start på hovedindhold

Afdelingsleder til Job & Fremdrift, JobRanders

Brænder du for ledelse, faglig udvikling og beskæftigelsesområdet? Så er det måske dig, vi søger som ny faglig afdelingsleder for afdelingen for Fleksjob i Center for Job & Kompetencer i Randers Kommune.

Afdelingen for fleksjob er organisatorisk placeret i Center for Job & Kompetencer. Her indgår du i en samlet ledergruppe, hvor vi arbejder tæt sammen om at skabe resultater for borgerne og virksomhederne.

Centeret består udover afdelingen for Fleksjob af:

  • A-dagpenge og jobformidlingen, som varetager indsatsen for dagpengemodtagere og jobformidlingen i JobRanders
  • Jobparate og Integration, som varetager indsatsen for jobparate kontanthjælpsmodtagere samt borgere i integrationsindsatsen
  • Sprogcenter Randers, som tilbyder danskuddannelse

Som faglig leder får du en central rolle i at omsætte intentionerne i den aktuelle beskæftigelsesreform til konkret praksis. Reformen stiller skærpede krav til en virksomhedsrettet indsats, tidlig og målrettet hjælp til borgerne samt en endnu stærkere kobling mellem borgerens ressourcer og arbejdsmarkedets behov.

Som leder får du det overordnede ansvar for den daglige drift samt det faglige og personalemæssige ledelsesansvar for en engageret medarbejdergruppe.

Du bliver ansvarlig for at sikre, at afdelingen arbejder helhedsorienteret og med fokus på progression for den enkelte borger. Samtidig skal du understøtte en datainformeret tilgang, hvor resultater, effekt og kvalitet går hånd i hånd med en høj grad af faglighed og ordentlighed i mødet med borgerne.

Det indebærer også, at du aktivt bidrager til at udvikle samarbejdet med virksomhederne og styrker relationerne, så der åbner sig muligheder i feltet mellem borgernes ofte komplekse behov, virksomhedernes muligheder og lovgivningens ramme, så vi sammen lykkes med at få flere borgere i varig tilknytning til arbejdsmarkedet.

Afdelingen for Fleksjob har ansvaret for indsatsen på fleksjobområdet, herunder:

  • Ledighedsydelse
  • Fastholdelse og etablering af fleksjob
  • Løntilskud til førtidspensionister
  • Handicapkompenserende ordninger på tværs af centeret

Afdelingen består af 26 fagligt stærke og engagerede medarbejdere med forskellige funktioner, herunder jobkonsulenter, fastholdelseskonsulenter, sagsbehandlere, mentor, Handicapkonsulent og administrative medarbejdere.

Om os

Vi er en velfungerende afdeling med et stærkt fælles værdigrundlag og en klar ambition:

Fleksjob er en mulighed – ikke en begrænsning

Vi arbejder hver dag for, at borgerne hurtigst muligt opnår tilknytning til arbejdsmarkedet i tæt samarbejde med virksomheder og samarbejdspartnere.

Vi lægger vægt på:

  • Et stærkt kollegialt fællesskab
  • En uformel og respektfuld omgangstone
  • Tværfagligt samarbejde
  • Fælles ansvar for kerneopgaven

Dine opgaver

Som leder forventes det, at du:

  • Sætter en tydelig faglig og strategisk retning for Fleksgruppen
  • Sikrer stabil drift og høj kvalitet i opgaveløsningen
  • Understøtter medarbejdernes faglige udvikling
  • Skaber engagement og ejerskab gennem tydelig kommunikation
  • Bidrager aktivt i centerets samlede ledergruppe
  • Har fokus på resultater – herunder at færrest muligt borgere er på offentlig forsørgelse

Din profil

Vi forestiller os, at du:

  • Har erfaring med ledelse – gerne fra beskæftigelsesområdet
  • Har stærke relationelle kompetencer og skaber tillid
  • Formår at involvere og motivere medarbejdere
  • Har blik for både drift, udvikling og optimering
  • Arbejder struktureret og løsningsorienteret
  • Har en anerkendende tilgang til både borgere og medarbejdere
  • Bidrager til et godt arbejdsmiljø – også med humor og nærvær

Løn og ansættelsesvilkår

Ansættelse sker efter gældende overenskomst.

Yderligere oplysninger

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte:

  • Centerleder Karina Rask, tlf. 30 34 50 21
Søg jobbet nu