start på hovedindhold

Hjerteven i Ungeløftet

Har du mulighed for at tilbyde hjælp til en sårbar ung i Randers Kommune? Så kan du tilmelde dig som Hjerteven.

Gør en forskel for en ung – og oplev et særligt venskab

I Randers Kommune samarbejder vi med Husrum Randers for at give sårbare og ensomme unge en vigtig ting i livet: en tryg relation til en voksen.

Som hjerteven bliver du en stabil støtte for en ung. Det handler ikke om at være ekspert eller behandler – men om at være et menneske, der lytter, er nysgerrig og deler lidt af hverdagen. For mange unge kan netop dét gøre en stor forskel.

Husrum Randers matcher dig med en ung mellem 16 og 30 år, som har brug for en positiv voksenrelation. Sammen skaber I et hjertevenskab, hvor der er plads til både små oplevelser og gode samtaler – i jeres eget tempo.

At være hjerteven kræver ikke særlige forudsætninger. Det vigtigste er, at du har lyst til at være noget for et andet menneske og møder relationen med åbenhed, nærvær og respekt.

Du bruger typisk 1–2 timer om ugen i cirka 6 måneder. Hvis kemien er god, og I begge har lyst, kan relationen fortsætte derefter.

Når du tilmelder dig, modtager du mere information om forløbet.

Har du spørgsmål, inden du beslutter dig, er du velkommen til at kontakte:

Klar til at blive Hjerteven?