca. 3 år siden fra Aalborg. Vi oplever, at myndigheder og sundhedsprofessionelle taler ned til os og i nogle tilfælde er aggressiv og konfliktoptrappende. Det har gjort sig gældende hver gang, vi har været i kontakt med myndigheder og sundhedsprofessionelle. Det drejer sig både om politi, egen læge og fysioterapi samt personale og på borgerservice. Jeg er opmærksom på, at politi sundhedspersonale ikke hører ind under kommunen, hvorfor jeg har skrevet det i denne kategori om tværgående samarbejde. 

Mit forslag er at inkludere et indsatsområde om, hvordan borgerne bliver mødt af myndighedspersoner og lignende. For mig er det vigtigt at blive mødt værdigt og i øjenhøjde. Når vi møder hinanden positivt med høje forventninger, får vi positivt tilbage og vores forventinger bliver indfriet. Når vi møder hinanden negativt, bliver de lave forventninger også indfriet.

Så, lad os løfte hinanden op frem for at trække hinanden ned.