37 timer pædagog til Jennumparkens Institutioner, Fritidshjemmet
Brænder du for fritidspædagogikken?
37 timers pædagog til Jennumparkens Institutioner, Fritidshjemmet
Vi søger en dygtig og ambitiøs pædagog der sammen med os, vil være med til at lave det bedste fritidspædagogiske tilbud i landet.
Jennumparkens Institutioner består af et Fritidshjem, Juniorklub, Byggelegeplads og Ungdomsklub. Den ledige stilling er primært på Fritidshjemmet, men der vil også være en aften i vores ungdomsklub. Aldersgruppen på fritidshjemmet er 5-10 år, p.t. har vi ca. 50 skønne unger indmeldt. Jennumparkens Institutioner er beliggende i Randers Nordby, i det som betegnes som et boligudsat område. Vores børn og unge kommer fra mange forskellige kulturer og opvækstvilkår. Vores distrikt skole er Nørrevangskolen.
Om jobbet:
- Du vil indgå i en organisation med omkring 10 ansatte.
- Du ville skulle have to morgenvagter og to lukkervagter.
- Der vil være en aften i ungdomsklubben som er fra 17.00 – 21.00.
- En ”lille” men blandet personalegruppe, der består af nogle meget erfarende men også med forholdsvis nyansatte.
- Der vil i jobbet være praktiske opgaver, disse kunne være oprydning, rengøring, små reparationer etc.
- Stor ”frihed” og deraf stort ansvar.
Kvalifikationer og profil:
- Stærk relationel og fagligt.
- Brænder og har ambitioner for fritidspædagogikken.
- Gerne erfaring med målgruppen.
- Vores dejlige unger har brug for voksne der kan drage omsorg, stå fast, ville og kunne se bag om adfærden.
- Indre drift og lyst til at ”gøre noget”, du må gerne være en ”igangsætter”.
- Gerne specifikke kompetencer som kan hjælpe med at gøres vores tilbud endnu mere tiltrækkende, disse måtte gerne være indenfor bevægelse/idræt og anden fysisk aktivitet. Hvis du har evner/lyst inden for det digitale, så ville det også være spændende.
- Holdspiller men evner at stå og gå-selv.
- Humor og evnen til at se muligheder.
- Tydelig og nærværende.
- Kørekort ville være godt, men ikke et krav.
- Kan du se dig selv i et menneskesyn, hvor du tror på at alle gør det bedste de kan, at alle handlinger giver mening for den enkelte i øjeblikket, at alle har et ønske om at kunne lykkes.
Vores børn/unge ønsker blandt mange ting:
- ”Vi vil gerne have én der vil lege med os og én der kan trøste os og måske også en der kan fjolle, måske med ADHD”
- ”’Én der kan spille fodbold og god til at hjælpe med PlayStation”
- ”Én der er mindst lige så høj som Pernille, ellers kan vi ikke finde dem”
Vi tilbyder:
En organisation hvor vi løfter sammen, hvor der er plads til at fejle, hvor kerneopgaven altid skal være udgangspunktet. Faglighed, Ordentlighed, Forskellighed og Nærvær er helt essentielle værdier i vores arbejde og samarbejde.
Har du lyst til at høre mere, se vores institution eller har du nogle spørgsmål, kontakt pædagogisk leder Lars Nielsson 20 35 21 07. Kan ikke kontaktes i ugerne 29,30,31 grundet ferie.
Ansøgningsfrist er 21. august 2026.
Obs! Samtaler vil blive afholdt løbende, da vi gerne vil have den rigtige ansat så hurtigt som vi finder vedkommende.