Centerleder til Kristrupcenteret
Vil du stå i spidsen for et plejecenter, hvor nærvær, trivsel og faglig kvalitet går hånd i hånd? Som leder er du synlig i hverdagen, tæt på beboere, pårørende og medarbejdere, og du arbejder målrettet for at skabe de bedste rammer for et værdigt liv for den enkelte borger
Så har du nu mulighed for at blive centerleder for Kristrupcenteret i Randers kommune. Et mindre plejecenter med ældreboliger med kald, hvor beboerne er i centrum, og hvor nærvær, omsorg og faglig kvalitet præger hverdagen.
Et plejecenter, hvor relationerne gør forskellen
Kristrupcenteret er et plejecenter, hvor vi kender hinanden, og hvor hverdagen er præget af tillid, nærhed og engagement. Som centerleder bliver du en synlig og tilgængelig del af livet i huset. Lederkontoret ligger centralt placeret, hvilket giver en naturlig nærhed til både beboere, pårørende og medarbejdere.
Vi arbejder målrettet med personcentreret omsorg, hvor beboernes ønsker, livshistorie, værdier og ressourcer er udgangspunktet for pleje, omsorg og rehabilitering. Sammen med den tværfaglig medarbejdergruppe skal du sikre høj kvalitet og skabe de bedste rammer for et trygt og meningsfuldt hverdagsliv.
Din ledelsesopgave
Som centerleder får du det overordnede ansvar for drift, økonomi, personale og faglig udvikling. Du skal sikre en stabil daglig drift samtidig med, at du omsætter Ældrereformens intentioner til praksis og bidrager til den fortsatte udvikling af plejecentret.
Dine vigtigste opgaver bliver at:
- Sikre høj faglig kvalitet i pleje, omsorg, rehabilitering og sundhedsfaglige indsatser.
- Understøtte implementeringen af Ældrereformen og arbejdet med personcentreret omsorg.
- Udøve synlig, nærværende og anerkendende ledelse.
- Styrke tværfagligt samarbejde, trivsel og faglig udvikling.
- Sikre ansvarlig økonomistyring og en velfungerende drift.
- Udvikle samarbejdet med beboere, pårørende, frivillige og øvrige samarbejdspartnere.
- Bidrage aktivt til kommunens samlede ledelsesfællesskab.
Vi søger en centerleder, der
- Har ledelseserfaring fra ældreområdet.
- Har en sundhedsfaglig uddannelse og gerne lederuddannelse eller interesse for at gennemføre en.
- Kan omsætte politiske mål og strategier til praksis.
- Ser høj faglighed som fundamentet for god pleje og omsorg.
- Kan skabe engagement, trivsel og følgeskab gennem dialog og tillid.
- Værdsætter tværfagligt samarbejde og stærke relationer.
- Har fokus på kvalitet, arbejdsmiljø, udvikling og økonomi.
Vi tilbyder
- Et plejecenter med korte beslutningsveje og stærke relationer.
- Engagerede og fagligt dygtige medarbejdere.
- En ledergruppe i Område Syd med fokus på samarbejde, sparring og fælles udvikling.
- Mulighed for at præge udviklingen af fremtidens ældreområde.
- En arbejdsplads, hvor ordentlighed, nærvær og faglighed går hånd i hånd.
Vi søger en leder, der kan samle mennesker om en fælles retning og skabe de bedste rammer for, at beboerne hver dag oplever omsorg, respekt, selvbestemmelse og livskvalitet.
Yderligere information
Stillingen er omfattet af løn-og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst for dit fagområde, og lokalaftalen for ledere på ældreområdet i Randers kommune.
Hvis du ønsker yderligere oplysninger om stillingen
eller Kristrupcenteret kan du kontakte områdeleder Anette Eriksen på mail anette.eriksen@randers.dk eller på telefon 60 54 84 05. Du er velkommen til at sende en SMS og vi ringer tilbage til dig – du kan også få en aftale hvis du ønsker at se huset.
Alle henvendelser behandles fortroligt.
Ansøgningsfristen
er den 2. december 2026
Ansættelsessamtaler finder sted den 17. december 2026.